Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1577309_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. november 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
8. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Spørgsmål nr. 35 (UFU alm. del)
Ministeren bedes i forlængelse af UFU alm. del - spørgsmål 34 oplyse, hvordan
ministeren vil sikre, at der fortsat vil være et provenu som led i fremdriftsreformen,
hvis ikke der bliver taget højde for et evt. fald i de studerendes erhvervsfrekvens, og
dermed for tabte skatteindtægter?
Svar
Det blev i forbindelse med aftalen om ”Reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførsel” fra april 2013 skønsmæssigt lagt til grund, at erhvervsfrekven-
sen for studerende strukturelt ville være omtrent uændret.
Det skal ses i sammenhæng med, at der knytter sig stor usikkerhed til at vurdere
eventuelle mindre udsving i erhvervsfrekvensen for studerende. Med reformen er
der således både initiativer, der kan tilsige, at den strukturelle erhvervsfrekvens for
studerende vil stige, f.eks. det forhøjede fribeløb – og initiativer, der kan tilsige, at
nogle studerende måske vil arbejde mindre ved siden af studierne.
Ofte er studiejob tilrettelagt fleksibelt, så der f.eks. er mulighed for at skrue op for
arbejdsbelastningen i nogle perioder og ned i travle uddannelsesperioder, og det er
derfor ikke forventningen, at erhvervsfrekvensen for de studerende set samlet over
året vil ændre sig væsentligt.
Det er således endnu for tidligt at vurdere om de studerendes samlede erhvervsfre-
kvens påvirkes af fremdriftsreformen. Over tid svinger mængden af de studerendes
erhvervsarbejde således betydeligt, bl.a. med konjunkturerne, men også af en ræk-
ke andre forhold.
Eventuelle ændringer i erhvervsdeltagelsen i et enkelt år vil derfor ikke nødvendig-
vis være udtryk for ændringer i erhvervsfrekvensen strukturelt. Samtidig vil en lang
række andre forhold end fremdriftsreformen i praksis påvirke de studerendes er-
hvervsfrekvens, og det kan derfor også på et senere tidspunkt være vanskeligt at
vurdere den isolerede effekt af fremdriftsreformen på omfanget af studiejob for den
enkelte og på tværs af de studerende.
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
Side
1/2
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der fortsat vil være et provenu som led i fremdriftsreformen, til uddannelses- og forskningsministeren
1577309_0002.png
Det bemærkes desuden, at det ikke er givet, at et eventuelt fald i erhvervsfrekven-
sen for studerende strukturelt vil medføre en svækkelse af reformbidraget. Det
skyldes bl.a., at et fald i erhvervsfrekvensen for studerende samtidigt kan føre til en
hurtigere studiegennemførelse end den forudsatte i forbindelse med fremdriftsre-
formen.
I ”Aftale om justering af fremdriftsreformen” fra november 2015 blev der aftalt en
række justeringer af fremdriftsreformen, der kan give større fleksibilitet for de stu-
derendes i forhold til erhvervsarbejde. Blandt andet ophæves det centrale krav om
obligatorisk (automatisk) tilmelding til fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-
point om året. Således får universiteterne mulighed for at indføre lempeligere reg-
ler om tilmelding til fag og prøver end efter de gældende regler i dag. Samtidigt får
universiteterne mulighed for at indføre et studieaktivitetskrav.
I forhold til erhvervsarbejde i studerendes egne virksomheder eller i frivillige ung-
domsorganisationer får universiteterne endvidere mulighed for at fravige eventuel-
le internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og prøver i et studieår og
et eventuelt fastsat studieaktivitetskrav, såfremt den studerende er iværksætter
eller formand i en frivillig ungdomsorganisation under Dansk Ungdoms Fællesråd.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
2/2