Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1665942_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. august 2016 har udvalget efter ønske fra MF Eva Flyvholm (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 266 (Alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvad den voksende andel af SU modtagere i årene
2006 til 2016 skyldes, herunder om det kunne skyldes, at flere unge tager uddan-
nelse, at der er flere nye uddannelser, der er blevet SU berettiget, at der er større
ungdomsårgange m.v.?
Svar
Antallet af studerende mellem 18 og 29 år på videregående uddannelser er steget
fra ca. 150.000 til ca. 226.000 svarende til en stigning på 50 pct. mellem 2006 og
2015.
Antallet af elever mellem 18 og 29 år på ungdomsuddannelser er steget fra ca.
133.000 til ca. 156.000 svarende til en stigning på 17 pct. mellem 2006 og 2015.
Det samlede antal SU-modtagere er i perioden fra 2006 til 2015 steget fra 315.800
til 486.500 svarende til en stigning på 54 procent, jf. mit svar på UFU alm. del.
spørgsmål 269. For 2016 er der budgetteret med 486.500 studerende svarende til
antal studerende i 2015.
Stigningen i antallet af unge i uddannelsessystemet kan både tilskrives større ung-
domsårgange og en øget uddannelsestilbøjelighed.
Fra 2006 til 2015 er antallet af unge mellem 18 og 29 år steget med 17 pct. Alders-
intervallet 18-29 år udtrykker den aldersgruppe, langt størstedelen af de studeren-
de tilhører. Både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser er
der studerende uden for dette aldersinterval.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på UFU alm. del. spørgsmål 270 i forhold til æn-
dringer i SU-reglerne i perioden 2006-2016.
Derudover kan det nævnes, at der i tilrettelæggelsen af uddannelserne gennem de
senere år har været ændringer, der har betydet, at uddannelser, som tidligere har
været lønnede i deres helhed, er blevet SU-berettigende i teoriperioder. Det gælder
politiets grunduddannelse, fængselsbetjentuddannelsen og sergentuddannelsen.
20. september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/037568-02
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad den voksende andel af SU modtagere i årene 2006 til 2016 skyldes, til uddannelses- og forskningsministeren
1665942_0002.png
Studerende på disse uddannelser udgør dog en mindre del af det samlede antal SU-
modtagere. I 2015 udgjorde det samlede antal SU-modtagere på disse uddannelser
ca. 1.300 personer.
Jeg kan slutteligt orientere om, at Danmarks Statistik d. 6. september 2016 udgav
en analyse ”Den økonomiske krise har betydet flere studerende”, som i hovedtræk
konkluderer, at det øgede antal studerende bl.a. kan forklares med demografien,
den økonomiske krise, samt flere internationale studerende.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2