UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/10-2015 fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom om konsekvenserne af de forventede besparelser på forskningsområdet, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af den 8. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 2 (Alm. del - bilag 7)

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. oktober 2015 fra Forskningsrådet

for Sundhed og Sygdom om konsekvenserne af de forventede besparelser

på forskningsområdet, jf. UFU alm. del – bilag 7, herunder oplysningen

om, at USA, Sverige og Schweiz bruger væsentligt mere på fri forskning

til sundhed end Danmark, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvordan

ministeren vil sikre, at Danmark stadig er i verdenseliten henset til de varslede

besparelser?

Svar

Regeringen har på finanslovsforslaget for 2016 ønsket at frigøre midler ved blandt

andet at reducere forskningsbevillingerne med henblik på at skabe råderum til højt

prioriterede indsatser. Det har derfor været nødvendigt med en skarp prioritering -

også på forskningsområdet.

I Det Frie Forskningsråd prioriterer bestyrelsen, hvordan rådets midler skal forde-

les mellem de forskellige områder. Jeg har tillid til, at Det Frie Forskningsråds be-

styrelse vil prioritere de 804 mio. kr., der foreslås tilført rådet med årets finanslovs-

forslag, så de absolut bedste forskningsideer bliver understøttet, også på sundheds-

området.

Med årets forslag til finanslov forventes Danmark fortsat at være blandt de OECD-

lande, der har den største offentlige forsknings- og udviklingsindsats i forhold til

BNP. Dansk forskning har derfor fortsat gode vilkår, også i et internationalt per-

spektiv.

I regeringens forslag til fordeling af forskningsreserven for 2016 har vi lagt op til at

prioritere sundhedsforskning og klinisk forskning. Med forslaget til fordeling af

forskningsreserven ønsker vi at støtte dansk forskning inden for erhvervsmæssige

styrkepositioner, såsom sundhedsforskning. Herved sørger vi for, at excellent

dansk forskning bliver omsat til nye løsninger til gavn for den enkelte patient og til

vækst og arbejdspladser.

20. oktober 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/027249-02

Side

1/2

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/10-2015 fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom om konsekvenserne af de forventede besparelser på forskningsområdet, til uddannelses- og forskningsministeren

Ifølge tal fra OECD er Danmark blandt de OECD-lande, der anvender absolut flest

offentlige forskningsmidler på sundhedsforskning opgjort pr. capita. I 2012 blev 35

pct. af de samlede offentlige forskningsmidler anvendt på forskning inden for

sundhedsområdet. OECD har desværre ikke en opgørelse, der gør det muligt præ-

cist at sammenligne anvendelsen af midler til fri, sundhedsvidenskabelig forskning

i USA, Sverige, Schweiz og Danmark, der alt andet lige ikke har helt ensartede mo-

deller for finansiering af forskning.

I Danmark har vi valgt at lade universiteterne disponere over basisforskningsmid-

lerne, der udgør en væsentlig del af de offentlige forskningsmidler. I forslaget til

finanslov for 2016 afsættes mere end 8,5 mia. kr. til basisforskningsmidler. Jeg har

lagt stor vægt på, at niveauet for basisforskningsmidler er fastholdt i årets finans-

lovsforslag, og at universiteternes treårige budgetsikkerhed videreføres. Jeg har

fuld tillid til, at universiteterne disponerer basisforskningsmidlerne på en måde, så

de kommer til størst mulig nytte på hvert enkelt institut.

Ud over basisforskningsmidlerne har danske forskere flere muligheder for at få

støtte til originale forskningsideer. Eksempelvis støtter Grundforskningsfonden

original og ambitiøs forskning på højeste internationale niveau, og på europæisk

plan understøtter Det Europæiske Forskningsråd den absolut bedste frie forskning

i Europa. I 2014 hjemtog danske forskere ca. 95 mio. kr. fra Det Europæiske Forsk-

ningsråd – alene på biovidenskabsområdet.

Endelig har danske forskere, som det nævnes i henvendelsen, gode muligheder for

at modtage forskningsstøtte fra en række private fonde.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Esben Lunde Larsen

Side

2/2