ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om talepapir til samrådet 4/5-16 om konsekvenser af karakterkrav til gymnasierne, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer

Svar på spørgsmål U-W

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Ca. 10 minutter

Onsdag den 4. maj, kl. 10.00 i vær. 2-080.

ULØ, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om talepapir til samrådet 4/5-16 om konsekvenser af karakterkrav til gymnasierne, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål U

Svar på spørgsmål V

Svar på spørgsmål W

1. Indledning



Inden jeg besvarer udvalgsspørgsmålene, vil jeg knytte en kommentar til Mag-

nus Heunicke og hans to kollegers indledning, fordi jeg ønsker at påpege, at de

tal, som I tager frem her, ikke kan overføres direkte til regeringens udspil. Det

fremgår også af det svar på spørgsmål 96, som I selv henviser til. Her fremgår

det tydeligt, at vi fra regeringens side foreslår et særligt optagespor på hf for

dem, der ikke kommer direkte fra grundskolen.



På hf skal der være plads til ansøgere, som er blevet klogere på livet. Det kan

for eksempel være, man har taget nogle kurser, man har måske haft et er-

hvervsarbejde efter grundskolen, eller man har ad anden vej opbygget nogle

kompetencer, som sætter en i stand til at tage en gymnasial uddannelse. Vi ved

erfaringsmæssigt, at en del ansøgere til hf har andre erfaringer med sig end

grundskolen, når de søger.



Derfor lægger vi i regeringsudspillet vægt på at skelne mellem den gruppe un-

ge, der komme direkte fra grundskolen og de lidt ældre unge, som på nuværen-

de tidspunkt tæller 64 % af hf’erne.



Vi ønsker at indføre en realkompetencevurdering af ansøgernes individuelle

kompetencer, hvilket faktisk vil medføre et mere fleksibelt optagesystem end

det, vi har i dag. Med en realkompetencevurdering vil dén 25 årige, der har

gjort sig en lang række erfaringer, ikke alene blive dømt på, om vedkommende

havde en elendig grundskoletid. Realkompetencevurderingen er et godt red-

skab, når det handler om at tage individuelle hensyn, og jeg håber derfor, at

Socialdemokraterne og andre kan tilslutte sig målet om, at gymnasiereformen

skal muliggøre et mere differentieret blik på de grupper, som tager en hf-

uddannelse, end det er tilfældet i dag.



Jeg vil i det følgende besvare de tre spørgsmål enkeltvis. Herefter kan vi tage

en samlet debat.



Jeg har forud for dette samråd besvaret spørgsmål 96. Her oplister vi som øn-

sket andelen og antallet af elever efter henholdsvis institution, kommune,

landsdel, region samt hele landet for 2014.



Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at tallene er de seneste tal, Mi-

nisteriet har til rådighed. Tallene tager således ikke højde for de alternative ad-

gangsveje til de gymnasiale uddannelser, som regeringen foreslår i udspillet.



Jeg har tidligere nævnt, at vi har fokus på de 64 pct. af hf-eleverne, som ikke

kommer direkte fra grundskolen. Men derudover har vi i udspillet også lagt op

til, at de ansøgere til stx, hhx og htx, der ikke opfylder adgangskravet, har mu-

lighed for at blive optaget via en prøve suppleret med en samtale.



Den institution, der for eksempel står med en ansøger, der er et matematisk ge-

ni, men som måske ikke har fået et 4-tal i dansk, skal selvfølgelig opleve, at

der er en fleksibilitet, som giver mulighed for, at man kan optage ansøgeren al-

ligevel.



Det system, vi foreslår, er identisk med det system, som Socialdemokraterne

og Det Radikale Venstre foreslog og indførte som en del af erhvervsuddannel-

sesreformen. Systemet indgår også som en del af det optagespor, vi indførte

som følge af 02-kravet om adgang til erhvervsuddannelserne. Dette system har

også her haft den konsekvens, at nogle unge, herunder også unge i landdistrik-

terne, ikke kan optages direkte, fordi de har behov for at løfte deres faglighed,

inden de kan blive optaget på en erhvervsuddannelse.



Jeg går ud fra, at Socialdemokraterne og Radikale Venstre gør sig samme re-

fleksioner nu om denne gruppe unge, som de refleksioner man havde, da man

indførte et adgangskrav på 02 på erhvervsuddannelserne. For jeg kan sige, at

der er tilsvarende geografiske forskelle, og der er også tilsvarende ungegrup-

per, som ikke umiddelbart lever op til kravet, og som derfor har behov for et

fagligt løft.



I de økonomiske beregninger, der ligger til grund for regeringens oplæg, vil

man derfor også kunne se, at vi indregner en stor udgift, der skal bruges til at

løfte eleverne fagligt. Der er ingen tvivl om, at vi mener, at den folkeskolere-

form, vi har lavet i fællesskab, kan være med til at give et fagligt løft til den

gruppe elever, der i dag forlader grundskolen uden basale kundskaber i dansk

og matematik. Den reform, som vi har lavet i fællesskab, skulle gerne sikre, at

der kommer et bedre fagligt afsæt for langt flere elever end i dag. Reformen

skal have tid til at virke, og derfor foreslår vi også en indfasning af et karakter-

krav på 4 over en treårig periode, så de unge og forældrene får et tilløb til det

højere adgangskrav.



Vi skal have forventninger til alle unge, og vi skal vise dem, at vi tror på dem,

uanset om de bor i landdistrikterne eller i byerne, og uanset om deres forældre

er faglærte eller ufaglærte.

2. Svar på spørgsmål U



Spørgsmål U lyder: ”Ministeren

bedes redegøre for de regionale forskelle i

forhold til, hvor mange der udelukkes fra de gymnasiale uddannelser med re-

geringens forslag om karakterkrav på 4 i dansk og matematik.”



Tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2014 er lagt til grund for beregnin-

gerne. Ud fra disse beregninger vil et adgangskrav på 4 i dansk og matematik

samlet set berøre 11 pct. svarende til 6.300 elever, som ville falde for adgangs-

kravet.



Vi har en forventning om, at der blandt disse 6.300 vil være en del elever, der

vil nå op på det faglige løft, der vil give dem adgang. Vi har også forventninger

om, at kravet vil få nogle elever til at genoverveje, om en gymnasial uddannel-

se nu også er det rette valg for dem. En gymnasial uddannelse skal ikke væl-

ges, fordi vennerne går denne vej, men fordi uddannelsen passer til den enkel-

tes interesser og faglige niveau.



Som led i den erhvervsskolereform, vi lavede sammen med den tidligere SR-

regering, har vi sat et måltal om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en

erhvervsuddannelse i år 2020, mens tallet skal være på 30 pct. i 2025. Vi står

fortsat på mål for denne aftale, og derfor skal vi udfordre de unge i deres ud-

dannelsesvalg, så vi får opfyldt det fælles ønske om, at flere unge søger en er-

hvervsuddannelse.



I udspillet vil det fortsat være muligt for elever, der ikke opfylder adgangskra-

vet i dansk og matematik, at blive optaget via en prøve suppleret med en sam-

tale. Resultaterne af denne mulighed er ikke medtaget i beregningerne, ligesom

det heller ikke var muligt at medtage en sådan mulighed i de beregninger, der

dannede grundlag for den tidligere regerings udspil på erhvervsuddannelses-

området.



Adgangskravet berører især kommuner i Vest- og Sydsjælland, hvor 17 pct.

svarende til ca. 900 elever vil falde for adgangskravet, hvis det blev indført her

og nu. Det er typisk kommuner med en i forvejen lav søgning til gymnasiale

uddannelser.



Vi har en ambition om, at det faglige niveau i Vest- og Sydsjælland, såvel som

i andre landdistrikter, skal være helt på linje med niveauet i resten af landet.

Derfor har vi også en forventning om, at man på de lokale grundskoler her og i

resten af landdistrikterne gør en indsats for at løfte elevernes faglige niveau.



Det er især kommunerne Ishøj, Vordingborg, Halsnæs, Morsø, Odsherred,

Brøndby og Ringsted, hvor eleverne berøres mest, hvorimod eleverne i kom-

munerne Kerteminde, Nordfyn, Solrød, Allerød, Skanderborg, Hørsholm, Ru-

dersdal, Lyngby-Taarbæk, Langeland og Favrskov berøres mindst.



Jeg anerkender ikke præmissen om, at der udelukkende er tale om en landdi-

striktsproblemstilling. Hvis man ser på det samlede billede af adgangskravets

effekt på tilgangen fra de forskellige kommuner, så tegner der sig et broget bil-

lede. Der er både landkommuner og bykommuner, som vil opleve et relativt

stort antal elever, der kan falde for adgangskravet, mens der omvendt også er

såvel land- som bykommuner, der vil opleve, at relativt få elever vil falde for

kravet. Når Langeland, Kerteminde og Allerød ligger i top ti, så ser jeg det som

et klart udtryk for, at man sagtens kan have en høj faglighed, selvom man har

en landlig geografisk placering.

3. Svar på spørgsmål V



Spørgsmål V lyder: ”Mener

ministeren, at det er problematisk, at der er en

geografisk skævhed i, hvem der udelukkes fra de gymnasiale uddannelser med

regeringens forslag til karakterkrav?”



Det er selvfølgelig problematisk, hvis et geografisk område ikke formår at løfte

eleverne tilstrækkeligt fagligt. Det er derfor vigtigt, at eleverne bliver dygtige-

re, når de forlader grundskolen uanset valg af ungdomsuddannelse, for vi har

brug for, at nogle af de allerdygtigste elever vælger en erhvervsfaglig vej.



Det er korrekt, at nogle kommuner oplever, at relativt flere unge udelukkes fra

adgang til de gymnasiale uddannelser. Det gælder for eksempel også bykom-

muner som Brøndby og Ishøj. Det handler derfor ikke kun om landdistrikter

over for byer. Det handler om, at vi har nogle geografiske områder i Danmark,

hvor vi har brug for et generelt fagligt løft blandt eleverne. Vi har dermed en

bred opgave med at løfte det faglige niveau hos de unge, og det skal reformer-

ne på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet være med til at ændre på.

Jeg regner med, at de partier, der har været med til at vedtage de to reformer, er

enige i, at vi har en bred opgave med at løfte det faglige niveau.



Jeg vil afslutningsvis igen bemærke, at de fremlagte tal ikke tager højde for vo-

res planer om, at den gruppe, der for nuværende er på 64 pct., kan optages via

en individuel vurdering. Tallene tager heller ikke højde for prøver, samtaler el-

ler planerne om at lave en indfasning over en treårig periode.

Jeg vil gerne henstille til, at man forenes i en fælles ambition om, at alle danske

unge skal løftes fagligt, uanset hvor de bor i Danmark. Det faglige løft skal

gælde unge i bykommuner såvel som i landkommuner.

4. Svar på spørgsmål W



Spørgsmål W lyder:

”Mener ministeren, at der med regeringens forslag til ka-

rakterkrav til de gymnasiale uddannelser er en risiko for at skabe en yderligere

polarisering mellem de områder i landet, der allerede i dag har et højt uddan-

nelsesniveau, og de områder der har et lavere uddannelsesniveau?”



Som jeg nævnte tidligere, er de områder, der berøres mest af karakterkravet,

også de områder, der i forvejen har en lav søgning til de gymnasiale uddannel-

ser. Så jeg tror ikke, at det er karakterkravet, der skaber en yderligere polarise-

ring. Tilsvarende har vi også brug for et fagligt løft af de unge i en række af

bykommunerne.



Det er kun rimeligt, at vi sørger for at løfte de unge fagligt, før de når frem til

valget af ungdomsuddannelse. Det er sigtet med grundskolereformen og med

erhvervsuddannelsesreformen, at de unge skal rustes bedre fagligt og moden-

hedsmæssigt i løbet af grundskoletiden. Jeg mener, at adgangskravet skaber

sunde forventninger til de unge, så det bliver tydeligt for dem, hvad der forven-

tes af dem, hvis de henholdsvis vælger en gymnasial uddannelse eller en er-

hvervsuddannelse.



Jeg mener, at vores gymnasieudspil er med til at understøtte vækst og udvik-

ling i hele landet, og udspillet er også med til at sende et signal om, at det al-

mene gymnasium hverken er finere eller bedre end de øvrige ungdomsuddan-

nelser. Vi skal gøre det klart for de unge, at der er mange forskellige uddannel-

sesmuligheder, og vi skal gøre det klart, at vi derfor vil foretage et generelt løft

af uddannelsesniveauet.