Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1580084_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
14. december 2015
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 25
(Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 18. november 2015
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de finanspolitiske udfordringer i finansieringen af
statslige anlægsprojekter som f.eks. en ny Storstrømsbro, herunder om finanspoli-
tiske regler som anlægslofter og 3-pct.s-grænsen kan kompromitteres på grund af
sådanne anlægsprojekter.
Svar
I de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi frem mod 2020 fastlægges
der et niveau for de offentlige investeringer, som understøtter målet om mindst
balance på den strukturelle offentlige saldo i 2020 og er foreneligt med finanspoli-
tisk holdbarhed. Det er derfor centralt, at udgifterne til de offentlige investeringer
holder sig inden for rammerne af de mellemfristede fremskrivninger. Hvis ram-
merne overskrides, vil det vanskeliggøre realiseringen af målet om mindst struktu-
rel balance i 2020.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan de offentlige investeringer skal bringes
i overensstemmelse med det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivnin-
ger. På det foreliggende grundlag vurderes de offentlige investeringer at overstige
det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivninger med ca. 5 mia. kr. i
2017, 3¾ mia. kr. i 2018 og 2�½ mia. kr. i 2019.
Som det fremgår af finanslovsaftalen for 2016 indgået mellem regeringen, DF, LA
og KF vil regeringen senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasnin-
ger på investeringsområdet, som drøftes af aftaleparterne og i relevante forligs-
kredse med henblik på, at de offentlige investeringer i 2017, 2018 og 2019 ned-
bringes til de forudsatte niveauer i de pågældende år.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk