UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

15 iagttagelser om

GTS-institutterne

- en perspektiverende opsamling på

de institutspecifikke evalueringer

af GTS-institutterne i 2010-2011

7. juni 2012

Styrelsen for Forskning og Innovation

Dokumenttype

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forord

På vegne af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) gennemførte Styrelsen

for Forskning og Innovation en evaluering af hvert af de ni Godkendte Tekno-

logiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) fra efteråret 2010 til efteråret 2011.

Evalueringerne er offentliggjort samlet på www.bedreinnovation.dk.

De ni evalueringer har til formål at styrke det eksisterende videngrundlag om

institutternes styrker, udfordringer og udviklingspotentialer. Evalueringerne

skal støtte de ni institutters strategiske udvikling og danne grundlag for RTI’s

prioriteringer de kommende år.

Evalueringen er udarbejdet af ni ekspertpaneler sammensat specifikt til hvert

af GTS-institutterne. Ekspertpanelerne har fået sekretariatsbistand af Deloitte

Consulting henholdsvis DAMVAD og Ernst & Young.

Denne perspektiverende opsamling er udarbejdet af Deloitte Consulting i

samarbejde med DAMVAD på baggrund af de ni evalueringer. Opsamlingen

fremhæver femten tværgående iagttagelser, som har haft særlig tyngde i

ekspertpanelernes konklusioner og anbefalinger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kontakt

Spørgsmål vedrørende denne opsamling kan stilles til partner Thomas Riisom på

telefon 36 10 30 03.

Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne-

processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsæt-

ninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige

kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan

være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser

og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer inden for revisi-

on, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger,

der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler

viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systema-

tisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangs-

punkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en

attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Deloitte Consulting

Tlf. 36 10 20 30

Fax 36 10 20 40

E-mail:

[email protected]

www.deloitte.dk

Besøgsadresse

Weidekampsgade 6

2300 København S

Postadresse

Deloitte Consulting

Postboks 1600

0900 København C

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Indholdsfortegnelse

GTS-nettet – helt kort

Regelgrundlaget

Strategien for GTS-nettet

Finansiering af forskning og udvikling

Markante videninstitutioner

Øget strategisk fokus på forskning og udvikling

Flere midler til forskning og udvikling

Medarbejderne som kritisk videnressource

Effektiv organisering og administration

Nytten for dansk erhvervsliv

Samarbejdsprojekter øger virksomhedernes produktivitet

Omfattende videnspredning til danske virksomheder

Virksomhedernes adgang til kritisk infrastruktur

Norm- og standardiseringsarbejde er vigtigt

Nytte gennem etablering af nye virksomheder

10. Stigende omsætning, men ny omsætningsprofil

Vidensamarbejder og videnhjemtagning

11. Samarbejdet med universiteterne

12. Stærk international videnhjemtagning, men virksomhederne

bør inddrages mere

Bedre resultatkontrakter

13. Resultatkontrakter bør fokuseres bedre

14. Behov for balancerede processer

15. Bedre milepæle med fokus på effekt og nytte

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

GTS-nettet – helt kort

Det danske GTS-net omfatter i dag ni Godkendte Teknologiske Serviceinsti-

tutter: Agrotech, Alexandra Instituttet, Bioneer, Dansk Brand- og sikringstek-

nisk Institut (DBI), DELTA, Dansk Fundamental Metrologi (DFM), DHI, FOR-

CE Technology og Teknologisk Institut.

GTS-institutterne er almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige

aktieselskaber. Historisk har institutterne en forskellig oprindelse ligesom de

varierer ganske meget i størrelse og omsætning såvel som forskningsintensi-

tet og international orientering. Institutterne dækker til sammen et meget

bredt felt af forsknings- og teknologidiscipliner. GTS-nettet er et af Danmarks

største teknologiske rådgivningsmiljøer med en omsætning i 2011 på 3,6

mia. kr. og omtrent 3.700 medarbejdere.

De ni GTS-institutter

Regelgrundlaget

De formelle rammer for institutternes er fastsat i Lov om teknologi og innova-

tion, som har til formål at styrke teknologiudviklingen og innovationen i er-

hvervslivet og samfundet i almindelighed.

Et GTS-institut skal opbygge og udvikle kompetencer på internationalt niveau

inden for veldefinerede teknologiområder til gavn for dansk erhvervsliv. Til

dette formål indgår GTS-institutterne treårige resultatkontrakter med Rådet

for Teknologi og Innovation (RTI), der er nedsat Ministeriet for Forskning,

Lovgrundlaget i lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation med senere

ændringer ved lov nr. 569 af 6. juni 2007.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Innovation og Videregående Uddannelser, og som sekretariatsbetjenes af

Styrelsen for Forskning og Innovation.

Strategien for GTS-nettet

Som grundlag for den uddeling af midler RTI foretager gennem resultatkon-

trakter med de ni GTS-institutter lægger rådet en strategi for det samlede

GTS-net. Den nugældende strategi blev formuleret i 2009 med virkning for

perioden fra 2010 til 2015. Denne strategi understreger blandt andet væsent-

ligheden af, at GTS-institutterne har særlig fokus på innovation og teknologi-

udvikling for små og mellemstore virksomheder. Desuden har GTS-nettet i

december 2008 fremlagt et fælles katalog over fremtidige teknologiområder,

som GTS-institutterne vil prioritere frem til 2015.

Ideer for den kommende resultatkontraktperiode for 2013-2015 er frem til juni

2012 lagt ud til debat på hjemmesiden www.bedreinnovation.dk, hvor virk-

somheder, universiteter og interesseorganisationer kan kommentere og

komme med forslag i forhold til GTS-institutternes oplæg til fremtidige innova-

tionsområder, inden de skal indarbejdes i de kommende resultatkontrakter.

Finansiering af forskning og udvikling

Med afsæt i resultatkontrakterne, som indeholder et varierende antal konkre-

te aktivitetsplaner, har RTI senest givet mere end 330 mio. kr. i GTS-

institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter. Siden midten af sidste årti

har rådets tildeling af resultatkontraktmidler været stigende og var i 2011 34

% større end i 2007. Figur 1 nedenfor illustrerer denne udvikling.

Figur 1. Udvikling i tildelingen af resultatkontraktmidler med GTS-institutter

fra 2007 til 2011 (mio. kr.)

+34%

281

293

297

334

249

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde. Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskaberne.

Administrationen af GTS-institutternes resultatkontraktmidler reguleret ved Retningslinjer for

Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2005

Rådet for Teknologi og Innovation: Strategi for GTS-nettet 2010-2015 (2009).

GTS 2015: Catalogue of technological focus areas (2008).

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

De midler, som RTI giver GTS-institutterne gennem resultatkontrakter, udgør

en varierende andel af institutternes finansiering af forsknings og udviklings-

aktiviteterne. I 2010 modtog de ni GTS-institutter mellem 6 og 115 mio.kr.

gennem de indgåede resultatkontrakter, og disse midler til forskning og ud-

vikling udgjorde mellem 5 % og 71 % af institutternes samlede omsætning.

Tabel 1 nedenfor giver et overblik over forskelle mellem de ni institutter med

hensyn til medarbejdere, lokationer, omsætning og modtagne tilskud fra RTI.

Tabel 1 Oversigt over GTS-institutternes medarbejdere, internationale loka-

tioner, omsætning, resultatkontrakt-midler og andel af den samlede tildeling

af resultatkontraktmidler til GTS-nettet

Antal med-

arbejdere

Antal

udenlandske

lokationer

Samlet

omsætning*

81,2

82,4

Resultat-

kontrakt*

17,3

12,2

Resultat-

kontrakt-

andel

21 %

15 %

34 %

135

108

261

1.000

290

19,2

807

13,6

38,0

10 %

71 %

1.172

1.006

51,1

974

963,1

115,2

12 %

Omsætning og resultatkontraktmidler er for 2010 og opgjort i mio. kr.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Markante

videninstitutioner

I det danske videnlandskab er GTS-institutterne markante bidragsydere, der

gennem en årrække har evnet at udvikle forsknings- og udviklingsaktiviterne

ganske betydeligt. Der er tale om ni videninstitutioner, der på strategisk, tak-

tisk og operationelt niveau fremstår veldrevne og professionelle.

Et GTS-institut er ikke en virksomhed som alle andre, men er i kraft af dets

godkendelse underlagt særlige vilkår og krav. Panelerne har under flere be-

søg oplevet, hvordan den særlige rolle præger institutterne kultur og virke

som udspændt mellem videnskab og erhverv; mellem offentligt og privat.

1. Øget strategisk fokus på forskning og udvikling

Den strategiske udfordring for alle GTS-institutter er – inden for det eller de

teknologiområder et givet institut er eller vil være specialiseret i – kontinuer-

ligt at finde den optimale balance mellem forsknings- og udviklingsaktiviteter

henholdsvis kommercielle aktiviteter. I praksis har ekspertpanelernes fortolk-

ninger af denne fælles udfordring materialiseret sig meget forskelligt: nogle

institutter bør fokusere mere på forskning og udvikling, mens andre bør foku-

sere mere på kommercielle forhold; nogle institutter bør fokusere på enkelte

kerneområder, mens andre bør fokusere bredere.

Flere GTS-institutter såsom DBI, DFM og Delta gennemgår i disse år ganske

markante forandringer, som blandt andet indebærer, at det strategiske fokus

på forsknings- og udviklingsaktiviteter øges, og at ressourcer og kompeten-

cer skal nyorienteres.

DBI er under betydelig strategisk forandring

Ekspertpanelet fandt at DBIs forsknings- og udviklingsindsats fremadrettet

skal være differentieret, indtil DBI kan fremstå såvel balanceret mellem brand

og sikring som helstøbt og integreret. Konkret indebærer det, at DBIs forsk-

nings- og udviklingsindsats især på sikringsområdet skal udvikles og udvides

markant.

Det er en betydelig strategisk udfordring for DBI, men der er ledelsesmæssigt

vilje til forandring, der igangsættes mange initiativer, og der tænkes i nye

måder at løse både nuværende og fremtidige opgaver på. Ikke mindst insti-

tuttets begrænsede størrelse taget i betragtning fandt panelet indsatsen for

anerkendelsesværdig.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Andre institutter såsom DHI, FORCE og Teknologisk Institut har for år tilbage

indledt en strategisk nyorientering og været gennem omprioriteringer og for-

andringer, så de nu begynder at høste fordelene i form af eksempelvis flere

forskningsmedarbejdere, flere forsknings- og udviklingsmidler og flere sam-

arbejdsprojekter med virksomheder og andre nationale og internationale

videnmiljøer.

Teknologisk Institut realiserer fordelene ved veldreven videnorganisation

Teknologisk Institut har foretaget et velgennemført turn around, som betyder,

at ledelse og bestyrelse efter ekspertpanelets vurdering står på sikker grund

med en sikker drift og en professionelt drevet administration. Instituttet reali-

serer nu fordelene ved den strategiske opprioritering af instituttets videnni-

veau i form af en markant forøget forsknings- og udviklingsindsats, deltagelse

i mange projekter og ansættelse af flere medarbejdere med kandidat- og

ph.d.-grad. Teknologisk Institut har eksempelvis seksdoblet hjemtagelsen af

forsknings- og udviklingsmidler på de seneste fem år.

Endelig har nyere institutter som AgroTech og Bioneer på kort tid evnet at

etablere et klart strategisk fokus på trods af begrænsede ressourcer og få

medarbejdere og samtidigt demonstreret evne til at eksekvere strategierne.

Bioneer har etableret et klart strategisk fokus

Ekspertpanelet fandt det imponerende, hvad Bioneer havde opnået med

begrænsede ressourcer. Instituttets strategiske styring er konkret, afgrænset

og målrettet. Der er tale om, at instituttet har foretaget klare tilvalg og klare

fravalg, både hvad angår målgruppen af små og mellemstore biotekvirksom-

heder og konkrete ydelser, disse virksomheder har behov for i deres vækst-

fase.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. Flere midler til forskning og udvikling

Siden 2007 er GTS-institutternes samlede omsætning på forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter steget markant, som figur 2 nedenfor illustrerer. Det er en

udvikling, der for en dels vedkommende skyldes en stigning i resultatkon-

traktmidler fra Rådet for Innovation og Teknologi, jævnfør figur 1, men nok så

væsentligt også øget egenfinansiering og en stigende succes med at tiltræk-

ke offentlige forsknings- og udviklingsmidler udover resultatkontraktmidlerne.

Figur 2. Udvikling i GTS-institutternes omsætning på forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter fra 2007 til 2011 (mio. kr.)

+84%

1.039

953

831

686

565

41%

31%

35%

21%

32%

24%

44%

25%

23%

26%

33%

2008

42%

2009

48%

44%

31%

2007

2010

2011

Resultatkontraktmidler

Egenfinansiering

Øvrig forsknings- og udviklingsindsats

Kilde. Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskaberne.

Samtidigt med en markant stigning i GTS-institutternes samlede omsætning

på forsknings- og udviklingsaktiviteter er det også sket en omfordeling, såle-

des at andelen af resultatkontraktmidler er reduceret, mens andelen af øvrig

forsknings- og udviklingsindsats herunder konkurrenceudsatte midler er ste-

get. Den mest markante udvikling er sket hos Teknologisk institut og dette

skyldes især en udvikling i øvrig forsknings- og udviklingsindsats fra 89 til 270

mio. kr. i perioden 2007-2009. Hos DBI og DFM er det dog især en markant

øget egenfinansiering, der bidrager til udviklingen.

Udviklingen i omsætningen på forsknings- og udviklingsaktiviteter vidner om

den væsentlige rolle, som GTS-institutterne indtager i værdikæden mellem

universiteterne og markedet. De fleste GTS-institutter har efter ekspertpane-

lernes vurdering erkendt væsentligheden af strategisk at samtænke forsk-

nings- og udviklingsaktivitet i hele værdikæden og etablere konkrete samar-

bejdskonstellationer, der samtidigt giver mulighed for at opnå konkurrence-

udsatte midler og adgang til videnoverførsel.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

DHI havde i 2009 en flot gearing

I 2009 modtog DHI i alt 36 mio. kr. fra RTI og opnåede yderligere 41 mio. kr.

fra en række eksterne kilder. Ekspertpanelet anså denne gearing fra 36 mio.

kr. til 77 mio. kr. for flot, og det forhold til den samlede omsætning på 723

mio. kr. gav en god forskningstyngde.

DHI udgør et særligt godt eksempel på, hvorledes en strategisk fokusering på

gearing kan fremme forsknings- og udviklingsindsatsen. De andre GTS-

institutter har tilsvarende erkendt væsentligheden af gearing, men alligevel

har ekspertpanelerne fundet, at Bioneer, Alexandra, DBI, DELTA og FORCE

bør sætte yderligere fokus på samarbejder og projekter, der bidrager til en

yderligere gearing af resultatkontraktmidlerne.

3. Medarbejderne som kritisk videnressource

Alle ni ekspertpaneler anerkender i de gennemførte evalueringer, at GTS-

institutterne råder over kompetencer på højt niveau inden for næsten alle

teknologiområder, og at medarbejdere under panelernes besøg på institut-

terne blev oplevet som meget engagerede og motiverede.

Alle institutter har, efter panelernes vurdering, kontinuerligt fokus på at rekrut-

tere, vedligeholde, udvikle og fastholde kompetencer og medarbejdere inden

for de respektive teknologiområder. Flere institutter såsom Teknologisk Insti-

tut (jævnfør ovenfor), AgroTech, Delta og DBI har haft eller har aktuelt sær-

skilt fokus på en generel styrkelse af institutternes forskningskompetencer,

hvilket panelerne har vurderet positivt.

AgroTechs opgradering af kompetenceniveau

AgroTech har opbygget et højt vidensniveau i medarbejderstaben gennem

en særlig indsats for at øge antallet af medarbejdere med forskningskompe-

tencer. Særligt på gartneriområdet har AgroTech formået at at levere tekno-

logiske serviceydelser af høj kvalitet.

På flere institutter finder ekspertpanelerne imidlertid, at der er teknologiområ-

der, hvor kompetencedækningen enten er for skrøbelig eller decideret util-

strækkelig. Eksempelvis fremhæver ekspertpaneler, at væsentlige teknologi-

områder ved DFM, FORCE og Bioneer er fagligt skrøbelige overfor medar-

bejderafgang - og at der er behov for at indlede generationsskifter for at frem-

tidssikre videnniveauet inden for de pågældende områder.

Videre har ekspertpanelerne hos eksempelvis DBI, DFM og Alexandra fundet

behov for deciderede videnløft inden for enkelte eksisterende eller nye tekno-

logiområder. Ved Alexandra har panelet desuden fundet behov for at styrke

instituttets kommercielle kompetencer.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

DHI: Ude godt; hjemme bedst

DHI har stor forskningstyngde i Danmark, og ledelsen har stort fokus på at

fastholde den. Det vurderer ekspertpanelet som positivt. Antallet af ansatte

med forskningsbaggrund er i 2009 dog samlet større i DHI’s udenlandske

afdelinger end i Danmark. Ekspertpanelet anerkender, at det er vigtigt at

have en vis forskningstyngde i udlandet, hvis instituttet fortsat skal hjemtage

viden, men vurderer, at instituttet skal være påpasseligt og fastholde den

største koncentration af forskning i Danmark.

4. Effektiv organisering og administration

De store GTS-institutter – Teknologisk Institut, FORCE og DHI – fremstår alle

som administrativt veldrevne og effektive virksomheder, hvor de fornødne

rutiner og systemer er etableret, og hvor der ligeledes er etableret stabe, der

strategisk, taktisk og operationelt understøtter de værdiskabende aktiviteter.

De store GTS-institutter har imidlertid også særlige udfordringer. Panelet hos

DHI vurderede eksempelvis, at samarbejdet på tværs af afdelingerne var

betydeligt, men at projekter under de enkelte aktivitetsplaner overvejende var

forankret i den enkelte afdeling, og at den komplekse organisering hæmme-

de mulighederne for tværorganisatoriske videndeling. Hos FORCE fandt

panelet behov for fortsat at fremme integrationen af de fagligt autonome og

specialiserede divisioner. Omvendt fandt panelet i FORCEs organisering en

god balance mellem teknologihensyn og markedshensyn.

FORCE organisering balancerer teknologihensyn og markedshensyn

Både på koncern- og divisionsniveau har FORCE en organisering med en

teknisk ansvarlig fokuseret på forskning og udvikling og en markedsansvarlig

fokuseret på salg. Ekspertpanelet fandt denne organisering fornuftig, hen-

sigtsmæssig og som medvirkende til, at FORCE kunne finde en balance

mellem teknologihensyn og markedshensyn, så forsknings- og udviklingsind-

satsen tog bedst muligt afsæt i behovene i dansk erhvervsliv og sikrede et

kommercielt fundament for instituttets virke.

Hos alle GTS-institutter – store som små – kræver forsknings- og udviklings-

aktiviteterne gode rammer for projektledelse og -styring. Ekspertpanelerne

har eksempelvis hos FORCE set et godt eksempel på, hvordan projektop-

følgning kan systemunderstøttes, hos Delta et godt eksempel på ændret

organisering med henblik på mere fokuseret styring af aktiviteter og hos

AgroTech et godt koncept for projektledelse.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Professionel projektstyring hos AgroTech

AgroTech har med implementeringen af et koncept for projektstyring etable-

ret et solidt fundament for gennemførsel af forsknings- og udviklingsaktivite-

ter. Konceptet sikrer efter panelets opfattelse gode processer og strukturer

for realiseringen af resultatkontrakter og navnlig den konkrete styring af fak-

torer som tid, kvalitet (herunder opfyldelse af milepæle) og budget. AgroTech

har formået at prioritere projektstyringskompetencer på en måde, som pane-

let finder kan tjene som inspiration for andre GTS-institutter.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Nytten for

dansk erhvervsliv

Dansk økonomi har i de sidste 15 år haft en begrænset vækst i produktivite-

ten. Det truer den danske konkurrenceevne og velstand over for en stadig

mere massiv international konkurrence. For at sikre fundamentet for fremti-

dens velfærd er det derfor afgørende for danske virksomheder at skabe nye

veje for økonomisk vækst.

En globaliseret videnøkonomi udfordrer dansk erhvervsliv, som blandt andet

skal konkurrere gennem mere og bedre innovation. Men for store dele af

erhvervslivet forudsætter det et paradigmeskift, så produktion bevares i

Danmark. Det kræver et betydeligt fokus på produktdifferentiering drevet af

videnbaserede og højteknologiske ydelser. Der skal med andre ord fortsat

skabes videntunge arbejdspladser gennem hele værdikæden, og her spiller

GTS-nettet en vigtig rolle. RTI investerer gennem resultatkontrakterne med

GTS-institutterne i aktiviteter, der kan hæve videnniveauet i danske virksom-

heder og dermed fremme den teknologiske udvikling.

Selvom de gennemførte evalueringer ikke har skullet dokumentere GTS-

institutternes samfundsøkonomiske værdi, har flere af de ni ekspertpaneler

fremhævet, at institutterne gennem resultatkontrakterne med RTI skaber en

samfundsnytte, der langt overstiger de bevilgede midler.

Nytten for dansk erhvervsliv skabes på flere måder: gennem deciderede

samarbejder mellem virksomheder, GTS-institutter og andre videnmiljøer om

forsknings- og udviklingsprojekter; gennem videnspredningsaktiviteter; ved at

stille faciliteter til rådighed; ved at forestå norm- og standardiseringsarbejde;

og ved at medvirke i etableringen af nye videntunge virksomheder.

5. Samarbejdsprojekter øger

virksomhedernes produktivitet

Når virksomheder indgår i forsknings- og udviklingsaktiviteter med GTS-

institutter, har det en positiv indvirkning på virksomhedernes produktivitet, der

i fire år efter samarbejdet er signifikant. Det fremgår af en rapport udarbejdet

af DAMVAD i 2011 for Styrelsen for Forskning og Innovation, hvor GTS-

institutternes effekt på danske virksomheders værdiskabelse er kvantificeret.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen. ”Effekter af virksomheders vidensamspil med offentlige

videninstitutioner”, 2011.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En tilsvarende metodisk tilgang er ikke blevet anvendt i de ni evalueringer af

GTS-institutterne, som er baggrund for denne opsamling. Figur 3 nedenfor

illustrerer sammenhængene mellem produktivitet og samspil med et GTS-

institut.

Figur 3. Sammenhæng mellem produktivitet per medarbejder og samarbejde

med GTS-institutter over tid.

Procent

Signifikant effekt (α <= 0,9)

Virksomheder med F&U-samarbejde

med et GTS-institut

Virksomheder uden F&U-samarbejde

År efter samarbejde

Note: Figuren er baseret på særkørsel på data fra forskningsstatistikkerne 1999-2007, innovati-

onsstatistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1999-2008 fra Danmarks

Statistik. Analysen er foretaget som en økonometrisk kausalanalyse baseret på tidsseriedata.

Figuren alene påviser produktivitetsstigninger, når virksomhederne indgår i forsknings- og udvik-

lingssamarbejder med GTS-institutter.

Kilde: DAMVAD for Forsknings- og Innovationsstyrelsen; ”Effekter af virksomheders viden-

samspil med offentlige videninstitutioner”, 2011.

Figuren viser, at virksomheder, som har indgået i et forsknings- og udvik-

lingssamarbejde med et GTS-institut i år 0, opnår en signifikant øget produk-

tivitetsudvikling i de fire efterfølgende år sammenlignet med virksomheder,

der på baggrund af en lang række observerbare fakta havde samme sand-

synlighed for at indgå i et samarbejde med et GTS-institut, men som ikke har

gjort det.

Det kan således påvises, at GTS-institutterne har nytte for virksomheder og

for samfundet, når der etableres deciderede samarbejder om forskning og

udvikling mellem et GTS-institut og en virksomhed. I de gennemførte evalue-

ringer har flere ekspertpaneler betonet væsentligheden af, at GTS-

institutterne indgår i sådanne konkrete forsknings- og udviklingssamarbejder

med virksomheder og gerne også andre danske og udenlandske videnmil-

jøer. Det har panelerne eksempelvis tilkendegivet overfor DFM, DBI, Delta,

Teknologisk Institut, Alexandra og FORCE.

Der er i forbindelse med evalueringerne gennemført interview med brugere af

de evaluerede GTS-institutter. Overordnet giver de adspurgte brugere udtryk

for, at institutterne er professionelle samarbejdspartnere, der bidrager til at

hæve brugernes viden- og kompetenceniveau og herved innovationsniveau.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Men brugerne giver også udtryk for, at der i markedet ikke er tilstrækkeligt

kendskab til hvilke kompetencer og ydelser GTS-institutterne kan levere. I

evalueringerne af Alexandra Instituttet, Bioneer, Teknologisk Institut, FORCE

og DBI fremhæver panelerne tilsvarende, at mulighederne for at opdyrke nye

markeder og kunder ikke udnyttes optimalt.

DFM gør nytte for kundernes kunder

DFM har få kunder og en begrænset kommerciel omsætning. Alligevel vurde-

rer ekspertpanelet, at DFM’s forsknings- og udviklingsindsats har betydelig

effekt og er af stor værdi for dansk erhvervsliv. Det skyldes den såkaldte

multiplikatoreffekt, hvor effekten af DFM’s virke som GTS-institut først slår i

gennem i andet led, når DFMs kunder videregiver sporbarhed fra DFM til sine

kunder.

6. Omfattende videnspredning til danske virksomheder

Der foregår i regi af GTS-institutterne en omfattende videnspredning til dan-

ske virksomheder gennem et stort antal forskellige kanaler, jævnfør boksen

nedenfor.

GTS-institutternes videnspredning har

optaget ekspertpanelerne og givet anled-

ning til blandede vurderinger. Eksempel-

vis fremhæver panelerne i evalueringerne

af FORCE, DBI, DHI og Teknologisk

Institut, at videnspredning gennem kur-

susvirksomhed er en nødvendigt og hen-

sigtsmæssig måde at formidle viden til

små- og mellemstore virksomheder.

Kanaler til videnspredning



Faglige netværk og innovationsnet-

værk.

Regionale erhvervsfremmende

projektet.

Videnkuponer for små og mellemsto-

re virksomheder til mindre forsk-

nings- og udviklingsprojekter.

Innovationsagenter og

netværksagenter med henblik på

inddragelse af små og mellemstore

virksomheder i videnmiljøer.



Omvendt fremhæver panelerne i evalue-



Deltagelse i konferencer, workshop-

per og arbejdsgrupper.

ringerne af blandt andet Teknologisk



Foredrag.

Institut, AgroTech og DELTA, at det er



Formidling af ny viden, eksempelvis

centralt at sikre formidling af resultater

via videnskabelige publikationer,

hjemmesiden, nyhedsbreve, presse-

med stor innovationshøjde eksempelvis

omtale og pressemeddelelser.

gennem videnskabelige publikationer, og



Kurser og internetbaseret

at dette ikke alle steder prioriteres til-

kommunikation med kunder.

strækkeligt. Flere institutter har selv

fremhævet, at de ser god effekt af videnspredning via publikationer, der ska-

ber kontakter og fører til samarbejdsprojekter.

Ekspertpanelerne fremhæver i sammenhæng med eksempelvis AgroTech,

DELTA og FORCE, at ordninger som videnkuponer og innovationsagenter,

som finansieres uden om resultatkontrakterne, er meget nyttige og medvirker

til, at små- og mellemstore virksomheder knyttes tættere på GTS-institutterne

i det, det potentielt resulterer i egentlige forsknings- og udviklingsprojekter.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FORCE spreder viden gennem kurser

Ekspertpanelet finder, at FORCEs tilbud om træning og kurser har betydelig

værdi for de små og mellemstore danske virksomheder, som ellers ikke er

modtagelige for teknologisk service eller innovationsrådgivning i egentlig

projektform. Dermed bidrager FORCE til overførsel af viden direkte til virk-

somheder, der ellers ikke ville have adgang til avancerede faciliteter såsom

skibs- og slæbebådssimulatorer, som virksomhederne ikke selv kan finansie-

re. Panelet dette særdeles værdifuldt for dansk erhvervsliv.

7. Virksomhedernes adgang til kritisk infrastruktur

Inden for flere teknologiområder betjener GTS-institutterne dansk erhvervsliv

ved at stille tekniske faciliteter og tilhørende viden om faciliteternes anven-

delse til rådighed. Faciliteterne kan eksempelvis anvendes til destruktiv eller

ikke-destruktiv prøvning, test eller på anden vis indgå i forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter.

GTS-institutternes infrastruktur omfatter eksempelvis forsknings- og udvik-

lingsfaciliteter, der er nødvendig for at udføre forskning, udvikling eller prøv-

ning på højeste niveau. Sådanne faciliteter, som næsten alle institutter råder

over i varieret omfang, anvendes i videnproduktion og forskningssamarbejder

med indirekte relevans for danske virksomheder såvel som i prøvning eller

produktudvikling med direkte relevans for danske virksomheder.

I flere tilfælde har ekspertpanelerne vurderet, at visse teknologiområder kræ-

ver så specialiseret eller bekostelig infrastruktur, at det ikke er muligt for de

fleste virksomheders selv at etablere en sådan. For stort set alle institutter er

det således en væsentligt del af betjeningen af erhvervslivet at kunne give

adgang til avancerede faciliteter og den kritiske infrastruktur, som de repræ-

senterer.

DELTA indgår i partnerskaber om unikke testfaciliteter

DELTA investerer ca. 20 mio. kr. årligt i nye faciliteter og til vedligeholdelse af

eksisterende faciliteter. Faciliteterne udgør instituttets største berøringsflade

med dansk erhvervsliv. For at reducere investeringstyngden og samtidigt

tilbyde nærhed til små og mellemstore virksomheder, tilbyder

DELTA nu at forestå driften af faciliteter hos store virksomheder såsom Ve-

stas og Danfoss mod at give små og mellemstore virksomheder adgang til

faciliteterne. Ekspertpanelet fandt, at dette tiltag var et positivt supplement til

DELTAs egne faciliteter og en måde at skabe en relevant facilitetspark til

dansk erhvervsliv på.

Videre råder eksempelvis institutter som DELTA og Teknologisk Institut over

produktionsfaciliteter, som især små- og mellemstore virksomheder kan be-

nytte til produktion af eksempel prototyper eller små produktserier.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endelig råder institutter som DELTA, DFM, FORCE og Teknologisk Institut

over avancerede metrologiske faciliteter, der indgår i den nationale metrolo-

gistruktur. DFM varetager inden for metrologien en koordinerende rolle nati-

onalt og internationalt. Ekspertpanelet fremhævede i evalueringen af DFM, at

den metrologiske infrastruktur er kritisk og har betydelig – omend upåagtet –

værdi for danske virksomheder.

DFM tilbyder kritisk national infrastruktur

DFM dækker ikke alle metrologiske områder, men er det eneste GTS-institut,

der udelukkende beskæftiger sig med metrologi, og som har en overvejende

forskningsorienteret tilgang til metrologi. Ekspertpanelet vurderede, at DFM

udgør en kritisk infrastruktur, der bidrager væsentligt til dansk erhvervsliv ved

at tilbyde sporbarhed til højeste internationale niveau. DFM balancerer fint

mellem at være metrologiinstitut og GTS-institut, og har udarbejdet strategier,

der understøtter både strategien for GTS-nettet og Metrologiudvalgets hand-

lingsplan.

Den teknologiske udvikling gør det løbende nødvendigt at vurdere relevan-

sen af institutternes infrastruktur og faciliteter, og dermed om disse kan tilgo-

dese forskningsmæssige eller kommercielle behov eller skal afvikles eller

fornys. GTS-institutterne kan ikke benytte resultatkontraktmidler til at etablere

faciliteter, men alene til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Derfor ligger der

en nøje forretningsmæssig analyse til grund for GTS-institutternes investerin-

ger i nye faciliteter. Et eksempel på opdyrkning af et nyt marked er den mas-

sive kompetenceopbygning og opgradering af laboratoriefaciliteter i Mikro-

Nano-centret hos Teknologisk Institut.

I evalueringerne af FORCE, DBI og DFM har ekspertpanelerne anbefalet

institutterne at foretage investeringer i nye eller opdaterede faciliteter, for at

disse enten kan styrke eksisterende teknologiområder - som eksempelvis

svejseområdet ved FORCE - eller udgøre grundlaget for nye teknologiområ-

der.

DBI bør etablere ny infrastruktur på sikringsområdet

Ekspertpanelet støtter DBI’s satsning inden for sikring, men anbefaler at insti-

tuttet har mindre fokus på innovationsaktiviteter og i stedet styrker infrastruk-

turaktiviteterne såsom standardisering, udvikling af lovgivning, publicering og

ikke mindst etablering af egentlige faciliteter til forskning og udvikling. Kon-

kret anbefaler panelet, at der etableres flere virkelighedstro sikringsmiljøer,

der ud over undervisning kan anvendes til forskning, udvikling og ikke-

destruktiv prøvning.

De danske metrologiinstitutter er: DFM, DTU, Teknologiske Institut, DELTA, FORCE Technolo-

gy, Trescal A/S og Brüel & Kjær. DFM repræsenterer Danmark i internationale metrologiske

sammenhænge såsom BIPM og EURAMET.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Norm- og standardiseringsarbejde er vigtigt

Flere institutter deltager i internationalt norm- og standardiseringsarbejde og

varetager derigennem væsentlige nationale interesser. Gennem norm- og

standardiseringsarbejde har GTS-institutterne på vegne af danske virksom-

heder mulighed for at påvirke internationale standarder i retninger, der er

gunstige for danske virksomheder.

I evalueringen af DHI fandt panelet, at instituttets engagement i standardise-

ringsarbejde var en vigtig funktion med en væsentlig positiv effekt og gavn for

små og mellemstore virksomheder. DHI har hidtil ikke modtaget resultatkon-

traktmidler til standardisering.

I evalueringen af FORCE vurderede ekspertpanelet, at instituttets bidrag

inden for internationalt norm- og standardiseringsarbejde er meget vigtigt og

værdifuldt for dansk erhvervsliv. Panelet konstaterede imidlertid, at dele af

arbejdet var blevet nedprioriteret, fordi det er blevet dyrere at deltage i gen-

nem årene. Selvom nedprioritering kan være relevant, fandt ekspertpanelet,

at RTI bør medvirke i beslutningen om ændrede prioriteringer.

Ekspertpanelet, der evaluerede DBI anbefalede instituttet at engagere sig

yderligere i udviklingen af hensigtsmæssige standarder på sikringsområdet

og derigennem bidrage til den grundlæggende videnopbygning i sikrings-

branchen.

Nytte gennem etablering af nye virksomheder

Ekspertpanelerne har fundet få eksempler på, at GTS-institutternes forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter har resulteret i etableringen af selvstændige

virksomheder, når teknologier har været kommercielt bæredygtige.

Kommercialisering gennem spin-off-virksomheder fra Alexandra

I perioden fra 2007 til 2009 har Alexandra Instituttet arbejdet med kommer-

cialisering gennem oprettelse af spin-off-virksomheder, som der er kommet

tre af: Cetrea, der leverer kommunikationsløsninger til hospitaler på baggrund

af Pervasive Healthcare inden for velfærdsteknologier; Partisia, der leverer

sikre auktionsløsninger til blandt andet energi- og fødevaresektoren; og Re-

dia, der er en design- og softwarevirksomhed.

Panelet, der evaluerede Alexandra Instituttet, fandt indsatsen for at etablere

spin-off virksomheder positiv og anså det for at være en hensigtsmæssig

måde at udløse det kommercielle potentiale ved instituttets forsknings- og

udviklingsindsats. I evalueringen af DELTA fandt panelet, at instituttet ikke

arbejdede konsekvent nok med mulighederne for at etablere spin-off virk-

somheder. Teknologisk Institut blev ligeledes opfordret af ekspertpanelet til at

indtage en mere proaktiv position inden for virksomhedsopstart.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

10. Stigende omsætning, men ny omsætningsprofil

Fra 2005 til 2011 er GTS-institutternes samlede omsætning øget med ikke

mindre end 77 % fra godt 2 mia. kr. til godt 3,6 mia. kr. Den kommercielle

omsætning til offentlige virksomheder og myndigheder har været nogenlunde

konstant, men ellers har den kommercielle omsætning fra virksomheder og

især fra udlandet været markant stigende ligesom det har været tilfældet med

omsætningen fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Den stigende omsætning fra udlandet blev i evalueringerne generelt vurderet

som positivt af ekspertpanelerne, fordi det skaber mulighed for øget viden-

hjemtagning og desuden bidrager til at fastholde medarbejdere og kompe-

tencer i perioder, hvor det danske marked ikke er i vækst.

Udviklingen i den kommercielle omsætning til danske virksomheder kan

overvejende tilskrives en markant vækst i omsætningen til store virksomhe-

der med over 250 ansatte. Figur 4 illustrerer omsætningsfremgangen såvel

som den relative omfordeling af omsætningen mellem store, mellemstore og

små virksomheder.

Figur 4 GTS-nettets kommercielle omsætning på danske private virksomhe-

der (2007-2011), (mio. kr.)

Store virksomheder

Mellemstore virksomheder

Små virksomheder

1.073

1.003

855

49%

1.090

1.014

49%

50%

48%

52%

19%

31%

2007

22%

19%

16%

23%

29%

2008

33%

34%

25%

2011

2009

2010

Kilde. Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskaberne.

GTS-institutternes omsætningsprofil har, som figuren illustrerer, været relativt

stabil siden 2007, således står små og mellemstore virksomheder for hen-

holdsvis 25 % og 23 % af den private kommercielle omsætning i 2011 mod

hhv. 31 % og 19 % i 2007. Dette billede ændrer sig dog, hvis man betragter

perioden fra 2005 til 2011. Fra 2005 til 2011 er andelen af den private kom-

mercielle omsætning, der stammer fra små og mellemstore virksomheder

faldet fra i alt 63 % til i alt 48 %. Over denne syvårsperiode er GTS-

institutternes omsætning fra store virksomheder mere end fordoblet, mens

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

omsætningen fra små og mellemstore virksomheder er steget med under 10

%. Ydermere viser ovenstående figur, at omsætningen fra små og mellem-

store virksomheder – målt både i faktiske tal og i procent – er faldet de sene-

ste to år.

I evalueringerne af eksempelvis Teknologisk Institut, Alexandra, DELTA og

FORCE har panelerne på forskellig vis konstateret og problematiseret denne

udvikling. GTS-strategien har klart og entydigt fokus på teknologiudvikling og

innovation i de små og mellemstore virksomheder, og derfor anses det for

bekymrende, at den relative omsætning til netop disse virksomheder er faldet

i 2011 samtidigt med, at RTI har øget resultatkontraktmidlerne til GTS-

institutterne markant.

Figur 5 viser bytteforholdet mellem GTS-institutternes omsætning til små og

mellemstore virksomheder og RTIs resultatkontraktmidler.

Figur 5. Udviklingen i bytteforholdet mellem tildelte resultatkontraktmidler og

kommerciel omsætning fra små og mellemstore danske virksomheder

(mio.kr., 2007-2011).

Kommerciel omsætning til danske

små og mellemstore virksomheder

Resultatkontraktmidler

1,9

1,8

561

1,9

553

1,5

490

1,7

426

513

334

249

281

293

297

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde. Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskaberne.

For institutter som FORCE, Delta og Teknologisk Institut har en stigning i de

tildelte resultatkontraktmidler ikke resulteret i en tilsvarende stigning i kom-

merciel omsætning overfor små og mellemstore danske virksomheder. For

Bioneer har bytteforholdet været konstant, men DHI og DBI har kunnet for-

bedre bytteforholdet.

Selvom GTS-institutternes omsætning overfor små og mellemstore virksom-

heder og det nævnte bytteforhold som følge af GTS-strategien er væsentlige

mål, er de ikke de eneste mål for GTS-institutternes værdiskabelse. Gennem

Strategi for GTS-nettet 2010-2015. Styrelsen for Forskning og Innovation 2009

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

GTS-institutternes omsætning til store virksomheder er der eksempler på at

nye teknologier også kommer underleverandører – typisk små og mellemsto-

re virksomheder – til gode. Tilsvarende har en del af de ydelser, som GTS-

institutterne sælger, også en multiplikatoreffekt, når der for eksempel leveres

avancerede teknologiske serviceydelser til andre rådgivningsvirksomheder,

der bruger denne viden i deres egne ydelser rettet mod små og mellemstore

virksomheder. Samtidig har GTS-institutternes salg af teknologisk service til

offentlige myndigheder også en stor samfundsmæssig værdi, når et GTS-

institut gennem rådgivningsydelser eksempelvis bidrager til kvaliteten af store

infrastrukturprojekter. Endelig indeholder resultatkontraktaktiviteterne også

en række videnspredningsaktiviteter, som ikke nødvendigvis kan aflæses

som kommerciel omsætning, men ikke desto mindre er med til at øge de små

og mellemstore virksomheders innovationsparathed.

Dette ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at en styrkelse af den kommer-

cielle omsætning er et meget væsentligt parameter for GTS-nettets fremtidige

performance. Flere ekspertpaneler anbefaler derfor, at GTS-institutterne

arbejder mere systematisk med identificere og afgrænse relevante segmen-

ter af små og store virksomheder, som institutternes ydelser og markedsfø-

ring kan rettes mod. Det gælder på forskellig vis de store institutter – FORCE,

DHI og Teknologisk Institut – ligesom det gælder mindre institutter som

DELTA og Bioneer. Panelernes anbefalinger kredser om behovet for, at insti-

tutterne får bedre overblik over og kendskab til potentielle kernekunder, ud-

vikler strategier for betjening af relevante små og mellemstore virksomheder

inden for udvalgte markedsområder og definerer (eksisterende) ydelser, så

de tilgodeser de små og mellemstore virksomheders behov og lavere købe-

kraft. Behovet for at GTS-institutterne indgår i samarbejdsprojekter med disse

virksomheder fremhæves ligeledes. I sammenhæng hermed har ekspertpa-

nelerne i evalueringerne af Teknologisk Institut og AgroTech konstateret at

kompetencedækningen inden for salg og marketing er utilstrækkelig og har

derfor anbefalet et løft af kompetencerne på disse områder.

DELTA anbefales, at arbejde med kundekanalstrategi og derigennem at styr-

ke kontakten til de små og mellemstore virksomheder.

Ekspertpanelet anbefaler, at DELTA udvikler en tværgående kundekanalstra-

tegi for instituttets vigtigste markedsområder, hvor der er særligt fokus på at

få struktureret og styrket indsatsen over for de små og mellemstore virksom-

heder. Ekspertpanelet anbefaler i den sammenhæng, at DELTA udnytter det

store potentiale, der er i allerede etablerede netværk, erfagrupper og forenin-

ger, til at styrke kontakten til de små og mellemstore virksomheder.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vidensamarbejder

og videnhjemtagning

Et af GTS-institutternes vigtigste formål er at sprede højt specialiseret viden

og teknologisk service til samfundet generelt og til dansk erhvervsliv i særde-

leshed. Med en placering mellem markedet og universiteterne udgør GTS-

institutterne videnmiljøer, der skal tilvejebringe viden på højeste niveau og

bidrage til, at denne nyttiggøres i virksomhedernes teknologiske udvikling og

innovation. Ekspertpanelerne har i de gennemførte evalueringer fokuseret på

institutternes evne til at hjemtage viden internationalt og til at indgå samar-

bejder med danske og udenlandske videnmiljøer.

11. Samarbejdet med universiteterne

Flere institutter har nære relationer til universiteterne i Danmark og samar-

bejder om konkrete aktivitetsplaner. Det gælder eksempelvis Alexandras

samarbejde med Aarhus Universitet, Bioneers samarbejde med Københavns

Universitet og AgroTechs samarbejde med KU Life. Panelerne fandt det posi-

tivt, at der i de senere år sket en væsentlig udvikling i antallet af formelle

samarbejdsaftaler med både danske og udenlandske universiteter. Figur 6

illustrerer denne udvikling.

Figur 6. Samarbejdsaftaler med danske og udenlandske universiteter

698

627

624

469

64%

63%

351

69%

67%

71%

37%

33%

36%

29%

2007

31%

2008

2009

2010

2011

Danske universiteter

Udenlandske universiteter

Kilde. Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskaberne.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Panelerne finder, at det øgede samarbejde ikke alene er med universiteter-

ne, men også mellem GTS-institutterne indbyrdes og med andre videnaktø-

rer. Og eksempelvis anerkender ekspertpanelerne at Agrotech, DHI og Bio-

neer har indtaget særligt centrale placeringer i det danske vidensystem og for

at have særligt tætte samarbejdsrelationer med de relevante forskningsmiljø-

er i Danmark. Men ekspertpanelerne fremhæver også – eksempelvis i sam-

menhæng med DFM, FORCE og DELTA – at et bredere og tættere samar-

bejde med blandt andet universiteterne vil kunne bidrage til at styrke viden-

opbygningen ved disse institutter.

Ekspertpanelerne har fundet en række særligt gode eksempler på viden-

samarbejder forankret i egentlige samlokaliseringer mellem dele af et GTS og

et andet videnmiljø. Eksempelvis er der på Teknologisk Institut inden for

nano-området etableret et renrum på Danmarks Tekniske Universitet og ro-

botcenteret i Odense er etableret i samarbejde med Syddansk Universitet.

Tilsvarende er en del af Bioneer samlokaliseret med Institut for Farmaci ved

København Universitet, hvor også dele af AgroTech er samlokaliseret med

KU Life Taastrup. Selvom et GTS-institut er en selvstændig virksomhed, der

skal have en egen kommerciel profil, har ekspertpanelerne fundet stor nytte

og værdi i samarbejder med andre videnmiljøer, der har manifesteret sig i

fysisk samlokalisering.

Bioneers tætte samarbejde og samlokalisering med Københavns Universitet

Bioneer:FARMA udgør en del af Bioneer og er placeret på Institut for Farmaci

ved Københavns Universitet. Her arbejder ansatte i Bioneer side om side

med universitetets forskere og nyder godt af den tætte relation til etablerede

farmaceutiske kompetencer og den lette adgang til apparatur.

Ekspertpanelet fandt at Bioneer:FARMA er en succeshistorie og et fremtræ-

dende eksempel på samarbejdet mellem GTS-institutter, universiteter og

virksomheder. Bioneers gode samarbejdsrelationer med de relevante forsk-

ningsmiljøer skaber et godt netværk, som Bioneers kunder har stor gavn af i

forbindelse med deres innovations- og udviklingsarbejde.

AgroTech tætte samarbejde og samlokalisering med universitet

Ekspertpanelet har i evalueringen af AgroTech vurderet, at instituttets sam-

arbejde med Københavns Universitet er en styrke og står som et eksempel

på god praksis for, hvordan samarbejdet mellem GTS-institutter og universi-

teter kan organiseres. Modellen sikrer videnudveksling til gavn for både uni-

versitet og GTS-institut samtidig med, at det kommercielle fokus på virksom-

heder opretholdes.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

12. Stærk international videnhjemtagning,

men virksomhederne bør inddrages mere

Alle GTS-institutterne bidrager gennem internationale samarbejder og aktivi-

teter til, at viden hjemtages og stilles til rådighed for danske virksomheder og

videnmiljøer. Det sker eksempelvis ved at følge den internationale forskning

inden for institutternes teknologiområder gennem publikationer, konference-

deltagelse, forskningssamarbejder og ved i det hele taget at indgå i internati-

onale forskningssammenhænge. Ekspertpanelerne anerkender, at GTS-

institutterne allerede har betydelig – og stigende – fokus på hjemtagningen af

viden fra og at eksempelvis Teknologisk Institut, Bioneer, DFM og DHI alle-

rede har god gavn af tætte internationale relationer. Panelerne finder dog

også, at eksempelvis Alexandra, DBI og DELTA bør knytte tættere relationer

til internationale relevante miljøer.

Hjemtagningen af viden sker for en del af GTS-institutternes vedkommende

også ved, at disse er repræsenteret i udlandet eller ejer udenlandske virk-

somheder, som det er tilfældet med DELTA, FORCE, Teknologisk Institut og

ikke mindst DHI. Andre institutter har ligeledes kommerciel aktivitet i udlan-

det, som dog varetages fra Danmark. GTS-institutternes omsætning i udlan-

det har været markant stigende og udgjorde i 2011 44 % af den samlede

omsætning mod 34 % i 2005.

Ekspertpanelerne anser generelt GTS-institutternes aktiviteter i udlandet for

kommerciel relevante men anerkender også, at aktiviteterne kan være et

væsentligt bidrag til hjemtagningen af viden til danske virksomheder og sam-

tidig sikre fysisk nærhed til toneangivende internationale videnmiljøer. Pane-

lerne vurderer eksempelvis FORCE’s og DHI’s aktiviteter i Singapore er væ-

sentlige bidrag til hjemtagningen af viden til danske virksomheder.

DHI som internationalt GTS-institut

DHI har de seneste år ekspanderet kraftigt i udlandet og har i dag 38 lokatio-

ner, hvoraf de 35 ligger i udlandet. Det primære rationale bag den internatio-

nale ekspansion har været at skabe et større marked for DHI’s produkter og

at internationalisere forsknings- og udviklingsindsatsen ved at skabe lokalt

forankrede alliancer med udenlandske universiteter og videninstitutioner.

I Singapore har instituttets engagement et meget stærkt forsknings- og udvik-

lingspræg. Det hænger sammen med, at der fra Singapores stats side har

været meget stor efterspørgsel efter forsknings- og udvikling inden for DHI’s

kerneområder. Instituttet har gennem projekter i Singapore hentet betydelige

midler til forsknings- og udviklingsprojekter og opbygning af betydelige facili-

teter.

Ekspertpanelerne konstaterer, at flere GTS-institutter såsom DHI og Tekno-

logisk Institut indgår i egentlige forsknings- og udviklingsprojekter med uden-

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

landske virksomheder og videnmiljøer og anerkender det som en væsentlig

form for videnhjemtagning for de danske GTS-institutter.

I evalueringerne af AgroTech, Bioneer, DHI og Teknologisk Institut har eks-

pertpanelerne imidlertid opfordret til, at institutternes stadig bedre relationer i

udlandet nyttiggøres bedre ved at inddrage danske virksomheder mere i de

internationale samarbejder og derigennem bidrage til virksomhedernes inter-

nationalisering.

Endelig er GTS-institutternes deltagelse i internationalt norm- og standardise-

ringsarbejde også en væsentlig kilde til hjemtagning af viden til danske virk-

somheder, jævnfør iagttagelse 8.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bedre resultatkontrakter

En væsentlig del af GTS-institutternes videnaktiviteter og institutternes sam-

arbejde med RTI er forankret i de aktivitetsplaner, der udarbejdes i forbindel-

se med indgåelse af resultatkontrakter. I resultatkontrakterne indgår både

institutternes strategiske refleksioner for den kommende treårige periode og

konkrete aktivitetsplaner med angivelse af milepæle for anvendelsen af de

forsknings- og udviklingsmidler, der ønskes medfinansieret af RTI. Som op-

følgning på resultatkontrakterne er GTS-institutterne forpligtiget til hvert år at

gøre status for aktivitetsplanernes milepæle og økonomi.

Da resultatkontrakterne er det redskab, hvormed RTI prioriterer GTS-

institutternes bidrag til styrkelsen af teknologiudvikling og innovation i er-

hvervslivet, har ekspertpanelerne i hver enkelt evaluering givet anbefalinger

til RTI med relevans for kommende resultatkontrakter. Anbefalingerne om-

handler institutternes strategiske fokus, processen for udvikling af nye resul-

tatkontrakter og formuleringen af milepæle.

13. Resultatkontrakter bør fokuseres bedre

I alle evalueringer giver ekspertpanelerne en række anbefalinger med betyd-

ning for GTS-institutternes fremtidige strategiske fokusering. Anbefalingerne

er ganske forskellige, og kan eksempelvis omhandle etablering, nedlæggelse

eller omlægning af teknologiområder eller ændrede prioriteringer af kunde-

vendte aktiviteter. Men gennemgående opfordrer ekspertpanelerne både

GTS-institutterne og RTI til at fokusere bedre. I nogle tilfælde har panelerne

henstillet til en vis forsigtighed og konservatisme i udviklingen af kommende

aktivitetsplaner, mens de i andre tilfælde har henstillet til at nye initiativer blev

kvalificeret bedre. Under alle omstændigheder opfordrer panelerne til, at der i

aktivitetsplanerne skabes bedst mulig sammenhæng mellem teknologiske

tendenser, det enkelte instituts kompetencer og faciliteter samt de kommerci-

elle potentialer afledt af erkendte eller ikke erkendte behov blandt relevante

segmenter af (små og mellemstore) virksomheder. Bioneer er en blandt flere

GTS-institutter, som af panelet fremhæves som gode til at foretage strategi-

ske valg og fravalg.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Bioneer foretager strategisk prioritering

Bioneer oplever det som en udfordring at være et lille institut og samtidigt

være et GTS-institut med bred relevans og dyb specialisering inden for bio-

tek. Derfor er der ledelsesmæssigt fokus på at prioritere områder, hvor spe-

cialisering er muligt og hensigtsmæssig samtidigt med, at andre områder

som tilgodeser bredere behov også prioriteres.

Det er ekspertpanelets vurdering, at Bioneer har haft held med at håndtere

denne modsætningsfyldte strategiske udfordring gennem en ledelsesstyret

fastlæggelse af præcise strategiske mål og milepæle såvel som en hen-

sigtsmæssig forankring af ansvaret for realisering af mål og milepæle.

GTS-institutternes strategier, som fastlægges af institutternes bestyrelser,

sætter rammerne for de udviklingsområder som blandt andet konkretiseres i

institutternes forslag til resultatkontrakter og konkrete handlingsplaner. Pane-

lerne vurderer, at RTI med fordel kan udfordre det enkelte GTS-institut i for-

bindelse med udarbejdelsen af resultatkontrakten. RTI har en vigtig rolle i

forhold til at sikre, at GTS-institutterne fortsat er i front på hver deres spids-

kompetenceområde, og at institutterne opfylder de forpligtelser, der ligger i

GTS-rollen. Rådet opfordres således til at have en mere fremtrædende rolle i

prioriteringen af de enkelte institutters strategiske mål om eksempelvis øget

kommercialisering, internationalisering og fokusering op teknologiområder

såvel som på udformningen af konkrete aktivitetsplaner.

14. Behov for balancerede processer

Ekspertpanelerne har konstateret, at aktivitetsplaner og milepæle bliver til på

ganske forskellig vis ved de enkelte institutter og i samarbejdet med RTI.

Institutter såsom DELTA og DHI har eksempelvis en proces med bred med-

arbejderinvolvering fra idegenereringen og til udarbejdelsen af de endelige

planer. Med den rette styring fra idé til endelig resultatkontrakt kan bred

medarbejderinvolvering været frugtbart og bidrage til innovative aktivitetspla-

ner. Der er imidlertid risiko for, at processen ikke sikrer den fornødne strate-

giske fokusering og helhedstænkning, hvilket især kan være udfordrende for

institutter med et stort antal aktivitetsplaner.

Ved institutter såsom AgroTech og DBI har udarbejdelsen af resultatkontrak-

ter overvejende været varetaget af stabsmedarbejdere og instituttets ledelse.

Denne proces giver mulighed for, men fører ikke nødvendigvis til, en mere

fokuseret prioritering. FORCE har etableret en proces, der forener stram

styring og bred involvering, og som balancerer de respektive fordele og

ulemper ved en proces med overvejende medarbejderinvolvering henholds-

vis ledelsesstyret.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

DHIs proces for udvikling af resultatkontrakt er vellykket

Ekspertpanelet fandt DHIs proces for udvikling af ansøgning om resultatkon-

trakten for 2010-2012 særlig vellykket. Panelet fandt det positivt, at instituttet

udarbejder resultatkontrakterne i naturlig forlængelse af den generelle strate-

giudvikling. Der er en høj grad af medarbejderinvolvering, eksempelvis i idé-

genereringen i forbindelse med udvikling af resultatkontrakter, hvilket vurde-

res at have en positiv effekt på medarbejdernes ejerskabsfølelse for selve

implementeringen af de opstillede mål for forskning og udvikling.

Instituttet har desuden deltaget i eksterne nationale fora i forhold til identifice-

ring af behov i dansk erhvervsliv og fremtidens teknologi samt i internationale

forsknings og udviklingsfora for at sikre international inspiration til den frem-

adrettede forskning og udvikling. Det er ekspertpanelets indtryk, at det her-

ved er lykkedes at skabe en fin balance mellem teknologisk innovation (tech-

nology push) og markedsdrevet innovation (technology pull) i udformningen

af resultatkontrakterne.

I evalueringerne af Bioneer og DBI har panelerne anbefalet, at institutterne

åbner sig yderligere mod kommercielle målgruppe og andre videnmiljøer, og

inddrage disse i forbindelsen med de strategiske overvejelser og prioriterin-

ger, der resulterer i resultatkontrakternes aktivitetsplaner. Tilsvarende har

panelerne overfor andre institutter tilkendegivet, at markedshensyn bør veje

tungere i valget og fravalget af aktivitetsområder.

15. Bedre milepæle med fokus på effekt og nytte

Med resultatkontrakterne investerer RTI gennem GTS-institutterne i teknolo-

giske service, der skal styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.

Derfor, finder de fleste ekspertpaneler, skal resultatkontrakternes aktivitets-

planer og milepæle kunne sandsynliggøre, hvordan RTIs investering gavner

danske virksomheder direkte eller indirekte.

Imidlertid rummer de fleste aktivitetsplaner milepæle, som efter ekspertpane-

lernes vurdering, ikke giver RTI det fornødne grundlag for at bedømme, om

et initiativ på troværdig vis vil kunne bidrage til teknologiudvikling og innovati-

on i et eller flere virksomhedssegmenter. Milepælene omhandler overvejende

produktionsmål om videnproduktion eller -formidling og i enkelte tilfælde om-

sætningsmål. Nok er disse mål relevante for GTS-institutternes interne sty-

ring, men de har ikke tilstrækkeligt fokus på, hvilken betydning den teknologi-

ske service har for de virksomheder, som er målgruppe for en given aktivi-

tetsplan. Derfor har panelerne blandt andet i evalueringerne af Alexandra,

DFM, DHI, FORCE og dele af Teknologisk Institut anbefalet, at der fokuseres

mere på effektmål og på at sandsynliggøre den logiske sammenhæng mel-

lem aktivitetsplanens mål og midler.

Institutspecifikke evalueringer 2010-2011

Femten iagttagelser om GTS-institutterne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en

lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer

til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæs-

sige udfordringer. Deloittes ca. 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk

af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for

en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.