ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/11-15 om initiativer for at forbedre udvikling, transportforhold og bosætning m.m. i landdistrikter og på øer, til transport- og bygningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 22

Talepapir – besvarelse af samrådsspørgsmål A, ULØ

alm. del vedr. landdistrikter og øer den 19. november

2015

Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

”hvilke initiativer jeg vil tage, som

forbedrer udviklingen, transportforhold

og bosætning m.m. i landdistrikter og på

øer.”

Et godt initiativ

Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg

er glad for at udvalget har stillet mig det

spørgsmål. Det er vigtigt, at vi også får

skabt udvikling uden for de største byer.

Jeg har allerede haft lejlighed til at svare

på udvalgets spørgsmål om færger til

øerne d. 21. oktober. Af den grund siger

jeg heller ikke så meget om det i dag.

Vejforbindelser

Som transport- og bygningsminister er

det min opgave at sørge for, at den

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/11-15 om initiativer for at forbedre udvikling, transportforhold og bosætning m.m. i landdistrikter og på øer, til transport- og bygningsministeren

Side 2 af 22

overordnede statslige infrastruktur er

velfungerende.

I forhold til landdistrikterne handler det

først og fremmest om, at disse områder

er koblet effektivt op på den

overordnede vej- og banenet.

Motorvejsnettet er som bekendt bygget

op omkring ”det store H”. I de senere år

er H’et blevet udbygget med afgreninger

længere ud i landet, fx med motorvejen

til Sønderborg (2012) og motorvejen

mellem Vejle og Herning (2014).

I løbet af de næste år vil også

Silkeborgmotorvejen (2016) og

Holstebromotorvejen (2018) stå klar.

Det vil betyde, at Midt- og Vestjylland

får en helt anden opkobling til ”det store

H” end for bare 10 år siden – med kun

Side 3 af 22

lidt over én time fra Holstebro til Vejle

og Aarhus, mod næsten to timer førhen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed,

at Venstre har været en aktiv fortaler for

den udvikling.

Også andre steder i landet anlægges de

første etaper af nye motorveje mod bl.a.

Kalundborg og Næstved.

Og der er sat penge af til omfartsveje ved

Ribe og Haderup, som kan få trafikken

til at glide lettere og få gennemkørende

trafik ledt uden om byen.

Vejdirektoratet gør desuden i disse år en

ekstra indsats for at vedligeholde og

forny broerne på statsvejnettet.

Bl.a. udstyres Sallingsundbroen og

Aggersundbroen i Nordjylland med

Side 4 af 22

skibsstødsikring for at sikre

infrastrukturen i området.

Modulvogntog

Det glæder mig også, at stort set hele

statsvejnettet vil være åbnet for

modulvogntog ved udgangen af 2016.

Med aftalen i den grønne forligskreds d.

24. juni 2014 blev der afsat 75 mio. kr. til

udvidelse af vejnettet for modulvogntog.

Virksomhederne i hele landet får

dermed adgang til en effektiv,

miljøvenlig og billigere transportform.

Billigere

pendlerture over

Storebælt

Regeringen vil også holde sit løfte til

storebæltspendlerne og sænke prisen for

pendlerne over Storebælt.

I finanslovsforslaget har vi lagt op til at

sænke prisen på et pendlerkort til 3000

kr. pr. måned og samtidig øge det

Side 5 af 22

særlige skattefradrag for pendlere på

Storebælt fra 90 kr. til 110 kr. pr. tur.

Det vil ikke mindst komme Vestsjælland

og Fyn til gavn.

Det bliver for eksempel lettere at tage et

arbejde på den anden side af broen. Og

mindre fragtfirmaer og håndværkere får

lettere ved at ”give tilbud” på den begge

sider af broen. Det vil øge konkurrencen

og styrke samfundsøkonomien.

Femern Bælt

Forbindelsen

Regeringen står også bag aftalen om

anlæg af Femern Bælt forbindelsen.

Det er et vigtigt projekt for Danmark og

et vigtigt projekt for hele Europa. Og

ikke mindst vigtigt for Sydsjælland og

Lolland-Falster.

Side 6 af 22

Som en del af Femern Bælt-projektet

udbygges jernbanen mellem Ringsted og

Holeby til dobbeltspor og hastigheden

opgraderes til 200 km/t for persontog.

Hertil kommer en ny Storstrømsbro med

en dobbeltsporet elektrificeret jernbane

og en tosporet landevej.

Disse anlæg betyder, at rejsetiden

mellem Nykøbing Falster og København

med tog bliver reduceret fra omkring 1�½

time til 1 time hver vej.

Det vil komme de mange togpendlere i

Sydsjælland og Lolland-Falster til gavn,

at de sparer op til en time dagligt.

Den kortere rejsetid til Tyskland vil også

forbedre arbejdstagernes adgang til jobs

og virksomhedernes muligheder for at

Side 7 af 22

rekruttere arbejdskraft. Og det vil

samtidig styrke turisterhvervet.

Lolland-Falster og Sjælland vil desuden

opleve et beskæftigelses-boom under

selve anlægsperioden. Bl.a. skal der

produceres tunnelelementer i Rødby.

Nu skal det ikke være nogen

hemmelighed, at projektet er udfordret

på både økonomi, tidsplan og processen

– det vil jeg gøre mit til, at vi får løst.

Den største udfordring er dog absolut

den tyske myndighedsgodkendelse.

Den seneste melding fra Slesvig-

Holstens økonomi- og transportminister

er, at den tyske myndighedsgodkendelse

først kommer i 2017 – og at processen

kan trække endnu længere ud.

Side 8 af 22

Anlægsfasen kan derfor først komme i

gang senere, end vi har regnet med. Det

stiller projektet over for en række

udfordringer som Femern A/S nu skal se

nærmere på.

Sammenhæng i

den kollektive

trafik

Hvis det skal være attraktivt at bo i et

yderområde, skal der også være et

kollektivt trafiktilbud til dem, der ikke

har en bil, og dem der er for unge eller

for gamle til selv at køre.

Når jeg taler med folk om den kollektive

trafik hører jeg igen og igen, at det er

vigtigt, at den kollektive trafik hænger

sammen på tværs af de forskellige

operatører.

Når man befinder sig lidt uden for de

største byer kører bussen ikke hver 10.

minut. Der er ingen der har lyst til at stå

Side 9 af 22

og vente �½-1 time på bussen fordi den

lige er kørt når toget ankommer.

Der skal heller ikke være et problem at

regne ud, hvad turen koster, og om man

nu har købt den rigtige billet.

Jeg har aftalt med transportordførerne i

Folketinget, at vi i sammen skal sætte

skub i en harmonisering af taksterne i

hele landet.

Og der er lige nu gang i arbejdet både

vest og øst for Storebælt.

Pulje til

forbedring af

kollektiv trafik i

yderområder

Det er trafikselskabernes opgave at stå

for at tilrettelægge den lokale kollektive

trafik efter bestilling fra kommunerne og

regionerne.

Men traditionel rutebuskørsel kan være

vanskelig at få til at hænge sammen i

Side 10 af 22

landområderne, hvor kundegrundlaget

er tyndt. Derfor kan der også være behov

for at tænke nyt.

For at støtte udviklingen af nye tiltag, er

der afsat 57 mio. kr. årligt til og med

2017 til en statslig Pulje til forbedring af

kollektiv trafik i yderområder.

I 2013-2015 er der givet støtte til 54

projekter i hele landet, der er målrettet

mod at forbedre vilkårene i

landdistrikter og på øerne.

Regeringen står bag, at puljen udmøntes

igen i 2016 og 2017.

Taxi

Det er også vigtigt, at vi har en god

taxibetjening i landdistrikterne til at

supplere den kollektive trafik.

Side 11 af 22

En taxi kan være den eneste

transportmulighed, hvis man kommer i

en akut situation, eller hvis man har

behov for at rejse på tidspunkter, hvor

der ikke lige kører en bus.

Det gælder ikke mindst i

yderområderne, hvor den kollektive

trafik ikke er så fintmasket som i de

store byer.

Men det er i stigende grad svært at få en

forretning til at køre rundt som

taxivognmand i et landdistrikt. Det

betyder, at vi ser forretninger, der lukker

ned, uden at nye kommer til.

Det er ikke billigt at køre en taxitur på

taxameteret på de lange distancer på

landet. Og det lægger også en dæmper

på efterspørgslen, at flere og flere har

fået bil nummer 2.

Side 12 af 22

Taxier, der opererer i større områder,

søger hen, der hvor der er mest

efterspørgsel, og hvor der ikke skal køres

langt for at hente kunder.

Jeg vil gerne være med til at se på, hvad

vi kan gøre ved de stigende udfordringer

for taxibetjeningen i landdistrikter, og

om der er behov for at se på vores

taxiregulering.

Færdselsloven:

Højere hastighed

på vejene

Regeringen vil også se på, om vi ikke kan

indrette færdselslovgivningen, så det

bliver lidt nemmere at komme rundt på

vejene i landområderne.

Vi kender alle sammen oplevelsen af at

køre bag en traktor med 30 km/t på en

landevej. Det er hverken sjovt for

landmanden eller de andre trafikanter.

Side 13 af 22

Regeringen vil gerne give landbruget en

hjælpende hånd, når registrerede

traktorer fremover skal have lov til at

køre 40 km/t på landevejene i stedet for

de nuværende 30 km/t.

Regeringen vil desuden indføre en

Tempo 100-ordning efter tysk model,

som giver mulighed for at campingvogne

og trailere kan køre op til 100 km/t på

motorveje og 80 km/t på andre landveje,

hvis de opfylder en række tekniske krav.

Danske synsvirksomheder godkender

allerede danske påhængskøretøjer til

Tempo 100-kørsel på tyske motorveje,

hvor ordningen fungerer rigtigt godt.

Jeg forventer at fremsætte et lovforslag

om Tempo 100 og højere hastigheder for

traktorer i december 2015.

Side 14 af 22

Lavere

aldersgrænse for

kørekort til lille

knallert

Regeringen vil desuden nedsætte

aldersgrænsen for kørekort til lille

knallert (30 km/t) fra 16 år til 15 år.

En nedsættelse af aldersgrænsen til 15 år

er med til at forbedre de unges mobilitet.

Det gælder navnlig for unge, der bor

uden for de større byer, hvor der ofte er

længere afstande mellem hjemmet og

skoler, erhvervsuddannelser eller

fritidsaktiviteter, og hvor den kollektive

trafik er mindre koncentreret.

Jeg forventer, at der bliver fremsat et

lovforslag i februar 2016 om dette.

Havne

Også havnene spiller en afgørende rolle i

den lokale og regionale udvikling.

Side 15 af 22

Havnene ligger jo pr. definition i

udkanten – eller i hvert fald vandkanten

– af Danmark.

De er med deres aktiviteter med til at

skabe sammenhæng mellem

søtransporten og landtransporten. Men

de er også vækstcentre med grobund for

lokale arbejdspladser og lokalt erhverv.

Jeg tror, der er behov for, at vi bredt

arbejder sammen om at skabe havne,

der er effektive, stærke og

konkurrencedygtige.

Jeg ser gerne, at vi i Danmark bliver et

forgangsland på havneområdet. Vi må

gerne være dem, der tales om, når emnet

er effektivitet og kompetence.

Staten yder ikke direkte støtte til

havnene – det er der også grænser for

Side 16 af 22

ift. EU og statsstøttereglerne. Men vi har

under den tidligere borgerlige regering

blev afsat 1,3 mia. kr. i den grønne

forligskreds til ”havnepakker”, der

styrker adgangen til havnene.

Men det handler også om, hvorvidt der

er regler, der dræber deres vækst.

Som politiker er det let at forfalde til at

tro, at den virkelighed man selv er den

del af herinde på Slotsholmen også

definerer resten af samfundet. Det er en

stor fejl, mener jeg.

Så for mig er det derfor uhyre vigtigt, at

være i tæt dialog med branchen. Jeg har

allerede besøgt flere havne rundt

omkring i landet og tale med de rigtige

eksperter, der ved, hvordan dagligdagen

ser ud.

Side 17 af 22

Og der må jeg sige, at jeg har gode

erfaringer. Visionerne står i kø – og det

er en fornøjelse.

Til foråret planlægger jeg, at afholde en

branchedag for havnene, hvor det skal

diskuteres hvordan vi i fremtiden sikrer,

at udviklingen arbejder med erhvervet –

ikke imod det.

Jeg tror de danske havne både skal kigge

indad og udad. Havnene skal på den ene

side finde ud af, hvad egne styrker er, og

samtidig rette blikket udad mod den

omkringliggende verden, og se hvor og

hvordan styrkerne bedst muligt passer

til markedet.

Det handler på en gang om at være

realistisk, men samtidig også visionær og

ambitiøs.

Side 18 af 22

Post

Jeg er også minister for postområdet.

Vi har i Danmark altid haft et ønske om

at sikre en landsdækkende postomdeling

hvor alle husstande stilles lige – uanset

om man bor i en storby eller på landet.

Men vi er jo også alle sammen klar over,

at postsektoren står over for store

udfordringer.

Mens antallet af postpakker er steget,

har vi set massive fald i brevmængderne

i de senere år som følge af den digitale

revolution.

Det seneste år er brevmængden faldet

med mere end 20 %. Siden den toppede i

1999 er brevmængden faldet med

omkring 70 %. Så der er altså mindre

end en tredjedel tilbage af brevene i dag.

Side 19 af 22

Faldet i brevmængderne udfordrer den

landsdækkende postbefordring. Og det

er svært at se, at det nuværende omfang

af befordringspligten kan opretholdes på

de hidtidige vilkår.

Af samme grund har jeg startet politiske

forhandlinger om postpolitikken efter

2016. I forhandlingerne lægger jeg vægt

på, at vi også i fremtiden kan have

postomdeling der opfylder kundernes

behov i hele landet – også i

landdistrikterne.

Udflytning af

statslige

arbejdspladser

Til slut vil jeg komme omkring

udflytningen af statslige arbejdspladser.

Regeringen ønsker, at de statslige

arbejdspladser skal fordeles i hele landet

og være tættere på borgere og

virksomheder.

Side 20 af 22

Derfor har regeringen besluttet at

udflytte i alt knap 4000 arbejdspladser.

Bygningsstyrelsen har fået den opgave at

finde lokaler, der matcher den nye

geografiske fordeling af arbejdspladser.

Min opfattelse er, at der har været et

positivt samarbejde med kommunerne

rundt om i landet, hvor der har været

rigtigt mange gode forslag på bordet.

Transport- og Bygningsministeriet

udflytter i alt 420 arbejdspladser.

Der oprettes en ny Færdselsstyrelse i

Ribe med 65 arbejdspladser, der skal

løse opgaver, som i dag ligger i Trafik- og

Byggestyrelsen.

I Ringsted placeres 270 arbejdspladser

under Banedanmark. Ringsted er med

Side 21 af 22

sin centrale placering i jernbanenettet

velegnet som udgangspunkt for styring

og vedligeholdelse af banenettet.

Ligeledes i Ringsted placeres

Havarikommissionen for Civil Luftfart

og Jernbane med 11 arbejdspladser.

I Fredericia placeres yderligere 40

arbejdspladser under Banedanmark,

som skal varetage opgaver vedr.

fornyelses- og anlægsprojekter i Jylland.

Dele af Bygningsstyrelsen flyttes til

Skanderborg med 32 arbejdspladser.

I Viborg placeres desuden

Taksaktionssekretariatet med 2

arbejdspladser.

Side 22 af 22

Jeg synes, at der på Transport- og

Bygningsministeriets område hermed er

skabt en god balance.

Det er nu op til de enkelte ledelser at

realisere udflytningsplanerne. Det er mit

håb, at så mange som muligt vil flytte

med og være med til at give de nye

enheder en god start.