Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1569928_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. november 2015
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 7 alm. del stillet af udvalget den 21. oktober
2015 efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren i fortsættelse af ULØ alm. del - spm. 6 oplyse om
erfaringerne fsva. økonomien med tidligere udflytninger af statslige ar-
bejdspladser fra Københavnsområdet? Det bedes herunder nærmere op-
lyst:
a) Hvad kostede udflytningen pr. arbejdsplads oplyst særskilt for hver
enkelt udflytning?
b) Hvor mange penge investerede kommunerne for at gøre det attraktivt
at få tilflytte statslige arbejdspladser oplyst særskilt for hver enkelt
udflytning?
c) Hvor der nogle kommunale eller statslige jobgarantier forbundet med
udflytningerne?
d) Er medarbejderne i udflyttede statslige arbejdspladser gået ned i løn
til modtagerkommunernes lønniveau, har medarbejderne bibeholdt
hidtidigt lønniveau eller blev der givet nogle økonomiske incitamenter
for udflytningen?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af udval-
get efter ønske fra samme spørger. I tilknytning hertil skal bemærkes, at
Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet ikke har kendskab til
eventuelle kommunale investeringer, statslige eller kommunale jobgaran-
tier samt ændringer i de udflyttede medarbejderes lønniveauer i forbindel-
se med tidligere flytninger.
Generelt kan det oplyses, at der ikke er uvæsentlige transaktionsomkost-
ninger forbundet med udflytninger af statslige arbejdspladser. Med trans-
aktionsomkostninger menes de umiddelbare engangsomkostninger, som
følger direkte af flytningen (f.eks. flytte- og etableringsomkostninger og
personalerelaterede udgifter). Regeringen har derfor også afsat en reserve
på 400 mio. kr. i 2016, der kan indgå i finansieringen af udgifter i forbin-
delse med flytningen.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om erfaringerne med økonomien for så vidt angår tidligere udflytninger af statslige arbejdspladser fra Københavnsområdet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Erfaringer fra Danmark og udlandet peger på, at omfanget af transakti-
onsomkostningerne i høj grad afhænger af de konkrete institutioner, der
flyttes, antallet af medarbejdere, der vælger at flytte med til den nye loka-
tion, samt mulighed for etablering i eksisterende bygninger. Disse om-
kostninger har varieret meget på tværs af lande og tidspunkter, og der er
ingen generaliserbare erfaringer, som umiddelbart kan overføres til den
aktuelle flytning.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen