Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1670689_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 7. september 2016 har udvalget efter ønske fra MF Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 294 (Alm. del)
Studerende, der ikke får job efter studiet, vil ikke kunne benytte beskæftigelsesfra-
draget, som ellers bruges som argument for at skære i SU’en, jf. regeringens forslag
til ændring af SU´en. Hvordan vil man fra regeringens side hjælpe disse studerende
med at få betalt deres SU-lån tilbage?
Svar
Det fremgår af regeringens udspil, at det er op til den enkelte, om man ønsker at
tage øget studielån eller at arbejde lidt mere ved siden af studierne. Med den øgede
lånemulighed og det højere fribeløb, får den studerende større frihed til at vælge
selv.
Regeringen foreslår derudover, at nyuddannede får et særskilt beskæftigelsesfra-
drag på op til 17.000 kr. de første 3 år efter afsluttet uddannelse i tillæg til det eksi-
sterende beskæftigelsesfradrag. Sammen med regeringens forslag til et nyt målret-
tet jobfradrag, der gives til alle beskæftigede med en arbejdsindkomst over 150.000
kr., betyder det, at nyuddannede kan få op til 34.000 kr. i ekstra beskæftigelsesfra-
drag pr. år i 3 år i forhold til i dag. Det vil styrke de studerendes fokus på gode be-
skæftigelses- og lønmuligheder før og under uddannelse.
Regeringen foreslår, at studielån gøres rentefrit, mens den studerende er under
uddannelse. Rentesatsen efter afsluttet uddannelse fastholdes, så den udgør dis-
kontoen plus 1 pct.-point. Forslaget giver favorable lånevilkår for de studerende
under studiet og mindsker omkostningerne ved at optage studielån sammenlignet
med i dag.
Hvis en studerende har problemer med at tilbagebetale sit lån, vil der – som i dag -
fortsat være mulighed for at få udsættelse med betalingen eller nedsættelse af ydel-
sen.
3. oktober 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/041433-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1