UDENRIGSMINISTERIET
Den 5. november 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 12. oktober 2015.
URU alm. del – spørgsmål 12.
Spørgsmål 12:
Hvordan vurderer ministeren, at det vil påvirke den folkelige forankring af udviklingsarbejdet
samt organisationernes oplysnings- og fundraisingindsats, når han kun vil lade
civilsamfundsorganisationer bruge 2 pct. af deres Danida-midler på oplysningsaktiviteter
sammenlignet med 3 pct. førhen? Her er ikke engang tale om en besparelse på finansloven, for
oplysningsindsatsen tages fra de midler organisationerne reelt får bevilget.
Svar:
Det er et spørgsmål om prioritering. Vi vil hellere bruge pengene på at afhjælpe nøden direkte i
udviklingslandene frem for på oplysning i Danmark.
Det skal bemærkes, at procentsatsen også var 2 pct. under den tidligere regering, inden den blev
lavet om til 3 pct. i 2015.