Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1571642_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 18 (Alm. del):
I brev af 16. september 2015 har udvalget efter ønske fra Lea Wermelin
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 18:
”Kan et gymnasium som eksempelvis Viborg Katedralskole med tilknyt-
tet kostkollegium nægte at tage imod en beboer alene med den begrun-
delse, at den unge skal starte på htx, der ikke tilbydes på det pågældende
gymnasium?”
Svar:
Det eksisterende regelgrundlag åbner ikke mulighed for, at et alment
gymnasium kan eller må optage htx-elever på deres kostafdeling.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1360 af 11. december 2006 om optagel-
se af kostelever og om elevbetaling for kostophold ved institutioner for
uddannelsen til studentereksamen, at optagelse på et gymnasiums kostaf-
deling alene kan ske af elever, som modtager undervisning i henhold til
lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), og ele-
ver, som modtager undervisning i henhold til lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven), herunder pre-IB og IB Diploma
uddannelsen, ved en institution for uddannelsen til studentereksamen
med kostafdeling.
Almene gymnasier med kostafdeling må derfor alene optage skolens eg-
ne stx-, hf- eller IB-elever på kostafdelingen. Elevgruppen blev afgrænset
på denne måde i forbindelse med bekendtgørelsesudstedelsen i 2006, der
skete som led i opfølgningen på kommunalreformen.
De erhvervsgymnasiale uddannelser, dvs. htx- og hhx-uddannelserne,
udbydes normalt af institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Htx- og
hhx-elever vil kunne optages på disse institutioners kostafdelinger, hvis
pladsforholdene tillader det og mod betaling af kost og logi efter institu-
12-10-2015
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om sikring af unge på øers mulighed for frier at vælge ungdomsuddannelse og samtidig have mulighed for at bo på kostafdeling m.v., til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
tionens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksom-
hed. Dette følger af bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse
på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
På erhvervsuddannelserne er der mulighed for optagelse til skolehjem
med statstilskud for erhvervsuddannelseselever, der har mere end fem
kvarter til det pågældende uddannelsessted og/eller er frafaldstruet. Det-
te følger ligeledes af bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse
på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Som det fremgår af ovenstående, er der forskelle mellem ungdomsud-
dannelserne i forhold til reglerne for optagelse på kostilbud, vilkårene for
kostophold (herunder egenbetaling) og omfanget af statstilskud.
Endvidere er der forskelle i udbuddet af kosttilbud på ungdomsuddan-
nelserne. Fx er der kun kostafdelinger på syv af de i alt 121 almengymna-
siale institutioner, mens der er kostafdelinger (skolehjem) på knap halv-
delen af institutionerne for erhvervsrettede uddannelser. Endelig er der
forskelle i tilskudsniveauerne mellem kosttilbud på ungdomsuddannel-
serne.
Forskelle mellem vilkårene for kosttilbud på ungdomsuddannelserne er
bl.a. en konsekvens af de forskellige styringsvilkår, som erhvervsskolerne
og de almene gymnasier har været underlagt. Således har erhvervsskoler-
ne siden starten af 1990’erne været statsligt selvejende institutioner med
taxameterstyring, mens de almene gymnasier indtil 2007 var amtslige
institutioner.
Forskellene skyldes dog også forskellige behov for kosttilbud mellem
uddannelserne. Fx udbydes mange erhvervsuddannelser kun på få skoler
i landet, hvilket gør det nødvendigt for eleverne at flytte fra deres norma-
le bopæl (typisk i nærheden af praktikvirksomheden) til en bopæl i nær-
heden af skolen i forbindelse med uddannelsens skoleperioder.
Hvis Folketinget ønsker at se nærmere på vilkårene for kosttilbud, er jeg
villig til at tage spørgsmålet op.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby