Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1571246_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. oktober 2015 har udvalget efter ønske fra Kaare Dybvad (Socialdemo-
kratiet) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del)
Er ministeren enig i, at der i det regionale udbud af videregående uddannelse først
og fremmest er brug for flere udbud af allerede eksisterende uddannelsesretninger,
som f.eks. ingeniøruddannelser, og at der i mindre grad er brug for at opfinde nye
uddannelsesretninger?
Svar
Jeg er enig i, at det høje antal af forskellige videregående uddannelser kan fore-
komme uoverskueligt. Det kan være en udfordring for både de unge, som skal væl-
ge en uddannelse, og for de virksomheder, som skal ansætte de færdiguddannede
fra uddannelserne.
Derfor mener jeg, at vi skal være tilbageholdende med at oprette for mange nye
uddannelser. Det afgørende er for mig, at nye uddannelser og udbud kun skal etab-
leres, når der kan påvises et behov, som ikke i tilstrækkelig grad kan dækkes af
eksisterende uddannelsesudbud eller ved at tone eksisterende uddannelsesforløb.
20. november 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
15/028649-06
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1