Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. januar 2016 har udvalget efter ønske fra Tine Bramsen (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 67 (Alm. del)
Anerkender ministeren, at der i Danmark i dag uddannes for få skibsførere, og
hvilke initiativer vil ministeren i så fald tage for at sikre, at der uddannes flere
skibsførere end i dag?
Svar
Jeg er opmærksom på, at beskæftigelsen for skibsførere er god, og at der er debat i
erhvervet om det fremtidige behov for skibsførere. Jeg har dog ikke grundlag for
hverken at fastlægge et bestemt antal skibsførerstuderende som det rigtige eller at
kræve et bestemt antal uddannelsespladser til skibsførere i danske skibe.
Som uddannelses- og forskningsminister har jeg fokus på, at der er et antal uddan-
nelsespladser på de maritime uddannelsesinstitutioner, som svarer til behovet. Der
er frit optag på skibsføreruddannelserne, dog vil der være en regional fordeling
mellem uddannelserne i Skagen og Marstal.
Ultimo januar 2016 startede det første hold på uddannelsen i Skagen. En del af
formålet med også at udbyde uddannelsen i Skagen er netop at tiltrække flere per-
soner til uddannelsen.
11. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/002212-06
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1