Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 205 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at ministerens svar på UFU alm. del - spørgsmål 179 in-
debærer, at personer, som har en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse,
fremover vil være afskåret fra at uddanne sig til læge, fordi bachelordelen af den
medicinske uddannelse er på samme niveau som deres professionsbacheloruddan-
nelse?
Svar
Sundhedsfaglige professionsbachelorer uddannes som udgangspunkt til en specifik
profession. Bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin er således for disse perso-
ner ikke en videreuddannelse, men en ny uddannelse og en ny profession for dem.
Professionsbachelorer inden for det sundhedsfaglige område omfattes af uddannel-
sesloftet på samme måde som andre professionsbachelorer, der ønsker optagelse
på en ny uddannelse på bachelorniveau, f.eks. bacheloruddannelsen i medicin.
Der eksisterer en række videreuddannelsesmuligheder for sundhedsfaglige profes-
sionsbachelorer, f.eks. i form af specialiseringer/specialuddannelser inden for sy-
gepleje, ligesom der er en række relevante kandidatuddannelser, herunder ”Sund-
hedsfaglig kandidatuddannelse”.
Det kan endvidere bemærkes, at medicinuddannelsen er dimensioneret og desuden
blandt de mest søgte universitetsuddannelser. De fire universiteter, der udbyder
uddannelsen, afviser hvert år mange kvalificerede ansøgere.
11. juli 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/024194-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1