Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-10092
Den 21. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 179-182 (ULØ alm. del) stillet den 29.
september 2016 efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål 181
Hvornår forventer ministeren, at udflytningen af dele af NaturErhvervstyrelsen til henholdsvis
Sønderborg og Tønder er afsluttet, og i hvilket omfang vil der blive opretholdt kontorer, mødelokaler
eller andre lejemål i hovedstadsområdet?
Svar
Det forventes, at udflytningen af dele af NaturErhvervstyrelsen til Augustenborg ved Sønderborg vil
være endeligt afsluttet i 2019. Det endelige tidspunkt er behæftet med usikkerhed, da indflytningen i
de permanente bygninger er afhængig af, at bygningerne gøres indflytningsklar.
NaturErhvervstyrelsen bygger løbende op i midlertidige lokaler, og langt størstedelen af
arbejdspladserne vil være flyttet frem mod 31. maj 2017.
Det forventes desuden, at udflytningen af dele af NaturErhvervstyrelsen til Tønder vil være endeligt
afsluttet med udgangen af maj 2017.
Der opretholdes ikke mødelokaler, kontorer mv. i hovedstadsområdet ud over de faciliteter, der huser
NaturErhvervstyrelsens medarbejdere i hovedstadsområdet.
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk