Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1661280_0001.png
Eksempler på studerende, der har søgt SU på baggrund af kravet om tilknytning - su.dk
Side 1 af 2
Eksempler på studerende, der har søgt SU på baggrund af
kravet om tilknytning
Læs nogle vejledende eksempler på studerende, der har søgt om SU til en
uddannelse i udlandet, på baggrund af reglerne om at have en særlig
tilknytning til Danmark
Nedenfor finder du en række eksempler på sager med studerende, der har søgt SU på baggrund
af deres tilknytningsforhold til Danmark. Eksemplerne viser vores afgørelser, der alle er truffet på
baggrund af skøn i forhold til hver studerendes hele sag, og der kan derfor være forhold ved din
ansøgning, der gør, at vi vurderer anderledes, selv om din situation måske ligger tæt op ad
eksemplerne.
Tilknytningskrav 1:
Sammenhængende ophold i Danmark i mindst to år inden for de sidste ti år
forud for ansøgningstidspunktet.
Et sammenhængende ophold betyder, at du ikke er i udlandet for at studere eller arbejde et par
uger om måneden eller i længere sammenhængende perioder ind imellem. At du har
bopælsregistrering i Danmark er ikke tilstrækkeligt. Du skal have faktisk ophold i Danmark, som
kan dokumenteres.
Vi har tidligere givet SU til en studerende, som ifølge CPR-registeret manglede få dage for at leve
op til kriteriet, men som kunne fremlægge en skriftlig bekræftelse fra en skole i Danmark på, at
vedkommende havde været til stede til undervisning de manglende dage.
Tilknytningskrav 2:
Skolegang i Danmark i en betydelig periode
Begrebet skole omfatter i denne sammenhæng folkeskolen inklusiv 0. klasse/børnehaveklasse og
ungdomsuddannelser (STX, HF mv.). Det omfatter ikke vuggestuer og børnehaver eller
universiteter og andre videregående uddannelsessteder, der betragtes som højere læreanstalter.
Du skal have gået på en skole, der ligger i Danmark i en betydelig periode, og det må ikke være
tilrettelagt som fjernundervisning selv om denne undervisning i mange tilfælde indebærer dansk
sprog og dansk samfundsorientering.
Vi har tidligere givet SU til en ansøger, der havde gået syv år i en folkeskole i Danmark.
Vi har givet afslag til en studerende, som havde været ti måneder på en kunsthøjskole i Danmark.
Afslaget skyldtes, at der ikke var tale om en skole i kriteriets forståelse af begrebet og at det heller
ikke var en betydelig periode.
Tilknytningskrav 3:
Nær kontakt til familiemedlemmer i Danmark (ud over familie, der forsørger
den uddannelsessøgende) i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet
For at kunne modtage SU i udlandet ud fra dette kriterie skal du dokumentere nær kontakt til
andre familiemedlemmer end de personer, som forsørger dig . Der skal være tale om nære
konktakter i en betydelig periode.
Korte ferieophold, eksempelvis tilbagevendende sommerferier hos bedsteforældre i Danmark,
fejring af juleaftener eller egen konfirmation, betragter vi ikke som en betydelig periode og er
derfor ikke omfattet.
En ansøgning baseret på for eksempel et enkelt ophold i seks måneder hos et familiemedlem i
http://www.su.dk/udland/betingelser-for-su-til-en-hel-uddannelse-i-udlandet/betingels... 23-08-2016
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 260: MFU spm. om, hvorledes EU-Domstolens sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, til uddannelses- og forskningsministeren
Eksempler på studerende, der har søgt SU på baggrund af kravet om tilknytning - su.dk
Side 2 af 2
Danmark vil ikke umiddelbart blive godkendt.
Vi vil derimod se positivt på en ansøgning fra en studerende, der som barn har haft ophold hos for
eksempel en bedstemor i Danmark eller en studerende, der for nylig har boet hos sin faster i
Danmark i en betydelig periode.
Tilknytningskrav 4:
Betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode
En bankkonto eller en børneopsparing i en bank med hovedsæde i Danmark vurderer vi ikke som
et betydeligt bånd. Vi vurderer heller ikke modtagelse af sociale ydelser fra Danmark som et
betydeligt bånd.
Vi vil se positivt på en ansøgning fra en studerende, der har drevet virksomhed i Danmark i for
eksempel tre år og kan dokumentere det ved CVR-registrering, moms- og skatteindbetalinger. Her
vil det være uden betydning, om du bor i Danmark eller i udlandet.
Tilknytningskrav 5:
Tidligere arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode
Her skal to aspekter være opfyldt: Arbejdet skal være af et vist omfang (for eksempel opgjort ved
ugentligt timetal) og i en betydelig periode (fra ansættelses- til opsigelsesdato). Det er ikke nok at
arbejde 3,5 timer om ugen eller at have et nuværende sommerferiejob på en cafe i Danmark i
seks uger.
Vi har tidligere givet SU til en studerende, der havde arbejdet på fuld tid i Danmark i tre år. Det er
uden betydning, om den studerende bor i Danmark eller i udlandet.
Tilknytningskrav 6:
Betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af at være tæt på at opfylde
mindst ét af kriterierne 2-5 uden dog at opfylde kriteriet og har betydelige danskkundskaber
Er du meget tæt på at opfylde et eller flere kriterier, og viser du i din korrespondance med os, at
du har betydelige danskkundskaber, kan vi ud fra en konkret vurdering skønne, at du har
betydelig tilknytning til Danmark og dermed få SU til uddannelse i udlandet.
Vi har tidligere givet SU til en studerende, der havde gået seks år i folkeskole i Danmark, havde
haft arbejde i Danmark i flere måneder på fuld tid og havde aftjent sin værnepligt i Danmark kort
tid inden ansøgningstidspunktet. Disse tre forhold gjorde tilsammen at vedkommende
formodentligt var integreret i det danske samfund og havde en særlig tilknytning til Danmark.
http://www.su.dk/udland/betingelser-for-su-til-en-hel-uddannelse-i-udlandet/betingels... 23-08-2016