Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1569999_0001.png
Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. november 2015
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 alm. del stillet af udvalget den 26. ok-
tober 2015 efter ønske fra Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige tid mellem bevilling af et beløb
inden for henholdsvis LAG-midlerne og ø-støttemidlerne, og den faktiske
udbetaling af beløbet samt den gennemsnitlige tid for den tiendedel af
sagerne, hvor der går længst tid mellem tildeling og udbetaling?
Svar:
Erhvervs- og Vækstministeriet overtog i sommeren 2015 ansvaret for de
lokale aktionsgrupper (LAG) og Landdistriktspuljen, hvorunder ø-støtten
hører.
Jeg ser med stor alvor på de til tider ganske urimeligt lange sagsbehand-
lingstider, der gennem flere år har præget LAG-området. Jeg har derfor
iværksat en målrettet indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden og
forenkle administrationen på området.
For så vidt angår de gennemsnitlige sagsbehandlingstider, oplyser Er-
hvervsstyrelsen, som administrerer ordningerne, følgende, hvortil jeg
henholder mig:
”Det bemærkes indledningsvis, at spørgsmålet vedrører to særskilte støt-
teordninger med forskellige udbetalingsprocedurer. For begge ordningers
vedkommende beror iværksættelsen af udbetalingen dog på tidspunktet
for tilsagnshavers indsendelse af et eller flere specifikke dokumenter.
For at belyse sagsbehandlingstiden på de to støtteordninger har Erhvervs-
styrelsen opgjort sagsbehandlingstiderne fra modtagelsen af udbetalings-
anmodning og/eller de fornødne dokumenter i perioden fra den 1. januar
2014 til den 4. november 2015. Det bemærkes, at der i perioden er mod-
taget en relativt stor mængde udbetalingsanmodninger vedr. LAG-midler.
LAG-midlerne
Udbetalingen af tilskud til LAG-projekter sker på grundlag af tilsagnsha-
vers opgørelse over projektets dokumenterede faktiske udgifter. Der er
således altid tale om en bagudrettet udbetaling.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om den gennemsnitlige tid mellem bevilling af et beløb inden for henholdsvis LAG-midlerne og ø-støttemidlerne, og den faktiske udbetaling af beløbet m.v., til erhvervs- og vækstministeren
1569999_0002.png
2/2
I opgørelsesperioden er modtaget 856 udbetalingsanmodninger, som
gennemsnitligt har taget 89 dage at færdigbehandle. Hertil kommer op til
fem bankdage, inden midlerne er tilgængelige på tilsagnshavers konto.
For den tiendedel af sagerne (i alt 86 sager), hvor sagsbehandlingstiden
har været længst, har det gennemsnitligt taget 239 dage fra modtagelsen
at færdigbehandle udbetalingsanmodningen.
Ø-støttemidlerne
Ø-støtte kan ydes i form af enten tilskud eller et rentefrit investeringslån.
Udbetalingen af de bevilgede midler beror i begge tilfælde på projekthol-
ders indsendelse af supplerende dokumenter.
Tilskud: Udbetalingen af tilskud sker i kvartalsvise rater. Dog indeholdes
20 pct. af det bevilgede beløb, til Erhvervsstyrelsen har modtaget og
godkendt tilsagnshavers evaluering og reviderede regnskab for projektet.
I opgørelsesperioden har 32 tilsagnshavere indsendt de for iværksættel-
sen af rateudbetalingen nødvendige dokumenter. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid har været 15 arbejdsdage fra modtagelsen Hertil
kommer op til fem bankdage, inden midlerne er tilgængelige på tilsagns-
havers konto.
For den tiendedel af sagerne (i alt tre sager), hvor sagsbehandlingstiden
har været længst, er der gået gennemsnitligt 55 arbejdsdage fra modtagel-
se af de nødvendige dokumenter til iværksættelsen af udbetalingen
Lån: Når Erhvervsstyrelsen modtager de fornødne dokumenter fra til-
sagnshaver, udfærdiger Statens Administration et gældsbrev, som til-
sagnshaver skal underskrive og returnere inden udbetalingen iværksættes.
I opgørelsesperioden har 11 tilsagnshavere indsendt de for udbetalingen
af lånet nødvendige dokumenter. Heraf er ti lån udbetalt. Der er i gen-
nemsnit gået 19 arbejdsdage fra modtagelsen af de fornødne dokumenter,
til pengene har været tilgængelige på tilsagnshavers konto. I den reste-
rende sag modtog Erhvervsstyrelsen dokumenterne ultimo oktober 2015.
For den tiendedel af sagerne (én sag), hvor sagsbehandlingstiden har væ-
ret længst, var sagsbehandlingstiden på 31 arbejdsdage.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen