Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. august 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 237 (Alm. del)
Kan ministeren redegøre for, hvordan universitetslovens § 30 om overtagelse af
bygninger skal forstås, og hvilke kriterier der skal opfyldes?
Svar
Det fremgår af universitetslovens § 30, stk. 1, at de universiteter, der ved loven (lov
nr. 403 af 28. maj 2003) overgik fra at være statsinstitutioner til at være selvejende
universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration
(SEA-ordningen).
Uddannelses- og forskningsministeren er ifølge lovens § 30, stk. 2, bemyndiget til
at kunne overdrage bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter an-
modning fra universitetet. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at de vilkår, der
fastsættes ved en overdragelse skal godkendes af de bevilgende myndigheder.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 30, stk. 2, at bestemmelsen åbner mulig-
hed for, at et universitet, som lejer sine bygninger af staten, skal kunne overtage
bygningsmassen helt eller delvist.
Af bemærkningerne til § 30, stk. 3, fremgår det bl.a., at overdragelsesvilkårene skal
fastsættes således, at overdragelsen som udgangspunkt er udgiftsneutral for staten.
Hvis Uddannelses- og Forskningsministeren modtager en anmodning fra et univer-
sitet om bygningsselveje, vil der ved behandlingen af anmodningen blive foretaget
en konkret vurdering af, om anmodningen kan imødekommes.
Der vil ved vurderingen blive lagt vægt på bl.a. de økonomiske og styringsmæssige
konsekvenser af en bygningsoverdragelse for såvel staten som institutionen.
7. september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
ufm@ufm.dk
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/033746-04
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1