UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om ministeren kommentar til henvendelse af 19/12-2015 fra K. Michelsen, Morud, om handicaptillæg på gymnasial uddannelse m.m., til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 22. december 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 58 (Alm. del - bilag 66)

Ministeren bedes – evt. med bidrag fra andre relevante ministerier – kommentere

henvendelse af 19. december 2015 fra K. Michelsen, Morud, om handicaptillæg på

gymnasial uddannelse m.m. jf. UFU alm. del – bilag 66.

Svar

Det oprindelige formål med indførelsen af handicaptillægget på de videregående

uddannelser var at afskaffe det såkaldt ”dobbelte optag”.

Før handicaptillægget blev indført, måtte uddannelsessøgende med funktionsned-

sættelser i videregående uddannelser, der ikke kunne klare sig for den almindelige

SU-støtte, søge kommunen om økonomisk støtte efter revalideringsbestemmelser-

ne. De var derfor underlagt et såkaldt ”dobbelt optag”, hvor de både skulle opfylde

de almindelige krav for optagelse på en videregående uddannelse og samtidigt leve

op til kommunens skønsbaserede krav vedrørende studieegnethed og mulighed for

efterfølgende beskæftigelse og selvforsørgelse.

Ved at afskaffe det såkaldte ”dobbelte optag” blev studerende med handicap lige-

stillet med andre studerende med hensyn til frit valg af uddannelse.

En yderligere begrundelse for, at handicaptillæg blev begrænset til de videregående

uddannelser er, at ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser, udbydes

langt flere steder end de videregående uddannelser, hvilket mindsker behovet for at

flytte hjemmefra og etablere egen, dyrere husholdning.

Der er, som K. Michelsen beskriver, elever på ungdomsuddannelser, som på grund

af en funktionsnedsættelse, ikke vil kunne påtage sig et erhvervsarbejde ved siden

af deres studier. Disse kan i dag søge deres hjemkommune om økonomisk bistand.

I forhold til spørgsmålet om hjælp til dækning af merudgifter til befordring efter

serviceloven er der indhentet en udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som

har oplyst følgende:

”Indledningsvis bemærkes, at retten til hjælp til dækning af nødvendige merudgif-

ter ved forsørgelse i hjemmet efter servicelovens § 41 ophører, når den unge fylder

18 år. Kommunen skal, inden den unge fylder 18 år, foretage en samlet vurdering

27. januar 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/035504-05

Side

1/2

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om ministeren kommentar til henvendelse af 19/12-2015 fra K. Michelsen, Morud, om handicaptillæg på gymnasial uddannelse m.m., til uddannelses- og forskningsministeren

af den unges støttebehov, herunder et eventuelt behov for hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 100. Det

bemærkes herved, at der alene kan ydes hjælp efter servicelovens § 100, hvis be-

tingelserne i denne bestemmelse er opfyldt. En bevilling efter servicelovens § 41

kan derfor ikke automatisk videreføres under servicelovens § 100 efter den unges

fyldte 18. år.

Det kan endvidere oplyses, at det er en betingelse for hjælp til dækning af merud-

gifter efter servicelovens § 100, at borgeren har varigt nedsat funktionsevne. Des-

uden skal der være tale om nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af

funktionsnedsættelsen, og merudgifterne må ikke kunne dækkes efter anden lov-

givning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Udmålingen af merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 sker ud fra de sand-

synliggjorte merudgifter for den enkelte. Der kan ydes hjælp, når de skønnede

merudgifter udgør mindst 6.288 kr. årligt (2016-priser) svarende til 524 kr. om

måneden. Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes

op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilke

typer af udgifter, der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 100. Som eksempler

kan nævnes merudgifter ved befordring til f.eks. uddannelse, behandling og fri-

tidsaktiviteter.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp til dækning af merudgifter efter

servicelovens § 100, og kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.”

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Med venlig hilsen

Esben Lunde Larsen

Side

2/2