Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1676981_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. september 2016 har udvalget efter ønske fra MF Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 333 (Alm. del)
Kan ministeren redegøre for, hvordan ministerens udspil om lavere SU hænger
sammen med FN’s 2030 mål om at mindske uligheden og sikre, at alle får
lige adgang til en kvalitetsuddannelse, som bæredygtighedsmål nummer 4
foreskriver, jf. FNs generalsekretær Ban Ki-moons synteserapport »Vejen til
værdighed i 2030: Gør en ende på fattigdom, forandre alle liv og beskyt planeten
«?
Svar
Med regeringens udspil til omlægning af SU-systemet vil der i Danmark fortsat
være fri og lige adgang til uddannelse. Og vi vil fortsat have et meget generøst SU-
system. Det ændrer omlægningen ikke på.
Dermed vil alle også have gode muligheder for at kunne klare sig økonomisk under
studierne, og det vil fortsat være muligt at gennemføre en videregående uddannelse
i Danmark uafhængigt af forældrenes indkomst.
Omlægningen giver samtidig mulighed for at sætte øget fokus på endnu højere
kvalitet i det danske uddannelsessystem.
Konkret foreslår regeringen, at der oprettes en kompetencepulje med 50 millioner
kroner i 2017 – og som bygges op til en milliard kroner i 2019 og derefter. Kompe-
tencepuljen skal blandt andet bruges til at skabe bedre videregående uddannelser
og give danskernes kompetencer et løft. Kompetencepuljen finansieres med midler,
der frigøres ved at justere SU’en.
Regeringen er i gang med at udarbejde en handlingsplan for opfølgning på ver-
densmålene, som forventes at blive offentliggjort ultimo 2016.
16. oktober 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/044377-11
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1