Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 209 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse, om det er rigtigt forstået, at enkeltfag fra en heltidsud-
dannelse ikke kan sammenstykkes til en fuld uddannelse, f.eks. en uddannelse som
bygningskonstruktør eller ingeniør, jf. lov om åben uddannelse?
Svar
Alle videregående uddannelser på heltid kan også udbydes som hele uddannelser
på deltid, men det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at beslutte et del-
tidsudbud, hvilket bl.a. vil bero på en vurdering af efterspørgsel og potentiel volu-
men.
Enkeltfag fra heltidsuddannelser kan ikke alene sammenstykkes til hele uddannel-
ser. Men enkeltfag kan f.eks. for så vidt angår både akademiske bacheloruddannel-
ser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser kombineres
med eventuel merit og dermed udgøre en fuld uddannelse. Hele kandidatuddan-
nelser kan ikke sammenstykkes af enkeltfag og merit, da kandidatspecialet kun kan
indgå i én uddannelse.
Dette er beskrevet nærmere nedenfor.
Erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser,
f.eks. uddannelsen til
bygningskonstruktør eller en diplomingeniøruddannelse, er heltidsuddannelser,
men uddannelserne kan også udbydes tilrettelagt som deltidsuddannelse. Udbud af
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser tilrettelagt på deltid sker i
henhold til lov om åben uddannelse.
De gældende regler giver således mulighed for udbud af hele erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser tilrettelagt på deltid.
En professionsbacheloruddannelse består af obligatoriske og valgfri uddannelses-
elementer, mindst 30 ECTS-point praktik samt et bachelorprojekt på 10, 15 eller 20
ECTS-point.
Enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en
prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
11. juli 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/024194-02
Side
1/2