Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1676991_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. september 2016 har udvalget efter ønske fra MF Pernille Skipper (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 338 (Alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens forslag til SU-reform forventes
at påvirke tilgangen af vandrende arbejdstagere, der modtager SU i
Danmark, herunder hvor mange færre regeringen regner med vil modtage SU
fremover?
Svar
Det er regeringens vurdering, at en del af tilstrømningen kan tilskrives, at Danmark
i en nordisk og international sammenhæng har et meget generøst SU-system og
gratis uddannelser af høj kvalitet. Når den enkelte studerende fra fx Rumænien
skal vælge mellem at tage til Norge eller Danmark, kan det således på linje med
andre forhold spille en rolle, at stipendiet er højere i Danmark end i Norge.
Der foreligger ikke oplysninger, der konkret gør det muligt at vurdere størrelsesor-
denen af effekten på antallet udenlandske studerende. Med regeringens forslag til
et mere robust SU-system justeres niveauet for det danske SU-stipendium, så det
tilnærmes niveauet i de øvrige nordiske lande, og lånebaseringen forøges.
Danmark bliver dermed mere sammenlignelig med de øvrige nordiske lande, og
som følge heraf bliver det relativt mindre attraktivt at tage til Danmark. Samtidig
gør regeringens forslag om en skatterabat for nyuddannede det mere attraktivt at
blive i Danmark og arbejde efter studierne.
16. oktober 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/044377-11
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1