Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. januar 2016 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 62 (Alm. del)
Vil ministeren oplyse om og i hvilket omfang, der jf. artikel 31 i FN’s Handicapkon-
vention indsamles data og udarbejdes statistik vedrørende universiteternes tilde-
ling af hjælpemidler m.m. i forbindelse med ansøgere med handicaps deltagelse i
optagelsesprøver til medicinstudiet?
Svar
Efter artikel 31, stk. 1, i FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap
(herefter handicapkonventionen) forpligter deltagerstaterne sig til at indsamle
passende oplysninger, herunder statistiske og forskningsmæssige data, således at
de kan formulere og gennemføre politikker, som udmønter konventionen i praksis.
Det fastlægges i artiklens stk. 2, at hvor det er hensigtsmæssigt, skal de oplysnin-
ger, der indsamles i overensstemmelse med denne artikel, opdeles og anvendes til
at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i
medfør af denne konvention samt til at identificere og tage hånd om de barrierer,
som personer med handicap møder ved udøvelsen af deres rettigheder.
Endelig fastlægges det i artiklens stk. 3, at deltagerstaterne skal påtage sig ansvaret
for at udbrede disse statistikker og sikre, at de er tilgængelige for personer med
handicap og andre.
Som nævnt ovenfor skal deltagerstaten indsamle "passende oplysninger". Handi-
capkonventionen pålægger ikke deltagerstaterne konkrete forpligtelser om indsam-
ling af data og udarbejdelse af statistik vedrørende universiteters tildeling af hjæl-
pemidler til ansøgere med handicap, herunder når disse ansøgere deltager i opta-
gelsesprøver ved medicinuddannelsen. Danmarks Statistik har en lang række stati-
stiske opgørelser vedrørende borgere med handicap. Disse opgørelser er tilgænge-
lige på www.dst.dk.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
29. januar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/000493-07
Side
1/1