UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en andel af de samlede udgifter til SU, der gives til henholdsvis unge fra familier med de 10 pct. højeste indkomster - og til unge fra familier med de 10 pct. laveste indkomster?, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 6. juli 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 220 (Alm. del - bilag)

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de samlede udgifter til SU, der gives til

henholdsvis unge fra familier med de 10 pct. højeste indkomster

–

og til unge fra

familier med de 10 pct. laveste indkomster?

Svar

Den samlede udbetalte SU til studerende afhænger bl.a. af længden af uddannel-

sen. Tager den studerende en universitetsuddannelse vil den studerende typisk få

mere i SU, end hvis den studerende tager en kortere uddannelse som f.eks. en er-

hvervsakademiuddannelse. Endvidere afhænger den samlede udbetalte SU bl.a. af,

om den studerende har en indkomst ved siden af studierne, som overstiger fribe-

løbsgrænserne, eller om de studerende eksempelvis er hjemme- eller udeboende.

For at tage højde for disse forhold vurderes det mest retvisende at opgøre andelen

af de samlede SU-stipendier, der gives til unge fra familier fra forskellige ind-

komstbaggrunde, ved at anlægge et livsperspektiv. Konkret er dette gjort ved at

opgøre de samlede SU-udbetalinger til fødselsårgangen 1980, indtil de er fyldt 34

år. Dermed opgøres hvor meget SU, der er blevet udbetalt til SU-modtagere fra

denne årgang fra 1998 til 2014.

Det skal bemærkes, at metoden er tilbageskuende, fordi den baserer sig på perso-

ner, der var studerende for år tilbage. Den giver derfor et billede af den støtte, unge

studerende fra årgang 1980 med forskellige forældrebaggrunde har fået i løbet af

deres studietid.

Opgørelsen viser, at der er en stigende sammenhæng mellem SU-udbetalingerne og

forældreindkomsten. Des højere indkomstdecil forældrene ligger i, des større an-

del af de samlede SU-udbetalinger får den unge i gennemsnit,

jf. figur 1.

Figuren

viser forældrenes indkomstdecil på den vandrette akse og andelen af SU-

udbetalingerne for den unge (fra årgang 1980) i procent på den lodrette akse. Ind-

komstdecil 1 er de 10 pct. laveste indkomster, og indkomstdecil 10 er de 10 pct.

højeste indkomster.

Unge fra familier med de 10 pct. højeste indkomster modtager ca. 12 pct. af de sam-

lede SU-udbetalinger. Unge fra familier med de 10 pct. laveste indkomster modta-

ger ca. 8 pct. af de samlede SU-udbetalinger.

2. december 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/026138-08

Side

1/2

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor stor en andel af de samlede udgifter til SU, der gives til henholdsvis unge fra familier med de 10 pct. højeste indkomster - og til unge fra familier med de 10 pct. laveste indkomster?, til uddannelses- og forskningsministeren

Figur 1: Samlet udbetalt SU-stipendie for årgang 1980 fordelt efter for-

ældres gennemsnitlige indkomst i alderen 18-34 år, pct.

pct.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Anm.: De samlede SU-stipendier er opgjort på baggrund af SU-modtagere fra årgang 1980 i alderen 18-34 år.

Familieindkomst er opgjort som den gennemsnitlige bruttoindkomst for én forælder i barnets 13. leveår, og

både stipendier og forældreindkomster er inflationskorrigeret med forbrugerprisindekset. Personer med mang-

lende data for begge forældre indgår ikke i figuren (2536 observationer), men de indgår i de beregnede andele.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af SU-data kombineret med data fra

Danmarks Statistik.

Det kan nævnes, at publikationen

’Fordeling

og incitamenter’ fra 2013 udarbejdet

af Økonomi- og Indenrigsministeriet

viser, at SU’en i et livsperspektiv ikke er

omfordelende social ydelse, og at den del af SU’en, der udbetales til personer med

en lang videregående uddannelse isoleret set øger indkomstforskellene i et livsper-

spektiv en smule

Det skal ses i sammenhæng med, at SU i højere grad udbetales til

personer, som i gennemsnit oppebærer en større indkomst set over et liv.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Økonomi- og Indenrigsministeriet: Fordeling og incitamenter 2013, s. 108

Side

2/2