Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1677675_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
17. oktober 2016
Spørgsmål fra Udvalget for Landdistrikter
og Øer til udenrigsministeren af 29. sep-
tember 2016.
ULØ alm. del – spørgsmål 161.
Spørgsmål 161:
Hvornår forventer ministeren, at udflytningen af Danida Fellowship Centre til Holbæk er af-
sluttet, og i hvilket omfang vil der blive opretholdt kontorer, mødelokaler eller andre lejemål i
hovedstadsområdet?
Svar:
Det forventes, at Danida Fellowship Centre (DFC) kan flytte til Holbæk ved udgangen af 2017.
Holbæk Kommune er i dialog med Bygningsstyrelsen om etablering af kontorfaciliteter til DFC
samt Danmarks Evalueringsinstitut og Danmarks Akkrediteringsinstitution, som ligeledes flyt-
tes til Holbæk. Det planlægges fra kommunens side, at de tre institutioner skal indgå i et ud-
dannelses- og læringscenter i en ombygget skole i Holbæk.
Danida Fellowship Centre (DFC) har hidtil været lokaliseret i en ejendom på Frederiksberg,
hvor der er kontorfaciliteter samt et kollegium for studerende hvis ophold i Danmark finansie-
res over udviklingsbistanden. Bygningen ejes af Udenrigsministeriet. Kollegiet forbliver i ejen-
dommen på Frederiksberg og i tilknytning hertil opretholdes kontorer til drift af kollegiet samt
et mødelokale. Fire kontorer, som nu er arbejdsplads for 13 personer, forventes at blive ledige
efter udflytningen. Udenrigsministeriet har endnu ikke besluttet den fremtidige anvendelse af
disse kontorer.