Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1611825_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
18. marts 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren af 24. februar 2016.
URU alm. del – spørgsmål 142.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Malou Lunderød (S).
URU alm. del spørgsmål 142:
Vil ministeren redegøre for regeringens tanker omkring en national strategi for smarte by-
løsninger, som ministeren henviste til på konferencen ”Smart City –Smart Vækst” den 28. janu-
ar 2015, hvor ministeren ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside udtalte; ”Der er behov for en
national strategi for smarte byløsninger for at sikre en målrettet og systematisk indsats på natio-
nalt, regionalt og kommunalt plan.”?
Svar:
Udenrigsministeriet har med delfinansiering fra Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden, Kø-
benhavns Kommune og Aarhus Universitet fået udarbejdet analysen ”Growing Smart Cities in
Denmark”. Desuden deltog Kommunernes Landsforening, Region Midt, Århus og Vejle
Kommune i en følgegruppe. Analysen er foretaget af konsulenthusene Arup og CEDI.
Analysen
konkluderer, at Danmark har potentialet til at blive internationalt førende inden for
smarte byløsninger. Blandt andet er der gode muligheder for at tiltrække væsentlige udenland-
ske investeringer til området og at gøre Danmark til internationalt førende testmiljø for smarte
byløsninger. Dette vil kunne bruges som afsæt for udviklingen af løsninger, der kan eksporte-
res.
Analysen peger på, at der globalt er et gigantisk marked for smarte byløsninger til en værdi
af 1300 milliarder dollars eller cirka 8900 milliarder kroner.
Analysens anbefaler, at der udarbej-
des
en national strategi for smarte byløsninger for at indfri potentialet og sikre en målrettet og
systematisk indsats på nationalt, regionalt og kommunalt plan.
Regeringen vil følge op på analysen. Blandt andet vil Udenrigsministeriet udarbejde en kortlæg-
ning af potentialet for at tiltrække internationale virksomheder til Danmark og mulighederne
for at eksportere danske løsninger til det internationale marked. Regeringen vil herefter vurdere,
hvordan udviklingen af smarte byer i Danmark bedst understøttes.