Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. november 2015 har udvalget efter ønske fra Ida Auken (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del)
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 6 oplyse, om ministeren
anerkender, at det kan have stor betydning i forhold til muligheden for
at tiltrække international interesse, om man er ”blandt de førende” inden for
forskning i vindteknologi eller om man rent faktisk er den førende, og vil ministe-
ren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren deler Vindmølleindustriens
bekymring om, at færre forskningsmidler kan give et potentielt tilbageslag forsk-
ningen og dermed for industrien?
Svar
Danmark har en markant position inden for det vindteknologiske område, både
forsknings- og erhvervsmæssigt.
Det kan have betydning i forhold til muligheden for at tiltrække international inte-
resse, at dansk forskning inden for vindteknologi er helt fremme i førerfeltet. Det er
derfor også regeringens ambition, at Danmark skal fastholde sin stærke position.
Som det fremgik af mit svar på spørgsmål alm. del nr. 6, jf. vedlagte, mener jeg, at
der med regeringens prioritering af området i 2016 stadig vil være et solidt funda-
ment for den danske forskningsindsats inden for energiteknologi, herunder vind-
energi.
I forbindelse med COP 21, er der fra amerikansk side taget initiativ til Mission In-
novation, hvor en række lande går sammen om at styrke deres indsats i forhold til
forskning og udvikling i clean energy. Konkret lægges der op til, at de deltagende
lande fordobler deres forskningsmidler til clean energy over en femårig periode.
Regeringen finder det helt naturligt, at Danmark bakker aktivt op om initiativet.
Frem mod 2020 vil regeringen derfor arbejde for, at der afsættes i alt 580 mio. kr.
til initiativer inden for clean energy. Det vil særligt ske ved at styrke Energiteknolo-
gisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
3. december 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
Tel.
3544 6200
Fax
3544 6201
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1991 8440
15/030573-02
Side
1/2