Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1681537_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
31. oktober 2016
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 133 af
1. september 2016
Spørgsmål
Hvor stor er den samlede udgift for staten for geografisk betingede stedtillæg for
ansatte i den statslige, regionale og kommunale sektor?
Svar
På statens område er der ikke en generel model for geografisk differentiering af
lønnen. For visse personalegrupper, fx overenskomstansatte akademikere, er løn-
nen uafhængig af arbejdsstedets placering. For andre grupper, fx tjenestemænd på
gammelt lønsystem, er lønsystemet opdelt på 5 forskellige stedtillægsområder,
mens der for fx kontorfunktionærer ansat efter overenskomst med HK lønmæs-
sigt sondres mellem en hovedstadssats og en provinssats. Definitionen af hoved-
stadsområdet kan variere overenskomstområderne i mellem.
I regionerne og kommunerne er de fleste personalegrupper omfattet af overens-
komster og aftaler med en lønmæssig differentiering, der grundlæggende svarer til
den ovenfor nævnte for statstjenestemænd på gammelt lønsystem, dvs. en opde-
ling med fem forskellige geografisk betingede områdetillæg. Også i disse sektorer
findes der dog personalegrupper med afvigende lønordninger, herunder grupper
med kun én landsdækkende sats, fx overenskomstansatte akademikere.
Den geografisk betingede del af den samlede lønsum i henholdsvis staten, regio-
nerne og kommunerne, dvs. den reduktion af lønudgifterne, der ville fremkomme,
hvis samtlige offentligt ansatte blev aflønnet efter laveste sats, kan opgøres til føl-
gende:
Staten:
ca. 275 mio. kr. svarende til ca. 0,3 pct. af lønsummen
Regionerne: ca. 552 mio. kr. svarende til ca. 1 pct. af lønsummen
Kommunerne: ca. 1.645 mio. kr. svarende til ca. 1 pct. af lønsummen
Moderniseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 8000 · www.modst.dk
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om den samlede udgift for staten for geografisk betingede stedtillæg for ansatte i den statslige, regionale og kommunale sektor, til finansministeren
Side 2 af 2
Data vedrørende regioner og kommuner er indhentet fra Kommunernes og Regi-
onernes Løndatakontor.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister