URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. januar 2016 om forbedring af pressefriheden i Tyrkiet, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Emne:

Samråd L i Udenrigsudvalget den 22. januar 2016: ”Hvad vil ministeren, på baggrund

af de tyrkiske myndigheders overfald på den danske journalist, Nagieb Khaja, gøre for

at forbedre pressefriheden i Tyrkiet?”

Jeg vil godt indledningsvist læse spørgsmålet op, som det er stillet, fordi det gi-

ver mig anledning til et par særskilte bemærkninger:

Der bliver spurgt: ”Hvad vil ministeren, på baggrund af de tyrkiske myndighe-

ders overfald på den danske journalist, Nagieb Khaja, gøre for at forbedre pres-

sefriheden i Tyrkiet?”. Der er efter min mening tale om to særskilte problem-

stillinger:

Der henvises, som begrundelse for spørgsmålet, til en konkret sag vedrørende

en dansk journalist. Som det vil være udvalget bekendt, har jeg allerede skrift-

ligt ad to omgange besvaret spørgsmål hertil, og som det fremgår af de svar, er

det meget begrænset, hvad jeg kan sige om en sådan personsag, hvor Uden-

rigsministeriet selvsagt har tavshedspligt. Jeg kan dog forsikre om, at der er tæt

konktakt mellem Udenrigsministeriets Borgerservice, Nagieb Khaja og hans

faglige organisation, Dansk Journalistforbund. Vi gør, hvad vi kan, for bedst

muligt at varetage Nagieb Khaja’s konsulære interesser i sagen.

Ovenstående ændrer ikke ved, at selve spørgsmålet om, hvad man kan gøre for

at bidrage til at forbedre pressefriheden i Tyrkiet, er vigtigt. Det handler om

ramme- og arbejdsvilkår ikke bare for danske og andre udenlandske, men for

alle journalister i Tyrkiet. Og det går til kernen af spørgsmålet om Tyrkiets ef-

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. januar 2016 om forbedring af pressefriheden i Tyrkiet, til udenrigsministeren

terlevelse af basale europæiske standarder på et helt centralt område i relation

til demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder, dvs. Københavns-

kriterierne. Derfor er det også et spørgsmål, vi jævnligt drøfter i forskellige

sammenhænge. For godt en måned siden, den 14. december 2015, besvarede

jeg således et paragraf-20-spørgsmål [fra Yildiz Akdogan] om netop dette. Lad

mig gentage hovedlinjerne:

Regeringen tillægger efterlevelsen af grundlæggende menneskerettigheder i

Tyrkiet stor vægt, ikke mindst hvad angår ytringsfrihed, herunder pressefrihe-

den. Fra dansk side rejses spørgsmål vedr. retsstatsprincipper og fundamentale

rettigheder jævnligt i dialogen med Tyrkiet, hvor vi klart tilkendegiver vores

bekymring og understreger behovet for udvikling i en positiv retning. Det agter

regeringen at blive ved med.

Som del af den danske naboskabsbistand støtter Danmark udviklingen af et

uafhængigt, åbent og frit mediemiljø i Tyrkiet i regi af et regionalt ”medie- og

demokratiseringsprogram”. Formålet er fremme af demokrati og menneskeret-

tigheder gennem en styrkelse af ytringsfriheden, herunder mediernes mulighed

for at spille en aktiv, uvildig og professionel rolle i udbredelsen af nyhedsfor-

midling og analyser.

Den danske regering bakker også helhjertet op om den fælles EU-linje over for

Tyrkiet, hvor spørgsmålet om grundlæggende menneskerettigheder, herunder

ytrings- og pressefrihed, spiller en central rolle i optagelsesforhandlingerne.

EU-Kommissionen overvåger nøje, hvorvidt Tyrkiet overholder de standarder

og principper om demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for be-

skyttelse af minoriteter, der er omfattet af de politiske kriterier for EU-

medlemskab.

Som det fremgår af EU-Kommissionens seneste landerapport for Tyrkiet fra

efteråret 2015, er der det seneste år sket tilbageskridt med hensyn til forsam-

lings- og ytringsfriheden, inklusive mediernes vilkår i Tyrkiet, ikke mindst i

forbindelse med parlamentsvalgene den 7. juni og 1. november. Det udtalte Rå-

det en meget klar kritik af den 15. december som led i vores konklusioner om

EU’s udvidelse. Det er en kritik, som vi selvsagt støtter fra dansk side, ligesom

vi også støtter, at der snarest tages hul på de helt centrale forhandlingskapitler

23 og 24, der netop fokuserer på retsstatsprincipper og fundamentale rettighe-

der. Med en åbning af disse kapitler, der p.t. blokeres af Cypern, kan vi med

større vægt og præcision adressere udfordringerne vedrørende bl.a. ytrings- og

pressefriheden i Tyrkiet.

Endelig vil jeg tilføje, at regeringen generelt også henholder sig til og bakker op

om de udtalelser, der kommer fra Europarådet og OSCE, for eksempel i forbin-

delse med afholdelse af valg. Men det helt afgørende er altså den robuste dia-

log, som EU har og skal have med Tyrkiet med henblik på at sikre en udvikling,

hvor Tyrkiet løbende nærmer sig, og i sidste ende fuldt ud lever op til, europæi-

ske standarder på dette vigtige område.