Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 134 (Alm. del):
I brev af 2. september 2016 har udvalget efter ønske fra Andreas Steen-
berg (RV) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 134:
”Vil ministeren love, at Skive Handelsskole ikke mister hovedforløb og
praktikcenter inden for uddannelserne handel, detailhandel og kontor
med specialer, som REU-rådet uden faglige og saglige argumenter anbe-
faler at lukke?”
Svar:
Udbudsrunden er en del af implementeringen af aftale om ”Bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser”, som blev indgået den 24. februar
2014 mellem den daværende regering og et bredt flertal af Folketingets
partier.
Ministeriet indkaldte ved brev af 9. december 2015 ansøgninger fra sko-
ler m.fl. om at blive godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser. Forin-
den indkaldelsen af ansøgninger var der en grundig dialog mellem mini-
steriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU) om rammerne for gennemførelsen af udbudsrunden, herunder
om de fire kriterier, som lægges til grund for vurdering af ansøgningerne,
og som jeg har tilsluttet mig.
Erhvervsskoler, andre institutioner og private aktører indsendte ansøg-
ninger til ministeriet den 14. marts 2016. REU har en rådgivende rolle,
da rådet afgiver indstillinger til ministeren om udbudsansøgninger om
grundforløb, hovedforløb og praktikcentre. Det er fastsat i lov om er-
hvervsuddannelser. Regionsrådene har en rådgivende rolle om udbuds-
ansøgninger om grundforløb. Det er fastsat i Lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
15-09-2016