Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. juni 2016 har udvalget efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 184 (Alm. del )
Vil ministeren redegøre for, om en bygningskonstruktør for fremtiden skal betale
for supplering, så bygningskonstruktøren kan begynde på en relevant kandidatud-
dannelse, som vedkomne ikke har direkte adgang til?
Svar
Uddannelsen til bygningskonstruktør er en professionsbacheloruddannelse på 3 �½
år. Uddannelsen kan i dag også tages på deltid med deltagerbetaling, hvilket f.eks.
kan være relevant for erhvervsuddannede, der allerede arbejder i byggebranchen.
Hvis en bygningskonstruktør på et tidspunkt ønsker at blive ingeniør, er der ikke
tale om videreuddannelse, men om at han eller hun starter en helt ny uddannelse.
Der eksisterer således ingen suppleringsmuligheder i dag, som bygningskonstruk-
tører kan benytte til at blive direkte optaget på en kandidatuddannelse til ingeniør.
I det af spørgeren nævnte eksempel vil bygningskonstruktøren skulle starte forfra
på enten en diplomingeniøruddannelse (som er en professionsbacheloruddannelse)
eller en akademisk bacheloruddannelse for siden at gennemføre kandidatuddan-
nelsen og blive civilingeniør.
Et uddannelsesloft begrænser adgangen til at tage flere uddannelser på samme
niveau, men der vil være dispensations- og undtagelsesmuligheder for den enkelte
studerende. En sådan undtagelse kunne eksempelvis være adgang til uddannelser
med en særligt stor arbejdsmarkedsefterspørgsel. Det nærmere indhold heraf vil
blive fastlagt i de kommende forhandlinger.
Derudover vil bygningskonstruktører, der har taget deres oprindelige uddannelse
på deltid og med deltagerbetaling, ikke være omfattet af uddannelsesloftet.
15. juni 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/021037-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1