Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 823
Offentligt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
LO-sagsnr. 13-814
FTF-sagsnr.
Vores ref. LRI/lph
Deres ref.
Den 9. juni 2016
Henvendelse vedr. ændringer i forordning om sociale ydelser
Den 10. juni 2015 havde Kommissionen en indledende drøftelse med arbejdsmarke-
dets parter på europæisk plan om fremsættelsen af en ”mobilitetspakke”. Planen var
oprindelig den 9. december 2015 at fremsætte mobilitetspakken. Mobilitetspakken
skulle dels indeholde en revision af udstationeringsdirektivet og dels en revision af
forordning 883 om sociale ydelser. Ændringerne til udstationeringsdirektivet er frem-
sat, mens ændringerne i forordning nr. 883 afventer folkeafstemningen i UK den 23.
juni 2016.
Der ventes blandt andet at blive lagt op til ændringer i vandrende arbejdstageres ret til
sociale ydelser. Siden har LO og FTF drøftet de problemstillinger, der forventes at
være i denne forbindelse og er nået til enighed om en række punkter, som vi opfor-
drer den danske regering til at overveje og tage med i kommende forhandlinger.
Lad os indledningsvis understrege, at LO og FTF mener, at arbejdskraftens mobilitet
er meget værdifuld for de europæiske landes økonomi, beskæftigelse og konkurren-
ceevne. Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke ønsker at svække mobiliteten, men ønsker
at pege på en række områder, hvor EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser
kan finde sted på en måde, så den danske befolkning kan have forståelse herfor og
fortsat være åbne overfor.
Andre EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark er reguleret i forordning nr.
883. Reglerne bør indrettes på en måde, der sikrer, at et system som det danske, der er
skattefinansieret og giver alle - selv uden optjening - adgang til ydelserne, ikke kom-
mer unødigt under pres.
Arbejdstagerbegrebet
I EU-retten er arbejdstagerbegrebet ikke entydigt, men varierer fra retsakt til retsakt. I
vedlagte bilag fra Udlændingestyrelsen ”ny i danmark.dk” beskrives EU-Domstolens
praksis og på baggrund af en række domme fremgår det, at der ikke kan sættes nogen
nedre grænse for, hvor længe et arbejdsforhold skal have varet eller hvor mange ti-