ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvordan udlån til finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme har udviklet sig de seneste otte år fordelt på sogneområder, til erhvervs- og vækstministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

4. juli 2016

ERHVERVS- OG

Endelig besvarelse af spørgsmål 86 alm. del stillet af udvalget den 22.

marts 2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Spørgsmål:

Vil ministeren som opfølgning på den åbne høring den 24. februar 2016

om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter oplyse,

hvordan udlån til finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme har

udviklet sig de seneste otte år fordelt på sogneområder?

Svar:

Ejerboliger

Der findes detaljerede data om udlån i ejerboliger fra 2009 til 2015, der

kan fordeles på sogne, jf. figur 1. Figuren illustrerer, at der er geografiske

forskelle på, hvordan udlån til ejerboliger har udviklet sig siden 2009.

Generelt er der en tendens til, at udlånet har været vigende i store dele af

Syd- og Vestsjælland og visse områder i Sønderjylland. Det vigende ud-

lån i Syd- og Vestsjælland siden 2009 skal ses i lyset af, at boligpriserne

under finanskrisen faldt meget i disse områder og kun langsomt er ved at

rette sig. Dermed har grundlaget for udlånsvækst været begrænset.

Det skal bemærkes, at de anvendte data viser ændringer i beholdningen af

realkreditlån i et givent område. Det betyder, at såfremt beholdningen

falder, vil indfrielser af og afdrag på eksisterende gæld overstige nyudlå-

net. Et fald i det samlede udlån er med andre ord ikke udtryk for, at der

ikke er noget nyudlån.

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvordan udlån til finansiering af ejerboliger og erhvervsejendomme har udviklet sig de seneste otte år fordelt på sogneområder, til erhvervs- og vækstministeren

2/7

Figur 1. Vækst i beholdningen af realkreditlån i ejerboliger fra 2009

til 2015

Anm.: ”ikke tilgængeligt” dækker over, at disse sogne er udeladt på grund af for få observationer.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne og egne beregninger

3/7

Det tidligere By-, Bolig- og Landdistriktsministerium har udarbejdet en

opdeling af sognene i fire hovedkategorier:

Byområder i eller tæt på de største byer

Byområder længere væk fra de største byer

Landdistrikter tæt på de største byer

Landdistrikter længere væk fra de største byer

Årsvæksten i realkreditudlånet fordelt på disse kategorier var i 2010 no-

genlunde ensartet på tværs af landet, jf. figur 2. I 2013 og 2014 steg real-

kreditinstitutternes udlån stort set kun i byområder i eller tæt på de største

byer, jf. rapporten fra Udvalget om finansiering af boliger og erhvervs-

ejendomme i landdistrikter.

En opdatering af disse tal med data for 2015 viser, at der nu er vækst ud-

lånet blandt alle sognekategorier. Det er sket i takt med, at boligmarkedet

i løbet af 2015 er vendt i store dele af landet. Denne udvikling skal bl.a.

ses i lyset af en generel bedring af økonomien og de meget lave renter.

Udlånsvæksten var størst i byområder tæt på de største byer i 2015, hvil-

ket afspejler, at det er i disse områder, at boligmarkedet har vist størst

fremgang.

For denne opdeling se:

http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/nyheder/webfakta_om_ny_typologi_i_regiona

l-_og_landdistriktspolitisk_redegoerelse.pdf

4/7

Figur 2. Årlig vækst i beholdning af realkreditlån i ejerboliger

Pct.

-1

-2

-3

1. Byområder i eller

2. Byområder

3. Landdistrikter tæt 4. Landdistrikter

tæt på de største længere væk fra de på de største byer længere væk fra de

byer

største byer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Anm.: Kategoriseringen er dannet på baggrund af sogne og er udarbejdet af det tidligere By-,

Bolig og Landdistriktsministerium. Kategorierne småøer og Christiansø er lagt sammen med

kategorien Landdistrikter længere væk fra de største byer. Årsvækstraterne er beregnet som den

procentvise ændring i ultimobeholdningen af realkreditlån til husholdningernes finansiering af

ejerboliger.

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger

Udover realkreditlån optager husholdningerne også lån i pengeinstitutter

til finansiering af ejerboliger. Der er dog ikke tilgængelige oplysninger

om, hvor stor en del af husholdningernes gæld i pengeinstitutter, der er

rettet mod finansiering af boliger. Det er imidlertid muligt at fordele hus-

holdningernes samlede gæld til pengeinstitutter efter sognetype. En del af

denne gæld må formodes at være boligfinansiering, men også billån, for-

brugslån mv. Siden 2009 har pengeinstitutternes udlån til husholdninger

generelt været faldende i alle områder af landet, jf. figur 3.

5/7

Figur 3. Årsvækst i beholdningen af udlån fra pengeinstitutter mv. til

husholdninger

Anm.: Årlig procentvis ændring i gæld til pengeinstitutter, hypotekbanken, pensionskasser,

forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger og studiegæld i pengeinstitut.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Erhverv

For erhverv er det med de tilgængelige data ikke muligt at fordele udlånet

efter sogne. Erhvervsudlånet kan dog fordeles på fire kommunetyper (by-

kommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner) for

perioden 2009 – 2014. For erhverv kan realkreditudlånet for 2015 ikke

fordeles efter geografi med de tilgængelige data.

Realkreditlån i erhvervsejendomme er steget betragteligt i de første år

efter finanskrisen i 2008, jf. figur 4. Udviklingen skyldes blandt andet, at

der har været et betydeligt skift fra udlån fra pengeinstitutter til realkredit-

lån. Siden 2008 er udlån fra pengeinstitutter til erhverv faldet med om-

kring 277 mia. kr., og er fra realkreditinstitutter steget med omkring 265

mia. kr., jf. figur 4. Det opgjorte udlån i pengeinstitutter til erhverv dæk-

ker det samlede udlån, dvs. ud over udlån til erhvervsejendomme også

udlån til maskiner mv.

6/7

Figur 4. Udlån til erhverv

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Pengeinstitutter

Realkreditinstitutter

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: Serierne er baseret på 3-måneders glidende gennemsnit. Der ses bort fra udlån til pensions-

kasser, forsikringsselskaber m.fl. I det samlede udlån til erhverv indgår omfanget af erhvervsobli-

gationer udstedt af danske virksomheder. Erhvervsudlånet er inkl. personligt ejede virksomheder.

Personligt ejede virksomheder er ikke en del af erhvervssektoren (ikke-finansielle virksomheder) i

Nationalbankens definition.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger

Generelt steg udlånet til erhverv i 2011 og 2012 i alle fire kommunekate-

gorier, jf. figur 5. I 2013 og 2014 har væksten i realkreditudlånet til er-

hverv imidlertid været væsentligt lavere.

Tusinde

Mia. kr.

2.000

Mia. kr.

2.000

7/7

Figur 5. Årlig vækst i beholdning af realkreditlån i erhvervsejen-

domme

pct.

Bykommune

Mellemkommune

2011

2012

Landkommune

2013

2014

Yderkommune

Anm.: Beholdningen af realkreditlån er opgjort per ultimo året og væksten er beregnet som den

årlige procentvise ændring i beholdningen af realkreditlån med pant i erhvervsejendomme. Kom-

mune og virksomhedsstørrelse er knyttet til lånet ved at sammenkøre realkreditdatasættet (er-

hvervsudlån) med Danmarks Statistiks firmastatistik. Firmastatistikken indeholder firmaer, som

har haft ATP-indbetalinger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har

haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Det indebærer, at omkring 75 pct. af realkreditudlå-

net til erhverv indgår i beregningerne af årsvæksten. Langt hovedparten af udlånet, som ikke ind-

går i beregninger, er udlån til andelsforeninger, privat udlejningsvirksomhed og støttet byggeri

(opgjort på baggrund af de udlånsformål, realkreditinstitutterne har indberettet.)

Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med det tilgængelige talmateriale er det ikke muligt at fordele pengeinsti-

tutternes udlån til erhvervsejendomme efter geografi.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen