Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1610339_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 11. marts 2016
Spørgsmål: URU alm. del. spm. nr 143 af
25. februar 2016 stilet til udenrigs-
ministeren af Mogens Jensen.
URU alm. del - spørgsmål nr. 143:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra IPPFoRB vedr. tilbageholdelsen af to kristne i
Sudan, samt oplyse hvordan Danmark og EU håndterer sagen?
Svar:
Danmark har ingen repræsentation i Sudan, men er via EU Delegationen i Khartoum bekendt
med de to tilbageholdelser. De to personer blev arresterede i december 2015 og er fortsat i
forvaring hos den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS). Der er indtil nu ikke
rejst formel anklage mod de to personer.
EU Delegationen i Khartoum følger de to sager nøje – sagerne drøftes jævnligt med
repræsentanter for regeringen og regeringspartiet samt med repræsentanter for civilsamfundet.
Det kræver stor indsigt og takt at sikre at international aktivisme ikke gør mere skade end gavn,
og her vejer hensynet til de tilbageholdte tungt.