Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del)
Vil ministeren kommentere brevet af 19. oktober 2015 fra Dr. Wilhelm Krull
omdelt på UFU alm. del - 11, herunder den evaluering der blev gennemført af
Evalueringspanelet i 2014?
Svar
Regeringen har prioriteret at fastlægge niveauet for det offentlige forskningsbudget
således, at det udgør 1,01 procent af BNP i 2016. Det svarer til, at det offentlige
investerer 20,6 milliarder kroner i forskning og udvikling. Danmark vil stadig være
ét af de lande i EU med den største offentlige forskning- og udviklingsindsats, og
Danmark vil fortsat være i toppen blandt OECD-landene, når det gælder offentlige
investeringer målt i forhold til BNP.
På finanslovsforslaget for 2016 har regeringen ønsket at frigøre midler ved blandt
andet at reducere forskningsbevillingerne med henblik på at skabe råderum til højt
prioriterede indsatser. Det har derfor været nødvendigt med en skarp prioritering –
også på forskningsområdet.
Som Dr. Wilhelm Krull anfører i sit brev af 19. oktober 2015, konkluderede panelet,
der gennemførte en evaluering af Det Frie Forskningsråd i 2014, at rådet er en vig-
tig garant for internationalt anerkendt forskningsfinansiering af høj kvalitet. Pane-
let anbefalede på den baggrund, at DFF skulle tilføres tilstrækkelige midler til at
sikre sundheden og udviklingen af det danske forskningssystem.
Det Frie Forskningsråd spiller en vigtig rolle i danske forskningsrådssystem i for-
hold til at støtte og fremme originale forskningsidéer og initiativer. Derfor ønsker
regeringen også at sikre et solidt bevillingsniveau for rådet på over 800 mio. kr. i
2016.
Regeringen har imidlertid haft som førsteprioritet at fastholde et højt bevillingsni-
veau til den strategiske og udfordringsdrevne forskning i Danmarks Innovations-
fond inden for områder som fødevarer, sundhed og teknisk forskning, der kan un-
derstøtte erhvervsmæssige styrkepositioner.
26. oktober 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/028350-04
Side
1/2