Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1653919_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 199 (Alm. del)
Hvordan vil ministeren, i lyset af dimensioneringens reduktion af studiepladser på
tyskuddannelserne på landets universiteter, sikre, at der uddannes tilstrækkeligt
mange cand.mag.’ere i tysk til at dække det stigende behov for gymnasielærere med
tysk som følge af gymnasiereformen og samtidig sikre, at den leverede undervis-
ning i tysk på landets ungdomsuddannelser er af tilstrækkelig kvalitet?
Svar
Regeringen er optaget af, at der også i fremtiden er kandidater med gode sprog- og
kulturkompetencer inden for tysk. Det er bl.a. derfor, at den politiske aftale om
gymnasiereformen indeholder en styrkelse af fremmedsprogene.
Regeringen har fokus på, at der uddannes de kandidater i tysk, som efterspørges i
folkeskole- og gymnasiesektoren samt af andre offentlige og private aktører. Det er
bl.a. også et fokusområde i regeringens kommende nationale sprogstrategi, som jeg
sammen med min ministerkollega, minister for børn, undervisning og ligestilling,
er i gang med at udfærdige. Strategien har blandt andet til formål at skabe et oplyst
grundlag for et bedre match mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets be-
hov.
Der er til det formål igangsat et analysearbejde, som forventes afsluttet til efteråret,
således at det kan tjene som et fælles faktuelt grundlag for den dialog, som Ministe-
riet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Uddannelses- og Forskningsministe-
riet skal have med uddannelsesinstitutionerne, aftagere og andre interessenter om
den nationale sprogstrategi.
Med venlig hilsen
11. juni 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/024182-05
Ulla Tørnæs
Side
1/1