Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1647769_0001.png
Evaluering af
udlandsstipendieordningen
2011
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Indholdsfortegnelse:
Kapitel 1. Resumé af evalueringen over udlandsstipendieordningen........................................................ 3
Kapitel 2. Introduktion til evalueringen..................................................................................................... 9
2.1 Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen ................................................................ 9
2.2 Baggrunden for evalueringen af udlandsstipendieordningen og følgegruppen................................... 9
2.3 Evalueringsrapportens indhold og opbygning.................................................................................. 10
Kapitel 3. Præsentation af udlandsstipendieordningens omfang og brug............................................... 12
3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium................................................................... 12
3.2 Lande, de studerende tager til.......................................................................................................... 14
3.3 Fagområder, der bliver uddelt udlandsstipendium til....................................................................... 15
3.4 Uddannelsesinstitutioner, de studerende tager ud til........................................................................ 17
3.5 Udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerende .......................................... 19
Kapitel 4. Hvordan og hvorfor bruger de studerende udlandsstipendieordningen?................................ 25
4.1 De studerendes motivation for at tage ud med udlandsstipendieordningen ...................................... 25
4.2 Omfanget og årsager til dobbelte kandidatgrader ............................................................................ 27
4.3 Mobiliteten efter endt uddannelse blandt personer, der har modtaget udlandsstipendium til en hel
kandidatuddannelse ............................................................................................................................... 29
Kapitel 5. Analyse af problemstillinger og udfordringer, der relaterer sig til administrationen af
udlandsstipendieordningen ...................................................................................................................... 32
5.1 Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne .................................................... 32
5.2 Uddannelsesinstitutionernes erfaring med private agenter............................................................... 39
5.3 Holdningen og betydningen af positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne................. 44
5.4 Udlandsstipendieordningens takststruktur ....................................................................................... 53
5.5 Indmeriteringen efter endt udlandsophold og antal af ECTS-point, der kan tildeles
udlandsstipendium til ............................................................................................................................ 59
Kapitel 6. Det økonomiske aspekt i udlandsstipendieordningen.............................................................. 63
6.1 Tildelte beløb i udlandsstipendium.................................................................................................. 63
6.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningen ................................................... 63
6.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningen ............................................... 65
6.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi og administrative
byrde ..................................................................................................................................................... 66
Bilag A. Introduktion til data, der benyttes i evalueringen
Bilag B. Ansøgningsvej til SU og Udlandsstipendium
Bilag C1+C2. Grafisk fremstilling af ansøgningsvej til SU og udlandsstipendium til studieophold og hele
kandidatuddannelser
2
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Kapitel 1. Resumé af evalueringen over
udlandsstipendieordningen
I forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006 blev det besluttet at indføre et
udlandsstipendium, som danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for
uddannelse i udlandet. Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som
en del af en videregående uddannelse i Danmark.
Formålet med indførelsen af udlandsstipendiet var at give en håndsrækning til de studerende, som ønsker
at læse en hel kandidatuddannelse på en udenlandsk uddannelse af kvalitet ved at finansiere hele eller dele
af studieafgiften på den udenlandske uddannelse. Det var samtidig et mål at sikre at danske studerende, der
ønsker at tage et meritgivende kortere studieophold på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution,
men som bremses af kravet om ligevægt i udvekslingsordningerne, alligevel har mulighed for at læse ved
en udenlandsk uddannelse og får støtte til studieafgiften.
I bemærkningerne til den ændring af SU-loven, hvormed udlandsstipendieordningen blev etableret, står
der, at Undervisningsministeriet sammen med Videnskabsministeriet i folketingsåret 2011-2012 skal
gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om uddannelsesinstitutionernes bevillinger
påvirkes på en sådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen. Undersøgelsen skal også redegøre
for erfaringerne med ordningen.
I det lys har evalueringen også behandlet de indvundne erfaringer med ordningen med henblik på at
identificere mulighederne muligheder for at ændre ordningen, så den fungerer bedre og mindre
bureaukratisk.
Der har i forbindelse med udarbejdelsen været nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra både
erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne, de kunstneriske og kulturelle
uddannelser, universitetsuddannelserne og deres respektive rektorkollegier. Følgegruppen har dels bidraget
med erfaringer omkring selve det at administrere udlandsstipendieordningen, dels med mere generelle
synspunkter på ordningen.
Datagrundlaget for evalueringen og analysen er dels trukket fra det administrative system, der benyttes til
at administrere ordningen, dels er der blevet udført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, som
har søgt om eller fået tildelt udlandsstipendium. Sidst har de administrative medarbejdere fra de
internationale kontorer på uddannelsesinstitutionerne skriftligt besvaret en række spørgsmål. Mere om
datakilderne kan findes i bilag.
Ordningens omfang
Fra udlandsstipendiets indførelse i juli 2008 og frem til juli 2011 er der i alt 3.724 studerende, som har fået
tildelt udlandsstipendium, heraf 886 til en hel kandidatuddannelse og 2.838 til et studieophold i udlandet,
se tabel 1.1. Langt størstedelen (knap 90 pct.) af de studerende, som har fået udlandsstipendium til et
studieophold, er studerende på enten en kandidatuddannelse (47 pct.) eller en
universitetsbacheloruddannelse (40 pct.). De studerende, der har fået udlandsstipendium til hel
kandidatuddannelse i udlandet, har oftest en dansk bacheloruddannelse (27 pct.), en udenlandsk
bacheloruddannelse (29 pct.) eller var før den udenlandske kandidatuddannelse studerende på en dansk
kandidatuddannelse (28 pct.).
3
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0004.png
Tabel 1.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium
Hele kandidatuddannelser
Studieophold
Total
2008/09
240
642
882
2009/10
282
961
1.243
2010/11
364
1.235
1.599
Total
886
2.838
3.724
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note: Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse, tælles både i f.eks. 2009/10 og 2010/11, hvis de har
modtaget udlandsstipendium i begge år.
Der er en stor overvægt af studerende (både på studieophold og hel kandidatuddannelse), som læser ved en
samfundsvidenskabelig uddannelse (61 og 68 pct.), mens det næststørste fagområde er de humanistiske og
kunstneriske uddannelser (13 og 16 pct.). Dette betyder samtidig, at der til sammenligning ikke er særlig
mange af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der tager ud med
udlandsstipendieordningen.
Lande (geografi)
De studerende har hovedsagelig modtaget udlandsstipendium til de engelsksprogede lande. De mest
populære destinationer er USA, Australien og Storbritannien - uanset om der er tale om studieophold eller
en hel kandidatuddannelse. 28 pct. af de studerende på studieophold har valgt at tage til USA, 27 pct. har
valgt Australien, og 15 pct. har valgt Storbritannien. For de hele kandidatuddannelser har hele 56 pct. af de
studerende valgt at tage til Storbritannien, 13 pct. har valgt Australien og 12 pct. USA.
Motiver til at benytte udlandsstipendieordningen
De studerende angiver næsten de samme årsager til tage til udlandet med udlandsstipendium, uanset om
der er tale om studieophold eller en hel kandidatuddannelse. De årsager, som flest studerende fremhæver,
er personlig udvikling, øget faglig viden, forbedring af sprogkundskaber og karrieremuligheder i både
Danmark og udlandet. Muligheden for at tage etårige kandidatuddannelser fremhæves særligt af
professionsbachelorstuderende som en årsag til at benytte udlandsstipendieordningen, men også bachelorer
fremhæver i et vist omfang muligheden for at tage kandidatuddannelser, der ikke findes i Danmark, som
en årsag til at benytte udlandsstipendieordningen.
Dobbelte kandidatgrader
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen blandt studerende på udlandsstipendieordningen har 11 pct. taget en
dobbelt kandidatgrad – dvs. én kandidatuddannelse i Danmark og én i udlandet med udlandsstipendium.
Af denne gruppe har halvdelen taget den danske kandidatuddannelse før den udenlandske, og den anden
halvdel har taget den udenlandske kandidatuddannelse først. Imidlertid er der 20 pct. af de studerende,
som har taget eller er ved at tage en hel kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium, som
overvejer, om de vil tage en dansk kandidatuddannelse efter den udenlandske, og dermed vil antallet af
dobbelte kandidatgrader formodentligt blive højere i fremtiden. En dobbelt kandidatgrad behøver dog ikke
altid betyde en forlængelse af studietiden, da nogle studerende får merit for hele eller dele af den
udenlandske kandidatuddannelse, som ofte er ét-årig.
4
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0005.png
Mobilitet efter endt kandidatuddannelse i udlandet
I alt er 56 pct. af de studerende, der har taget en hel kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium
vendt tilbage til Danmark, efter at de har færdiggjort deres kandidatuddannelse i udlandet
1
. De resterende
er blevet i udlandet. Størstedelen af de studerende, som er blevet i udlandet, begrunder dette med, at de har
fået fagligt relevant arbejde. En del planlægger dog at vende tilbage igen til Danmark på et senere
tidspunkt og søge arbejde. Lidt over en tredjedel forventer således at vende tilbage til Danmark inden for 3
år, 24 pct. forventer at vende tilbage til Danmark inden for 3 til 11 år, mens 12 pct. angiver, at de ikke
planlægger at vende tilbage til Danmark. Endelig har 30 pct. endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.
Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne
Antallet af universitetsstuderende, der har været på studieophold via en udvekslingsaftale, er steget ca. 6
pct. siden indførelsen af udlandsstipendieordningen i 2008. Der er stor variation i udviklingen i antallet af
studerende på universiteternes udvekslingsaftaler (som udgør ca. ¾ af alle studerende på studieophold i
udlandet som led i en dansk videregående uddannelse). Udlandsstipendieordningen vurderes imidlertid
også at påvirke uddannelsesinstitutionerne forskelligt – nogle uddannelsesinstitutioner har oplevet en
nedgang i antal studerende på udvekslingsaftalerne samtidig med et øget brug af
udlandsstipendieordningen, mens andre har oplevet en stigning i antal studerende, der tager ud på både
udvekslingsaftalerne og udlandsstipendieordningen. Der kan derfor ikke ud fra de statistiske data påvises
en entydig sammenhæng mellem en stigning i antal studerende på udlandsstipendieordningen og et fald i
antal studerende på udvekslingsaftalerne. De danske uddannelsesinstitutioner har da også meget
forskellige vurderinger af, hvilken betydning udlandsstipendieordningen har haft for udvekslingsaftalerne.
Nogle vurderer, at udlandsstipendieordningen har haft en positiv effekt, fordi den er med til at skabe nye
og styrke eksisterende udvekslingsaftaler, mens andre vurderer, den har en negativ effekt, fordi
udenlandske uddannelsesinstitutioner foretrækker at modtage betalende studerende med
udlandsstipendium. Flere uddannelsesinstitutioner angiver, at det endnu er for tidligt at vurdere
udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne, da ordningen blev indført for relativ kort
tid siden (juli 2008).
En væsentlig årsag til at benytte udlandsstipendieordningen i stedet for udvekslingsaftalerne er ifølge de
studerende større mulighed for valg af fag og geografisk lokalisering i henhold til den udenlandske
uddannelsesinstitution.
Private agenter
Der eksisterer en række private agenter, som yder hjælp til studerende, når de skal arrangere et
studieophold eller en hel uddannelse i udlandet via udlandsstipendieordningen. De private agenter er
private virksomheder, som samarbejder med udenlandske uddannelsesinstitutioner og får betaling fra
enten den studerende eller i form af provision fra de udenlandske institutioner. De danske
uddannelsesinstitutioner har både positive og negative erfaringer med de private agenter. Det opleves af
nogle uddannelsesinstitutioner som positivt at kunne henvise til private agenter for mere vejledning på
nogle specifikke områder, som ellers ville kræve mere tid og ressourcer fra danske
uddannelsesinstitutioner. Dog kan de private agenters vejledning sjældent stå alene, og at de danske
uddannelsesinstitutioner også har et vejledningsarbejde, selvom private agenter er involveret. De negative
erfaringer med private agenter handler ofte om, at de studerende for det første begrænses af det forholdsvis
smalle udbud, som findes hos de private agenter, der ofte er ensidigt fokuseret på engelsktalende lande,
samt at de danske studerende mange gange ikke kan gennemskue de økonomiske interesser, som findes
hos de private agenter, hvor det i højere grad handler om at rekruttere så mange studerende som muligt og
ikke nødvendigvis om at sikre de studerende det bedste ophold rent akademisk og karrieremæssigt.
1
1 De studerende, som er blevet spurgt i spørgeskemaundersøgelsen, kan tidligst have færdiggjort deres kandidatuddannelse i juli 2009 og senest
sommeren 2011. Nogle er derfor lige blevet færdige med uddannelsen, mens andre kan have været færdige i op til 2 år.
5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Positivlisterne og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne
Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges
om udlandsstipendium til en kandidatuddannelse på positivlisten. Positivlisten består af: Universitetslisten,
Kulturministeriets liste, Undervisningsministeriets liste, Samarbejdsaftalelisten og ”ville kunne have”-
samarbejdsaftalelisten. Som det fremgår af listernes betegnelser, er de blevet udarbejdet, inden der skete
den seneste ressortændring af de videregående uddannelser, som for langt størstedelen nu er forankret i
Uddannelsesministeriet. Udover positivlisten har den studerende mulighed for at få en hvilken som helst
kandidatuddannelse i udlandet (der ikke er på positivlisten) vurderet med henblik på at afgøre, om
kandidatuddannelsen kan udløse udlandsstipendium. Hvis et dansk universitet eller en
professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (i samarbejde med et
universitet) har vurderet, at de i princippet
ville kunne have
en samarbejdsaftale, der dækker en given
udenlandsk kandidatuddannelse, kan der gives udlandsstipendium til denne udenlandske
kandidatuddannelse, der så efterfølgende optages på ”ville kunne have” - samarbejdsaftalelisten, der
indgår som en del af den samlede positivliste.
For en grafisk illustration af sagsgangene i forbindelse med ansøgning om SU og udlandsstipendium til hel
kandidatuddannelse i udlandet henvises til bilag c2.
Ca. to ud af tre studerende, som tager ud på en hel kandidatuddannelse, tager ud via en af de fem lister,
mens en ud af tre tager ud via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten. I forhold til ”ville kunne have”-
ordningen oplever de studerende det som unødigt bureaukratisk, at de både skal have kandidatuddannelsen
godkendt til SU og til udlandsstipendium. I spørgeskemaundersøgelsen ses det således, at studerende, der
har været ude via en ”ville kunne have”- samarbejdsaftale i højere grad end studerende, der har været ude
via positivlisten, har fundet det svært at ansøge om udlandsstipendium. Det, som især har vanskeliggjort
ansøgningen, svarer både de studerende, som har været ude via ”ville kunne have-ordningen” og
positivlisten, er den lange sagsbehandlingstid (60 pct. af de adspurgte), korrespondancen med
Udlandsenheden (55 pct.) (nu Kontoret for Udland og Handicaptillæg i Uddannelsesministeriet),
problemer med at få fat i de korrekte dokumenter (54 pct.), og det at man ikke kan sende dokumenter
elektronisk (45 pct.).
Takststruktur
Studerende kan både i forhold til studieophold og hele kandidatuddannelser maksimalt få det beløb i
udlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse i
Danmark. Det er altså en ”tænkt” takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den danske
takststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen er
statsfinansielt udgiftsneutral, og at danske uddannelsesinstitutioner ikke udsættes for ubillig konkurrence
ved, at danske studerende tilbydes et større beløb i uddannelsesstipendium, end en dansk
uddannelsesinstitution ville have til rådighed i taxameter for at uddanne den pågældende i Danmark.
Flere af de danske uddannelsesinstitutioner beskriver det som en besværlig og tidskrævende proces at
takstindplacere de udenlandske uddannelser i forhold til det danske takstkatalog - især for kurser, som
ligger i gråzonen mellem flere uddannelser med forskellige takster. Dertil kan det sommetider være svært
for uddannelsesinstitutionerne fra starten af planlægningsfasen at vejlede de studerende i, hvilke beløb de
kan modtage i udlandsstipendium, hvilket skaber utryghed i planlægningsfasen for de studerende.
Da de udenlandske uddannelser takstindplaceres i forhold til de danske, kan de studerende på f.eks. de
tekniske og naturvidenskabelige uddannelser få mere i udlandsstipendium end studerende på f.eks.
6
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Dette uagtet, at undervisningsafgiften på de
udenlandske uddannelsesinstitutioner som oftest er den samme for de forskellige fagområder.
For studerende på studieophold er der derfor en langt større andel af studerende på fagområderne teknisk
videnskab og naturvidenskab, som fik dækket størstedelen af studieafgiften, end hvad der var tilfældet for
alle studerende fra alle retninger som gennemsnit. Det omvendte gælder for studerende på
samfundsvidenskabelige uddannelser. Her er det en relativt lille andel, som får dækket deres studieudgifter
fuldt ud via udlandsstipendiet. Studerende på samfundsvidenskab og humaniora udgør trods dette den
største gruppe af studerende, der rejser ud på studieophold med udlandsstipendium.
For udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse er det også uddannelser inden for naturvidenskab og
sundhedsvidenskab, hvor flest studerende får dækket studieafgiften. Det er også uddannelser inden for
samfundsvidenskab, hvor færrest får dækket studieafgiften via udlandsstipendiet. Uddannelser inden for
samfundsvidenskab udgør hele 51 pct. af det samlede antal uddannelser, hvor der er blevet tildelt
udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse.
De studerende ved nogle uddannelser har altså en noget større egenbetaling end andre, fordi
udlandsstipendiet ikke kan dække. Samtidig er undervisningsafgiften ved mange af de højt anerkendte
udenlandske uddannelsesinstitutioner langt højere end udlandsstipendiet, og ca. 30 pct. af de studerende,
der har været ude med udlandsstipendieordningen, har måttet optage et lån i banken eller familien i
Danmark for at kunne betale uddannelsen og opholdet.
Merit
Langt størstedelen af studerende, der har været på studieophold med udlandsstipendium, får helt eller
delvist merit for deres ophold. 71 pct. af de studerende svarer således i en spørgeskemaundersøgelse, at de
efter endt studieophold i udlandet med udlandsstipendium har fået godkendt alle de ECTS-point, der var
forhåndsgodkendt. Tallet er givetvis højere, da 18 pct. endnu ikke har fået færdigbehandlet deres
meritansøgninger. Ca. 9 pct. svarer, at de har fået delvist merit.
Overordnet økonomi
I udlandsstipendieordningens første fire år er der på finansloven afsat en bevilling til selve
udlandsstipendierne på samlet set 202,1 mio. kr. Regnskabet viser, at der i denne periode er tildelt 143,2
mio. Især i 2008 og 2009 umiddelbart efter, at udlandsstipendieordningen blev indført, var aktiviteten
lavere end skønnet, formodentligt på grund af manglende kendskab til ordningen. I 2011 og 2012
forventes aktiviteten og dermed regnskabet at svare til bevillingen.
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (den tidligere SU-styrelse), som administrerer
ordningen, har fået bevilget 7,5 mio. kr. til administration i ordningens første fire år, inklusiv udvikling af it-
systemer. Bevillingen er sket på baggrund af et skøn over administrationen i forbindelse med lovforslaget til
ordningen. Der er imidlertid i denne periode blevet anvendt ca. 9,1 mio. kr. i administrationsudgifter til
udlandsstipendieordningen. De anvendte ressourcer har således været højere end de bevilligede, idet det har
været nødvendigt at prioritere ressourcer fra den eksisterende pulje af medarbejdere, som har haft ansvar for
sagsbehandlingen af ansøgninger om SU til uddannelse i udlandet som sådan, til udlandsstipendieordningen.
I 2010-2012 er der afsat 6,6 mio. kr. årligt til administration af udlandsstipendieordningen på
universiteterne, mens der er afsat 1 mio. kr. årligt til administration af udlandsstipendieordningen til
professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne. Midlerne er afsat som følge af
”aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser 2010-2012” og er skønnet ud fra
tidligere års aktivitet og en takst på ca. 5.000 kr. pr. studerende, der får tildelt udlandsstipendium. Den
endelige takst fastsættes på grundlag af bevillingsrammen og den faktiske aktivitet.
7
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Uddannelsesinstitutionernes økonomi og administrative byrde
Når en studerende vælger at studere enten et semester eller tage en hel kandidatuddannelse i udlandet via
udlandsstipendieordningen, mister den danske uddannelsesinstitution STÅ-indtægter for denne studerende,
forudsat at den studerende ville have studeret ved den danske uddannelsesinstitution, hvis ikke
udlandsstipendieordningen havde eksisteret. De fleste danske uddannelsesinstitutioner har ikke oplevet
nogen mærkbar negativ økonomisk effekt, mens enkelte vurderer, at ordningen har haft en mærkbar
negativ betydning for den overordnede økonomi pga. mistede STÅ-indtægter.
Der er en overvægt af uddannelsesinstitutionerne, som oplever, at de har en ressourcekrævende opgave
med at vejlede de studerende i forhold til udlandsstipendieordningen. Vejledningen omfatter flere forhold
og varetages derfor af flere personer/afdelinger, men takstindplacering og indhentning af dokumentation
hos de studerende fremhæves som værende mest ressourcekrævende. Det nævnes også, at der bruges en
del vejledning på studerende, som alligevel ikke vælger at benytte udlandsstipendieordningen. En række
uddannelsesinstitutioner efterlyser klarere vejledning på den hjemmeside, hvor Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte vejleder om SU i udlandet, hvilket ville kunne reducere
vejledningsressourcerne på uddannelsesinstitutionerne.
8
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0009.png
Kapitel 2. Introduktion til evalueringen
2.1 Baggrunden for indførelsen af udlandsstipendieordningen
I forbindelse med globaliseringsstrategien fra 2006 blev det besluttet at indføre et udlandsstipendium, som
danske studerende på de videregående uddannelser kan tage med til at betale for uddannelser i udlandet.
Stipendiet kan bruges til hele kandidatuddannelser i udlandet og studieophold som en del af en
videregående uddannelse i Danmark
2
.
Formålet med indførelsen af udlandsstipendiet var at få flere danske studerende til at studere i udlandet. I
lovforslaget til udlandsstipendieordningen står der: ”I dag begrænses mange studerendes mulighed for at
få meritgivende kortere studieophold på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution af kravet om
ligevægt i udvekslingsordningerne. Danske studerende, som vil læse en del af deres danske uddannelse i
udlandet, finansierer derfor i visse tilfælde selv deltagerbetalingen”. Ligevægt betyder i denne
sammenhæng, at der ikke kan rejse flere danske studerende ud, end den udenlandske
uddannelsesinstitution sender til Danmark. Dermed satte antallet af studerende, der kunne komme ud via
en udvekslingsaftale, en begrænsning på, hvor mange danske studerende, som kunne rejse ud, og hvilke
udenlandske uddannelser og universiteter de danske studerende kunne studere ved.
Hvis en studerende tidligere ønskede at tage et studieophold uden for uddannelsesinstitutionernes
etablerede samarbejdsaftaler, eller der ikke var nok internationale studerende, der ønskede at tage til den
danske uddannelsesinstitution, eller den studerende ønskede at læse en hel kandidatuddannelse på et
udenlandsk universitet, måtte de selv finansiere eventuelle undervisningsudgifter, f.eks. via legater eller
egenbetaling. Hensigten med udlandsstipendieordningen var således at give en økonomisk håndsrækning
til de studerende, som ønsker at læse et kortere varigt studieophold i udlandet – eller en hel
kandidatuddannelse på en udenlandsk videregående udenlandsk uddannelse af kvalitet.
2.2 Baggrunden for evalueringen af udlandsstipendieordningen og følgegruppen
I bemærkningerne til den ændring af SU-loven, som etablerede udlandsstipendieordningen, står der, at
ændringen af SU-loven vil blive omfattet af lovovervågning: ”Som led i denne overvågning vil
Undervisningsministeriet sammen med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i
folketingsåret
2011-2012 gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om uddannelsesinstitutionernes
bevillinger påvirkes på en sådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen, samt erfaringer med
ordningen, herunder fx anvendelsen af positiv- og negativlister.” Da de videregående uddannelser
sidenhen er blevet samlet under Uddannelsesministeriet, er evalueringen blevet til i et samarbejde mellem
Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte (VUS) og Styrelsen for Universiteter og
Internationalisering (UI).
For at få belyst og undersøgt alle relevante forhold har Uddannelsesministeriet ønsket at
forventningsafstemme, hvilke problemstillinger evalueringen skulle dække. Der har derfor været nedsat en
følgegruppe, som består af repræsentanter fra både erhvervsakademiuddannelserne,
professionsbacheloruddannelserne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser, universitetsuddannelserne
og deres respektive rektorkollegier. Følgegruppen har dels bidraget med erfaringer omkrig selve det at
administrere udlandsstipendieordningen, dels med mere generelle synspunkter på ordningen.
Der kan maksimalt ydes støtte svarende til det beløb, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for at gennemføre en tilsvarende
uddannelse i Danmark.
2
9
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Ud over at forventningsafstemme selve indholdet i evalueringen har formålet med følgegruppen og
evalueringen været at identificere behovet for eventuelle justeringer i udlandsstipendieordningen, som dels
kan gøre ordningen lettere at administrere, dels nemmere at anvende for de studerende.
I processen med at evaluere udlandsstipendieordningen har følgegruppen mødtes to gange og har dertil
undervejs haft mulighed for skriftligt at kommentere på udkast til den spørgeskemaundersøgelse, der er
blevet udført blandt studerende på udlandsstipendium såvel som på det endelige udkast til evalueringen.
Følgegruppen har således givet et væsentligt input til evalueringen, men har ikke skulle godkende, at de
står inde for alle evalueringens konklusioner. Uddannelsesministeriet tager derfor alene ansvaret for de
sammenfatninger og konklusioner, der står i rapporten.
2.3 Evalueringsrapportens indhold og opbygning
I bemærkningerne til lovforslaget står der som nævnt blot ganske overordnet, at evalueringen skal
indeholde en analyse af, om uddannelsesinstitutionernes bevillinger påvirkes, så det svækker
uddannelsesinstitutionernes undervisning, samt erfaringer med ordningen f.eks.
anvendelsen af positiv- og
negativlister.
Der er, udover det som står i bemærkningerne, også en række andre problemstillinger, som det er fundet
relevant at undersøge nærmere. Nogle af disse udspringer af en statusopgørelse over
udlandsstipendieordningen, som blev udarbejdet i 2009, hvor der blev påpeget en række problemstillinger,
som bl.a. universiteterne ønskede at få belyst. Imidlertid var der flere af problemstillingerne, som det på
daværende tidspunkt blev vurderet, at det var for tidligt at belyse og analysere, og de blev i stedet
fremskudt til 3-års evalueringen i 2011-2012. Det tager tid at opbygge viden om en sådan ordning, og de
studerende har en relativ lang planlægningshorisont i forhold til at tage til udlandet. Som eksempel på
problemstillinger, som blev udskudt til den egentlige evaluering af ordningen, kan nævnes, hvilken
betydning udlandsstipendieordningen har haft for de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler
samt udbyttet og kvaliteten af den såkaldte ”ville kunne have”- ordning.
Dertil kommer, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med følgegruppen har identificeret nogle emner og
problemstillinger, som det er fundet relevant at undersøge i forbindelse med evalueringen. De enkelte
emner og problemstillinger er meget forskelligartede og bevæger sig på forskellige niveauer. Nogle af
emnerne indeholder områder, som ønskes belyst med talmateriale og spørgeskemaundersøgelse blandt de
studerende, for at se i hvilke retninger udlandsstipendieordningen har udviklet sig. Det gælder f.eks.
kapitel to og tre, hvor omfanget af ordningen og den generelle mobilitet blandt danske studerende bliver
beskrevet såvel som de studerendes motivation for at tage ud på ordningen og omfanget og årsagerne til, at
nogle studerende tager dobbelte kandidatgrader.
Andre problemstillinger, som bliver analyseret i kapitel fem omhandler først og fremmest
ansøgningsprocedurerne og administrationen af ordningen – både de studerendes og
uddannelsesinstitutionernes opfattelser. Emner, der belyses, er udlandsstipendieordningens betydning for
de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler, takstfastsættelsen af udlandsstipendiet til de
udenlandske uddannelser, de studerendes økonomiske situation, når de tager på udlandsophold via
ordningen, hvordan optjente ECTS-points indmeriteres i den danske uddannelse. Derudover berører
ordningen også, hvordan administrationen af ordningen fungerer, opfattelsen af positivlisterne inklusiv
”ville-kunne-have”-samarbejdsaftalerne, de danske uddannelsesinstitutioners ressourceforbrug i forhold til
at administrere ordningen og deres oplevelse af, hvordan institutionernes økonomi påvirkes af ordningen.
Dertil er der et afsnit om de såkaldte private uddannelses- og rejseagenter, f.eks. Kilroy Education og EDU
Danmark, som mange studerende benytter sig af, når de tager ud via udlandsstipendieordningen.
10
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
I kapitel seks gives der et overblik over, hvordan økonomien i ordningen hænger sammen. Både hvor
meget der er blevet tildelt i udlandsstipendium, hvor meget der benyttes på administrationen og den
administrationsbyrde og de mistede STÅ-indtægter, som alt andet lige er nogle af konsekvenserne for de
danske uddannelsesinstitutioner efter indførelsen af udlandsstipendieordningen.
Sidst i evalueringsrapporten er der vedlagt fem bilag: Et bilag som belyser de datakilder, der blevet
benyttet til at analysere udlandsstipendieordningen, et diagram over ansøgningsprocessen, når der skal
søges om udlandsstipendium, og et notat, der beskriver ansøgningsprocessen som supplement til
diagrammet. Sidst er der et bilag med den statusopgørelse over udlandsstipendieordningen, som blev
udarbejdet i 2009.
11
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0012.png
Kapitel 3. Præsentation af udlandsstipendieordningens
omfang og brug
I dette kapitel belyses, hvordan udlandsstipendieordningens omfang og udvikling har været, siden
ordningen trådte i kraft. Kapitlet baserer sig på registreringer trukket fra det administrative system, der
benyttes til at administrere ordningen såvel som fra svar fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de
studerende som har søgt om eller fået udlandsstipendium (se evt. bilag A). Opgørelserne dækker
studieophold og ophold på hele kandidatuddannelser med udlandsstipendium i perioden 2008/09 til
2010/11.
3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium
Fra udlandsstipendiets indførelse i juli 2008 og frem til juli 2011 er der i alt 3.724 studerende, som har fået
tildelt udlandsstipendium, heraf 886 til en hel kandidatuddannelse og 2.838 til et studieophold i udlandet,
se tabel 3.1.1. Fra udlandsstipendiets indførelse i 2008/09 til 2010/11 er antallet af modtagere af
udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse steget med 52 pct., og for modtagere af udlandsstipendium
til studieophold er antallet steget med 92 pct. Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel
kandidatuddannelse, tælles både i f.eks. 2009/10 og 2010/11, hvis de har modtaget udlandsstipendium i
begge år. Tallene her og i resten af evalueringen vises således for antallet af studerende (bestand), der har
modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse, og ikke for nye tildelte udlandsstipendier
(tilgang). Tallet for nye tildelte udlandsstipendier er dog stort set det samme, i perioden 2008/2009-
2010/11 ville tilgangstallet i alt være blot 9 studerende mindre, dvs. en total på 877 i stedet for 886, hvis vi
benyttede tilgangstal i stedet for bestandstal.
Tabel 3.1.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium
2008/09
Hele kandidatuddannelser
Studieophold
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2009/10
240
642
882
282
961
1.243
2010/11
364
1.235
1.599
Total
886
2.838
3.724
Størstedelen af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til et studieophold, er studerende på
enten en kandidatuddannelse (47 pct.) eller en bacheloruddannelse (40 pct.), se tabel 3.1.2.
Tabel 3.1.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på hvilken
dansk uddannelse, de studerende var i gang med
Studieophold
Kandidatuddannelse
Bacheloruddannelse
Professionsbachelor m. fl.
Kort videregående uddannelse
Ikke angivet
Total
2008
310
246
77
7
2
642
2009
455
375
102
20
9
961
2010
567
515
137
12
4
1.235
Total
1.332
1.136
316
39
15
2.838
Procent
47 %
40 %
11 %
1%
1%
100 %
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note: Bachelor- og kandidatuddannelser indeholder universitetsstuderende og studerende på de kunstneriske og kulturelle uddannelser
Størstedelen af de studerende, som fik udlandsstipendium til en hel uddannelse i udlandet var studerende
med en udenlandsk bachelor (29 pct.), studerende på en kandidatuddannelse (28 pct.) eller
12
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0013.png
bacheloruddannelse (27 pct.), se tabel 3.1.2. Der er altså relativt mange studerende med udenlandske
bacheloreksamener, som har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse. Af
spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at langt størstedelen af de studerende med en udenlandsk
bacheloruddannelse har dansk statsborgerskab. Der er derfor tale om danske studerende, som har taget en
bacheloruddannelse i udlandet og har ønsket efterfølgende også at tage en kandidatuddannelse i udlandet.
Tabel 3.1.3 Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser
fordelt på uddannelsesbaggrund
Hele kandidatuddannelser
Udenlandsk bachelor
Kandidatuddannelse
Bacheloruddannelse
Professionsbachelor m.fl.
Kort videregående uddannelse
Ikke angivet
Total
2008/09
78
73
56
19
7
7
240
2009/10
82
63
98
26
2
11
282
2010/11
101
115
88
49
6
5
364
Total
261
251
242
94
15
23
886
Procent
29 %
28 %
27 %
11 %
2%
3%
100 %
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note: Udenlandsk bachelor indeholder tilfælde, hvor der kun er blevet registreret ”Videregående uddannelse, Udland uden nærmere angivelse” i
databasen.
Note: Bachelor- og kandidatuddannelser indeholder universitetsstuderende og studerende på de kunstneriske og kulturelle uddannelser.
Udlandsstipendier fordelt på uddannelsesinstitutionerne
Målt i antal studerende er Aarhus Universitet den uddannelsesinstitution, hvor langt flest studerende har
modtaget udlandsstipendium til studieophold, se tabel 3.1.4. I perioden 2008/09–2010/11 har i alt 770
studerende fra Aarhus Universitet modtaget udlandsstipendium til studieophold, hvilket svarer til 27 pct.
af alle studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold i denne periode. Der er også
mange studerende fra Copenhagen Business School (16 pct.), Københavns Universitet (15 pct.) og
Roskilde Universitet (11 pct.), som har modtaget udlandsstipendium til studieophold i udlandet. Ser man
alene på universiteterne, er det Roskilde Universitet, som har flest studerende, der tager på studieophold
på udlandsstipendium i 2010/11 i forhold til antallet af studerende. Copenhagen Business School og
Danmarks Tekniske Universitet har også en relativ høj andel af studerende på udlandsstipendium, mens
Københavns Universitet og Syddansk Universitet i forhold til antallet af studerende har færrest studerende,
der tager på studieophold med udlandsstipendium i 2010/11.
13
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0014.png
Tabel 3.1.4 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på
uddannelsesinstitutioner
Studieophold
Aarhus Universitet
Copenhagen Business School
Københavns Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Professionshøjskolen VIA UC
Professionshøjskolen Metropol
EA Copenhagen Business
IT-Universitetet i København
Ingeniørhøjsk. Aarhus Teknikum
Danmarks Medie- & Journalisthøjskole
Prof.højskolen Nordjylland UC
Prof.højskolen Sjælland UC
Ingeniørhøjskolen i København
Diakonissestiftelsen
Københavns Tekniske Skole
Prof.højskolen Lillebælt UC
Århus Maskinmesterskole
Erhvervsakademi Sjælland
Professionshøjskolen UCC
Erhvervsakademiet Lillebælt
Prof.højskolen UC Syddanmark
Erhvervsakademi Århus
Handelshøjskolecentret
Københavns Erhvervsakademi
EUC Sjælland
Syddansk Erhvervsskole
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2008/09
218
72
104
52
47
55
24
22
14
1
3
9
2
4
1
8
2
2009/10
271
174
156
98
59
48
30
37
14
19
11
5
8
9
7
3
3
2
2010/11
281
196
176
171
104
89
72
21
17
23
17
14
3
8
8
6
5
3
7
5
4
2
2
1
1
4
1
1
1
1
642
1
1
961
1.235
Total
770
442
436
321
210
192
126
80
45
42
29
22
20
19
19
10
8
8
7
7
5
5
4
3
2
2
2
1
1
2.838
Procent
27 %
16 %
15 %
11 %
7%
7%
4%
3%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
100 %
3.2 Lande, de studerende tager til
Størstedelen af de studerende, der har fået tildelt udlandsstipendium tager til engelsksprogede lande, dvs.
USA, Storbritannien og Australien. Dette gælder, uanset om der er tale om udlandsstipendium til
studieophold eller hel kandidatuddannelse, se tabel 3.2.1 og 3.2.2. For modtagere af udlandsstipendium til
studieophold gælder, at 28 pct. tog til USA, 27 pct. til Australien og 15 pct. til Storbritannien. Argentina er
med 5 pct. det eneste ikke-engelsktalende land blandt de fem mest populære lande for modtagere af
udlandsstipendium til studieophold. En væsentlig del af årsagen hertil er, at 92 studerende fra RUC er
taget til Argentina i denne periode. De øvrige lande på top-ti over de mest populære lande er bortset fra
Norge og Spanien alle ikke-europæiske lande.
Udlandsstipendieordningen retter sig mod lande og uddannelsesinstitutioner, hvor der bliver krævet
undervisningsafgift fra de danske studerende. Derfor er der ikke lande på listen som for eksempelvis de
nordiske lande, hvor danske studerende ikke skal betale undervisningsgebyr (bortset fra Norge som
beskrevet ovenfor). Der er desuden europæiske uddannelsesinstitutioner, som kun modtager udenlandske
14
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0015.png
studerende på studieophold via udvekslingsaftaler, og som ikke modtager studerende, der selv arrangerer
deres ophold via eksempelvis udlandsstipendieordningen. Disse uddannelsesinstitutioner retter
udlandsstipendieordningen sig naturligvis heller ikke imod.
Tabel 3.2.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på de 10
mest populære lande
Studieophold
USA
Australien
Storbritannien
Argentina
New Zealand
Norge
Thailand
Sydafrika
Canada
Spanien
Øvrige
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2008/09
164
160
108
30
16
11
23
16
13
12
89
642
2009/10
253
264
162
36
38
33
18
18
11
8
120
961
2010/11
376
338
166
71
60
52
22
9
14
8
119
1.235
Total
793
762
436
137
114
96
63
43
38
28
328
2.838
Procent
28 %
27 %
15 %
5%
4%
3%
2%
2%
1%
1%
12 %
100 %
For studerende, der har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, er over halvdelen taget til
det samme land, nemlig Storbritannien, se tabel 3.2.2. Henholdsvis 13 pct. og 12 pct. tager til Australien
og USA, som er de anden- og tredje mest populære lande. I modsætning til studerende på studieophold er
de øvrige lande på top-ti for hele kandidatuddannelser alle europæiske lande.
Tabel 3.2.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse
fordelt på de 10 mest populære lande
Hele uddannelser
Storbritannien
Australien
USA
Holland
Frankrig
Italien
Spanien
Belgien
Tyskland
Irland
Øvrig
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2008/09
132
30
30
10
3
4
3
5
4
19
240
2009/10
147
40
38
7
7
8
5
3
4
23
282
2010/11
217
41
42
17
5
3
7
3
6
5
18
364
Total
496
111
110
34
15
15
15
11
10
9
60
886
Procent
56 %
13 %
12 %
4%
2%
2%
2%
1%
1%
1%
7%
100 %
3.3 Fagområder, der bliver uddelt udlandsstipendium til
Der er en tydelig overvægt af studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium inden for
”Samfundsvidenskab, business og jura” – både til studieophold og hel kandidatuddannelse.
”Samfundsvidenskab, business og jura” udgør således 68 pct. af stipendierne til hele kandidatuddannelser
og 61 pct. til studieophold, se figur 3.3.1. ”Humaniora og kunstneriske uddannelser” er det næststørste
15
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0016.png
fagområde, men er med henholdsvis 16 pct. og 13 pct. for hele kandidatuddannelser og studieophold langt
fra andelen på ”Samfundsvidenskab, business og jura”. Dette betyder samtidig, at der til sammenligning
ikke er særlig mange, som tager ud på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Figur 3.3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium fordelt på fagområde
Sundheds‐ og socialuddannelser
Service
Samfundsvidenskab, business og jura
Pædagog‐ og læreruddannelser
Naturvidenskab og informationsteknologi
Landbrugs‐ og veterinære uddannelser
Ingeniør‐, produktions‐ og byggeuddannelser
Humaniora og kunstneriske uddannelser
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Studieophold
Kilde: Uddannelsesministeriet
Hele uddannelser
Sammenligner man fagområdefordelingen mellem universitetsstuderende på udlandsstipendieordningen og
studerende på universiteterne i Danmark, er der en betydelig større andel på samfundsvidenskab blandt de
tildelte udlandsstipendier end blandt studerende på universiteterne i Danmark, se figur 3.3.2. De øvrige
fagområder fylder mindre i udlandsstipendieordningen end på universiteterne i Danmark.
Figur 3.3.2 Fagområdefordeling for universitetsstuderende, der har modtaget udlandsstipendium og
studerende på universiteterne i Danmark
Pædagog‐ og læreruddannelser
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Naturvidenskab
Teknisk videnskab
Humaniora
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Udlandsstipendieordning
Kilde: Uddannelsesministeriet
Universiteter i Danmark
Som nævnt er der flest, der tager ud på fagområderne samfundsvidenskab og humaniora. I
spørgeskemaundersøgelsen er det også studerende på disse fagområder, hvor færrest fortryder deres
ophold. For studerende på studieophold svarer ca. 10 pct., at de fortryder deres ophold (fortryder i høj
grad, nogen grad eller mindre grad) uanset fagområde, mens der er større forskel på studerende, der har
fået udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser. Figur 3.3.3 viser, at teknisk videnskab og
sundhedsvidenskab har en højere andel, som fortryder, at de har taget en hel kandidatuddannelse i
udlandet end de øvrige fagområder, se figur 2.
16
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0017.png
Figur 3.3.3 Andel af studerende på hel kandidatuddannelse, som har fortrudt, at de tog en hel
kandidatuddannelse i udlandet fordelt på fagområde
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
HUM
SAM
NAT
TEK
SUN
Andet
Slet ikke fortrudt 
Fortrudt i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
3.4 Uddannelsesinstitutioner, de studerende tager ud til
Ser man på listen over de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner for studerende på studieophold, er det
Australien, USA og Storbritannien, som dominerer listen. Også Argentina, Norge og Thailand ligger
relativt højt på listen. Studerende, der tager til Thailand, er alle fra professionshøjskolerne (sundheds- og
socialuddannelserne), mens studerende til Universidad Austral, Argentina og Høgskolen i Oslo, Norge
næsten alle er fra Roskilde Universitet. Årsagen til, at Norge rangerer højt på listen, er, at der er nogle
uddannelsesinstitutioner i Norge, bl.a. Høgskolen i Oslo, som udsteder eksamensbevis/diploma fra den
norske uddannelsesinstitution, men som samarbejder med andre organisationer, der sender studerende på
studieophold i forskellige tredjelande.
17
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0018.png
Tabel 3.4.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på
udenlandsk uddannelsesinstitution
Studieophold
University of New South Wales
San Diego State University
Harvard University
Hawai'i Pacific University
London School of Economics
University of Westminster
Universidad Austral
Høgskolen i Oslo
University of Sydney
Griffith University
Bond University
University of California, San Diego
Macquarie University
Mahidol University
University of California at Berkeley
Øvrig
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
Land
Australien
USA
USA
USA
Storbritannien
Storbritannien
Argentina
Norge
Australien
Australien
Australien
USA
Australien
Thailand
USA
2008/09
16
1
45
23
10
25
10
7
15
13
4
4
24
16
9
420
642
2009/10
65
23
24
40
40
30
19
28
19
20
22
16
12
14
18
571
961
2010/11
69
97
49
38
49
38
50
35
34
30
28
33
15
20
19
631
1.235
Total
150
121
118
101
99
93
79
70
68
63
54
53
51
50
46
1.622
2.838
Tabel 3.4.2 viser de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner for studerende, som tager en hel
kandidatuddannelse med udlandsstipendium. Som tidligere nævnt, er Storbritannien det mest populære
land for studerende med udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, og 12 af de 15 mest populære
uddannelsesinstitutioner ligger da også i Storbritannien. Også Holland har flere institutioner på listen over
de mest populære uddannelsesinstitutioner. Af de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner er 12 på en af
listerne over godkendte uddannelser til uddannelsesstipendium (positivlisten), mens de resterende er taget
ud på en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale (se evt. kapitel fem vedr. positivlisten og ”ville kunne
have”- samarbejdstalerne).
18
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0019.png
Tabel 3.4.2 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse
fordelt på udenlandsk uddannelsesinstitution
Hele uddannelser
London School of Economics
King's College London, University of London
University College London, University of London
University of Cambridge
Griffith University
Anglia Ruskin University
Royal College of Art
University of Edinburgh
University of Manchester
University of Westminster
Goldsmiths, University of London
London Metropolitan University
Universiteit van Amsterdam
University of New South Wales
SOAS - School of Oriental and African Studies,
London
Øvrig
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
Land
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Australien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Holland
Australien
Storbritannien
-
-
2008/09 2009/10 2010/11 Total Positivliste
14
11
12
37
Ja
7
10
16
33
Ja
5
7
19
31
Ja
7
7
8
22
Ja
4
7
10
21
Ja
4
10
5
19
Nej
8
7
4
19
Ja
6
5
8
19
Ja
4
7
8
19
Ja
5
5
8
18
Ja
1
5
9
15
Nej
4
5
6
15
Ja
5
3
6
14
Ja
2
6
4
12
Ja
7
157
240
4
183
282
1
240
364
12
580
886
Nej
-
-
3.5 Udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerende
Dette afsnit vil se på udviklingen i den generelle internationale mobilitet blandt studerende, for at se på i
hvilken grad udlandsstipendieordningen har haft en betydning for den generelle mobilitet.
Studieophold
Samlet set er antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet steget fra 5.299 i 2008/09 (hvor
udlandsstipendieordningen blev indført) til 5.644 i 2009/10, se tabel 3.5.1. Tallene indeholder alle
studerende, som udløser internationaliseringstilskud eksklusiv studerende, som har været ude via
udlandsstipendieordningen
3
. Dermed indgår også studerende, som har været på praktikophold i udlandet.
Det er dog mest på de erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, at
der indgår en del praktikophold i udlandet, mens det har mindre betydning på universitetsuddannelserne
4
.
Overordnet set har der ikke været nogen nedgang i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet,
men for professionsbacheloruddannelserne er der sket et lille fald. Studerende på Kulturministeriets
uddannelser (hvoraf nogle nu er flyttet til Uddannelsesministeriet) benytter ikke
udlandsstipendieordningen på studieophold, og derfor kan evt. udsving ikke skyldes indførelsen af
udlandsstipendieordningen.
3 Under betegnelsen udvekslingsstuderende indgår følgende typer af studerende:
Studerende, som er af sted gennem uddannelsesinstitutionernes bilaterale aftaler med uddannelsesinstitutioner i andre lande.
Studerende, som er af sted på et studie- eller praktikophold via internationale programmer f.eks. EU’s Erasmus-program
Studerende, der selv arrangerer et studieophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og får opholdet godkendt som en del af deres danske
uddannelse.
4 I 2009/10 var der 105 studerende fra de danske universiteter på praktikophold via Erasmus-programmet. De tilsvarende tal for
professionshøjskolerne og erhvervsakademierne var henholdsvis 324 og 149. Dertil kommer studerende, der har været i praktik uden for
Erasmus-programmet (Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering). Langt størstedelen af praktikophold via internationale
programmer udgøres af Erasmus programmet.
19
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0020.png
Tabel 3.5.1 Udviklingen i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet
Universitetsuddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Kulturministeriets uddannelser*
I alt
2004/05
3.601
927
123
179
4.830
2005/06
3.450
1.001
142
165
4.758
2006/07
3.505
1.028
159
156
4.848
2007/08
3.700
999
193
164
5.056
2008/09
3.830
1.092
176
201
5.299
2009/10
4.031
1.049
373
191
5.644
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10, Styrelsen for International Uddannelse.
Note: *Kulturministeriets uddannelser dækker over alle uddannelser, som lå under Kulturministeriets ressort inden ressortændringen i efteråret
2011.
Tabel 3.5.2 viser udviklingen i antallet af danske udvekslingsstuderende i udlandet alene for
universiteterne. Antallet af udvekslingsstuderende er samlet set steget fra 3.830 i 2008/09 til 4.071 i
2010/11 svarende til en stigning på 6 pct.
Denne udvikling dækker imidlertid over forholdsvis store stigninger på nogle universiteter og fald på
andre.
Tabel 3.5.2 Udvikling i studerende på udvekslingsophold via udvekslingsaftaler for universiteterne
Institutionsnavn
2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
Danmarks Tekniske Universitet
199
200
144
191
201
240
239
Copenhagen Business School
800
764
790
920
983
1083
1033
IT-Universitetet i København
0
2
1
5
6
3
5
Københavns Universitet
967
905
993
984
1040
1139
1264
Roskilde Universitet
208
177
197
171
234
155
143
Syddansk Universitet
242
274
234
296
265
308
273
Aalborg Universitet
446
450
392
353
323
347
289
Aarhus Universitet
739
667
754
780
778
756
825
Total
3.601
3.439
3.505
3.700
3.830
4.031
4.071
Ændring
2008/09-2010/11
19 %
5%
-17 %
22 %
-39 %
3%
-11 %
6%
6%
Kilde: Uddannelsesministeriet
Anm.: Tallene indeholder alle studerende, som udløser internationaliseringstilskud og dermed også studerende, der har været i praktik via
internationale programmer eksklusiv studerende, som har været ude via udlandsstipendieordningen. Det er Alborg og Syddansk Universitet, som
i 2009/10 havde flest studerende, der tog i praktik via Erasmus-programmet - henholdsvis 34 og 29 studerende (Kilde: Styrelsen for Universiteter
og Internationalisering).
Anm.: I tabellen indgår kun studerende som er omfattet af universitetsloven. Der indgår derfor ikke studerende på uddannelser under det tidligere
Undervisningsministerium. Danske studerende, der tog ud via en udvekslingsaftale på disse uddannelser udgjorde i 2009 og 2010 henholdsvis 86
og 76 studerende (Kilde Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte).
Det er relevant at se på udviklingen i antallet af studerende indskrevet på universiteterne for at se
udviklingen i antallet af udvekslingsstuderende i sammenhæng med udviklingen i antallet af studerende
generelt. Tabel 3.5.3 viser, at antallet af bachelor- og kandidatstuderende på universiteterne er steget med
4 pct. i perioden 2008/09-2009/10. Denne periode er pga. datamangel ét år kortere end perioden, hvor
ændringen af antallet af studerende på udvekslingsophold måles (2008/09-2010/11), men umiddelbart
indikerer stigningen i udvekslingsaftalerne at følge stigningen i antallet af studerende, se figur 3.5.1 og
3.5.2.
20
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0021.png
Tabel 3.5.3 Udvikling i antal bachelor- og kandidatstuderende indskrevet på universiteterne
Ændring
2008/09-
2009/10
-
4%*
2004/05
Antal studerende
på universiteterne
105.771
2005/06
108.030
2006/07
110.234
2007/08
110.572
2008/09
113.935
2009/10
118.940
2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note: * Der findes ikke tal for 2010/11, og derfor er ændringen i universiteternes bestand beregnet i perioden 2008/09-2009/10. Denne periode
udgør altså et år mindre end den, som fremgår af tabel 3.8, hvor ændringen måles frem til 2010/11.
Figur 3.5.1 Udvikling i antal studerende på udvekslingsophold på universiteternes udvekslingsaftaler
4.200 
4.100 
4.000 
3.900 
3.800 
3.700 
3.600 
3.500 
3.400 
3.300 
3.200 
3.100 
2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
Figur 3.5.2 Udvikling i antal studerende på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser
120.000 
115.000 
110.000 
105.000 
100.000 
95.000 
2004/05
Kilde: Uddannelsesministeriet
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10
Spørgsmålet om udviklingen i uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, og i hvilken grad
udlandsstipendieordningen har haft nogen indflydelse på udvekslingsaftalerne, vil blive nærmere
behandlet i kapitel 5.1 ”Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne”.
21
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0022.png
Lande (geografi)
Størstedelen af de studerende på universiteternes udvekslingsaftaler tager til lande uden for Europa, 53
pct., mens 40 pct. tager til EU-lande
5
, og 6 pct. tager til de nordiske lande. Figur 3.5.3 viser udviklingen i,
hvilke lande universiteternes udvekslingsstuderende er taget til i perioden 2004/05-2010/11. Figuren
afspejler studerendes stigende ønske om at tage på studieophold i lande uden for Europa. Det er særligt
lande som USA, Canada, Kina, Hong Kong, Japan og Singapore, hvor flere og flere universitetsstuderende
vælger at tage på studieophold.
Figur 3.5.3 Udvikling i antal studerende på universiteternes udvekslingsaftaler fordelt på
landegrupper
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2004/05
2005/06
EU
2006/07
2007/08
Resten af verden
2008/09
2009/10
Norden
2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
´
Tabel 3.5.4 viser de tyve mest populære lande for udvekslingsstuderende på universiteternes
udvekslingsaftaler. De mest populære lande i 2010/11 var USA, Tyskland og Storbritannien, og 11 ud af
de 20 lande er europæiske lande. Der er ikke noget entydigt billede af, at der alene har været en nedgang i
antallet af udvekslingsstuderende i de europæiske lande efter indførelsen af udlandsstipendieordningen i
2008 – en række af de europæiske lande har oplevet en stigning i perioden 2008/09-2010/11, f.eks.
Frankrig, Holland og Schweiz.
Der har dog fra 2009/10 til 2010/11 været en nedgang i antallet af studerende til henholdsvis
Storbritannien og Australien via universiteternes udvekslingsaftaler, hvilket er to af de mest populære
lande at studere i med udlandsstipendium.
5 I tallene for EU-lande indgår i denne opgørelse ikke de nordiske lande, der er med i EU, da de er i en selvstændig kategori ”nordiske lande”.
22
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0023.png
Tabel 3.5.4 De 20 mest populære lande på universiteternes udvekslingsaftaler, 2010/11
Ændring
2008/09-
2010/11
1%
9%
-12 %
-11 %
28 %
-9 %
9%
66 %
11 %
38 %
6%
31 %
10 %
70 %
4%
43 %
34 %
6%
2%
-11 %
4%
6%
Land
USA
Tyskland
Storbritannien
Australien
Frankrig
Spanien
Canada
Kina
Sverige
Holland
Italien
Norge
Belgien
Singapore
Mexico
Japan
Schweiz
Østrig
Indien
New Zealand
Øvrige lande
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2004/05
474
324
356
225
286
297
138
68
123
105
110
79
99
31
48
22
30
46
46
67
627
3.601
2005/06
519
307
354
227
234
268
158
77
75
95
89
71
68
40
34
42
31
60
32
39
619
3.439
2006/07
551
281
352
307
195
216
197
114
90
86
82
75
76
50
40
34
33
47
31
43
605
3.505
2007/08
512
324
378
282
241
255
209
111
74
91
79
77
73
57
33
44
38
60
39
57
666
3.700
2008/09
623
309
364
300
193
262
194
98
97
77
97
74
73
47
69
42
41
51
50
53
716
3.830
2009/10
620
297
373
322
246
239
203
176
94
107
104
68
69
83
67
40
54
56
47
66
700
4.031
2010/11
631
338
319
266
248
239
212
163
108
106
103
97
80
80
72
60
55
54
51
47
742
4.071
Hel kandidatuddannelse
I 2010 var der 3.750 danske studerende, der læste hele videregående uddannelser i udlandet (tallet
inkluderer både studerende med og uden udlandsstipendium). I perioden fra 2005-2007 har tallet været
faldende, mens tallet er steget i perioden 2008-2010, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, se figur
3.5.4.
Figur 3.5.4 Udvikling i antal danske studerende på hel videregående uddannelse i udlandet
Kilde: Uddannelsesministeriet, SU-styrelsen
Note: Tallet baserer sig på antal SU-modtagere til videregående uddannelser i udlandet
23
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0024.png
Tabel 3.5.5 viser, til hvilke landeområder studerende, der læser en hel videregående uddannelse i udlandet,
tager hen. Tabellen viser, at der blandt studerende med udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse i
udlandet relativt set er lidt flere, der læser i EU, Nordamerika og Oceanien (særligt Australien) end samlet
set. Udlandsstipendieordningen anvendes til betalingsuddannelser, hvilket også ses ved, at der f.eks. er
betydelig færre, der læser hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium i Norden (1 pct.), hvor
uddannelse for danske studerende i hovedreglen er gratis, end samlet set (hvor andelen er 19 pct.).
Tabel 3.5.5 Danske studerende på en hel videregående uddannelse i udlandet fordelt på landeområder
Afrika
Asien
EU
Nordamerika
Norden
Oceanien
Sydamerika
Øvrige Europa
Uoplyst
Total
Al videregående uddannelse i udlandet
16
0%
92
2%
2.307
62%
380
10%
726
19%
148
4%
17
0%
54
1%
10
0%
3.750
100%
Heraf udlandsstipendieordningen
Hele kandidatuddannelser
0
0%
17
2%
615
69 %
116
13 %
7
1%
119
13 %
3
0%
9
1%
0
0%
886
100 %
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note: Kategorien ”Heraf udlandsstipendieordningen – hel kandidatuddannelse” dækker hele perioden 2008/09-2010/11, mens kategorien” Al
videregående uddannelse i udlandet” dækker 2010. ”Udlandsstipendieordningen” viser alene tal for hele kandidatuddannelser i udlandet, mens
”Al videregående uddannelse i udlandet” viser studerende på alle videregående uddannelser i udlandet.
24
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0025.png
Kapitel 4. Hvordan og hvorfor bruger de studerende
udlandsstipendieordningen?
4.1 De studerendes motivation for at tage ud med udlandsstipendieordningen
Med indførelsen af udlandsstipendieordningen er det blevet muligt for de studerende at tage ud på
uddannelser og universiteter, som de studerende selv finder, og som de danske uddannelsesinstitutioner
ikke på forhånd har nogle aftaler med. Dette kan give den studerende en fleksibilitet i forhold til valg af
uddannelse i udlandet, men muligheden for at vælge næsten frit mellem udenlandske uddannelser kan også
have nogle negative effekter, og der kan være en risiko for, at nogle studerende har andre hensigter med
udlandsopholdet end selve studiet og det at styrke sin faglighed og interkulturelle kompetencer.
Der har på denne baggrund været et ønske om at få afdækket de studerendes motiver for at tage ud med
ordningen og undersøge, om de får et lige så stort fagligt udbytte med udlandsstipendium som på
udvekslingsaftalerne.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse
De årsager, som flest studerende fremhæver for at tage på studieophold i udlandet, er især personlig
udvikling, ønsket om at opleve noget nyt, øget faglig viden inden for sit felt, en generel interesse i at
studere og bo i udlandet samt en forbedring af karrieremulighederne i både Danmark og udlandet. Andre
forhold, som over halvdelen af de studerende har angivet, er en forbedring af sprogkundskaber, øget faglig
viden inden for et felt og bedre kulturforståelse. Ca. en fjerdedel angiver, at underviser/vejleder anbefalede
studieophold i udlandet, mens 13 pct. angiver, at en motivationsfaktor har været for få timer på
uddannelsen i Danmark, se figur 4.1.1.
Figur 4.1.1 Årsager til, at de studerende ønskede at tage på studieophold i udlandet
Fordi jeg havde for mange timer på min udd. i DK
Fordi jeg havde for få timer på min udd. i DK
Familie/kæreste i udlandet
Jeg ønskede at opleve noget nyt
Familie og venner anbefalede studieophold i udlandet
Underviser/vejleder anbefalede studieophold i udlandet
Generel interesse i at studere og bo i udlandet
Bedre kvalitet/højere fagligt niveau i uddannelse end jeg kan/kunne…
Forbedre mine karrieremuligheder i udlandet
Forbedre mine karrieremuligheder i Danmark
Praktisk erfaring indenfor mit felt
Bestemt faglig viden, som jeg ikke kunne få gennem en uddannelse i…
Øget faglig viden indenfor mit felt
Bedre kulturforståelse
Forbedring af sprogkundskaber
Personlig udvikling
31 %
50 %
78 %
76 %
81 %
94 %
35 %
78 %
83 %
25 %
94 %
37 %
7 %
93 %
1 %
13 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvad var årsagerne til, at du ville på studieophold med udlandsstipendieordningen?”
25
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0026.png
Motivationsfaktorerne for at tage en hel kandidatuddannelse med udlandsstipendium i udlandet er nogle af
de samme som for studieophold, se figur 4.1.2. Der er dog visse afvigelser, og eksempelvis påpeger 81
pct. af de studerende på studieophold, at en forbedring af sprogkundskaber er en årsag til at tage ud og
studere i udlandet, mens det gælder for 65 pct. af de studerende på en hel kandidatuddannelse. Der er
desuden en større andel på en hel kandidatuddannelse end på studieophold, som angiver familie/kæreste i
udlandet, som en årsag til at tage ud (22 pct. mod 7 pct.). Sidst kan nævnes, at flere på hele
kandidatuddannelser i udlandet end på studieophold nævner det at kunne få en bestemt faglig viden, som
de ikke har kunnet få gennem en uddannelse i Danmark, som en motivation.
F
igur 4.1.2 Årsager til, at de studerende ønskede at tage en hel
kandidatuddannelse i udlandet
Familie/kæreste i udlandet
Jeg ønskede at opleve noget nyt
Familie og venner anbefalede studieophold i udlandet
Underviser/vejleder anbefalede en hel kandidatuddannelse i udlandet
Generel interesse i at studere og bo i udlandet
Bedre kvalitet/højere fagligt niveau i uddannelse end jeg kunne få i DK
Forbedre mine karrieremuligheder i udlandet
Forbedre mine karrieremuligheder i Danmark
Praktisk erfaring inden for mit felt
Bestemt faglig viden, som jeg ikke kunne få gennem uddannelse i DK
Øget faglig viden inden for mit felt
Bedre kulturforståelse
Forbedring sprogkundskaber
Personlig udvikling
65%
92%
48%
76%
91%
91%
78%
62%
89%
22%
17%
91%
22%
78%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvad var årsagerne til, at du ville på hel kandidatuddannelse med udlandsstipendieordningen?”
De studerende har i spørgeskemaundersøgelsen også haft en mulighed for selv at komme med en
begrundelse for at tage ud og studere med udlandsstipendium, som ikke på forhånd var defineret som en
kategori. En af de årsager, som flere af de studerende selv nævner, er manglende fleksibilitet i
uddannelserne i Danmark. Det gælder både i forhold til at skifte uddannelsesinstitutioner og studieretning
fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, men det gælder også i forhold til at komme ind på en
kandidatuddannelse med en professionsbacheloruddannelse. Flere, som har en
professionsbacheloruddannelse, har således nævnt muligheden for at tage en kandidatuddannelse i
udlandet som en årsag til at tage ud.
Der er også en del studerende, som nævner muligheden for at tage en kortere kandidatuddannelse på et år,
som en væsentlig årsag til at tage en kandidatuddannelse i udlandet. Andre nævner muligheden for at
stifte bekendtskab med og prøve andre studie- og undervisningsformer samt at møde nye mennesker og
skabe netværk i udlandet som en motivation. Dertil er der mange studerende, som studerer forholdene i
andre lande eller internationale studier, som finder det oplagt at tage ud og studere i udlandet, og der er
studerende, som nævner, at de blot er kørt træt af deres uddannelse i Danmark, eller som blot godt kan lide
at rejse.
26
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0027.png
4.2 Omfanget og årsager til dobbelte kandidatgrader
I en række lande i udlandet er det muligt at tage kandidatuddannelser på ét år, og det er derfor muligt for
de danske studerende inden for den seksårige SU-ramme at tage en kandidatuddannelse i både Danmark
og udlandet. De danske uddannelsesinstitutioner har haft en antagelse om, at mange, som tager ud via
udlandsstipendieordningen, får dobbelte kandidatgrader, og omfanget og årsagerne til dette er det derfor
fundet relevant at undersøge.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 89 pct. af de studerende, som har været af sted på en hel
kandidatuddannelse, ikke har nogen dansk kandidatuddannelse på det tidspunkt, de svarede på
spørgeskemaundersøgelsen, se figur 4.2.1. 6 pct. har taget en dansk kandidatgrad,
før
de tog ud med
udlandsstipendieordningen, og 5 pct. har taget en dansk kandidatuddannelse,
efter
de havde taget en hel
kandidatuddannelse i udlandet med udlandsstipendium. Disse tilsammen 11 pct. med en dobbelt
kandidatgrad udgør kun 78 studerende ud af de 723, som har svaret på dette spørgsmål. Det vil altså sige,
at det reelt ikke er en stor del af de adspurgte, som har en dobbelt kandidatgrad.
Figur 4.2.1 Omfanget af dobbelte kandidatgrader
Ja, jeg tog en 
kandidatgrad i Danmark, 
inden jeg søgte ind på en 
udenlandsk 
kandidatuddannelse
Ja, jeg tog en 
kandidatgrad i Danmark, 
efter jeg 
påbegyndte/afsluttede 
min udenlandske 
kandidatuddannelse
Nej
6%
5%
89%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Har du en kandidatgrad fra et dansk universitet?”
De studerende, som har været, eller er af sted på en hel kandidatuddannelse, har imidlertid også svaret på,
om de går med overvejelser om at tage en dansk kandidatuddannelse, efter deres udenlandske
kandidatuddannelse er afsluttet. Op mod 20 pct. af de studerende går med sådanne overvejelser. Derfor er
der en forventning om, at omfanget af studerende, som tager en dansk kandidatuddannelse efter endt
udenlandsk kandidatuddannelse, vil stige over tid, hvis de, som går med overvejelserne, tager beslutningen
om at studere videre.
De føromtalte 11 pct., som allerede har en dobbelt kandidatuddannelse, er henholdsvis blevet spurgt om,
hvorfor de har taget en dansk kandidatuddannelse før deres udenlandske kandidatuddannelse, eller hvorfor
de har taget en dansk kandidatuddannelse, efter de har afsluttet deres udenlandske kandidatuddannelse.
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen tyder det på, at de studerende vælger at tage en kandidatuddannelse i
udlandet, selvom de har en dansk kandidatuddannelse i forvejen, for at benytte sig af muligheden for at
opkvalificere deres kompetencer og dermed også styrke deres position på arbejdsmarkedet. 77 pct. af de
adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen har således svaret, at de har taget en ekstra kandidatuddannelse for
27
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0028.png
at tilegne sig yderligere kompetencer, se figur 4.2.2. 60 pct. har svaret, at de har taget en ekstra
kandidatuddannelse for at styrke deres muligheder på arbejdsmarkedet.
Figur 4.2.2 Årsager til dobbelt kandidatuddannelse (dansk uddannelse først)
77 %
60 %
15 %
0%
Jeg kunne ikke få
For at forbedre
For at tilegne mig
job med min danske mine muligheder på
yderligere
uddannelse
arbejdsmarkedet
kompetencer
Andet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvorfor har den studerende taget en udenlandsk kandidatuddannelse, efter de tog en dansk kandidatuddannelse?”
De studerende, som har taget en dansk kandidatuddannelse,
efter
de har taget en udenlandsk
kandidatuddannelse, svarer anderledes end de, som har taget deres danske kandidatuddannelse først, se
figur 4.2.3. En forholdsvis lille del, nemlig 13 pct., svarer, at de har taget en dansk kandidatuddannelse,
fordi deres udenlandske kandidatuddannelse ikke slog til på det danske arbejdsmarked. Dette tal kunne
man godt have en forestilling om ville være højere, da mange udenlandske kandidatuddannelser har en
varighed på kun ét år, og da det danske erhvervsliv kunne tænkes at foretrække at ansætte studerende med
danske kandidatuddannelser, som de bedre kender kvaliteten af.
Figur 4.2.3 Årsager til dobbelt kandidatuddannelse (udenlandsk uddannelse først)
60 %
55 %
23 %
13 %
Jeg kunne ikke få For at forbedre mine For at tilegne mig
yderligere
muligheder på
job med min
kompetencer
arbejdsmarkedet
udenlandske
uddannelse
Andet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.
Note: Spørgsmålet lød: ” Hvorfor har den studerende taget en dansk kandidatuddannelse, efter de tog en udenlandsk kandidatuddannelse?”
Flest, nemlig 60 pct., har svaret, at de supplerer deres udenlandske kandidat med en dansk, fordi de vil
forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Lidt færre har angivet, at de gør det for at tilegne sig
yderligere kompetencer (55 pct.). Der tegner sig altså nogenlunde samme billede, som for studerende, der
28
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0029.png
havde taget dansk kandidatuddannelse først, hvor de studerende ser en mulighed for at opkvalificere deres
kompetencer ved hjælp af yderligere en kandidatuddannelse.
4.3 Mobiliteten efter endt uddannelse blandt personer, der har modtaget
udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse
Der har været udtrykt bekymring om, hvorvidt nogle danske studerende, som tager en udenlandsk
kandidatuddannelse via udlandsstipendium, ikke kommer tilbage igen til Danmark og det danske
arbejdsmarked, men i stedet vælger at blive i udlandet. Det er derfor vigtigt at få undersøgt i hvor stor
udstrækning, de studerende egentlig vender hjem igen, efter de har færdiggjort deres udenlandske
kandidat, eller om de bliver boende i udlandet.
I spørgeskemaundersøgelsen blev de studerende, der har færdiggjort en hel kandidatuddannelse i udlandet
med udlandsstipendium, spurgt, om de i dag er bosat i Danmark. Af de, der har en dansk
bacheloruddannelse, er 60 pct. vendt tilbage til Danmark, mens dette kun gælder for 45 pct. af de, der har
en udenlandsk bacheloruddannelse, se tabel 4.3.1. I alt er 56 pct. af de studerende, der har taget en hel
kandidatuddannelse i udlandet, vendt tilbage til Danmark. 44 pct. af de kandidatstuderende, som har
afsluttet deres uddannelse, bor således ikke i Danmark i dag. 68 pct. af denne gruppe er fortsat bosat i
landet, hvor de tog deres kandidatuddannelse med udlandsstipendieordningen, mens den resterende del er
bosat i et helt tredje land.
Tabel 4.3.1 Hvor er de færdige kandidater bosat
Dansk bachelor
Udenlandsk bachelor
Total
I Danmark
I udlandet
I alt
167 (60 pct.)
110 (40 pct.)
277 (100 pct.)
41 (45 pct.)
51 (55 pct.)
92 (100 pct.)
208 (56 pct.)
161 (44 pct.)
369 (100 pct.)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Er du i dag bosat i Danmark?”
Den hyppigste årsag til, at de studerende har bosat sig i udlandet efter endt kandidatuddannelse, er, at de
har fået et fagligt relevant job, se figur 4.3.1. 44 pct. angiver dette som en begrundelse for, hvorfor de har
valgt at bosætte sig i udlandet.
Herudover har 20 pct. valgt at forblive i udlandet, fordi de håber, at dette vil gavne deres
karrieremuligheder i Danmark. 8 pct. har valgt at bosætte sig i udlandet pga. venner familie eller kæreste,
5 pct. fordi de ikke kunne få job i Danmark, mens 3 pct. har fået job i udlandet, som dog ikke er fagligt
relevant. Mange studerende har også markeret i kategorien ”andet” og selv formuleret en begrundelse,
men her er svarene meget individspecifikke og viser altså ingen klar tendens.
29
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0030.png
Figur 4.3.1 Begrundelser for at bo i udlandet efter endt uddannelse
Andet
Grundet kæreste/familie/venner i udlandet
For at øge mine karrieremuligheder i Danmark
Kunne ikke få job i Danmark
Har fået job i udlandet, dog ikke fagligt relevant
Har fået et fagligt relevant job i udlandet
0%
5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager.
Note: Spørgsmålet lød: ” Hvorfor har du valgt at bosætte dig i udlandet?”
Den ovennævnte gruppe af dimittender er også spurgt til, om de planlægger at vende tilbage til Danmark
og søge arbejde på et senere tidspunkt. Lidt over en tredjedel forventer at vende tilbage til Danmark inden
for 3 år, 24 pct. forventer at vende tilbage til Danmark indenfor 3 til 11 år, mens 12 pct. angiver, at de ikke
planlægger at vende tilbage til Danmark Endelig har 30 pct. endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.
Figur 4.3.2 Andel af studerende med færdige kandidatuddannelser, som kommer tilbage til
Danmark igen
Ved ikke
Nej
Ja, inden for mere end 11 år
Ja, inden for 5‐8 år
Ja, inden for 3‐5 år
Ja, inden for 1‐3 år
0%
5%
10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Planlægger du at vende tilbage til Danmark for at søge job?”
Vender man blikket tilbage mod de, som er vendt hjem til Danmark, har 51 pct. fået et fagligt relevant job.
51 pct. lyder måske ikke af meget, men hertil skal nævnes, at det af spørgeskemaundersøgelsen ikke
fremgår, hvornår de studerende er dimitteret, hvorfor det kan være helt nyudklækkede kandidater, og det
kan derfor være ganske naturligt, at de ikke er kommet i arbejde endnu. Lidt under halvdelen af dem, som
er kommet i arbejde, vurderer, at det i høj grad har været lettere at få et fagligt relevant arbejde på grund af
30
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0031.png
den udenlandske kandidatuddannelse, se tabel 4.3.2. Kun 6 pct. mener slet ikke, at en udenlandsk
kandidatuddannelse har gjort det lettere at få et fagligt relevant arbejde.
Tabel 4.3.2 Brugbarheden af en udenlandsk kandidatuddannelse i forhold til det danske
arbejdsmarked
Antal
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Total
50
40
14
6
110
Procent
46 %
36 %
13 %
6%
100 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Vurderer du, at det var lettere at få et fagligt relevant arbejde i Danmark grundet din udenlandske kandidatuddannelse?”
31
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0032.png
Kapitel 5. Analyse af problemstillinger og udfordringer, der
relaterer sig til administrationen af
udlandsstipendieordningen
5.1 Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne
Studerende har mulighed for at komme på studieophold i udlandet enten via udlandsstipendieordningen,
hvor udlandsstipendiet kan bruges til helt eller delvist at dække studieafgiften i udlandet, eller via
uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, hvor der ikke skal betales studieafgift. Det er desuden også
muligt at arrangere og betale sit studieophold selv ved selvarrangerede ophold, men dette er ikke at
betragte som et reelt alternativ til udvekslingsaftaler og udlandsstipendium, da den studerende her selv
arrangerer opholdet og selv skal sørge for al finansiering i forbindelse med opholdet.
Dette afsnit vil undersøge, om udlandsstipendieordningen har nogle konsekvenser for
uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, herunder om uddannelsesinstitutionerne oplever, at det er
blevet sværere at forny eller indgå udvekslingsaftaler efter indførelsen af udlandsstipendieordningen, og
om nogle udenlandske institutioner foretrækker at modtage danske studerende på udlandsstipendium – og
dermed modtage direkte betaling – frem for at have en udvekslingsaftale med en dansk
uddannelsesinstitution. Det vil også blive undersøgt, om udlandsstipendieordningen betyder, at danske
studerende fravælger udvekslingsophold i andre lande end de mest populære engelsktalende
studiedestinationer som Storbritannien, USA og Australien og dermed svækker samarbejdet inden for EU
og Norden.
Beskrivelse af studieophold via udvekslingsaftale og via udlandsstipendium
Uanset om studerende vælger at tage på studieophold i udlandet via udlandsstipendieordningen eller via
uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler, er det studienævnet, som afgør, om den udenlandske
uddannelsesaktivitet kan indmeriteres på den danske uddannelse. Der ydes alene udlandsstipendium til
aktiviteter, der er givet forhåndsmerit til. Det er altså reelt op til den enkelte uddannelsesinstitution at
kvalitetsvurdere den udenlandske uddannelsesaktivitet, der søges indmeriteret i den danske uddannelse.
Hermed afgør den danske uddannelsesinstitution også, hvilke udenlandske uddannelser de studerende kan
tage et studieophold på.
Set fra den studerendes synspunkt er der både fordele og ulemper ved at tage ud på de to forskellige
ordninger. Tager den studerende ud via en udvekslingsaftale, har den danske institution allerede et
samarbejde med den udenlandske uddannelsesinstitution og har typisk opsat nogle rammer for opholdet.
Den studerende vil ofte kunne få en bedre vejledning om opholdet og oftere kunne høste erfaringer fra
andre studerende, der har været ude via aftalen. Samtidig kan det være betryggende for den studerende at
vide, at kvaliteten af undervisningen og fagene er vurderet tilfredsstillende i et omfang, så der er blevet
indgået en udvekslingsaftale. Ulempen ved er tage ud via en udvekslingsaftale er, at der ofte er nogle faste
ansøgningsdatoer, hvor de studerende skal søge lang tid i forvejen – og hvor de studerende skal vælge fag
på et meget tidligt tidspunkt, ofte op til 1-1,5 år i forvejen på oversøiske uddannelsesinstitutioner
6
.
Samtidig er den studerende i nogle udvekslingsaftaler begrænset af kun at kunne vælge nogle fag – og ikke
nødvendigvis alle de ønskede fag, samt at der kun er et begrænset antal pladser på udvekslingsaftalerne,
hvilket kan medføre lodtrækning eller krav om et vist karaktergennemsnit. Endelig kan de studerende i
sagens natur kun vælge at tage på studieophold i de lande, hvor deres danske uddannelsesinstitution har
udvekslingsaftaler.
6 For studieophold i Europa er ansøgningsfristen kortere - typisk omkring et halvt år.
32
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0033.png
Tager de studerende ud via udlandsstipendieordningen, er meget mere overladt til den studerende selv. De
skal selv arrangere opholdet, have alt kontakten til den udenlandske uddannelsesinstitution, orientere sig i
kurser osv. Samtidig kan kvaliteten af uddannelsen være mere usikker, da der ikke nødvendigvis er andre
danske studerende, der tidligere har studeret ved uddannelsesinstitutionen. Fordelene, som de studerende
fremhæver ved at tage ud via udlandsstipendieordningen, er den fleksibilitet, ordningen medfører i forhold
til et mere frit valg både geografisk og fagligt. Endelig fremhæves ansøgningsfristerne, der ofte er kortere
end ved udvekslingsaftalerne. De studerende skal altså ikke planlægge deres ophold så lang tid i forvejen,
hvis de ønsker at komme ud på oversøiske uddannelsesinstitutioner
7
.
Udvikling i antallet af studerende på de danske uddannelsesinstitutioners udvekslingsaftaler
Tabel 5.1.1 viser antallet af studerende, som har været på studieophold i udlandet via en udvekslingsaftale.
Tabellen viser, at fra 2008/09 (hvor udlandsstipendiet blev indført) til 2009/10 er antallet af
udvekslingsstuderende steget på universitetsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, mens
antallet er faldet en smule på professionsbacheloruddannelserne.
Tabel 5.1.1 Udvikling i studerende på udvekslingsophold
2004/05
2005/06
2006/07
2007/08
2008/09
2009/10
Universitetsuddannelser
3.601
3.450
3.505
3.700
3.830
4.031
Professionsbacheloruddannelser 1)
927
1.001
1.028
999
1.092
1.049
Erhvervsakademiuddannelser
123
142
159
193
176
373
I alt
4.651
4.593
4.692
4.892
5.098
5.453
Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2009/10, Styrelsen for International Uddannelse.
1) Studerende, som læser en professionsbacheloruddannelse på et universitet, indgår i denne kategori.
Note: Tallene viser studerende, som udløser internationaliseringstilskud. Se i øvrigt kommentarerne under tabel 3.5.2.
Note: Kulturministeriets uddannelser (hvoraf nogle nu er flyttet til Uddannelsesministeriet) benytter ikke udlandsstipendieordningen til
studieophold og fremgår derfor ikke af tabellen.
Ser man alene på udviklingen i universiteternes udvekslingsaftaler, er der samlet set sket en stigning fra
3.830 studerende i 2008/09, svarende til en stigning på 6 pct., se tabel 5.1.2. Denne udvikling dækker
imidlertid over forholdsvis store stigninger på nogle universiteter og fald på andre. Der er med andre ord
stor variation i udviklingen i antallet af studerende på universiteternes udvekslingsaftaler.
Tabel 5.1.2 Udvikling i antal studerende på udvekslingsophold via udvekslingsaftaler for
universiteterne
Ændring
2008/09-
2010/11
19 %
5%
-17 %
22 %
-39 %
3%
-11 %
6%
6%
Institutionsnavn
Danmarks Tekniske Universitet
Copenhagen Business School
IT-Universitetet i København
Københavns Universitet
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Total
2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
199
200
144
191
201
240
239
800
764
790
920
983
1.083
1.033
0
2
1
5
6
3
5
967
905
993
984
1.040
1.139
1.264
208
177
197
171
234
155
143
242
274
234
296
265
308
273
446
450
392
353
323
347
289
739
667
754
780
778
756
825
3.601
3.439
3.505
3.700
3.830
4.031
4.071
Kilde: Uddannelsesministeriet
Anm.: I tabellen indgår kun studerende, som er omfattet af universitetsloven. Der indgår derfor ikke studerende på uddannelser under det
tidligere Undervisningsministerium. Danske studerende, der tog ud via en udvekslingsaftale på disse uddannelser, udgjorde i 2009 og 2010
henholdsvis 86 og 76 studerende.
7 Hvis de studerende tager ud på en udvekslingsaftale via Erasmus eller Nordplus, skal opholdet planlægges ca. et halvt år i forvejen.
33
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0034.png
Der er på universiteterne ikke nogen entydig sammenhæng mellem fremgang i studerende på
udlandsstipendieordningen og en tilbagegang i antallet af studerende på udvekslingsaftalerne, eller
omvendt. Nogle universiteter har således både haft en stigning i antallet af studerende på
udlandsstipendieordningen og udvekslingsaftalerne, mens andre, f.eks. Roskilde Universitet og Aalborg
Universitet, har haft en tilbagegang i udvekslingsaftalerne, men en fremgang i antal studerende på
udlandsstipendieordningen, se tabel 5.1.3.
Tabel 5.1.3 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på
universiteterne
Studieophold
Aarhus Universitet
Copenhagen Business School
Københavns Universitet
Roskilde Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
IT-Universitetet i København
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2008/09
218
72
104
52
47
55
24
1
573
2009/10
271
174
156
98
59
48
30
11
847
2010/11
281
196
176
171
104
89
72
17
1.106
Total
770
442
436
321
210
192
126
29
2.526
Udlandsstipendieordningens konsekvens for udvekslingsaftalerne samt muligheden for at forny eller
indgå udvekslingsaftaler
Uddannelsesinstitutionernes svar
Helt generelt vurderer de danske uddannelsesinstitutioner, at udlandsstipendieordningen har betydet, at
danske studerende har fået flere og bedre muligheder for at rejse ud – ikke mindst til populære oversøiske
lande. Tages der udgangspunkt i den studerende, vurderes ordningen således som positiv. Dog er der en
bekymring for, at kvaliteten af de uddannelser, de studerende tager via udlandsstipendieordningen, kan
være ringere end de udenlandske uddannelser, de kan tage via en udvekslingsaftale. Dette da de danske
universiteter har sværere ved at sikre kvaliteten af udlandsstipendie-opholdene, da de ikke som på
udvekslings-opholdene f.eks. kan stille krav om sprogtest eller har mulighed for at have samme grad af
dialog med den udenlandske uddannelsesinstitution.
Uddannelsesinstitutionerne har til gengæld meget forskellige opfattelser af, hvilken betydning
udlandsstipendieordningen har haft for udvekslingsaftalerne – og udlandsstipendieordningen påvirker
uddannelsesinstitutionerne forskelligt. Nogle vurderer ikke, at ordningen har haft nogen særlig indvirkning
på deres aftaler, og nogle vurderer, at ordningen er så ny, at det endnu ikke er muligt at kende de fulde
konsekvenser af ordningen for udvekslingsaftalerne. Andre vurderer, at ordningen har haft både negative
og positive konsekvenser. En positiv konsekvens er, at udlandsstipendieordningen har været med til at
skabe nye udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner samt udvide eksisterende aftaler,
fordi den udenlandske institution har vurderet, at udvekslingsaftalen også ville kunne føre flere
betalingsstuderende med sig. Udlandsstipendieordningen har på denne måde gjort det lettere at komme i
kontakt med udenlandske institutioner og givet mulighed for at afprøve eventuelle nye partnere. Det er hos
en række danske uddannelsesinstitutioner således ikke oplevelsen, at de udenlandske institutioner
foretrækker at modtage danske studerende på udlandsstipendium – og dermed modtage direkte betaling –
frem for at have en udvekslingsaftale med en dansk uddannelsesinstitution. Det fremhæves også som
positivt, at udlandsstipendier bruges som supplement/alternativ til steder i udlandet med for få
udvekslingspladser. Det bemærkes i denne forbindelse, at både udvekslingsaftalerne og
udlandsstipendieordningen er relevante ordninger og supplerer hinanden godt.
34
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Andre uddannelsesinstitutioner oplever omvendt, at en negativ konsekvens af ordningen er, at eksisterende
aftaler ikke bliver udvidet, da de udenlandske institutioner foretrækker at modtage danske, betalende
studerende. Nogle uddannelsesinstitutioner vurderer, at udlandsstipendieordningen har haft en
betydelig
negativ indvirkning på udvekslingsaftalerne, idet den har øget den udgående mobilitet (via
udlandsstipendieordningen) på bekostning af udvekslingsaftalerne. Universiteternes udvekslingsaftaler er
ofte bredere end ”ren” studenterudveksling og inkluderer f.eks. også aftaler om udveksling af undervisere,
forskersamarbejde og samarbejde om uddannelsesudvikling. I det omfang, ordningen har en negativ
betydning for udvekslingsaftalerne, kan det derfor også have en betydning for samarbejdet på andre
områder end studenterudvekslingen.
Samtidig nævner uddannelsesinstitutionerne, at den negative konsekvens, udlandsstipendieordningen kan
have for udvekslingsaftalerne, særligt udfordrer kravet til universiteterne om balance mellem indgående og
udgående studerende på udvekslingsaftalerne. For universiteterne gælder ifølge universitetsloven, at der på
universiteternes udvekslingsaftaler samlet set skal være balance mellem antallet af indgående og udgående
studerende. Det betyder, at hvis flere studerende vælger at rejse ud via udlandsstipendieordningen i stedet
for via universiteternes udvekslingsaftaler, er det danske universitet nødt til at begrænse optaget af
indgående internationale studerende.
Nogle af universiteterne bemærker, at det dels kan betyde, at universitetet mister potentielle STÅ-
indtægter, og dels at der med et mindre antal indgående internationale studerende sker en forringelse af det
internationale miljø på universitetet, fagligt såvel som socialt, hvilket yderligere forringer kvaliteten og
muligheden for at tiltrække dygtige internationale studerende og forskere. Det bemærkes også, at
udlandsstipendieordningen til studieophold i udlandet stiller danske universiteter i en ulig
konkurrencesituation, da udvekslingspartnere kan optage studerende via udlandsstipendium og ikke
behøver at udvide udvekslingsaftalen. Ved nogle uddannelsesinstitutioner spores der også, som
konsekvens af udlandsstipendieordningen, en holdningsændring blandt studerende, som betyder, at
studerende, som ikke får deres 1. prioritetsønske om udvekslingsplads opfyldt, i stedet vælger selv at søge
via udlandsstipendieordningen uden om udvekslingsaftalerne. Når studerende så springer fra en
udvekslingsplads, de har fået tildelt, er det ofte for sent at sende en anden studerende af sted på aftalen, og
konsekvensen er en ubenyttet udvekslingsplads og dermed færre indgående internationale studerende.
Dette mønster risikerer at ødelægge allerede etablerede aftaler og netværk, som universiteterne har
opbygget gennem længere tid.
Udlandsstipendieordningens konsekvens for uddannelsesinstitutionernes samarbejde inden for EU
og Norden
Studerende vælger i stigende grad at tage på studieophold i engelsktalende lande, så som Storbritannien,
USA og Australien. USA, Australien og Storbritannien står tilsammen for ca. 70 pct. af alle studerende på
studieophold med udlandsstipendium, se tabel 5.1.4.
35
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0036.png
Tabel 5.1.4 Antal studerende der har modtaget udlandsstipendium til studieophold fordelt på de 10
mest populære lande
Studieophold
USA
Australien
Storbritannien
Argentina
New Zealand
Norge
Thailand
Sydafrika
Canada
Spanien
Øvrige
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
2008/09
164
160
108
30
16
11
23
16
13
12
89
642
2009/10
253
264
162
36
38
33
18
18
11
8
120
961
2010/11
376
338
166
71
60
52
22
9
14
8
119
1.235
Total
793
762
436
137
114
96
63
43
38
28
328
2.838
Procent
28 %
27 %
15 %
5%
4%
3%
2%
2%
1%
1%
12 %
100 %
Figur 5.1.1 og 5.1.2 viser udviklingen i studerende, der tager på studieophold fordelt på landegruppe,
henholdsvis via universiteternes udvekslingsaftaler og via udlandsstipendieordningen. Her ses – særligt for
studieophold via udlandsstipendieordningen – en stigende tendens til ophold i ”Resten af verden”.
36
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0037.png
Figur 5.1.1 Udvikling antal studerende på universiteternes udvekslingsaftaler fordelt på
landegrupper
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2004/05
2005/06
EU
2006/07
2007/08
Resten af verden
2008/09
2009/10
Norden
2010/11
Kilde: Uddannelsesministeriet
Figur 5.1.2 Udvikling i antal studerende på studieophold via udlandsstipendieordningen fordelt på
landegrupper
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2008/09
EU
Kilde: Uddannelsesministeriet
2009/10
Resten af verden
Norden
2010/11
Uddannelsesinstitutionernes svar
Uddannelsesinstitutionerne har forskellige opfattelser af, om de studerendes fokus på engelsktalende lande
har svækket samarbejdet inden for EU og Norden. Nogle oplever ikke, at det har svækket de studerendes
interesse for europæiske destinationer og betragter det som positivt, at deres studerende får bedre
mulighed for at studere i andre verdensdele og oversøiske lande såsom Australien, USA og New Zealand,
end de havde før indførelsen af udlandsstipendieordningen.
37
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0038.png
Der er dog en overvægt af universiteter, som oplever, at de studerendes interesse for at benytte sig af de
europæiske udvekslingsaftaler er faldet som konsekvens af udlandsstipendieordningen, hvilket kan betyde,
at den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som tilbydes via udvekslingsaftalerne, ikke udnyttes
optimalt. Hos nogle studerende spores en stigende interesse for studieophold i engelsktalende lande uden
for Europa, og disse studerende vælger ofte at søge en studieplads på en uddannelsesinstitution uden for
udvekslingsaftalerne. Denne udvikling medfører, at udvekslingsaftalerne i Europa ikke udnyttes optimalt,
og at der ofte er ledige pladser.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse
Studerende bliver i spørgeskemaundersøgelsen spurgt, hvorfor de benytter udlandsstipendieordningen i
stedet for udvekslingsaftalerne. Her svarer størstedelen (74 pct.), at det skyldes større valgfrihed og
indflydelse på fag og geografisk placering hos den udenlandske uddannelsesinstitution end på
studieophold via udvekslingsaftalerne, se figur 5.1.3. Der er ikke så store andele, som svarer, at det var
fordi, det var for sent at søge om at komme af sted med andre udvekslingsaftaler (16 pct.), eller fordi der
ikke var flere pladser på den udvekslingsaftale, de gerne ville ud med (17 pct.). Ud fra de studerendes svar
i spørgeskemaundersøgelsen tyder det dermed på, at udlandsstipendiet i mange tilfælde er et tilvalg ud fra
ønske om større valgfrihed på fag og geografisk placering og ikke en nødvendig udvej pga. for få pladser
på de allerede eksisterende udvekslingsaftaler.
Figur 5.1.3 Årsager til at benytte udlandsstipendieordningen til studieophold
Hvorfor tog du af sted med udlandsstipendieordningen frem for 
en udvekslingsaftale (studieophold)?
Udlandsstipendieordningen gav mig større valgfrihed og indflydelse på 
valg af uddannelsessted, fag, geografisk placering m.m. end de faste 
udvekslingsaftaler som fx Erasmus, Nordplus etc.
Der blev trukket lod om pladserne på udvekslingsaftalerne, og jeg 
ønskede ikke at være med i en lodtrækning
Fordi der var usikkerhed om, hvorvidt jeg kunne komme af sted med 
andre programmer end udlandsstipendieordningen
Fordi der ikke var flere pladser på den udvekslingsaftale, jeg gerne ville 
ud med
Fordi det var for sent for mig, at søge om at komme af sted med andre 
faste udvekslingsaftaler gennem fx Erasmus, Nordplus etc.
På grund af uddannelsesstedets geografiske placering, som jeg ikke 
umiddelbart kunne vælge via de andre udvekslingsaftaler
Uddannelsesstedet i udlandet udbød fag, jeg var meget interesseret i at 
følge, og som jeg ikke umiddelbart kunne få via de andre 
udvekslingsaftaler
0
20
40
60
80
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Procent studerende, som er enige i at de ovenstående udsagn, i nogen grad eller i høj grad, har været af betydning.
Anm.: Det har været muligt for de studerende at angive flere årsager til at tage ud.
De studerende bliver i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt, om de overvejede at tage på studieophold
med andre aftaler/ordninger end udlandsstipendieordningen. Her svarer 53 pct. ”nej”, 35 pct. ”ja” og de
resterende 12 pct. husker det ikke/ved det ikke, se figur 5.1.4. Ca. en tredjedel af de studerende overvejede
38
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0039.png
således at benytte udvekslingsaftalerne/andre ordninger frem for udlandsstipendieordningen, mens
størstedelen ikke overvejede dette
8
. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at alle de studerende, der tager
på studieophold via udlandsstipendieordningen, i ordningens fravær ville have valgt at tage ud via en
udvekslingsaftale/andre ordninger.
Figur 5.1.4 Andel af studerende på studieophold via udlandsstipendieordningen, som overvejede at
tage på studieophold med andre aftaler end udlandsstipendieordningen
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød ”Overvejede du at tage på studieophold med andre aftaler/ordninger end udlandsstipendieordningen?
De studerende har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for i fritekst at angive årsagerne til, at de
har valgt udlandsstipendieordningen. Blandt de studerendes mange besvarelser, er det især følgende
argumenter, der går igen:
Den studerende ville et helt bestemt sted hen – ikke blot til en helt bestemt uddannelsesinstitution,
men også på en bestemt fagretning ofte i et bestemt fagmiljø. Ofte drejer det sig om ønsket om at
besøge prestigefyldte amerikanske top-uddannelsesinstitutioner, som ikke har aftaler med ens
danske uddannelsesinstitution
Nemt, hurtigt og sikkert. Ingen krav om karaktergennemsnit eller sprogtests eller planlægning
meget lang tid i forvejen
Fleksibilitet i forhold til tidspunkt at tage af sted og længden på opholdet/antal ECTS – f.eks. på
sommerskole, som kun er muligt at arrangere på egen hånd og ikke varer et helt semester, eller på
andre tidspunkter, som ikke er muligt gennem uddannelsesinstitutionernes udvekslingsaftaler
Den studerende fik ikke en plads på udvekslingsaftalen
Den studerende ville på ophold uden for Europa, og de danske uddannelsesinstitutioner havde ikke
nogen udvekslingsaftaler uden for Europa, eller også havde de eksisterende aftaler ikke nok
pladser (begrænsede muligheder og pladser)
Den studerende har allerede været af sted med en udvekslingsaftale (brugt de eksisterende
muligheder) og må derfor benytte udlandsstipendieordningen, hvis de vil af sted igen.
Den studerende vil være sikker på at komme samme sted hen som en kæreste eller ven/venner.
5.2 Uddannelsesinstitutionernes erfaring med private agenter
Der eksisterer en række private aktører/agenter, der yder hjælp til studerende, når de skal arrangere et
studie- eller praktikophold eller en hel kandidatuddannelse i udlandet. Private agenter er private
8 Mange studerende har skrevet i de åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke havde mulighed for at komme til det
pågældende land og universitet eller læse det pågældende fag via andre ordninger end udlandsstipendieordningen.
39
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
virksomheder, som i samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner mod betaling assisterer og
vejleder danske studerende i processen om at få et studieophold via udlandsstipendieordningen.
De forskellige private agenter findes på alle uddannelsesniveauer, erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser, og de fungerer på forskellige måder afhængigt
af, hvilket uddannelsesområde de fokuserer på. Nogle fungerer som repræsentanter for udenlandske
uddannelsesinstitutioner og opkræver ikke gebyr fra den studerende. I stedet modtager de deres betaling
direkte fra de udenlandske institutioner, f.eks. i form af provision eller markedsføringshonorar. Andre
opkræver et administrationsgebyr eller en studieafgift fra den studerende for at assistere i
ansøgningsprocessen. Ansøgningerne kan ofte kun rettes til de studiesteder, som har samarbejdsaftale med
de pågældende private agenter.
De væsentligste private agenter er EDU-Danmark, Kilroy Education og My Education/Go Campus. De
private agenter hjælper typisk de studerende med de praktiske udfordringer i forbindelse med planlægning
og afholdelse af studieophold i udlandet. De tilbyder bl.a. personlig vejledning gennem
ansøgningsprocessen, information om finansiering via både SU og udlandsstipendium samt vejledning om
bolig, visum, forsikringer og rejse.
Dette afsnit undersøger, hvordan de studerende, som modtager udlandsstipendium til studieophold i
udlandet, samt de danske uddannelsesinstitutioner, oplever de private agenter, herunder om de private
agenter vanskeliggør uddannelsesinstitutionernes muligheder for at lave udvekslingsaftaler med
udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dertil følger en diskussion af den vejledning og service, som de
private agenter tilbyder danske studerende, som ønsker at studere i udlandet via
udlandsstipendieordningen. For at kunne sætte denne diskussion i perspektiv kan understreges, at de
danske uddannelsesinstitutioners opgave i forhold til udlandsstipendieordningen er at vejlede om
ordningen – både i forhold til studieophold og hele kandidatuddannelser (vejledningen for hele
kandidatuddannelser ligger først og fremmest på universiteterne). Dertil skal de danske universiteter
foretage en faglig kontrol af udenlandske kandidatuddannelser, de studerende ønsker at søge om
udlandsstipendium til (mere information om den faglige kontrol findes i afsnit 5.3.)
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter i forhold til de private agenter
Langt de fleste danske uddannelsesinstitutioner kender til private agenter, og flere har samarbejdet med
private agenter i forbindelse med informationsarrangementer om udlandsophold. Mange har kun positive
erfaringer med private agenter, deres vejledning og hjælp. De danske uddannelsesinstitutioner finder det
positivt, at de kan henvise til private agenter, når der ikke er tilstrækkeligt med ledige pladser på
udvekslingsaftalerne, og de bemærker, at de ikke har oplevelsen af, at studerende fravælger
uddannelsesinstitutionernes aftaler frem for et ophold arrangeret via en privat agent. Det opleves også som
positivt at kunne henvise til private agenter for mere vejledning, når der mangler ressourcer til vejledning
på de danske uddannelsesinstitutioner. Det bemærkes dog, at private agenters vejledning sjældent står
alene, og at de danske uddannelsesinstitutioner også har et vejledningsarbejde, selvom private agenter er
involveret. Nogle nævner også, at det er uhensigtsmæssigt at skulle henvise til private agenter, da den
direkte – og vigtige - relation til de udenlandske partnere herved går tabt for de danske
uddannelsesinstitutioner.
Uddannelsesinstitutionerne peger også på en række dårlige erfaringer eller ulemper vedrørende
samarbejdet med de private agenter. For det første nævnes det, at danske studerende ofte begrænses af de
forholdsvis smalle udbud, der findes hos agenterne. De private agenters ensidige fokus på de mest
populære engelsktalende lande gør, at uddannelsesinstitutionernes mangfoldighed i de enkelte lande
gennem udvekslingsaftalerne ikke udnyttes, og dermed svækkes aftalerne. For det andet nævnes det, at
fordi de private agenter har en interesse i at rekruttere så mange danske studerende som muligt, kan de
have mindre interesse i at sikre de studerende det bedste ophold set ud fra et akademisk og
40
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0041.png
karrieremæssigt perspektiv – hvilket strider mod de danske uddannelsesinstitutioners og ikke mindst de
studerendes interesse. I den forbindelse sættes der også spørgsmålstegn ved, om de studerende altid vælger
destination ud fra et fagligt perspektiv, eller om de i nogle tilfælde vælger destination ud fra, hvor de kan
få mest hjælp til ansøgnings- og planlægningsprocessen.
Der er forskellige opfattelser af kvaliteten af den vejledning og hjælp, som de private agenter yder til de
studerende. Mange har gode erfaringer, mens andre bemærker, at det for de studerende kan være svært at
skelne mellem de private agenter og de internationale kontorer på de danske uddannelsesinstitutioner,
hvilket er problematisk, ikke mindst fordi de studerende kan have svært ved at gennemskue de private
agenters økonomiske interesser. Nogle uddannelsesinstitutioner har via studerende fået det indtryk, at
studerende oplever, de er blevet misinformeret af de private agenter, hvilket har medført utilfredse
studerende. Det bemærkes også, at de private agenters markedsføringsstrategier er blevet mere aggressive
og kan medføre en uhensigtsmæssig markedsføringskonkurrence på de danske uddannelsesinstitutioner.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse
36 pct. af studerende, der har været på studieophold med udlandsstipendium, svarer, at de har fået
vejledning af private agenter, se figur 5.2.1. Dermed er private agenter det næstmest benyttede
vejledningssted. Det mest benyttede vejledningssted er uddannelsesinstitutionerne i Danmark, hvor 51 pct.
af de adspurgte studerende angiver, at de har fået vejledning.
Figur 5.2.1 Studerendes kilder til vejledning i forbindelse med studieophold
Jeg har ikke fået nogen vejledning
Andet
Familie og venner
Medstuderende
Dit udenlandske uddannelsessted
www.su.dk
Privat agent
Dansk uddannelsessted
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvem vejledte dig vedrørende dit udlandsophold?”
Blandt de studerende, som har fået vejledning fra private agenter, er der stor tilfredshed med kvaliteten af
vejledningen. 95 pct. af de adspurgte svarer således, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med
vejledningen, se figur 5.2.2. Det tilsvarende tal for de øvrige vejledningssteder (det udenlandske
uddannelsessted,
www.su.dk
eller det danske uddannelsessted) er 70-75 pct.
41
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0042.png
Figur 5.2.2 Studerendes tilfredshed med vejledningen fordelt på vejledningssted
Dit udlandske uddannelsessted
www.su.dk
Den private agent
Dit danske uddannelsessted
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor tilfreds var du med vejledningen fra…?” Procent studerende, som svarer ”i høj grad tilfreds” eller ”i nogen grad
tilfreds”.
Figur 5.2.3 viser mere specifikt på hvilke områder, den private agent har vejledt den studerende. Her ses
det, at det helt generelt er vejledning omkring selve ansøgningsprocessen til den udenlandske
uddannelsesinstitution, de private agenter har bidraget med. De tre mest udbredte områder, som de private
agenter har ydet vejledning omkring, omhandler således alle ansøgningsprocessen, nemlig ”Vejledning om
ansøgningsproces” (97 pct.), ”Behandling og afsending af ansøgning til det udenlandske uddannelsessted”
(89 pct.) og ”Kommunikation med uddannelsesstedet omkring ansøgningen” (86 pct.). Dette afspejler de
private agenters tætte samarbejde med specifikke udenlandske institutioner.
42
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0043.png
Figur 5.2.3 Temaer for private agenters vejledning
Andet
Vejledning til legatsøgning
Vejledning om kurser på det udenlandske uddannelsessted
Vejledning om visumansøgning
Vejledning om rejse og transport til udlandet
Vejledning om forsikringer
Vejledning om bolig i udlandet
Kommunikation med uddannelsesstedet omkring ansøgningen
Behandling og afsendelse af ansøgning til uddannelsesstedet
Generel vejledning omkring det at bo og studere i udlandet
Information om finansiering med SU og udlandsstipendium
Vejledning omkring studiemuligheder
Vejledning om ansøgningsproces
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvad bidrog din private agent med?” Det har været muligt for de studerende at angive flere vejledningstemaer
Det er vanskeligt at sidestille vejledningen på uddannelsesinstitutionerne med den vejledning, de private
agenter yder. De danske uddannelsesinstitutioner skal typisk vejlede mere generelt og om mange
forskellige udenlandske uddannelser i mange forskellige lande, som de ikke altid har mulighed for at have
et indgående kendskab til på forhånd. Private agenter vejleder først og fremmest om forhold omkring lige
præcis de udenlandske institutioner, de samarbejder med, og som har et kendskab til. Det er således et
langt mere begrænset område de private agenter vejleder omkring, og det er ikke sandsynligt, at de private
agenter ville kunne ikke erstatte den vejledning, som de danske uddannelsesinstitutioner yder. Til gengæld
kan de private agenter komplementere og supplere vejledningen på de danske uddannelsesinstitutioner.
43
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
5.3 Holdningen og betydningen af positivlisten og ”ville kunne have”-
samarbejdsaftalerne
I dette afsnit belyses, hvilke udenlandske kandidatuddannelser de studerende har mulighed for at få
udlandsstipendium til.
Der vil først være en introduktion til de lister, som udgør en række uddannelser og
uddannelsesinstitutioner, der kan tildeles udlandsstipendium til samt en beskrivelse af ”ville kunne have”-
samarbejdsaftalerne. Derefter vil der være en gennemgang af henholdsvis de studerendes og
uddannelsesinstitutionernes vurdering af listerne og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. Især i forhold
til ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne vil omdrejningspunktet være administrationen af disse og de
studerendes opfattelse af ansøgningsprocedurerne. Generelt er sagsbehandlingstiden nemlig længere og
administrationen tungere, når de studerende tager ud via en ”ville kunne have”- samarbejdsaftale.
Procedurer og regler i forhold til listerne
Hvis en studerende ønsker at læse en hel kandidatuddannelse ved et udenlandsk universitet, kan der søges
om udlandsstipendium til uddannelser og universiteter, der står på en af de fem lister, som tilsammen
udgør positivlisten over godkendte uddannelser: Universitetslisten, Kulturministeriets liste,
Undervisningsministeriets liste, Samarbejdsaftalelisten og ”Ville kunne have”- samarbejdsaftalelisten.
Som det fremgår af listernes betegnelser, er de blevet udarbejdet, inden der skete den seneste
ressortændring af de videregående uddannelser, som for langt størstedelen nu er forankret i
Uddannelsesministeriet.
Hvis den studerende ønsker at tage ud på en udenlandsk kandidatuddannelse, der ikke er på en af listerne,
er dette også muligt. I så fald skal et dansk universitet, professionshøjskole, ingeniørhøjskole eller
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurdere kvaliteten af den udenlandske kandidatuddannelse, og om
de i princippet
ville kunne have
en samarbejdsaftale med den pågældende kandidatuddannelse i udlandet.
Bliver den pågældende uddannelse godkendt ud fra dette kriterium, kan den studerende tildeles
udlandsstipendium til den udenlandske kandidatuddannelse, hvis den studerende i øvrigt lever op til
betingelserne for at modtage udlandsstipendium. Den godkendte uddannelse kommer derefter på ”Ville
kunne have – samarbejdsaftalelisten, som opdateres løbende.
Opgaven med at kvalitetsvurdere de udenlandske uddannelser er dermed lagt på de
uddannelsesinstitutioner, som selv udbyder kandidatuddannelser, og som dermed har kompetencen til
dette. Danske uddannelsesinstitutioner, som ikke udbyder kandidatuddannelser (en dansk
professionshøjskole, en dansk ingeniørhøjskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole), drøfter
spørgsmål om den faglige kvalitet på den udenlandske kandidatuddannelse med det eller de danske
universiteter, der samarbejdes med inden for det pågældende faglige område.
”Universitetslisten” består af de 100 internationalt mest anerkendte universiteter (QS top 100)
suppleret med det bedste universitet fra lande med højt anerkendte universiteter i øvrigt (QS top
400). Listen er baseret på QS World University Ranking, som udarbejdes årligt af Quacquarelli
Symonds.
”Kulturministeriets liste”
består af nogle nøje udvalgte udenlandske
kunstneriske/kulturelle
kandidatuddannelser,
som hvis de blev udbudt i Danmark ville høre under Kulturministeriet (inden
den seneste ressortændring, hvor nogle af uddannelserne blev flyttet til Uddannelsesministeriet).
”Undervisningsministeriets liste” er en suppleringsliste for professionsbacheloruddannelser, der
tidligere lå under Undervisningsministeriet, men som i dag hører under Uddannelsesministeriet.
Denne liste giver professionsbachelorer flere muligheder for at læse en professionsuddannelse på
kandidatniveau end de andre lister.
44
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0045.png
Samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske kandidatuddannelser, der er omfattet af en
samarbejdsaftale om udveksling indgået med et dansk universitet.
”Ville kunne have” – samarbejdsaftalelisten indeholder de udenlandske uddannelser, som er blevet
godkendt som en ”ville kunne have- samarbejdsaftale.
De tre førstnævnte lister bliver revideret ved årsskiftet, mens samarbejdsaftalelisten revideres løbende.
Med hensyn til den sidstnævnte liste ”Ville kunne have” – samarbejdsaftalelisten opdateres denne
månedligt, og aftalerne har en løbetid på to år, hvilket betyder, at en uddannelse bliver taget af listen efter
to år. Sidstnævnte er for at sikre, at en uddannelse, som blot én gang er blevet tilføjet positivlisten, ikke
kan blive stående på listen år efter år uden løbende at blive vurderet og kvalitetssikret.
For en grafisk illustration af sagsgangene i forbindelse med ansøgning om SU og udlandsstipendium til en
hel kandidatuddannelse i udlandet, henvises til bilag c2.
Det står de studerende frit for, hvilke af de fem lister de vælger at benytte. Kunstneriske/kulturelle
uddannelser kan dog ikke blive godkendt som en ”Ville kunne have –samarbejdsaftale”. Disse uddannelser
er dimensioneret i Danmark, således at der er en øvre grænse for, hvor mange der kan læse på disse
uddannelser i Danmark. Studerende, der ønsker at studere på en sådan uddannelse i udlandet, kan derfor
kun tage ud på en uddannelse, som står på ”Kulturministeriets liste”
9
.
Ca. to ud af tre studerende, som tager ud på en hel kandidatuddannelse, tager ud via en af listerne, mens en
ud af tre tager ud via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale. I forhold til kvalitetskontrollen af ”ville
kunne have”-samarbejdsaftalerne er det tidligere blevet påpeget af de danske universiteter, at
kvalitetskontrollen af denne ikke er ligeså effekti, som ved udvekslingsaftalerne. Hvis en dansk
uddannelsesinstitution har en udvekslingsaftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution, foregår der en
løbende kontrol af den udenlandske uddannelsesinstitution. Denne kommer blandt andet til udtryk ved den
tilbagemelding, der kommer fra deres studerende, som har haft ophold ved den udenlandske
uddannelsesinstitution. Opstår der utilfredshed med den udenlandske uddannelse, eller opfattes den ikke
mere som faglig relevant i forhold til den danske uddannelse, nedlægges samarbejdsaftalen. Der kan
desuden i forhold til nogle samarbejdsaftaler være et fagligt forskningssamarbejde mellem den danske
uddannelsesinstitution og den udenlandske uddannelsesinstitution, som også medvirker til at kvalitetssikre
uddannelsen.
I forhold til ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne skal de danske uddannelsesinstitutioner vurdere en
udenlandsk uddannelse, som de i udgangspunktet har et meget begrænset eller ingen kendskab til og ingen
erfaring med. Det opfattes derfor som en udfordring at kvalitetssikre udenlandske kandidatuddannelser,
der bygger på den præmis, at intet dansk universitet har en samarbejdsaftale om den givne uddannelse i
udlandet – men at en samarbejdsaftale muligvis kunne have eksisteret.
Lister og ”ville kunne have”-samarbejdsaftaler, som de studerende er taget ud med
Størstedelen af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, har
fået tildelt udlandsstipendium til en uddannelse, der findes på Universitetslisten, 35 pct. har benyttet en
”ville kunne have”-samarbejdsaftale, og 17 pct. har benyttet samarbejdsaftalelisten, se figur 5.3.1.
9 For at sikre, at der ikke bliver godkendt kunstneriske/kulturelle uddannelser som en ”Ville kunne have”- samarbejdsaftale, bliver alle
uddannelser, som søges om godkendelse til udlandsstipendium, kvalitetssikret i Uddannelsesministeriet med evt. inddragelse af Kulturministeriet.
45
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0046.png
Figur 5.3.1 Antal studerende, der har fået udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse fordelt på
de fem lister og ”ville kunne have”-samarbejdsaftale
Undervisningsministeriets liste
Kulturministeriets liste
Samarbejdsaftale
"Ville‐kunne‐have"‐samarbejdsaftale
Universitetslisten
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Kilde: UBST beregninger på baggrund af data fra Uddannelsesstyrelsen
Som vist i kapitel tre, findes 12 ud af de 15 mest populære uddannelsesinstitutioner til hel
kandidatuddannelse med udlandsstipendium på listerne over godkendte uddannelser
til uddannelsesstipendium (positivlisten), se tabel 5.3.1.
Tabel 5.3.1 Antal studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse fordelt
på udenlandsk uddannelsesinstitution
Hele uddannelser
London School of Economics
King's College London, University of London
University College London, University of
London
University of Cambridge
Griffith University
Anglia Ruskin University
Royal College of Art
University of Edinburgh
University of Manchester
University of Westminster
Goldsmiths, University of London
London Metropolitan University
Universiteit van Amsterdam
University of New South Wales
SOAS - School of Oriental and African
Studies, London
Øvrig
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet
Land
2008/09 2009/10 2010/11 Total Positivliste
Storbritannien
14
11
12
37
Ja
Storbritannien
7
10
16
33
Ja
Storbritannien
Storbritannien
Australien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Storbritannien
Holland
Australien
Storbritannien
5
7
4
4
8
6
4
5
1
4
5
2
7
157
240
7
7
7
10
7
5
7
5
5
5
3
6
4
183
282
19
8
10
5
4
8
8
8
9
6
6
4
1
240
364
31
22
21
19
19
19
19
18
15
15
14
12
12
580
886
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
-
-
46
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0047.png
Lande, de studerende tager til via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne og positivlisten
En af de faktorer, der er blevet undersøgt ved ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne, er, om der er
forskel på, hvilke lande de studerende tager til, når de tager ud via henholdsvis en ”ville kunne have”-
samarbejdsaftale og via en af de andre fem lister (positivlisten). I tabel 5.3.2 kan man se, at der ikke er
nogen væsentlig forskel på, hvilke lande de studerende tager til afhængig af, om de tager ud via ”ville
kunne have”- samarbejdsaftalerne eller via positivlisten. ”Kunne ville have”-samarbejdsaftalerne har
således ikke nogen særskilt betydning for, hvilke lande flest studerende tager til.
I forhold til den geografiske spredning af lande er der heller ikke nogen stor forskel på de studerende, der
tager ud via positivlisten og ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. De studerende, der har været ude via
positivlisten, har studeret i 24 forskellige lande, mens de studerende på en ”ville kunne have”-
samarbejdsaftale har studeret i 27 forskellige lande. Samtidig er det via begge ordninger Storbritannien,
som over halvdelen af de studerende er taget til.
Tabel 5.3.2 Lande, som de studerende tager til via henholdsvis positivlisten og ”ville kunne have”-
samarbejdsaftalerne 2008/09 til 2010/11
Positivlisten
Antal
Andel (pct.)
313
54
76
13
91
16
27
5
8
1
13
2
5
1
1
0
6
1
5
1
35
6
580
100
” Ville kunne have-
samarbejdsaftale”
Antal
Andel (pct.)
183
60
34
11
20
7
7
2
7
2
2
1
10
3
10
3
4
1
4
1
25
9
306
100
Total
Antal
Andel (pct.)
496
56
110
12
111
13
34
4
15
2
15
2
15
2
11
1
10
1
9
1
60
6
886
100
Storbritannien
USA
Australien
Holland
Spanien
Frankrig
Italien
Belgien
Tyskland
Irland
Andre lande
Total
Kilde: Uddannelsesministeriet.
Studerendes svar fra spørgeskemaundersøgelse
De studerendes holdning til positivlisten
I spørgeskemaundersøgelsen er de studerende blevet spurgt til deres kendskab til de fem lister, som udgør
positivlisten. Dette ud fra en formodning om, at det kan være lidt besværligt at skulle orientere sig i
forhold til flere forskellige lister frem for f.eks. blot én liste over godkendte uddannelser. Umiddelbart ser
det imidlertid ud til, at de studerende allerede på et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen kender de
forskellige lister over godkendte uddannelser, der kan søges om udlandsstipendium til. Således svarede 83
pct. af de studerende, som har fået tildelt udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse, at de havde
kendskab til listerne allerede tidligt i ansøgningsprocessen, se figur 5.3.2.
47
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0048.png
Figur 5.3.2 Andelen af studerede, der på et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen vidste, at der
eksisterer positivlister med godkendte uddannelser
5%
12%
Ja
Nej
Ved ikke
83%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Vidste du fra et tidligt tidspunkt i ansøgningsprocessen, at der er lister over godkendte uddannelser, som du kan søge om
udlandsstipendium til?”.
De studerendes synspunkt vedr. ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne og administrationen af
denne
Umiddelbart mener knap 7 ud af 10 studerende, at det ingen betydning havde for valg af uddannelse, om
deres uddannelsen var på positivlisten, eller om de skulle søge via en ”ville kunne have” –
samarbejdsaftale for at få uddannelsen godkendt til udlandsstipendium, se figur 5.3.3. Majoriteten af
studerende lader sig således ikke afskrække af, at deres universitet eller uddannelse ikke er på
positivlisten, og at de skal i gang med en særskilt ansøgningsprocedure.
Omvendt er det godt hver fjerde studerende, som svarer bekræftende på, at det har haft en betydning. Dette
kan skyldes, at det opfattes som hurtigere og lettere at ansøge om udlandsstipendium til en uddannelse på
positivlisten, eller at denne gruppe studerende har mere tillid til de uddannelser, som står på positivlisten.
48
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0049.png
Figur 5.3.3 Andel studerende, for hvem det havde betydning, at uddannelsen i udlandet var på
positivlisten
6%
26%
Ja
Nej
Ved ikke
68%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Havde det betydning for dit valg af uddannelse/uddannelsessted, om din uddannelse var på en liste over godkendte
uddannelser til udlandsstipendium, så du ikke selv skulle søge om at få uddannelsen godkendt?”.
Ser man på, hvordan de studerende har opfattet selve ansøgningsprocessen, fremgår det, at studerende der
har været ude via ”ville kunne have”- samarbejdsaftaler i højere grad har fundet det svært at ansøge om
udlandsstipendium end studerende, der har været ude via positivlisten. Knap halvdelen af de studerende,
som har været ude via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale, var ”slet ikke” eller ”i mindre grad” enige
i, at det samlet set var let at ansøge om udlandsstipendium, se figur 5.3.4. Det samme gælder for en ud af
fire, som har været ude via positivlisten.
Figur 5.3.4 De studerendes opfattelse af, hvor let det samlet set har været at søge om
udlandsstipendium
Studerende, som har været afsted via en på fohånd godkendt uddannelse (Positivlisten)
Studerende, som har været afsted via en "ville kunne have"‐samarbejdsaftale 
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I høj eller nogen grad
I mindre grad
Slet ikke 
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Var det samlet set let at ansøge om udlandsstipendium?”.
49
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0050.png
Både studerende, som har været ude via ”ville kunne have”- samarbejdsaftaler og via positivlisten, svarer,
at det, som især har vanskeliggjort ansøgningen, er sagsbehandlingstiden (60 pct. af de adspurgte),
korrespondancen med Udlandsenheden (55 pct.), problemer med at få fat i de korrekte dokumenter (54
pct.), og det at man ikke kan sende dokumenter elektronisk (45 pct.)
10
. Derimod er der kun få af de
studerende, der har fundet det svært at få kontakt til det udenlandske uddannelsessted (11 pct.), mens ca.
25 pct. har fundet det svært at få det udenlandske uddannelsessted til at fremsende korrekte dokumenter.
Det fremgår også, hvilke procedurer de studerende har opfattet som besværlige, da de skulle have en
uddannelse godkendt til udlandsstipendium via en ”ville kunne have” -samarbejdsaftale. Over halvdelen af
de studerende opfatter således godkendelsen af uddannelsen til SU såvel som den faglige godkendelse af
uddannelsen til udlandsstipendium på uddannelsesinstitutionerne som besværlig, se tabel 5.3.3. Desuden
fremgår det også af dette spørgsmål, at størstedelen af de studerende er kritiske i forhold til
sagsbehandlingstiden.
Tabel 5.3.3 Forhold, som besværliggjorde de studerendes forløb med at få en uddannelse godkendt
til udlandsstipendium via en ”ville kunne have”–samarbejdsaftale
I høj eller
Antal og pct. nogen grad
At uddannelsen skal godkendes til SU
af Udlandsenheden
At uddannelsen skal godkendes af det
Danske universitet
Kontakten til det udenlandske
uddannelsessted
Sagsbehandlingstiden
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
222
65
164
48
61
18
238
70
I mindre
grad
59
17
63
18
94
28
59
17
Slet ikke
44
13
87
25
178
52
28
8
Ved ikke
17
5
28
8
9
3
17
5
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Var der noget af nedenstående, som besværliggjorde forløbet med at få din ”ville kunne have”-uddannelse godkendt til
udlandsstipendium?”.
De studerendes vurdering af kvaliteten af ”ville kunne have” - samarbejdsaftalerne
I spørgeskemaundersøgelsen er de studerende blevet spurgt til, hvilke forventninger og udfordringer de
oplevede i forbindelse med deres udenlandske uddannelse. Sammenligner man igen svarene fra
studerende, der er taget ud via henholdsvis positivlisten og en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale, er der
ikke nogen forskel på svarene. Således har de vurderet den udenlandske uddannelse nogenlunde ens i
forhold til eksempelvis uddannelsens faglige niveau, arbejdsbyrden på studiet og undervisernes sproglige
færdigheder. Også de praktiske udfordringer ved at tage ud i forhold til at finde bolig og adgangsregler på
studiet har de studerende vurderet ens, uanset om de har været ude via positivlisten eller en ”ville kunne
have”- samarbejdsaftale.
Nedenfor er som eksempel vist en tabel, der viser de studerendes vurdering af fagligheden på den
udenlandske uddannelse efter endt ophold. 34 pct. af dem, som har været ude på en ”ville kunne have”-
samarbejdsaftale, mener, at fagligheden ved uddannelsen ”i nogen grad” eller ”i høj grad” var en
udfordring, mens det gælder for 31 pct. af dem, som har været ude via positivlisten, se figur 5.3.5.
10 Det har været muligt for de studerende at sætte kryds ved flere forskellige kategorier. Derfor vil summen ikke runde op til 100 pct.
50
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0051.png
Figur 5.3.5 De studerendes opfattelse af den udenlandske uddannelses faglige niveau
Studerende, som har været afsted via en på fohånd godkendt uddannelse (Positivlisten)
Studerende, som har været afsted via en "ville kunne have"‐samarbejdsaftale 
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
I høj eller nogen grad
I mindre grad
Slet ikke 
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”I hvilken grad var den udenlandske uddannelses faglige niveau en udfordring?”.
Uddannelsesinstitutionernes svar
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter vedr. listerne og de kunstneriske/kulturelle uddannelser
Studerende på de kunstneriske/kulturelle uddannelser kan som tidligere nævnt ikke komme ud via
udlandsstipendieordningen på et studieophold, men kun på en hel kandidatuddannelse på en uddannelse,
som findes på ”Kulturministeriets liste”. Enkelte af de kunstneriske/kulturelle uddannelsesinstitutioner
udtrykker ønske om, at det også bliver muligt at komme på korte studieophold via
udlandsstipendieordningen. Dette kunne bevirke en øget internationalisering på disse uddannelser.
Nogle kunstneriske/kulturelle uddannelsesinstitutioner giver også udtryk for, at ordningen er for restriktiv
for deres studerende, da det er meget begrænset med uddannelser, der er på Kulturministeriets liste. Det
kan være svært for de studerende at forstå, at ordningen fungerer anderledes for deres uddannelser end for
resten af de videregående uddannelser, hvor man kan komme ud på en ”ville kunne have”-
samarbejdsaftale. Det foreslås derfor af enkelte uddannelsesinstitutioner, at Kulturministeriets liste
udvides med flere uddannelser.
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter vedr. ”ville kunne have – samarbejdsaftalerne”
De adspurgte medarbejdere på universiteterne ønsker, at ansøgningsprocessen i forhold til at søge
udlandsstipendium via en ”ville kunne have”-samarbejdsaftale skal gøres mere enkel og gennemsigtig.
Processen opfattes som besværlig og tidskrævende for både de studerende og uddannelsesinstitutionerne.
Samtidig nævnes det, at det ikke fremgår tydeligt af SU-hjemmesiden,
www.su.dk/
udland
, hvordan
processen er i forhold til de forskellige trin, f.eks. at uddannelsen først skal SU-godkendes, dernæst pågår
der en faglig vurdering af uddannelsen til udlandsstipendium og sidst en fornyet henvendelse til Styrelsen
for Uddannelsesstøtte. Det er desuden vigtigt, at reglen om, at den udenlandske uddannelse skal være
51
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
godkendt til SU, før den studerende kan søge om at få uddannelsen optaget på listen over godkendte
uddannelser på ”ville kunne have”-samarbejdsaftalelisten, efterleves.
I nogle af universiteternes besvarelser peges der på et sæt standardiseret kriterier for, hvad den
udenlandske uddannelse skal bedømmes på som en mulighed fremadrettet. I forlængelse af dette opfattes
det også som uklart, efter hvilke kriterier Styrelsen for Videregående uddannelse og Uddannelsesstøtte
godkender uddannelserne, i forhold til om de er SU-berettigede, og i hvilken grad en vurdering af det
faglige indhold spiller ind.
Omfanget af ”ville kunne have”-ansøgninger, som ikke kan godkendes
I en vurdering af den kvalitetskontrol, universiteterne udfører, kan det være relevant at se på, hvor mange
ansøgninger om at få en uddannelse godkendt til udlandsstipendium, som universiteterne ikke kan
godkende. Dette kan give en indikation af, hvor svært det er at få en uddannelse godkendt.
Siden udlandsstipendieordningens indførelse i 2008 har universiteterne ikke kunnet godkende 72
ansøgninger til ”ville kunne have”-samarbejdsaftaler. Dette skal ses i forhold til, at der i perioden 2008/09
til 2010/11 har været ca. 300 studerende ude via ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne. Universiteterne
afviser primært ansøgningerne på grund af manglende akkreditering, for lavt fagligt niveau, manglende
forskningsbaseret undervisning og på grund af manglende ækvivalens med den pågældende, danske
uddannelse. Enkelte universiteter har slet ikke afvist nogen ansøgninger siden sommeren 2010.
Erhvervsakademierne påpeger, at deres dimittender, som har en professionsorienteret bacheloruddannelse,
ofte vil søge videre i samme spor, når de undersøger muligheden for at tage en kandidatuddannelse i
udlandet. Der udbydes således en række kandidatuddannelser i udlandet, som er mere professionsrettede,
og erhvervsakademierne er bekymret over, hvorvidt universiteterne har dette for øje, når de skal godkende
”kunne ville have”-samarbejdsaftalerne. Især udtrykker de bekymring for, i hvilke grad universiteterne har
øje for deres dimittenders perspektiv, når de godkender uddannelserne, da de oplever, at deres studerende
ofte får afslag på deres ansøgning om en ”kunne ville have”-aftale.
I forlængelse af ovenstående vurderer erhvervsakademierne, at de påtager sig en omfattende
vejledningsbyrde i forbindelse med deres egne bachelordimittender, der ønsker at søge en
kandidatuddannelse i udlandet via udlandsstipendieordningen. Dette da de studerende typisk opsøger
vejledning, mens de er indskrevet på erhvervsakademiuddannelsen, og det derfor ofte er nærliggende for
de studerende at søge vejledning lokalt frem for at henvende sig til et universitet.
På Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner (nogle er nu overgået til Uddannelsesministeriet) kontaktes
man af og til af studerende, der ønsker at få optaget nye uddannelser på den såkaldte kulturministerielle
liste, selv om det ikke er muligt at tilføje flere uddannelser til denne liste. Enkelte af de
kunstneriske/kulturelle institutioner stiller forslag om, at listen udvides.
Det er vigtigt at påpege, at det ikke kun er universiteterne, der kan afvise en ansøgning om tilføjelse af en
uddannelse til positivlisten via ”ville kunne have”-ordningen. Eksempelvis skal Styrelsen for
Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte også kunne godkende uddannelsen til SU, før der kan
tildeles udlandsstipendium. Der foregår således i dag en ”dobbeltgodkendelse” af de udenlandske
uddannelser, der søges udlandsstipendium til via ”kunne ville have”- samarbejdsaftalerne – da
uddannelsen både skal kunne godkendes til SU af Styrelsen for Videregående Uddannelse og
Uddannelsesstøtte, men også skal godkendes til udlandsstipendium af de danske uddannelsesinstitutioner.
I princippet kan der derfor være uddannelser, som står på positivlisten og dermed er godkendt til
udlandsstipendium, som ikke kan godkendes til SU – og dermed kan den studerende heller ikke få
udlandsstipendium til uddannelsen, da kravet til at modtage udlandsstipendium er, at man kan få SU.
52
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0053.png
5.4 Udlandsstipendieordningens takststruktur
I dette afsnit vil takststrukturen, som benyttes til at beregne udlandsstipendiet størrelse, blive belyst.
Denne problemstilling var også med i 15-måneders statusopgørelsen fra oktober 2009 over
udlandsstipendieordningen, da uddannelsesinstitutionerne dengang tilkendegav, at de oplevede
vanskeligheder med at takstindplacere udenlandsstipendier i forhold til de udenlandske uddannelser. Først
vil procedurerne omkring takstindplaceringen af de udenlandske uddannelser blive belyst, og derefter
følger en gennemgang af uddannelsesinstitutionerne synspunkter på takstindplaceringen. Sidst vil
resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i forhold til de studerendes synspunkt på takstfastsættelsen samt
udlandsstipendiets størrelse, og i hvor høj grad, det dækker undervisningsafgiften, blive belyst.
Procedurerne for takstindplaceringen af de udenlandske uddannelser
De studerende kan både i forhold til studieophold og hele uddannelser maksimalt få det beløb i
udlandsstipendium, som en dansk uddannelsesinstitution ville have modtaget for en lignende uddannelse i
Danmark. Det er altså en ”tænkt” takstindplacering af den udenlandske uddannelse i den danske
takststruktur, der afgør det maksimale udlandsstipendium. Hensigten med dette er at sikre, at ordningen er
udgiftsneutral set i et samfundsmæssigt perspektiv, og at danske studerende, som læser på den samme
udenlandske uddannelse, modtager det samme beløb. For at lette denne proces er der udarbejdet en
vejledning vedr. takstindplacering. Som en del af denne vejledning er de relevante takster indført i den
internationale uddannelsesgruppering (ISCED), som bruges til international uddannelsesstatistik af FN,
OECD og EU. I forhold til hele kandidatuddannelser er de relevante takster i øvrigt anført på de tre lister,
som på baggrund af uddannelsernes tidligere ressortmæssige forhold bliver benævnt som
Samarbejdsaftalelisten, Undervisningsministeriets liste og Kulturministeriets liste
11
.
Uddannelsesinstitutionernes svar
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter berører tre problemstillinger: 1) Den administrative del af
takstindplaceringen, 2) Det retfærdige i selve takstindplaceringen for de studerende og 3)
Udlandsstipendiets beløbsstørrelse.
I forhold til takstindplaceringen oplever uddannelsesinstitutionerne, at det kan være svært at
takstindplacere de udenlandske uddannelser. Dette gælder især for kurser, som ligger i gråzonen mellem
flere danske uddannelser med forskellige takster. De udenlandske uddannelser ligner nemlig ikke altid de
danske, og det er derfor ofte op til den enkelte medarbejders skøn, hvordan uddannelsen takstindplaceres.
Derfor opleves takstindplaceringen af de udenlandske uddannelser også som en meget tidskrævende
proces af flere af de danske uddannelsesinstitutioner.
Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne ikke altid fra starten af planlægningsfasen kan vejlede de
studerende i, hvilke beløb de kan modtage i udlandsstipendium. Det kan derfor være svært for de
studerende at regne sig frem til, hvor mange penge de kan få i udlandsstipendium, hvilket skaber utryghed
i planlægningsfasen. Et universitet oplyser imidlertid at have udviklet en vejledning til de studerende over,
hvordan de overordnede uddannelser indplaceres. Dette har bevirket, at vejledningen får færre
henvendelser fra de studerende omkring takstindplaceringen.
Ifølge uddannelsesinstitutionerne finder de studerende det uretfærdigt, at der tildeles forskellige
beløbsstørrelser afhængig af, hvilke kurser der vælges. Undervisningsafgiften er ofte den samme for de
danske studerende på de udenlandske uddannelser - uanset om de tager f.eks. naturvidenskabelige eller
De tre satser på universiteterne, som udgør taksterne i 2011 er kr. 98.100 (naturvidenskabelige, teknisk
videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser), kr. 67.100 (kombinationsuddannelser) og kr. 46.200
(humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser). Der er andre takster for erhvervsakademiuddannelserne,
professionsbacheloruddannelserne og de kunstneriske uddannelser.
11
53
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0054.png
humanistiske kurser - men de studerende får tildelt forskellige beløb i udlandsstipendium, fordi den danske
stats betaling for disse uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner er forskellig.
I forhold til udlandsstipendiets størrelse vurderes nogle af taksterne at være for lave i forhold til at dække
uddannelser i de attraktive engelsksprogede lande. Der er derfor - trods muligheden for udlandsstipendium
- en betydelig udgift forbundet med sådanne uddannelsesophold.
Opgørelser over udlandsstipendiets dækningsgrad og de studerendes svar fra
spørgeskemaundersøgelse
Ca. 35 pct. af de studerende mener, at det ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er let at forstå, hvordan
udlandsstipendiet bliver beregnet, mens over halvdelen ”i nogen grad” eller ”i høj grad” finder det let. Der
er således en majoritet, der ikke synes, det er svært at forstå, hvordan udlandsstipendiet beregnes, se figur
5.4.1. At der er en rimelig stor spredning i forhold til, hvorledes de studerende mener, de kan gennemskue
beregningen af deres udlandsstipendium, kan hænge sammen med, at det er forskellige uddannelser, de
studerer i udlandet. Eksempelvis er det ikke så kompliceret for Copenhagen Business School at vejlede de
studerende, som ønsker at tage business kurser i udlandet, da denne type kurser altid udløser den laveste
taxametertakst for uddannelser under Uddannelsesministeriet, som i 2011 var på 46.200 kr. om året. Til
gengæld kan det f.eks. være sværere for en ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet, som
ønsker at tage både ingeniørkurser og f.eks. sprog-, eller managementkurser, at forstå, at kurserne bliver
takstindplaceret forskelligt.
Figur 5.4.1 De studerendes opfattelse af, hvorvidt det er let at forstå beregningen af
udlandsstipendiets størrelse
Studieophold
Hel kandidatuddannelse
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Er/var det let at forstå, hvordan udlandsstipendiet bliver beregnet, og dermed hvor meget du kan/kunne få i
udlandsstipendium?
Især studerende, der har læst på en hel kandidatuddannelse i udlandet, har oplevet forløbet med at få
udbetalt udlandsstipendiet som besværligt. Således oplevede næsten 70 pct. af de studerende ved en hel
kandidatuddannelse forløbet med at få udbetalt udlandsstipendium som vanskeligt. Det samme gælder for
ca. 40 pct. af de studerende på et studieophold. Den store forskel i, hvor besværligt de studerende har
oplevet denne proces, skyldes, at de administrative procedurer er forskellige alt afhængigt af, om den
studerende skal på et studieophold eller en hel kandidatuddannelse. Skal en studerende ud på et
studieophold, skal der f.eks. ikke selvstændigt søges om SU til uddannelsen også, hvis den kan
forhåndsgodkendes af den danske uddannelsesinstitution og indgå som en del af den danske uddannelse.
Samtidig foregår det meste af administrationen ude på den danske uddannelsesinstitution. Tager den
54
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0055.png
studerende derimod ud på en hel kandidatuddannelse, er det i højere grad Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte, som administrerer ordningen, og den studerende skal ikke bare have
uddannelsen godkendt til udlandsstipendium, men også først have den godkendt til SU, se figur 5.4.2.
Figur 5.4.2 De studerendes oplevelse af forløbet med at få udbetalt udlandsstipendium
Studieophold
Hel kandidatuddannelse
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Meget nemt
Nemt
Lidt besværligt
Meget 
besværligt
Kan ikke huske
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvordan oplevede du forløbet med at få udbetalt udlandsstipendiet?
Figur 5.4.3. og 5.4.4. viser, hvor stor en andel af studieafgiften på den udenlandske uddannelsesinstitution,
som blev dækket af udlandsstipendiet, i forhold til hvor stor en del den studerende havde forventet, at
udlandsstipendiet ville dække. Figurerne viser, at der både for studieophold og hele kandidatuddannelser
var en forventning om at få dækket en større andel af studieafgiften med udlandsstipendiet, end de
studerende faktisk fik dækket. Henholdsvis 38 pct. (for studieophold) og 43 pct. (for hel
kandidatuddannelse) fik dækket størstedelen af studieudgiften (i denne sammenhæng svarende til 76-100
pct.), mens flere, nemlig 54 pct. og 53 pct., havde en forventning om at få dækket 76-100 pct. af
studieafgiften. Dette kan bl.a. skyldes, at nogle af de studerende har svært ved at gennemskue, hvordan
taksten for udlandsstipendiet bliver beregnet. Figurerne viser, at der ikke er afgørende forskel på hverken
faktisk eller forventet dækningsgrad for studieophold eller hel kandidatuddannelse.
Figur 5.4.3 Udlandsstipendiet faktiske og forventede dækningsgrad af studie-/undervisningsafgiften –
for studieophold
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0‐25%
26‐50%
Faktisk dækket andel
51‐75%
76‐100%
Ved ikke
Forventet dækket andel
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
55
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0056.png
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften blev dækket af udlandsstipendiet?” ”Hvor mange procent af studie-
/undervisningsafgiften havde du forventet at udlandsstipendiet ville dække?”
Figur 5.4.4 Udlandsstipendiet faktiske og forventede dækningsgrad af studie-/undervisningsafgiften –
for hel kandidatuddannelse
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften blev dækket af udlandsstipendiet?”
”Hvor mange procent af studie-/undervisningsafgiften havde du forventet, at udlandsstipendiet ville dække?”
Som nævnt er der pga. takststrukturen forskelle i størrelsen af udlandsstipendiet afhængigt af hvilken
uddannelse, der tages i udlandet. Dette afspejler sig i de studerendes svar i spørgeskemaundersøgelsen
vedrørende, hvor stor en andel af studieafgiften, der blev dækket af udlandsstipendiet.
For studerende på studieophold er der en langt større andel, som fik dækket størstedelen (76-100 pct.) af
studieafgiften på fagområderne teknisk videnskab og naturvidenskab end gennemsnittet af studerende, se
figur 5.4.5. Hele 75 pct. på teknisk videnskab og 70 pct. på naturvidenskab fik således dækket 76-100 pct.
af deres studieafgift via udlandsstipendiet, mens de øvrige fagområder fik dækket ca. 40 pct. Eneste
undtagelse er samfundsvidenskab, hvor 25 pct. af de studerende fik dækket 76-100 pct. af studieafgiften
via udlandsstipendiet. Det er således uddannelser inden for fagområderne samfundsvidenskab og
humaniora, der får den mindste del af deres studieafgift dækket, mens det også er disse fagområder, som
udgør langt den største andel af de uddannelser, der udbetales udlandsstipendium til studieophold til. 45
pct. af stipendierne udbetales således til uddannelser inden for samfundsvidenskab, mens 16 pct. findes
inden for humaniora. 8 pct. findes inden for henholdsvis teknisk videnskab og naturvidenskab.
56
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0057.png
Figur 5.4.5 Andel studerende, som fik dækket 76-100 pct. af studie-/undervisningsafgiften af
udlandsstipendiet, fordelt på fagområde – for studieophold
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
TEK
NAT
SUND
Andet
HUM
SAM
Gennemsnit
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
For udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse ser dækningsgraden fordelt på fagområder lidt
anderledes ud. Her er det uddannelser inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab, hvor flest
studerende får dækket størstedelen af studieafgiften (76-100 pct.), se figur 5.4.6. I modsætning til
studieophold ligger uddannelser inden for teknisk videnskab under den gennemsnitlige andel, der får
dækket 76-100 pct., mens uddannelser inden for samfundsvidenskab - ligesom tilfældet også var for
studieophold - har den laveste andel, der får dækket 76-100 pct., nemlig 32 pct. Uddannelser inden for
samfundsvidenskab udgør hele 51 pct. af det samlede antal uddannelser, hvor der er blevet tildelt
udlandsstipendium til hel kandidatuddannelse.
Figur 5.4.6 Andel studerende, som fik dækket 76-100 pct. af studie-/undervisningsafgiften af
udlandsstipendiet, fordelt på fagområde – for hel kandidatuddannelse
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
TEK
NAT
SUND
Andet
HUM
SAM
Gennemsnit
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
De studerendes finansiering af ”restbeløbet” og udlæg
Størstedelen af opholdet på både studieophold og en hel kandidatuddannelse i udlandet med
udlandsstipendium er udover selve udlandsstipendiet blevet finansieret af SU’en, se figur 5.4.7. og 5.4.8.
De studerendes selvfinansiering dækker både den del af undervisningsafgiften, som udlandsstipendiet
eventuelt ikke har dækket, og andre ekstra udgifter, de studerende kan have i forbindelse med et
udlandsophold (bolig, rejse, forsikring mv.)
57
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0058.png
Udover SU finansieres udgifterne via egen opsparing og legater. Der er dog også over 40 pct., som har fået
bidrag fra familie/forældre, og ca. 30 pct. som har måttet optage et lån i Danmark.
Figur 5.4.7 Finansieringen af den del af opholdet på et studieophold, som udlandsstipendiet ikke
dækker
Gennem legater
Gennem EU‐stipendier
Gennem lån optaget i Danmark
Stipendier/lån fra værtslad
Ved at arbejde under mine studier i udlandet
Egen opsparing
Bidrag fra familie/forældre
SU
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvordan finansierede du de resterende udgifter i forbindelse med dit studieophold?”
Anm.: De studerende har kunnet angive flere finansieringskilder, og summen af svarende giver derfor ikke 100 pct.
Figur 5.4.8 Finansieringen af den del af opholdet på en hel , som udlandsstipendiet ikke dækker
Gennem legater
Gennem EU‐stipendier
Gennem lån optaget i Danmark
Stipendier/lån fra værtslad
Ved at arbejde under mine studier i udlandet
Egen opsparing
Bidrag fra familie/forældre
SU
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvordan finansierede du de resterende udgifter i forbindelse med din hele kandidatuddannelse?”
Anm.: De studerende har kunnet angive flere finansieringskilder, og summen af svarende giver derfor ikke 100 pct.
58
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0059.png
Figur 5.4.9 Antal måneder, de studerende selv har måttet lægge ud for udlandsstipendiet, inden det
blev udbetalt
Studerende som har været af sted på studieophold
Studerende som har været af sted på en hel kandidatuddannelse
25
20
15
10
5
0
Ved 
Under en  En måned
To 
Tre 
Fire 
Mere end 
måned
måneder måneder måneder
fire 
ikke/kan 
måneder ikke huske
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet.
Note: Spørgsmålet lød: ”Hvor lang tid gik der, fra du selv lagde ud, til du fik udbetalt udlandsstipendiet?”
5.5 Indmeriteringen efter endt studieophold og antal af ECTS-point der kan tildeles
udlandsstipendium til
Der er i SU-loven intet krav til de studerende om, at de
skal
indmeritere deres optjente ECTS-point fra den
udenlandske uddannelse, når de kommer tilbage til Danmark. Det eneste krav er, at den danske
uddannelsesinstitution ved studieophold skal forhåndsgodkende den udenlandske uddannelse, før der kan
tildeles udlandsstipendium. Det kan nævnes, at det samme gør sig gældende, hvis en studerende tager på
studieophold via en udvekslingsaftale eller f.eks. vælger at tage et studieophold på en anden dansk
uddannelsesinstitution. I så fald kan der heller ikke stilles krav til den studerende om indmeritering af de
optjente ECTS-points.
Universiteterne har tidligere henvendt sig til Uddannelsesministeriet med et ønske om at kunne kræve af
de studerende, at de
skal
indmeritere studieophold ved en udenlandsk uddannelse umiddelbart efter
hjemkomsten. Universiteterne er bekymrede over, at mange studerende først indmeriterer deres optjente
ECTS-points ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, lige inden de skal bruge deres uddannelsesbevis.
Dette giver universiteterne en uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, og de ønsker derfor at have større
indflydelse på, hvornår de studerende får indmeriteret deres optjente ECTS-points.
Uddannelsesinstitutionernes synspunkter på administrationen i forbindelse med
forhåndsgodkendelse og indmeritering af ECTS-points
Der er forskellige procedurer på universiteterne og de øvrige uddannelsesinstitutioner for, hvordan
forhåndsgodkendelsen og indmeriteringen af optjente ECTS-points for udenlandske uddannelser via
udlandsstipendieordningen foregår. På enkelte universiteter har de f.eks. gode erfaringer med at
administrere via en database, hvor alle forhåndsgodkendte fag hos udenlandske partneruniversiteter
registreres. Hvis den studerende vælger en uddannelse fra databasen, kan han/hun generere en
forhåndsgodkendelse uden yderligere sagsbehandling. Ligeså arbejdes der på, at forhåndsgodkendelsen
automatisk skal konverteres til endelig merit, når studienævnet modtager dokumentation for, at de aftalte
fag er bestået.
59
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0060.png
En del universiteter har haft en øget fokus på indmeriteringen af de optjente ECTS-points og retter
henvendelse til studerende, der har været på studieophold, hvor de opfordrer dem til at få indmeriteret
deres ECTS-points. Flere universiteter giver udtryk for, at stort set alle de optjente ECTS-points
indmeriteres, mens andre vurderer, at det ca. er tre ud af fire studerende, der indmeriterer de optjente
ECTS-points.
I forhold til professionshøjskolerne er opfattelsen generelt, at de studerende får indmeriteret deres optjente
ECTS-points. Uddannelsesinstitutionerne har også her forskellige procedurer for indmeriteringen af
optjente ECTS-points. De fleste vejleder de studerende i at få indmeriteret deres forhåndsgodkendte
ECTS-points, og beder om dokumentation for, at de forhåndsgodkendte fag er bestået. Nogle
professionshøjskoler beder efter endt studieophold den studerende om at evaluere opholdet og kræver, at
de studerende skal have endeligt godkendt deres udvekslingsophold, inden de kan gå til den mundtlige
bacheloreksamen.
Faktisk godkendt merit efter endt ophold med udlandsstipendium
I spørgeskemaundersøgelsen svarer 71 pct. af de studerende, at de har fået godkendt alle de ECTS-point,
der var forhåndsgodkendt (her defineret som fuld merit), se figur 5.5.1. Tallet er givetvis højere, da 18 pct.
af de studerende endnu ikke har fået færdigbehandlet deres meritansøgninger. Det er således langt
størstedelen af de studerende, som får fuld eller delvis merit. Kun ganske få har svaret, at de ikke fik merit
for opholdet.
Figur 5.5.1 Andel studerende på studieophold, der har fået merit for deres ophold
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Jeg fik fuld merit  Jeg fik delvis merit  Jeg fik ikke merit  Jeg har endnu ikke 
for mit ophold
for mit ophold
for mit ophold fået merit for mit 
ophold
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Har du fået merit for dit studieophold?”
Ser man på de få studerende, som ikke har fået noget merit overhovedet, svarer en stor andel (ca. 40 pct.),
at de ikke har fået fuld merit, fordi de ikke har søgt om det. Ca. 18 pct. svarer, at det er, fordi de fravalgte
at få meritten overført, mens ca. 40 pct. angiver, at der er en anden årsag (se figur 5.5.2).
60
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0061.png
Figur 5.5.2 De studerendes forklaring på ikke at have fået merit
Fordi jeg ikke fulgte kurser med det samlede antal 
ETCS, der var aftalt i forhåndsgodkendelsen
Fordi de kurser, jeg havde fået forhåndsgodkendt, 
ikke blev udbudt alligevel
Fordi jeg fravalgte at følge de kurser, der var 
forhåndsgodkendt
Fordi jeg ikke bestod de kurser, jeg fulgte
Fordi jeg fravalgte at få meritten overført
Fordi jeg ikke havde søgt om det
Af anden årsag
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på udlandsstipendium, Uddannelsesministeriet
Note: Spørgsmålet lød: ”Jeg fik ikke merit fordi…”
Det ser generelt ud til, at der ikke er det store problem med at få merit for optjente ECTS-points via et
studieophold i udlandet med udlandsstipendieordningen. Langt de fleste får fuld eller delvis merit. Det er
således mest i forhold til proceduren med at få indmeriteret de optjente ECTS-points umiddelbart efter
endt udlandsophold, at der kan være en udfordring. En del studerende skubber denne proces foran sig og
får først søgt om meritgodkendelse i slutningen af deres uddannelse, hvilket uddannelsesinstitutionerne
finder uhensigtsmæssigt i forhold til deres arbejdsgange.
Antal ECTS-point, der kan gives udlandsstipendium til
Ifølge reglerne for udlandsstipendieordningen kan der tildeles udlandsstipendium til uddannelse i udlandet
i maksimum to år og i op til 60 ECTS-points pr. år. Der bliver således taget udgangspunkt i et dobbelt krav
for tildelingen af udlandsstipendium – antal ECTS-point og perioden disse optjenes i. Det betyder, at
studerende, der f.eks. kan tage en kandidatuddannelse inden for ét år ved en udenlandsk
uddannelsesinstitution, som udløser 90 ECTS point, ”kun” kan få tildelt udlandsstipendium til 60 ECTS-
points i det givne år. Nogle studerende føler derfor, at de kommer i klemme i reglerne og får en høj
egenbetaling, hvis de ønsker at tage uddannelsen hurtigt, da de i ovenstående eksempel vil modtage 2/3
udlandsstipendium i forhold til det, som de mener, de bør være berettiget til.
Baggrunden for indførelsen af tidsperspektivet er i reglen, at der er en usikkerhed i forhold til, at nogle
udenlandske uddannelser muligvis ikke følger Bologna-praksis og derfor udbyder for mange ECTS-point
inden for en given periode, hvilket kan skabe en urimelig konkurrence i forhold til de danske
uddannelsesinstitutioner. Der er således en risiko for, at nogle lande blot bruger et andet målesystem med
et større antal ECTS-point inden for en given periode.
I forhold til uddannelser i Danmark og muligheden for at tage flere end 60 ECTS-point pr. år ved et dansk
12
universitet står der i universitetsloven, at 60 ECTS-point svarer til ét års heltidsstudier . Det er dog
12 Det fremgår af universitetslovens § 4, stk. 1, at universitetet kan udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige
afrundede uddannelsesforløb, herunder bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. 60 ECTS-point
svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.
61
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
universiteterne selv, der som led i deres faglige selvstyre beslutter, hvordan undervisningen tilrettelægges.
Der er ikke centralt fastsatte regler, der forhindrer, at studerende kan gennemføre en uddannelse på kortere
tid end normeringen. Dette vil afhænge af de regler, som universitetet har fastsat for den enkelte
uddannelse. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannelsesforløb på en sådan måde, at den faglige
progression og sammenhæng sikres. Det vil derfor i praksis ofte være vanskeligt at gennemføre på under
normeret tid.
Der er imidlertid som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at en studerende vælger at tage flere ECTS-
point pr. studieår, end uddannelsen er normeret til, og dermed blive hurtigere færdig. Universiteterne kan
dog ikke stille krav herom, ligesom de studerende ikke har retskrav på at kunne gennemføre uddannelsen
på kortere tid end normeringen.
62
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0063.png
Kapitel 6. Det økonomiske aspekt i
udlandsstipendieordningen
Udlandsstipendieordningen reguleres i SU-loven og administreres af Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Derudover har uddannelsesinstitutionerne en række administrative
opgaver, de skal varetage i forhold til de danske studerende, der ønsker at søge om udlandsstipendium til
studieophold i udlandet, ligesom de har en vejledningsrolle i forhold til studerende, som ønsker at tage en
hel kandidatuddannelse i udlandet. I dette kapitel gives der et overblik over økonomien i
udlandsstipendieordningen og de administrative omkostninger ved ordningen. Følgende vil blive belyst:
6.1 Tildelte beløb i udlandsstipendium
6.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningen
6.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningen
6.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi og
administrative byrde.
6.1 Tildelte beløb i udlandsstipendium
I udlandsstipendieordningens første fire år er der på finansloven afsat en bevilling til selve
udlandsstipendierne på samlet set 209,6 mio. kr. Regnskabet viser, at der er tildelt 147,0 mio. kr. i
ordningens første fire år. Især i de første par år, efter udlandsstipendieordningen blev indført, var
aktiviteten lavere end skønnet. Dette skyldes, at det tog noget tid, inden ordningen blev kendt og udbredt
blandt de studerende.
Tabel 6.1.1 Bevilling og regnskab på Finanslov i mio. kr. (2012-priser)
Finanslov postering
Bevilling
Regnskab/budget
Difference
2008
28,2
10,1
18,1
2009
68,1
33,2
34,9
2010 1)
56,4
46,8
9,6
2011
56,9
56,9
0,0
2012
57,3
57,3
0,0
Kilde: Uddannelsesministeriet.
Note: I 2011 og 2012 forventes aktiviteten og dermed regnskabet at svare til bevillingen.
6.2 De anslåede og anvendte udgifter til administration af ordningen
Det lovforslag der etablerede ordningen udlandsstipendieordningen indeholder et skøn over, hvor store
udgifterne til at administrere ordningen i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
ville blive. Skønnet baserede sig på en række antagelser bl.a., at ordningen ville kræve engangsbevilling til
udvikling af it-system. Dette skulle bl.a. sikre, at den enkelte studerendes forbrug af udlandsstipendier
ikke overskred de tidsmæssige rammer i lovforslaget, herunder den samlede ramme på to studieår.
Etableringsudgifterne til it-understøttelsen af ordningen blev vurderet til at være ca. 2,0 mio. kr. (som blev
medregnet i skønnet for 2008).
Det blev derudover beskrevet, at der ville være driftsudgifter til information og vejledning til de
studerende og til understøttelse af uddannelsesinstitutionernes administration samt til administration af
udlandsstipendieordningen – herunder til at behandle ansøgninger og fastsætte, hvilken taxametersats der
skal udbetales efter. Endvidere ville der være driftsudgifter til administrationen af SU som følge af den
forventede øgede udrejse – herunder til sagsbehandling om godkendelse af uddannelser i udlandet, som er
berettigede til SU, og behandling af ændringsansøgninger.
63
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0064.png
Endelig blev det også beskrevet, at der ville være udgifter til den statistiske overvågning og evaluering af
administrationen af ordningerne og deres uddannelsesmæssige effekt. De samlede årlige driftsudgifter
anslås til 1,6 mio. kr., hvoraf løn udgør 1,1 mio. kr. og øvrig drift 0,5 mio. kr.
I lovforslaget fremgik det, at de samlede udgifter til ordningen finansieredes dels af de afsatte
globaliseringsmidler i 2008 og 2009 på hhv. 12,0 mio. kr. og 15,0 mio. kr., dels af en automatisk nedgang
i antallet af udbetalte taxametertilskud til universiteter m.fl. på ca. 16,0 mio. kr. i 2008 og 47,6 mio. kr. i
2009. Denne nedgang i aktiviteten på de videregående uddannelser skyldes, at noget af studieaktiviteten
som følge af ordningen foregår i udlandet i stedet for at finde sted ved de danske uddannelsesinstitutioner.
I nedenstående tabel fremgår de skønnede udgifter til administrationen af ordningen ved fuld indkøring fra
2009.
Den politiske aftale om udlandsstipendier og de deraf afsatte bevillinger omfattede kun 2008 og 2009. Der
skulle i forbindelse med den fortsatte udmøntning af globaliseringspuljen tages stilling til eventuelle
justeringer af ordningerne samt til de ufinansierede aktiviteter for årene 2010 og fremover, hvorfor
nedenstående overslag kun var foreløbige.
Tabel 6.2.1 Aktivitetsskøn over de administrative udgifter i styrelsen 2008-2015
i mio. kr. (2012-
priser)
Administration
2008
2,9
2009
1,7
2010
1,7
2011
1,7
2012
1,7
2013
1,7
2014
1,7
2015
1,7
Kilde: Lovforslag L 208 fremsat den 12. april 2007. Bemærkninger til lovforslaget. Side 7-9.
Der blev således skønnet, at de administrative udgifter i ordningens første fire år ville være ca. 7,5 mio. kr.
Afslutningsvis blev det noteret, at selvom ordningen evt. blev udfaset efter 2009, ville den medføre
merudgifter flere år fremover. Med den valgte model skulle aftalepartierne ifølge lovforslagets
bemærkninger dermed også være indstillet på at lade globaliseringspuljen finansiere omkostningerne hertil
eller fremskaffe alternativ finansiering.
Styrelsens anvendte administrationsudgifter 2008-2010
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (tidligere SU-styrelsen) har i
udlandsstipendieordningens første fire år anvendt ca. 9.1 mio. kr. i administrationsudgifter, se tabel 6.2.2.
Tabel 6.2.2 Anvendte administrationsudgifter i mio. kr. (2012-priser)
Administration
Administrationsudgifter - andel af tildelt stipendium
Administrationsudgifter - andel af bevilling
2008
1,4
13,8
5,0
2009
2,4
--- Procent ---
7,2
3,5
2010
2,7
5,8
4,8
2011 1)
2,6
4,6
4,6
1) Baseret på skøn i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på baggrund af udviklingen fra 1. januar 2011 – 1. november
2011. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed.
Beregningerne er baseret på grundlag af de samlede udgifter til lønsum, it-udvikling og øvrige drift i
ordningens første fire år, hvor det er estimeret, at 25 pct. af de samlede omkostninger på udlandsområdet i
2008 blev anvendt på udlandsstipendieordningen stigende til 35 pct. i de efterfølgende år.
Sammenholder man administrationsudgifterne i forhold til det oprindelige overslag over aktivitetsskønnet
over de administrative udgifter fremgår det, at de bevilgede ressourcer ikke har været tilstrækkelige i
forhold til de faktisk anvendte administrationsudgifter. Skønnet blev foretaget i starten af
lovgivningsprocessen og baserede sig på dette tidspunkt på et forslag om, at de studerende kun skulle
kunne tage ud på en hel kandidatuddannelse via ”Universitetslisten”, ”Undervisningsministeriets liste” og
64
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
”Kulturministeriets liste”. Senere blev det imidlertid besluttet, at det også skulle være muligt at tage ud via
”Samarbejdsaftalelisten” og ”ville kunne have” – samarbejdsaftalerne, uden at skønnet over
administrationsudgifterne blev ændret. Netop ”ville kunne have”-samarbejdsaftalerne har vist sig at være
tunge at administrere. Derfor har det været nødvendigt at prioritere ressourcer fra Styrelsen for
Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes andre ressourcer, herunder den eksisterende
medarbejderpulje, som har haft ansvar for sagsbehandlingen af ansøgninger om SU til uddannelse i
udlandet, til udlandsstipendieordningen. Som det ses af tabel 6.2.2, udgør administrationsudgifterne i 2011
under 5 pct. af udgifterne til stipendier.
I drøftelser over det fremtidige finansieringsgrundlag bør det vurderes, om de antagelser i forhold til
administrationsudgifterne, der blev lavet i 2007, fortsat er rimelige. Også ud fra en betragtning om, at det
ser ud til, at aktiviteten over antal studerende, der modtager udlandsstipendium, fortsat er stigende, og at
”ville kunne have”-ordningen i sin nuværende form kræver meget administration.
Dødvægtstab ved udlandsstipendieordningen
En del af de studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, ville formentlig
selv have betalt studieafgiften, og en del af modtagerne af udlandsstipendium til udvekslingsophold ville
uden tvivl være rejst ud alligevel på selvarrangerede ophold, hvis ordningen ikke havde eksisteret.
Udgifterne til disse studerende betegnes I det lovforslag, der etablerede udlandsstipendieordningen, som
”dødvægtstab”. I lovforslaget skønnes dødvægten at udgøre omkring en tredjedel af de studerende, der
tager en kandidatuddannelse og 15-20 pct. af de studerende på udvekslingsophold. Desuden må
forudbetalinger af udlandsstipendier svarende til den af institutionen meddelte forhåndsmerit, ifølge
lovforslaget, forudses at indebære et tab, idet en del af de studerende på studieophold i udlandet
erfaringsmæssigt kun gennemfører dele af de uddannelsesmoduler, der er givet forhåndsmerit til. Dette tab
skønnes at udgøre i størrelsesordenen 30 pct. af de bagudbetalte taxametertilskud.
Det er ikke muligt at beregne dødvægten i forbindelse med udlandsstipendieordningen. Det fremgår dog af
afsnit 3.1., at 28 pct. af de studerende, der har modtaget udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser i
forvejen havde en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse. Desuden ses det, at 24 pct. af
modtagerne har taget en bacheloruddannelse i udlandet, før de nu tager en kandidatuddannelse i udlandet
med udlandsstipendium. Det må antages, at en del af disse studerende enten ikke ville have taget endnu en
kandidatuddannelse, eller selv havde betalt studieafgiften, hvis udlandsstipendieordningen ikke havde
eksisteret. Det må derfor formodes, at der i forbindelse med denne del af ordningen er et vist dødvægtstab
i forhold til den gruppe af studerende, der ville have læst en kandidatuddannelse, selvom de ikke havde
kunne få udlandsstipendium.
Dødvægten i forbindelse med studieophold er meget vanskelig at opgøre – bl.a. fordi omfanget af
selvarrangerede ophold før og efter indførelsen af udlandsstipendieordningen ikke kendes.
Det fremgår af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, jf. afsnit 5.5, at langt størstedelen af de
studerende får fuld eller delvis merit, idet 71 pct. svarer, at de har fået godkendt alle de ECTS-point, der
var forhåndsgodkendt, og 18 pct. har endnu ikke fået færdigbehandlet deres meritansøgning. På denne
baggrund må den faktiske merudgift ved tab af ECTS-point pga. manglende meritgodkendelse vurderes at
være lavere end skønnet i lovforslaget.
6.3 Uddannelsesstedernes administration af udlandsstipendieordningen
I efteråret 2008 blev det besluttet, at universiteterne i 2009 ville få tildelt et tilskud til administrationen af
udlandsstipendieordningen. I 2010-2012 er der afsat 6,6 mio. kr. årligt til administration af
udlandsstipendieordningen på universiteterne, mens der er afsat 1 mio. kr. årligt til professionshøjskolerne
og erhvervsakademierne. Midlerne er afsat som følge af Aftale om udmøntning af midler til de
videregående uddannelser 2010-2012. Midlerne udmøntes på grundlag af antal studerende på
65
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0066.png
udlandsstipendieordningen og er skønnet ud fra tidligere års aktivitet og en takst på ca. 5000 kr. pr.
studerende, der får tildelt udlandsstipendium. Den endelige takst fastsættes på grundlag af
bevillingsrammen og den faktiske aktivitet.
Tabel 6.4.1 Samlede udgifter til udlandsstipendieordningen i mio. kr. (2012-priser)
Finanslov postering
Stipendier
VUS administration 1)
Institutionernes administration
Samlede udgifter
2008
10,1
1,4
0
11,5
2009
33,2
2,4
4,0
40,3
2010
46,8
2,7
7,7
57,2
2011
2012
56,9
57,3
2,6 Ikke opgjort/ikke estimeret
7,7
7,7
67,2
-
Kilde: Uddannelsesministeriet
Note 1) 1) Baseret på skøn i Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på baggrund af udviklingen fra 1. januar 2011 – 1.
november 2011. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed.
6.4 Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi
og den administrative byrde forbundet med ordningen
Evalueringen af udlandsstipendieordningen skal belyse, hvilke konsekvenser ordningen har haft for
uddannelsesinstitutionernes økonomi, herunder om uddannelsesinstitutionernes bevillinger påvirkes på en
sådan måde, at det svækker kvaliteten af undervisningen. Dette afsnit vil først belyse ordningens
betydning for uddannelsesinstitutionernes økonomi overordnet, dvs. mistet taxameter/STÅ, dernæst vil det
undersøge den administrative byrde på uddannelsesinstitutionerne, som ordningen medfører, og til sidst vil
kapitlet undersøge, om ordningen har haft nogen betydning for uddannelsesinstitutionernes små faglige
miljøer og undervisningskvaliteten.
Udlandsstipendieordningens overordnede økonomiske betydning for uddannelsesinstitutionerne
Når en studerende vælger at studere enten et semester eller tage en hel kandidatuddannelse i udlandet via
udlandsstipendieordningen, mister den danske uddannelsesinstitution STÅ-indtægter, forudsat at den
studerende ville have studeret ved den danske uddannelsesinstitution, hvis ikke udlandsstipendieordningen
havde eksisteret, eller forudsat at den studerende ville have været ude via en udvekslingsaftale, idet den
danske uddannelsesinstitution så ville få STÅ-indtægter på en indkommende studerende i stedet.
Uddannelsesinstitutionerne vil dog samtidig have faldende udgifter til uddannelsen pga. færre studerende,
men får således (med mindre optaget generelt øges) en faldende omsætning. Det er imidlertid ikke muligt
at sige, hvor mange studerende, der ville have studeret ved en dansk uddannelsesinstitution, hvis ikke
udlandsstipendieordningen fandtes. Nogle studerende ville således givetvis have valgt at tage ud på
selvarrangerede ophold i stedet.
Uddannelsesinstitutionernes svar
De fleste uddannelsesinstitutioner har ikke oplevet nogen mærkbar negativ økonomisk effekt af
udlandsstipendieordningen, men fremhæver i stedet, at det er en positiv ordning, som de bakker op om.
Der er dog nogle uddannelsesinstitutioner, som mener, at ordningen har en mærkbar negativ betydning for
den overordnede økonomi pga. mistede STÅ-indtægter. Erhvervsakademierne peger således på, at når der
ikke er tale om en gensidig udveksling af studerende, som tilfældet er i udvekslingsaftalerne, men kun at
danske studerende læser i udlandet, så har det en betydelig økonomisk konsekvens – ikke mindst fordi
akademierne underviser på mindre hold. Der er også nogle universiteter, som vurderer, at de mister et
betragteligt antal STÅ, da studerende i stigende grad rejser til udlandet med udlandsstipendieordningen.
Samtidig nævnes det, at universiteterne på grund af krav om balance i studenterudvekslingen formodentlig
er nødt til at reducere antallet af indgående udvekslingsstuderende væsentligt, når flere danske studerende
rejser ud med udlandsstipendier frem for på udvekslingsaftaler. Universiteterne mister dermed STÅ-
indtægter pga. af de færre indgående udvekslingsstuderende, og det har dermed en negativ konsekvens.
66
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Det skal hertil bemærkes, at der for den danske stat ikke umiddelbart er nogen økonomisk forskel på, om
en studerende rejser ud på et udvekslingsophold eller udlandsstipendieordningen. Det økonomiske
rationale bag balancekravet i udvekslingen af studerende er, at værdien ved, at en dansk studerende rejser
ud i et semester, modsvarer omkostningen ved, at staten betaler taxameterudgiften for en indrejsende
udvekslingsstuderende i Danmark. Det er opholdet i udlandet for en dansk studerende, som staten ønsker
at købe, og betalingen er den tilsvarende undervisning, som leveres til den internationale studerende i
Danmark. Kun hvis omkostningerne i udvekslingsaftalerne (indgående studerende) overstiger gevinsten
(udgående studerende), foreligger der et problem, hvilket er rationalet for balancekravet i
udvekslingsaftalesystemet.
Udlandsstipendieordningens betydning for uddannelsesinstitutionernes administrative byrde
De danske uddannelsesinstitutioner skal vejlede de studerende om udlandsstipendieordningen og ophold i
udlandet. I efteråret 2008 blev det besluttet, at universiteterne ville få tildelt et tilskud til administrationen
af udlandsstipendieordningen på 5.000 kr. pr. udlandsstipendieaktivitet, og det er sidenhen blevet besluttet,
at også erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne også får
administrationstilskud (1 mio. kr. årligt for perioden 2010-2012.).
Uddannelsesinstitutionernes svar
Uddannelsesinstitutionerne oplever, at de har en mærkbar opgave med at vejlede de studerende i forhold
til udlandsstipendieordningen. Da vejledningen omfatter flere forhold og derfor varetages af flere
personer/afdelinger - og i øvrigt falder sammen med vejledning omkring udvekslingsaftalerne generelt - er
det vanskeligt at give et entydigt estimat over ressourcer brugt på administration af ordningen. Overordnet
oplever institutionerne, at der er tale om en varierende arbejdsbelastning afhængig af tidspunktet på året.
Takstindplacering og indhentning af dokumentation hos de studerende fremhæves som værende mest
ressourcekrævende. Det nævnes også, at der bruges en del vejledning på studerende, som alligevel vælger
ikke at benytte udlandsstipendieordningen.
En række uddannelsesinstitutioner efterlyser klarere vejledning på SU’s hjemmeside, hvilket kunne
reducere ressourcerne brugt til vejledning på institutionerne.
Udlandsstipendieordningens betydning for små fagmiljøer og undervisningskvaliteten
Små fagmiljøer med et mindre antal tilhørende studerende er mere sårbare over for, hvor mange som
vælger at rejse til udlandet via udlandsstipendieordningen, end større fagmiljøer med en større gruppe
studerende. Én af konsekvenserne ved udlandsstipendieordningen kunne derfor være, at de små fagmiljøer
ville påvirkes negativt, selvom relativt få studerende valgte at rejse ud.
Uddannelsesinstitutionernes svar
Langt de fleste uddannelsesinstitutioner har ikke registreret nogen konsekvens for de små fagmiljøer og
undervisningskvaliteten. Det er ikke oplevelsen, at ordningen reducerer antallet af studerende mærkbart,
og det opleves ikke, at ordningen komplicerer gennemførelsen af undervisningen på de enkelte
uddannelser. Kun ét universitet nævner, at en forholdsvis stor gruppe studerende fra samme mindre
fagmiljø valgte at tage på studieophold med udlandsstipendieordningen samtidigt, hvilket havde en
mærkbar negativ betydning for det pågældende fagmiljø på det pågældende universitet. Der er ikke andre
uddannelsesinstitutioner, der har erfaring med tilsvarende problemer.
67
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0068.png
Bilag A. Introduktion til data der benyttes i evalueringen
I det følgende vil datagrundlaget for evalueringen blive præsenteret. Datamaterialet udgøres af tre dele. En
spørgeskemaundersøgelse som er udsendt til de studerende, som benytter eller har benyttet
udlandsstipendieordningen, en række spørgsmål som de danske uddannelsesinstitutioner har besvaret
vedrørende deres oplevelser med udlandsstipendieordningen og et dataudtræk fra det IT-system der
administrerer ordningen.
Spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende
Udlandsstipendieordningen er en ordning for de studerende, og derfor er det fundet væsentligt at få et
indblik i, hvordan ordningen fungerer set med de studerendes - eller brugernes - øjne. Derfor har det også
været vigtigt at få udført en spørgeskemaundersøgelse, hvor der bliver spurgt til de studerendes
synspunkter og erfaringer.
Det udsendte spørgeskema, som er udarbejdet af Uddannelsesministeriet, er blevet udsendt i samarbejde
med Epinion, som også har stået for den tekniske opsætning af spørgeskemaet. Som det kan ses i tabel 1,
har tre forskellige grupper studerende modtaget et spørgeskema. Der har været fælles spørgsmål for disse
tre grupper, men de enkelte grupper er også blevet stillet specifikke spørgsmål omkring forhold, som var
særlige for dem. Af tabel 1 fremgår det endvidere, hvor stort udsendelsesgrundlaget har været, og hvor
mange besvarelser vi har modtaget.
Tabel 1. Oversigt over udsendelsesgrundlag samt antal svar i spørgeskemaundersøgelse til de
studerende, der har fået tildelt udlandsstipendium
Segment
Studieophold
Hel kandidatuddannelse
Afslag på hel kandidatuddannelse
Total
Kilde: Epinion
Note: Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i oktober 2011.
Udsendelsesgrundlag
3.319 (73 procent)
1.107 (24 procent)
108 (2 procent)
4.534 (100 procent)
Antal svar
2.142 (75 procent)
663 (23 procent)
60 (2, procent)
2.865 (100 procent)
Svarprocenten ligger på 63 pct., hvilket er meget tilfredsstillende i en survey af denne type og med denne
populationsstørrelse. Det er også lykkedes at få en god repræsentation af de forskellige grupper, dels i
forhold til forskellige typer udlandsstipendium (hel kandidatuddannelse, studieophold eller afslag), og dels
i forhold til forskellige uddannelsessektorer (erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser, universitetsuddannelser osv.).
De studerende er blevet spurgt ind til en lang række forhold omkring udlandsstipendieordningen. Nogle af
de berørte temaer er f. eks: Faktuelle forhold omkring de studerendes ophold, begrundelsen for at tage på
studieophold, udfordringer i forbindelse med at være på et udlandsophold, hvorfor
udlandsstipendieordningen er valgt frem for alternativer, finansieringsmæssige forhold i forbindelse med
et udlandsophold, vejledning i forhold til udlandsophold med udlandsstipendieordningen, merit og
indmeritering, sagsbehandling, positivlister og ”ville-kunne-have”-aftaler og mobilitet efter endt
uddannelse.
68
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Spørgsmål udsendt til uddannelsesinstitutionerne
Der sendt en række spørgsmål ud til de videregående uddannelsesinstitutioner, som administrerer en del af
udlandsstipendieordningen. Det er uddannelsesinstitutionerne, som har erfaringen med den faglige
godkendelse af uddannelserne til udlandsstipendium og vejledning og administration af ordningen på et
institutionelt plan. Således er det i høj grad også uddannelsesinstitutionerne der har kontakten med de
studerende, som tager og ønsker at tage ud med udlandsstipendieordningen. Derfor har det været vigtigt
også at inddrage deres erfaringer og oplevelser i evalueringen, så ordningen eventuelt kan smidiggøres og
gøres mindre bureaukratisk.
Uddannelsesministeriet har udarbejdet en række spørgsmål i relation til administrationen af
udlandsstipendieordningen på institutionsniveau, som de videregående uddannelsesinstitutioner har svaret
på. De temaer, som institutionerne er blevet bedt om at tage stilling til, er følgende:
Udlandsstipendieordningens betydning for udvekslingsaftalerne, ansøgninger om
udlandsstipendieordningen via ”ville-kunne-have”-ordningen, som bliver afslået,
udlandsstipendieordningens økonomiske konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne, takststrukturen,
indmeritering af optjente ECTS-point fra udenlandske uddannelsesinstitutioner,
udlandsstipendieordningens betydning for små miljøer, samarbejdet og erfaringer med private aktører.
De synspunkter og erfaringer, som kommer til udtryk i institutionernes besvarelse, har ikke været
entydige. Der er forskellige meninger om en del forhold ved ordningen. Derfor har besvarelserne fra
institutionerne i høj grad været med til at nuancere problemstillingerne, som behandles i evalueringen.
Data fra det system der administrerer ordningen
Det tredje og sidste datainput, som benyttes til evalueringen, er registerdata fra det system, der
administrerer ordningen. Her findes de fulde opgørelser over, hvor de studerende har været på
udlandsophold med udlandsstipendieordningen.
De data, som er trukket fra SU-systemet vedrørende udlandsstipendieordningen, benyttes til at beskrive
det overordnede mønster for udlandsstipendieordningen. SU-data indeholder fulde registreringer, som gør
det muligt at kortlægge, hvor de studerende tager hen på deres ophold, hvilken slags ophold og uddannelse
de tager ud på mv. Derudover benyttes disse data til at følge udviklingen i brugen af
udlandsstipendieordningen.
69
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Bilag B. Ansøgningsvej til SU og udlandsstipendium
 
I det følgende vil ansøgningsvejen til SU og udlandsstipendium blive beskrevet. Først beskrives
ansøgningsvejen, som den ser ud for studerende, der søger om udlandsstipendium til studieophold i
udlandet. Herunder de aktører, der indgår i ansøgningsprocessen og de opgaver de varetager. Sidenhen
bliver ansøgningsvejen for studerende, der søger om udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser
blive beskrevet.
Ved ansøgninger om
udlandsstipendium til studieophold er følgende aktører involveret:
Det internationale kontor på det danske uddannelsessted
- står for den generelle vejledning omkring den studerendes muligheder for at få SU og
udlandsstipendium med på studieophold i udlandet.
SU-kontoret på det danske uddannelsessted
o
o
- udleverer ansøgningsskema
- administrerer SU og udlandsstipendium
Studenævnet på det danske uddannelsessted
o
- administrerer forhåndsgodkendelse af merit samt endelig godkendelse af merit
 
En grafisk fremstilling af ansøgningsvej kan findes i bilag c1
 
Når der skal søges om udlandsstipendium til en hel kandidatuddannelse i udlandet er aktørerne følgende:
Udlandsenheden, Kontoret for Udland og handicaptillæg, Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Uddannelsesstøtte
- behandler ansøgninger om godkendelse af uddannelse i udlandet til SU og
udlandsstipendium
70
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
- varetager den studerendes SU og udlandsstipendium mens den studerende er i udlandet
varetager eventuelle klagesager
 
Dansk uddannelsessted
- behandler ansøgninger om at få uddannelser i udlandet optaget på ”Ville-kunne-have
samarbejdsaftalelisten
”.
Uddannelsesministeriet (tidl. VTU)
- vurderer uddannelser, som et dansk uddannelsessted har godkendt til optagelse på Ville-
kunne-have samarbejdsaftalelisten med henblik på om denne kan endelig godkendes til
optagelse på listen
Kulturministeriet
- vurderer uddannelser der hører under Kulturministeriet
 
En grafisk fremstilling af ansøgningsvejen kan findes i bilag c2
 
71
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Ansøgningsvej til SU og udlandsstipendium for studerende, der skal på studieophold i udlandet
Det er SU-kontoret på det danske uddannelsessted, der administrerer udlandsstipendiet til studieophold. I
forløbet med at få godkendt studieophold til udlandsstipendium vil den studerende dog også være i kontakt
med det internationale kontor og studienævnet på det danske uddannelsessted.
Den ordinære vej til godkendelse af et studieophold vil for den studerende ofte være som følger:
1. den studerende kontakter det internationale kontor for generel vejledning om muligheder for
studieophold i udlandet og udlandsstipendium
2. den studerende ansøger ved studienævnet om forhåndsgodkendelse af studieopholdet (merit)
3. den studerende ansøger (med ansøgningsskema) ved SU-kontoret om at få udlandsstipendium med
til studieopholdet. Ansøgningsskemaet skal være vedlagt en forhåndsgodkendelse fra studienævnet,
dokumentation for optagelse på det udenlandske studiested og en faktura, hvoraf det fremgår, hvad
studieafgiften dækker over på det udenlandske studiested
4. udlandsstipendiesatsen til studieopholdet fastsættes af SU-kontoret ud fra de forhåndsgodkendte fag,
og udlandsstipendiet tildeles på baggrund af enten en faktura eller kvittering fra det udenlandske
studiested
Efter endt studie ophold skal den studerende indsende en kvittering for betalt studieafgift samt
dokumentation for, at de forhåndsgodkendte fag er beståede.
Studieopholdet afsluttes ved at studienævnet indmeriterer den studerendes opnåede merit, SU-kontoret gør
det samme, og den studerende selv skriver en rapport om opholdet, der afleveres til det internationale kontor.
72
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0073.png
Ansøgningsvej til henholdsvis SU og udlandsstipendium for studerende, der tager en hel
kandidatuddannelse i udlandet
Ansøgningen om henholdsvis SU og udlandsstipendium er i dag en todelt proces, hvor den studerende både
skal:
 
1. søge om at få godkendt uddannelse i udlandet til SU og udlandsstipendium, (dette
2. gøres i dag med et papiransøgningsskema, der er tilgængeligt på www.su.dk. Skemaet skal være
skrevet under med original underskrift, og skal derfor sendes med enten almindelig post eller som
scannet fil via borger.dk, hvilket kræver NemID)
3. og søge om selve SU’en digitalt via minSU
 
Når Udlandsenheden modtager ansøgningen(-erne) oprettes en sag om den studerende. Samtidig med
oprettelsen af sagen, undersøges det, om den studerende opfylder to års reglen
13
.
Opfylder ansøgeren ikke to års reglen, sendes et brev til den studerende, der oplyser om dette, og sagen
afsluttes. Den studerende har dog mulighed for at klage over afgørelsen, og eventuelt få sagen revurderet.
Opfylder ansøgeren to års reglen, sendes en mail til den studerende, der oplyser om, at Udlandsenheden har
modtaget ansøgningen, og at ansøgningen vil blive behandlet hurtigst muligt (behandlingstid er d.d. 2-4
måneder). (Afslag på to års reglen eller kvittering på at Udlandsenheden har modtaget ansøgningen(-erne)
sendes ca. 2-4 uger efter ansøgningen(-erne) er modtaget i enheden).
Alle ansøgninger om godkendelse af uddannelse i udlandet til SU og udlandsstipendium behandles særskilt.
Når en ansøgning behandles, undersøges det først, om uddannelsen kan godkendes til SU i udlandet, da dette
er ét af kravene for at uddannelsen kan godkendes til udlandsstipendium. I forbindelse med SU godkendelsen
undersøges blandt andet:
 
uddannelsens varighed åå/mm
om uddannelsen og uddannelsesstedet er offentligt anerkendt i studielandet
om studiet er tilrettelagt som heltidsundervisning (1 års fuldtidsstudier = 60 ECTS-points)
om uddannelsen er på fx bachelor- eller kandidat-/masterniveau
om der indgår fjernundervisning i uddannelsen, og
om der indgår lønnet praktik i uddannelsen
I følge to års reglen skal den uddannelsessøgende have haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst to år
inden for de seneste 10 år forud for ansøgningspunktet.
13
73
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0074.png
 
Den studerende skal selv sørge for at vedlægge materiale om blandt andet de seks ovenstående punkter.
Uddannelsen vurderes hovedsageligt ud fra det materiale, den studerende har vedlagt om studiet,
sammenholdt med vores eksisterende oplysninger om uddannelsen, uddannelsesstedet og studielandet.
Såfremt det fremsendte materiale ikke er fyldestgørende, bedes den studerende fremsende yderligere
oplysninger, med mindre det umiddelbart er muligt for Udlandsenheden selv at fremskaffe de manglende
informationer.
Kan uddannelsen ikke godkendes til SU, sendes et afslagsbrev til den studerende og sagen afsluttes. Sender
den studerende efterfølgende yderligere oplysninger til ansøgningen og beder om en revurdering, tages sagen
op igen.
Godkendes uddannelsen til SU, undersøges samtidig om uddannelsen kan godkendes til udlandsstipendium.
Her undersøges blandet andet:
om uddannelsen er på en af positivlisterne
14
om den studerende har tilstrækkelig antal SU klip og/eller slutlånsrater tilbage
om den studerende tidligere har brugt af de 120 ECTS-points, som den studerende har til rådighed,
og
hvor mange ECTS, credits, eller units uddannelsen er normeret til
 
Opfylder den studerende og uddannelsen de krav, der stilles til ansøgninger om udlandsstipendium, og er
uddannelsen på en af positivlisterne, sendes et godkendelsesbrev til den studerende. Brevet oplyser om
godkendelsen og informerer om hvad den studerende videre skal foretage sig i forbindelse med
dokumentation for studieaktivitet og udbetaling af udlandsstipendiet. (For at SU og udlandsstipendium kan
tildeles, er det nødvendigt med dokumentation, der viser at den studerende er endeligt optaget på studiet samt
en faktura eller kvittering for betalt studieafgift. Er disse oplysninger ikke vedlagt den oprindelige
ansøgning, bedes den studerende i godkendelsesbrevet om at eftersende dem).
Opfylder den studerende og uddannelsen de krav, der stilles til ansøgninger om udlandsstipendium, men er
uddannelsen, den studerende søger om udlandsstipendium til, ikke på positivlisterne, sendes et afslagsbrev til
den studerende. I afslagsbrevet gøres opmærksom på, at den studerende har mulighed for at søge om at få
uddannelsen optaget på Ville-kunne-have samarbejdsaftalelisten gennem en dansk vejledningsinstitution.
Der gøres også opmærksom på, at det ikke er muligt at få optaget en uddannelse på listen, hvis uddannelsen i
Danmark hører under Kulturministeriet. (Brev vedrørende godkendelse af uddannelsen i udlandet til SU
sendes med almindelige post og/eller pr. mail. Brev vedrørende afslag eller godkendelse af uddannelse i
udlandet til udlandsstipendium sendes i de fleste tilfælde til den studerendes e-Boks, og i nogle tilfælde som
brevpost).
 
 
14
 Der er pt. 5 positivlister: Universitetslisten, Undervisningsministeriets liste, Kulturministeriets liste, 
Samarbejdsaftalelisten og Ville‐kunne‐have samarbejdsaftalelisten.
74
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0075.png
Proceduren for ”ville kunne have” – samarbejdsaftalerne
Vælger den studerende at søge om at få en uddannelse optaget på ”ville-kunne-have”-samarbejdsaftale,
skal den studerende henvende sig til et dansk uddannelsessted, der ville kunne have en samarbejdsaftale
med det udenlandske universitet omkring den pågældende uddannelse. Vurderer det danske
uddannelsessted, at det ville kunne have en samarbejdsaftale med det udenlandske universitet,
informerer det danske uddannelsessted Udlandsenheden om dette. Udlandsenheden sender derefter
den pågældende uddannelse til høring hos Uddannelsesministeriet. Af Uddannelsesministeriet vurderes
uddannelsen i forhold til de eksisterende lister (nedenfor de to mulige udfald 1 og 2)
 
1. Vurderer Uddannelsesministeriet, at uddannelsen måske hører under Kulturministeriet, videresender
Uddannelsesministeriet uddannelsen til Kulturministeriet. Hører uddannelsen til på
Kulturministeriets liste, gives der afslag, da der ikke optages flere uddannelser på Kulturministeriets
liste. Kulturministeriet giver besked om afslag til Uddannelsesministeriet, Uddannelsesministeriet
sender besked videre til Udlandsenheden, som videresender besked om afslag til både det danske
uddannelsessted og den studerende.
2. Vurderes det, at uddannelsen ikke hører under Kulturministeriet, er det Uddannelsesministeriet, der
vurderer og godkender uddannelsen. Godkendes en uddannelse sendes besked om godkendelsen til
Udlandsenheden. Udlandsenheden opdaterer den 1. i hver måned ”Ville kunne have”-
samarbejdsaftalelisten på
www.su.dk,
hvor det så er op til den studerende at orientere sig omkring
sin uddannelse. Når en uddannelse er optaget på listen, skal den studerende selv henvende sig til
Udlandsenheden for at få revurderet sin ansøgning om udlandsstipendium.
”Ville kunne have”- samarbejdsaftalerne er gyldige i to år, og uddannelsen er først endelig godkendt,
når den er godkendt af Uddannelsesministeriet
At uddannelser skal til høring flere steder (hhv. ved dansk uddannelsessted, i
Uddannelsesministeriet og i visse tilfælde i Kulturministeriet) og papirgangen der er i den
forbindelse er mellem de forskellige instanser, indebærer en forlænget sagsbehandlingstid for
den studerende. I bedste fald kan en uddannelse blive optaget på ”ville kunne have”-
samarbejdsaftalelisten indenfor 1-2 måneder, og i værste fald kan der gå op til 4-6 måneder. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
  
  
75
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0076.png
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0077.png
77
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0078.png
78
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647769_0079.png
79