Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 9. oktober 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 2 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S).
Spørgsmål 2
Ministeren
26. oktober 2015
J nr. 2015-2751
/
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til, at der stadig er
huller i mobildækningen i mange landdistrikter, samt hvilke initiativer regeringen
måtte påtænke at iværksætte for at forbedre mobildækningen i landdistrikterne
fremadrettet? Som eksempel på konkrete borgeroplevede huller i mobildækningen
henvises til artiklen ”Her er læsernes egne mobilhuller i Favrskov” i Favrskovposten
d. 4. august 2015.
Svar
Regeringen er meget opmærksom på, at der skal være adgang til god mobildækning
i hele landet. En god dækning er af væsentlig betydning for at sikre vækst og
udvikling. Regeringen vil om kort tid lancere en strategi for vækst og udvikling i hele
landet, hvori der også vil blive taget initiativer til at fremme mobil- og
bredbåndsdækningen.
Lokalt tages der også initiativer til at fremme mobildækningen. Kommunerne tager i
stigende grad politisk ejerskab for at skabe bedre dækning. Regeringen vil gøre det
nemmere for kommunerne at skabe god dækning blandt andet ved at se på, om der
er regler eller andet, som står i vejen for at få sat flere mobilmaster op i
yderområderne. Staten bidrager desuden med råd og vejledning til kommunerne om,
hvad de kan gøre for at fremme mobildækningen.
Alle partierne i Folketinget – undtagen Alternativet - indgik i februar 2015 en bred
aftale om Vækstplan for digitalisering i Danmark. Af aftalen følger bl.a., at mobil- og
bredbåndsdækningen skal forbedres, særligt i de områder hvor der i dag opleves
problemer med dækningen. Vækstplanens initiativer er ved at blive gennemført.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt