Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1569390_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Sagsnr.
2015 - 8045
Doknr.
286321
Dato
18-11-2015
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 26. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 25/6-15 fra Laurids Siig
Christensen, Sejerø, om færgetakster for godstransport til og fra Sejerø og
Nexelø, jf. ULØ alm. del – bilag 22.”
Svar:
I anledning af spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Kalundborg
Kommune om en udtalelse vedr. henvendelsen fra Laurits Siig Christensen om færge-
takster for godstransport til og fra Sejerø og Nekselø.
Udtalelsen fra Kalundborg Kommune er vedlagt til udvalgets orientering.
Færgebetjeningen af de små øer er et kommunalt anliggende. Det er således Kalund-
borg Kommune, som træffer afgørelse om fartplaner, takster mv. for besejlingen af
Sejerø og Nekselø.
Den gennemførte godsordning er ikke til hinder for, at kommunerne kan foretage æn-
dringer i takststrukturen. Men tilskuddet til nedsættelse af godstakster er øremærket
og kan ikke anvendes til andre formål.
Det kan i den forbindelse oplyses, at ministeriet som led i den generelle opfølgning på
kommunernes implementering af den nye ordning vedr. nedsættelse af færgetakster
for godstransport til og fra øer har anmodet Kalundborg Kommune om at indsende en
opgørelse af forventet anvendelse af tilskuddet i 2015 specificeret på de enkelte billet-
typer.
Ministeriet har samtidig gjort kommunen opmærksom på, at ordningen omfatter alle
varebiler og lignende, der er indregistreret på gule plader.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann