Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. november 2015 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(Alternativet) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 43 (Alm. del)
Kan ministeren redegøre for, hvorfor studerende der f.eks. bor i kollektiv med de-
res forældre, regnes for hjemmeboende i SU-systemet på trods af, at de studerende
har deres egen husstand, og ikke har et økonomisk fællesskab med deres forældre?
Svar
Reglerne for tildeling af SU med enten ude- eller hjemmeboendesats er bygget op
på en antagelse om, at SU-modtagere har økonomiske fordele ved at bo på samme
adresse som den ene eller begge forældre, og at SU-modtageren dermed er beretti-
get til den lavere hjemmeboendesats.
Som minister på området skal jeg sikre et grundlag for retmæssig tildeling af SU.
Derfor er det regelfastsat, at bopælsstatus afgøres på baggrund af objektive doku-
menterbare forhold (folkeregisteradresse) for at kunne foretage en ensartet sagsbe-
handling og dermed sikre en høj retssikkerhed med gennemsigtige regler. Den en-
kelte SU-modtager skal kende sin retsstilling, og risikoen for snyd skal begrænses.
I praksis afgøres SU-modtageres bopælsstatus digitalt ved samkøring med folkere-
gisteret. Er der sammenfald mellem SU-modtagerens og en eller begge forældres
adresse, tildeles der SU med hjemmeboendesats. Der er dog en undtagelse til reg-
len i særlige tilfælde, hvor det er forældrene, der bor på den studerendes adresse.
Med henvisning til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 44, kan jeg oplyse, at to
yderligere undtagelser træder i kraft i en ny SU-bekendtgørelse 1. januar 2016.
16. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/032094-06
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1