Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. august 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 251
Vil ministeren redegøre for, hvor Danmark er placeret på en international skala
f.eks. inden for OECD-området i forhold til offentlige investeringer i forskning efter
regeringens nedskæringer på forskningsområdet i forbindelse med finansloven for
2016, og kan ministeren sende svaret opstillet på et søjlediagram med alle OECD-
lande med sammenlignelige tal fra de sidste fem år?
Svar
OECD har endnu ikke offentliggjort fuldstændig statistik for 2016, hvor der kan
foretages en hensigtsmæssig international sammenligning. Der kan derfor ikke
gives et fyldestgørende svar på, hvor Danmark er placeret på en international skala
som følge af prioriteringerne i finansloven for 2016. Der foreligger alene nogle fore-
løbige tal for enkelte lande fra OECD og Danmarks Statistik,
jf. tabel 1.
Tallene fra OECD er ikke direkte sammenlignelige med den danske målsætning
om, at niveauet for det offentlige forskningsbudget skal udgøre mindst 1 procent af
BNP. Den danske opgørelse af det offentlige forskningsbudget har siden Barcelon-
amålsætningen i 2002 medregnet hjemtag fra de internationale kilder (EU og Nor-
disk Ministerråd), hvortil Danmark bidrager. Efter denne opgørelsesmetode, udgør
Danmarks samlede offentlige forskningsbudget i 2016 1,05 pct. af BNP.
OECD opgør de offentlige investeringer i forskning med udgangspunkt i de natio-
nale bevillingers størrelse sat i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Når man
således ser bort fra de internationale finansieringskilder, er Danmark i 2015 det
land i OECD, der har det højeste offentlige forskningsbudget, blandt de lande, som
OECD har opgørelser for,
jf. tabel 1.
OECD’s tal for Danmark for perioden 2014-2016 ikke er fuldt opdaterede. Derfor er
det Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse, der er vist her, jf. tabel 1. Tallene
bliver løbende opdateret i OECD’s statistik med nogle års forsinkelse.
Svaret fremsendes uden opstilling i et søjlediagram, da det er vanskeligt grafisk at
afbilde data for 32 lande over en femårig periode i nærværende format.
1.
september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/035223-07
Side
1/2