Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt
1642155_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 102 (Alm. del):
I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 102:
”Anerkender ministeren, at der i den oversigt, som fremgår af svar på
spm. 96, er et geografisk mønster, hvor elever på gymnasiale uddannelser
i landdistrikterne bliver hårdere ramt end andre af regeringens forslag om
karakterkrav?”
Svar:
Som jeg gav udtryk for på samrådet i Udvalget for Landdistrikter og Øer
den 4. maj 2016, er der nogle områder i landet, som umiddelbart ville
blive ramt hårdere af et karakterkrav på 4, hvis kravet blev indført i dag,
end andre områder.
Det er problematisk, at der er geografiske områder i landet, som ikke
formår at løfte det faglige niveau hos eleverne i grundskolen tilstrække-
ligt. Det er vigtigt, at eleverne bliver så dygtige som muligt, inden de for-
lader grundskolen – det gælder uanset, hvorfra i landet de kommer, og
uanset hvilken ungdomsuddannelse, de vælger efterfølgende. Folkeskole-
reformen skulle gerne være med til at sikre, at niveauet i grundskolen
generelt bliver hævet.
Jeg anerkender imidlertid ikke præmissen om, at der udelukkende er tale
om en problemstilling relateret til landdistrikterne. Billedet er mere bro-
get. Der er både by- og landkommuner, hvor forholdsvis mange elever
ikke umiddelbart ville opfylde adgangskravet. Samtidig er der også både
by- og landkommuner, hvor forholdsvis få elever ville blive berørt af
adgangskravet.
I den sammenhæng vil jeg igen understrege, at tallene i bilag 1 til svaret
på ULØ alm. del – spørgsmål 96, som er beregnet på bagrund af til-
02-06-2016
ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ikke der er et geografisk mønster, hvor elever på gymnasiale uddannelser i landdistrikterne bliver hårdere ramt end andre af regeringens forslag om karakterkrav, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
gangseleverne til uddannelserne i 2014, ikke uden videre kan overføres til
regeringens udspil om adgangskrav.
I bilaget tages der ikke højde for, at ansøgere til stx-, hhx- og htx-
uddannelsen, som ikke opfylder adgangskravet, har mulighed for at blive
optaget på baggrund af en optagelsesprøve suppleret med en samtale.
Der tages heller ikke højde for, at ansøgere til hf-uddannelsen, der ikke
søger optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse – i dag 64 pct. af
hf-eleverne – i regeringens udspil skal have mulighed for at blive optaget
på baggrund af en individuel vurdering af deres personlige og faglige
forudsætninger for at bestå uddannelsen, såfremt de ikke umiddelbart
opfylder kravene til adgang. I dag optages størstedelen af ansøgerne på
hf-uddannelsen ikke i direkte forlængelse af 10. klasse.
Dertil kommer, at regeringen foreslår en indfasning af adgangskravet
over en treårig periode. Dermed får eleverne mulighed for at indstille sig
på adgangskravet. Jeg har en forventning om, at et adgangskrav vil få
nogle unge til at yde en ekstra indsats, så de bliver i stand til at opfylde
adgangskravet, når det er fuldt ud indfaset.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby