Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. december 2015 har udvalget efter ønske fra Jeppe Bruus (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 54 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for forløbet vedrørende udpegningen af medlemmer til
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, herunder særligt det igangvæ-
rende forløb med at udpege eller genudpege de medlemmer, hvis periode udløber
den 31. januar 2016, jf. www.ufm.dk?
Svar
Efter lov om forskningsrådgivning m.v. udpeges medlemmer og suppleanter af
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed af uddannelses- og forsknings-
ministeren efter høring af Det Frie Forskningsråd.
I praksis foregår det på den måde, at Styrelsen for Forskning og Innovation anmo-
der Det Frie Forskningsråd om at indstille anerkendte forskere til de ledige pladser
under iagttagelse af reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd, dvs. der an-
modes om indstilling af lige mange mænd og kvinder til de ledige pladser.
I indstillingerne lægges der vægt på dels at sikre størst mulig faglig bredde i de
enkelte underudvalg, dels at sikre en så ligelig kønsfordeling som muligt. Styrelsen
for Forskning og Innovation videresender indstillingerne fra Det Frie Forsknings-
råd til uddannelses- og forskningsministeren.
Jeg har endnu ikke medvirket ved udpegning af medlemmer til Udvalgene vedrø-
rende Videnskabelig Uredelighed.
I januar skal der udpeges seks medlemmer til udvalget for sundhedsvidenskabelig
forskning, to medlemmer til udvalget for natur-, teknologi- og produktionsviden-
skabelig forskning og fire medlemmer til udvalget for kultur- og samfundsviden-
skabelig forskning.
Det bemærkes i den forbindelse, at jeg har anmodet Københavns Universitet om at
se nærmere på min ph.d.- afhandling. Jeg forstår, at det nu er universitetets prak-
sisudvalg, der håndterer sagen, og der kan formentlig gå nogen tid med behandlin-
gen.
14. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/034169-01
Side
1/2