Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 3. marts 2016.
Spørgsmål fra Udenrigsudval-
get til udenrigsministeren af 5.
februar 2016.
URU alm. del – spørgsmål 130
stillet af ikkemedlem Nikolaj
Villumsen (EL)
URU alm. del spørgsmål 130
Vil ministeren redegøre for, hvor mange pigeskoler Danmark har bidraget til, som
stadig fungerer i Helmand-provinsen i Afghanistan, og hvor mange af dem underviser stadig
piger?”
Svar:
Danmark har bidraget til 52 skoler i Helmand provinsen. Det omfatter pigeskoler, blandede
skoler (hvor drenge og piger alternerer formiddag og eftermiddag) og drengeskoler. Den danske
støtte til de enkelte skoler omfatter bl.a. bygning af nye skoler, reparation af skolebygninger,
bygning af klasseværelser, reparation eller bygning af sovesale, konstruktion af mure omkring
skoler, etablering af toiletfaciliteter, legeområder m.m.
Antal pigeskoler: 10. De er alle i brug.
Antal blandede skoler: 16. Heraf er 2 lukkede – begge disse skoler er i Musa Qala distriktet,
som for nyligt er overtaget af Taliban.
Antal drengeskoler: 26. De er alle i brug.
Generelt skal det tilføjes at informationer om status på skoleprojekter i Afghanistan, herunder
de aktiviteter der er gennemført i Helmand-provinsen, bygger på information og rapportering
fra det afghanske undervisningsministerium og fra de regionale undervisningsmyndigheder i
Helmand.