Ministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. april 2016 har udvalget efter ønske fra Magnus Heunicke (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 88 (Alm. del)
Vil ministeren - evt. med bidrag fra erhvervsakademier og professionshøjskoler -
oplyse, hvordan regeringens besparelser på 2 pct. årligt (omprioriteringsbidrag)
rammer hver enkelt uddannelsessted inden for akademi- og professionsuddannel-
serne, som ligger i landdistriktskommuner, hvorved forstås kommuner, som er
dækket af LAG-organisering 2014-2020, jf. nærmere nedenfor?
Hvor meget skal hver enkelt uddannelsessted spare i hhv. 2016, 2017, 2018 og
2019?
Hvor mange stillinger er eller planlægges nedlagt som følge af besparelserne
på hvert enkelte uddannelsessted?
Hvilke konsekvenser får besparelserne for kvaliteten i uddannelsestilbuddene
på hver enkelt uddannelsessted i form af færre fag, færre timer og færre lære-
re?
Svar
De selvejende uddannelsesinstitutioner prioriterer deres samlede tilskud og ind-
tægter under et. Udviklingen i budgetter, antal stillinger, fag, undervisningstimer
og undervisere på de enkelte udbudssteder er således et udtryk for beslutninger i
den enkelte uddannelsesinstitution inden for den samlede økonomiske ramme,
herunder også udviklingen i uddannelsesaktiviteter og som følge heraf i taxameter-
tilskud. Udviklingen på det enkelte udbudssted kan således ikke entydigt henføres
til omprioriteringsbidraget.
Jeg har bedt erhvervsakademier og professionshøjskoler oplyse om udviklingen i
budget, antal stillinger, gennemsnitligt antal timer pr. studerende og antal undervi-
sere for de enkelte udbudssteder i perioden 2015-2019 i det omfang sådanne opgø-
relser forefindes på institutionen.
Når svarene er modtaget, vender jeg tilbage med et endeligt svar.
2. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/011979-05
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1