URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. januar 2016 om de indikatorer, som skal bruges til at måle, om FN's nye verdensmål nås, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER

Samrådsspørgsmål K: Redegørelse for arbejdet med indikatorer for de nye FN-

verdensmål og ministerens inddragelse af Folketinget, civilsamfundet og andre i dette

arbejde.

Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 22. januar 2016

Taletid: omkring 12 minutter

Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse om det fortløbende arbejde med at

formulere de indikatorer, som skal bruges til at måle, om de nye FN-verdensmål nås? Hvad

kan ministeren oplyse om ministerens tidligere og aktuelle inddragelse og arbejde med

indikatorerne, herunder ministerens inddragelse af Folketinget, civilsamfundet og andre i

arbejdet med indikatorerne?

[Introduktion]



Det var en milepæl, at et samlet internationalt samfund i New York i

september vedtog verdensmålene for bæredygtig udvikling. Målene sætter

rammerne for, hvordan verden kan se ud i 2030.



Indikatorsættet er en central del af implementeringen af de ambitiøse

verdensmål. For at skabe målbare resultater i Danmark og i udlandet er vi

afhængige af gode indikatorer.



Danmark er allerede og vil fortsat være blandt de lande i verden, som

ligger i front med hensyn til at opnå målene. Vi hører sammen med

Sverige, Norge, Finland og Schweiz til gruppen af ”the fit five”, der som

de eneste OECD-lande vurderes at kunne efterleve de nye verdensmål her

og nu.

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. januar 2016 om de indikatorer, som skal bruges til at måle, om FN's nye verdensmål nås, til udenrigsministeren



Men det betyder ikke, at vi fra dansk side skal tage let på opgaven. Jeg ser

den danske opfølgning på verdensmålene som en prioriteret opgave, som

vi skal løfte i fællesskab med alle engagerede aktører, herunder bl.a.

NGOer og den private sektor.



Som mange andre europæiske lande er vi tidligt i processen i forhold til at

finde den bedste model for den nationale opfølgning på verdensmålene.

Målene vil være et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med den nye

udviklingspolitiske strategi, men den nationale opfølgning handler jo om

meget mere end udviklingspolitik. Derfor er det vigtigt at finde en model,

der kan rumme den tværpolitiske karakter af opfølgningsarbejdet.

[Arbejdet med indikatorerne]



Som I ved, blev det i slutdokumentet for 2030 dagsordenen vedtaget, at

udarbejdelsen af indikatorerne for verdensmålene skulle løftes over i en

ekspertgruppe. Det blev dengang besluttet, at gruppen skulle bestå af

tekniske eksperter - det vil sige statistiske bureauer med viden om bl.a.

datatilgængelighed og målbarhed.



Danmark sidder i denne gruppe som observatør. Medlemmerne er

repræsenteret ved deres nationale statistikbureauer. Danmarks Statistik

repræsenterer Danmark.



Overordnet set er jeg tilfreds med arbejdet i ekspertgruppen. Det er et

vanskeligt og omfangsrigt arbejde at formulere så mange indikatorer, og

der er mange politiske interesser på spil. Jeg ved, at der i ekspertgruppen

har været mange svære diskussioner om sensitive emner, såsom

eksempelvis menneskerettigheder og kvinders seksuelle og reproduktive

sundhed og rettigheder. Med stærke ligesindede lande tilstede i

ekspertgruppen er vi dog generelt set trygge ved arbejdet med

indikatorerne.



Som observatør i ekspertgruppen har Danmark naturligvis ikke samme

muligheder for direkte indflydelse på indikatorerne. Sammen med

Danmarks Statistik bruger regeringen alle de indflydelseskanaler, vi har,

for at sikre at danske mærkesager står stærkt.



I EU arbejder vi fra dansk side for en ambitiøs og inklusiv europæisk

opfølgning på 2030 dagsordenen, hvor alle medlemsstater bidrager.

Regeringen presser på for, at 2030-dagsordenen integreres i relevante EU-

strategier, og at der udarbejdes mere sammenhængende politikker for

global udvikling. Vi har sendt danske kommentarer til indikatorerne til

EU’s statistiske bureau for at bidrage til en koordineret europæisk

tilbagemelding til FN.



Ekspertgruppen er nået langt med formuleringen af indikatorerne, men

der er stadig ikke opnået enighed om alle indikatorer. Det fulde

indikatorsæt skal vedtages i begyndelsen af marts på et møde i FN’s

Statistiske Kommission. Herefter sendes indikatorerne til vedtagelse i

FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og til sidst til FN’s

Generalforsamling. Det er lige nu ikke klart, hvornår indikatorsættet vil

være endeligt godkendt. Dette afhænger af, om der opstår uenigheder i

FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) eller i FN’s

Generalforsamling.



Alle indikatorer vil ikke være lige relevante for alle lande at måle på.

Derfor lægger FN op til, at medlemslande kan udvikle særskilte nationale

indikatorer, hvor dette måtte være relevant og nødvendigt. Når vi har et

vedtaget globalt indikatorsæt, vil vi sammen med relevante aktører se på,

om der er behov for at udvikle særlige indikatorer for Danmark inden for

nogle mål.

[Inddragelse af civilsamfund, folketing og andre]



Fra dansk side har vi både på egen hånd og via EU arbejdet for, at lande

bør forpligte sig til at gøre den nationale opfølgning så bred og inklusiv

som muligt. Vi mener, at alle relevante aktører - statslige såvel som ikke-

statslige – har vigtige roller at spille i den nationale opfølgning.



I forhold til arbejdet med indikatorer er vi glade for det smidige og

uformelle samarbejde, vi har med civilsamfundet. Et konkret eksempel er,

at vi med afsæt i samtaler med NGOer har søgt at lægge pres på øvrige

medlemmer for at få dem til at arbejde for, at vigtige formuleringer om

kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder fastholdes. Et

andet eksempel er, at vi - ligeledes i tæt dialog med civilsamfundet - har

bakket aktivt op om formuleringen af indikatorer om uafhængige

menneskerettighedsinstitutioner.



Jeg ved, at mange NGOer har bidraget med høringssvar direkte til FN

vedr. forslag til forbedringer af konkrete indikatorer. Det er utroligt

positivt, at så mange forskellige aktører er engageret i dette arbejde, så vi

ender med et så godt resultat som muligt. Samlet set kan jeg derfor kun

være rigtig glad for den proaktive indsats fra civilsamfundet.



Det er derfor også helt naturligt, at Udenrigsministeriet har taget initiativ

til at fortsætte rækken af dialogmøder med civilsamfundet og den private

sektor, som fungerede så godt under forhandlingerne af 2030

dagsordenen.



Udenrigsministeriet har både før og efter vedtagelsen af verdensmålene

haft et godt samarbejde med de relevante ressortministerier, der bl.a. har

bidraget med faglige vurderinger af indikatorerne.



Endelig synes jeg, at vi i Folketinget har haft en god dialog om 2030

dagsordenen og den danske opfølgning. Allerede forud for topmødet i

september havde vi her i Landstingssalen en konference om

verdensmålene og Danmarks rolle. Dette blev fulgt op af et samråd i

oktober om 2030 dagsordenen og den nationale implementering. Jeg er

glad for den opmærksomhed, der er i Folketinget omkring dette vigtige

emne. Målene er som nævnt et vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet med

den nye udviklingspolitiske strategi, som jeg ser frem til at drøfte med jer

i løbet af 2016.



Tak for ordet.