Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1652550_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. juli 2016
Besvarelse af spørgsmål 118 alm. del stillet af udvalget den 23. juni
2016 efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes som opfølgning på svar på spørgsmål 105 alm. del stil-
let af udvalget den 25. maj 2016 oplyse, om der er en øvre grænse for,
hvor meget af landdistriktsprogrammet, der kan udbetales til de lokale
aktionsgrupper, og hvor meget EU i øvrigt kan bestemme i forhold til
udmøntningen af midler til de lokale aktionsgrupper. Videre bedes mini-
steren oplyse, hvordan finansieringen af landdistriktsprogrammet fordeles
mellem EU og Danmark i henholdsvis LAG-støtten og landbrugsstøtten.
Svar:
Det fremgår af landdistriktsforordningen, at mindst 5 pct. af Landdi-
striktsfondens samlede bidrag til Landdistriktsprogrammet er forbeholdt
Leader, dvs. de lokale aktionsgrupper, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 59, stk. 5. Det fremgår desuden af
landdistriktsforordningen, at mindst 30 pct. af Landdistriktsfondens sam-
lede bidrag til Landdistriktsprogrammet er forbeholdt foranstaltninger,
der gennemføres i medfør af artikler for miljø- og klimarelaterede inve-
steringer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013, artikel 59, stk. 6. Herudover finder der ingen begrænsninger
for Landdistriktsfondens bidrag til Landdistriktsprogrammets Leader-
indsats.
Rammerne for udmøntningen af midler til de lokale aktionsgrupper er
bestemt af en række EU-forordninger. Udmøntningen af den danske ind-
sats for udvikling af landdistrikter, herunder fordelingen af programmets
midler, er beskrevet og begrundet i Landdistriktsprogrammet, som er
godkendt af Europa-Kommissionen.
Danmark anvender i udgangspunktet de maksimale medfinansieringssat-
ser fra EU, der er fastsat i forordningen. Den generelle medfinansierings-
sats er 53 pct. For indsatser, der bidrager til miljø- og klimaformål, med-
finansierer EU 75 pct. For LAG gælder en medfinansieringssats på 80
pct. fra EU og 20 pct. fra den danske stat. For midler overført fra den
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvorvidt der er en øvre grænse for, hvor meget af landdistriktsprogrammet der kan udbetales til de lokale aktionsgrupper, og hvor meget EU i øvrigt kan bestemme i forhold til udmøntningen af midler til de lokale aktionsgrupper samt finansieringen af landdistriktsprogrammet, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet er der ikke krav om
national medfinansiering.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen