TALEPUNKT
Emne:
Samråd L i Udenrigsudvalget den 22. januar 2016: ”Hvad vil ministeren, på baggrund
af de tyrkiske myndigheders overfald på den danske journalist, Nagieb Khaja, gøre for
at forbedre pressefriheden i Tyrkiet?”
Jeg vil godt indledningsvist læse spørgsmålet op, som det er stillet, fordi det gi-
ver mig anledning til et par særskilte bemærkninger:
Der bliver spurgt: ”Hvad vil ministeren, på baggrund af de tyrkiske myndighe-
ders overfald på den danske journalist, Nagieb Khaja, gøre for at forbedre pres-
sefriheden i Tyrkiet?”. Der er efter min mening tale om to særskilte problem-
stillinger:
Der henvises, som begrundelse for spørgsmålet, til en konkret sag vedrørende
en dansk journalist. Som det vil være udvalget bekendt, har jeg allerede skrift-
ligt ad to omgange besvaret spørgsmål hertil, og som det fremgår af de svar, er
det meget begrænset, hvad jeg kan sige om en sådan personsag, hvor Uden-
rigsministeriet selvsagt har tavshedspligt. Jeg kan dog forsikre om, at der er tæt
konktakt mellem Udenrigsministeriets Borgerservice, Nagieb Khaja og hans
faglige organisation, Dansk Journalistforbund. Vi gør, hvad vi kan, for bedst
muligt at varetage Nagieb Khaja’s konsulære interesser i sagen.
Ovenstående ændrer ikke ved, at selve spørgsmålet om, hvad man kan gøre for
at bidrage til at forbedre pressefriheden i Tyrkiet, er vigtigt. Det handler om
ramme- og arbejdsvilkår ikke bare for danske og andre udenlandske, men for
alle journalister i Tyrkiet. Og det går til kernen af spørgsmålet om Tyrkiets ef-