UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Uddrag af Innovationsfonden

2015

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

2.1.

2.2.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

4.1.

4.2.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

6.1.

Sammenfatning og læsevejledning ....................................................... 3

Introduktion .............................................................................................. 3

Centrale konklusioner ............................................................................... 3

Baggrund for ordningen og dens evaluering .......................................... 5

Evalueringens formål ................................................................................ 5

Metode ..................................................................................................... 5

Projektprofil ........................................................................................ 7

Værtsvirksomhedernes motivation for at indlede projekter.................... 7

Forskernes motivation for at deltage ....................................................... 8

Stipendiaternes motivation for at deltage................................................ 9

Projekternes organisatoriske forankring .................................................. 9

Samarbejde i projekterne ..................................................................... 9

I løbet af projektet .................................................................................. 10

Afhandling og formidling ........................................................................ 10

Resultater og effekter ........................................................................ 11

Hvilke typer værdi skaber projekterne for værtsvirksomhederne? ....... 11

Hvordan skaber projekterne værdi? ....................................................... 13

Tilfredshed med resultaterne ................................................................. 14

Ville resultaterne kunne opnås på anden vis? ........................................ 14

Forudsætninger for projekternes succes ............................................. 15

De vigtigste forudsætninger ................................................................... 15

Hvem får gavn af projekternes resultater? .......................................... 17

Bilag .......................................................................................................... 18

Bilag 1: Liste over interviewede personer......................................................... 18

Bilag 2: Liste over spørgeskemaundersøgelsens respondentorganisationer ... 19

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

1. Sammenfatning og læsevejledning

1.1. Introduktion

Innovationsfondens ErhvervsPhD-ordning har til formål at øge viden- og inno-

vationsniveauet i dansk erhvervsliv, ved at virksomheder og universiteter sam-

arbejder om at uddanne forskere, der arbejder med konkrete problemstillinger

i den enkelte virksomhed.

Ordningen har normalt været forbeholdt projekter i private virksomheder.

Men i perioden 2010-2014 har det også været muligt for

offentlige

institutio-

ner at opnå støtte til et ErhvervsPhD-projekt. Ligesom det er det i 2016 (sep.).

Initiativet har en række mål;

•

At lede til øget kvalitet og produktivitet i den offentlige sektor ved

hjælp af praksisnære forskningsprojekter.

At øge videnudveksling mellem den offentlige sektor og universiteter-

ne, så universiteterne forsker i praksisnære offentlige problemstillin-

ger – og det offentlige udvikler sig på baggrund af forskningens resul-

tater.

At skabe en samfundsmæssig nytteværdi ved, at viden og løsningsfor-

slag fra projekterne på sigt bliver brugt og leder til effekter i en brede-

re kreds af organisationer.

At uddanne nye forskere med specialviden om offentlig innovation.

brudt før tid, mens et andet endnu ikke var begyndt. De resterende 33 projek-

ter er stadig i gang og har slutdato inden juni 2018.

ErhvervsPhD-ordningen, som i 1971 blev oprettet under navnet Erhvervsfor-

skerordningen, er en af de mest veletablerede og langlivede ordninger i det

danske forsknings- og innovationssystem. En offentlig institution kan herigen-

nem få tilskud til at ansætte en ErhvervsPhD-stipendiat – som er indskrevet på

et universitet – til at forske i en problemstilling med særlig relevans for institu-

tionen.

Den offentlige ErhvervsPhD er dog ikke en fast ordning. For at vurdere behovet

for at investere yderligere i offentlige ErhvervsPhD-projekter, har Innovations-

fonden bedt IRIS Group om at evaluere effekten af de projekter, der er iværk-

sat og gennemført de seneste fem år.

Evalueringen har haft som hovedformål at undersøge, hvordan de iværksatte

projekter har bidraget (og forventes at bidrage) til nytteværdi for værtsinstitu-

tionerne og for samfundet. Evalueringen baserer sig på både kvalitative inter-

views med udvalgte projekter og en bredere spørgeskemaundersøgelse.

Denne rapport er et uddrag lavet af Innovationsfonden på baggrund af en læn-

gere evaluering og dertilhørende intern baggrundsrapport.

1.2. Centrale konklusioner

Evalueringen viser, at langt de fleste adspurgte værtsvirksomheder har opnået

– eller forventer at opnå – resultater af deres ErhvervsPhD-projekter.

Der er primært tale om følgende resultattyper;

•

Bedre kompetencer til at samarbejde med forskningsmiljøer.

Nye ydelser og koncepter.

Øget effektivitet og kvalitet i eksisterende ydelser og services.

•

Herudover kan projekterne også have effekt i form af forbedrede vilkår for

erhvervslivet. Det kan f.eks. ske ved, at ErhvervsPhD´en bidrager til at udvikle

bedre ydelser i eksempelvis kommunernes erhvervsservice. Eller ved at styrke

rammerne for offentlig-privat samarbejde.

I perioden 2010-2014 har i alt 52 projekter fået tilsagn om støtte fra ordnin-

gen. På evalueringstidspunktet var 17 projekter afsluttede. Et projekt var af-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

•

Nye innovationsmetoder.

Nyt videngrundlag for strategisk innovation og politiske beslutninger.

Tabel 1.1. Karakteristika for det gode projekt

INPUT

Tager udgangspunkt i reelle og konkrete offentlige behov.

Er bundet op på samtidige udviklingsaktiviteter eller praksisændringer.

Projektet har topledelsens engagement fra start til slut.

PhD, vært og akademisk vejleder kender hinanden i forvejen.

Moden PhD-stipendiat med forudgående sektorerfaring.

Akademisk vejleder med interesse i anvendt forskning.

Værtsinstitution, der kan bære et PhD-projekt (størrelse, faglighed).

AKTIVITETER

Den offentlige vært deltager aktivt i projektformuleringen.

Balance mellem akademiske og praksisrettede outputs.

Klare aftaler om aktiviteter, roller og leverancer.

PhD druknes ikke i driftskrav, men integreres fagligt i organisationen.

Styregruppe mødes jævnligt – og kan tilrette projektfokus ved behov.

PhD resultater kan let omsættes til praktisk værdi.

IMPLEMENTERING & VIDENSPREDNING

Vært og forskningsmiljø overvejer løbende brug af viden og stipendiat efter endt projekt.

Resultater er overførbare.

Projektparter spreder aktivt resultater til andre organisationer (formidling, følgegrupper, nye

projekter).

Kilde: IRIS Groups interviewundersøgelse med 12 afsluttede PhD-projekter.

I den forstand er den offentlige ErhvervsPhD et redskab til at opnå øget viden-

udveksling mellem de offentlige værter og forskere – og i nogen grad også

øget produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor.

Projekterne skaber primært værdi for værterne gennem den daglige interakti-

on og sparring med PhD-stipendiaten, som over tre år opnår en dyb indsigt i og

forståelse af værtsorganisationen.

De offentlige værter bruger af denne grund stipendiaterne som løbende spar-

ringspartnere på strategiske og driftsmæssige beslutninger. Der bliver med

andre ord opbygget tillidsfulde relationer mellem parterne, som giver en dryp-

vis videnudveksling og implementering af nye adfærdsmønstre. Det er proces-

sen – og ikke det endelige produkt (afhandlingen), som skaber resultater.

Både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative projektinterviews viser, at

hovedparten af de offentlige værtsorganisationer er tilfredse med PhD-

projekternes resultater.

De interviewede værter, stipendiater og forskere udtrykker i vidt omfang også

tilfredshed med selve ordningen, som de anser for at være ubureaukratisk og

fleksibel.

Tabel 1.1 giver en oversigt over nogle af de projektinterne forhold, som skaber

værdi for og i projekterne.

Projekternes langsigtede værdiskabelse beror imidlertid også på en række

organisatoriske forhold, der ligger uden for projektet selv.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Eksempelvis leder projekterne ofte til viden, som kan være meget svær for

værten at bearbejde og omsætte til værdi i komplekse, politiske organisatio-

ner. Og evalueringen viser, at det organisatoriske ”modtageapparat” ikke altid

er på plads.

Årsagen er i nogen grad, at de offentlige organisationer, ligesom private virk-

somheder, er præget af hurtige (politiske) skift i strategi, økonomi og fokus.

De kan med få dages varsel være nødt til at omlægge deres arbejdsopgaver,

når de får nye ledelser, politiske krav og budgetomlægninger. Og det kan gøre

PhD-projekterne overflødige, allerede inden de er afsluttede.

PhD-forløbenes længde er på en og samme tid deres styrke og svaghed. De tre

år skaber i bedste fald stærke relationer, løbende videndeling og implemente-

ring af resultater i organisationerne.

De lange forløb betyder dog samtidigt, at de offentlige værtsorganisationer

ikke bruger ErhvervsPhD-projekterne som redskab til at slukke ”brændende

platforme”. Hvis den offentlige organisation har et akut problem, køber de

typisk hjælp fra konsulenter.

Og det gør projekterne mere perifere og undværlige, hvis værterne undervejs

skal prioritere blandt deres aktiviteter.

Projekter kan desuden blive startet af – og være forankret på – enkeltperso-

ner, som kan skifte jobs undervejs.

Endelig viser evalueringen, at den største del af projekternes værdi bliver skabt

i den daglige sparring mellem værter og stipendiater. Men stipendiaterne fin-

der kun i begrænset omfang ansættelse hos værterne efter PhD-forløbet – og

dermed forsvinder den primære kilde til værdiskabelse

med

projektet.

Disse forhold peger samlet på, at den offentlige ErhvervsPhD leder til ny viden

og værdi for organisationerne, og brugerne oplever tilfredshed med de umid-

delbare resultater. Ordningen er et redskab til offentlig innovation, men der er

en række svært kontrollerbare og kritiske forudsætninger, der kan reducere

værdien af projekterne, og som kan gøre det vanskeligt for organisationerne at

omsætte den frembragte viden til praksis. Der bør derfor være en særlig op-

mærksomhed på disse forudsætninger ved parternes igangsættelse af Er-

hvervsPhD-projekter i den offentlige sektor.

2. Baggrund for ordningen og dens evaluering

2.1. Evalueringens formål

Evalueringen har haft som hovedformål at undersøge, hvordan de iværksatte

projekter har bidraget (og forventes at bidrage) til nytteværdi for værtsinstitu-

tionerne og for samfundet.

I den sammenhæng har evalueringen fokuseret på følgende spørgsmål;

•

Er ordningen en effektiv kanal til at overføre viden mellem universite-

ter og offentlige organisationer?

Hvordan er projekterne forankret på de offentlige værtsinstitutioner?

Hvilke typer af resultater og effekter oplever de deltagende værtsinsti-

tutioner?

Skaber projekterne evt. andre typer af værdi og effekter end forven-

tet?

Hvad er de kritiske forudsætninger for, at projekterne skaber værdi i

den offentlige sektor?

Er projektparterne tilfredse med ordningen og dens rammer.

2.2. Metode

Undersøgelsen er gennemført som en kombination af kvalitative interviews og

en telefonisk spørgeskemaundersøgelse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Vi har fokuseret på de tolv først afsluttede projekter (med projektstart i 2010-

11), hvor vi har interviewet både den studerende, den offentlige vejleder og

universitetsvejlederen.

Disse projekter er forventeligt nået længst i deres resultatskabelse og vil derfor

give det bedste billede af projekternes direkte og afledte effekter. De dybde-

gående interviews fokuserer både på projekternes tilblivelse, organisering,

forløb og effekter.

Vi har desuden gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse med of-

fentlige parter fra både afsluttede og igangværende projekter. Hvor de kvalita-

tive dybdeinterviews giver mulighed for at spørge kritisk ind til interessenter-

nes erfaringer med de offentlige ErhvervsPhD-projekter, giver spørgeskema-

undersøgelsen et kvantitativt datagrundlag.

Ud af de i alt 52 projekter, har offentlige værtsparter fra 35 sagt ja til at delta-

ge. Det giver en svarprocent på 67 procent. Det er en høj svarprocent set i

lyset af, at flere projekter har takket nej til at deltage, fordi de kun lige er star-

tet – og derfor ikke ønsker at ”fordreje” undersøgelsens resultatbillede med

svar, der afspejler begrænset erfaring med ordningen og projekterne.

IRIS Group vurderer, at respondentgruppen og deres svar er repræsentative på

grund af den høje svarprocent og en stor spredning i respondenternes projekt-

fokus, fagområde samt geografiske og organisatoriske tilhørsforhold.

Evalueringen af ordningens nytteværdi baserer sig på kvalitative skøn fra re-

spondenterne – frem for på kvantificerbare opgørelser af fx projekternes sam-

lede effekt på offentlig økonomi og beskæftigelse.

Det er endnu ikke muligt at gennemføre så præcise effektberegninger. Årsa-

gerne er bl.a.;

•

At der endnu kun er gennemført ganske få af ordningens 52 projekter.

•

At projekternes mål i mange tilfælde kun

indirekte,

og om flere år, kan

måles på den offentlige projektholders bundlinje

At et PhD-projekt typisk er et ud af mange initiativer i de offentlige or-

ganisationers innovationsarbejde, og det kan derfor være svært fastslå

dets isolerede effekt.

Det betyder imidlertid ikke, at evalueringen undlader at undersøge ordningens

effektbillede. Den vil blot fokusere på

typer

af opnåede og forventede effekter.

Indsamlingen af data har fundet sted i perioden august 2015 til september

2015.

Bilag 1 viser en oversigt over interviewpersoner fra den kvalitative undersøgel-

se.

Bilag 2 viser en liste over spørgeskemaundersøgelsens respondentorganisatio-

ner.

Fx har flere projekter som mål at øge kvalitet i den offentlige opgaveløsning eller at

udvikle nye strategier og videnbaserede beslutningsgrundlag.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

3. Projektprofil

3.1. Værtsvirksomhedernes motivation for at indlede projekter

Interviewene peger på, at projekterne typisk skal bidrage til at indfri meget

langsigtede strategiske mål og ledelsesmæssige ambitioner. Kun fire projekter

binder an til planer og initiativer, der udspiller sig samtidigt med projekterne.

Og kun i et enkelt tilfælde er projektet et vigtigt led i, at organisationen kan

løse en aktuel problemstilling.

Projekterne adresserer med andre ord sjældent ”brændende platforme” for de

offentlige værtsvirksomheder. Det skyldes, at PhD-forløbene har hele tre års

varighed, og at de offentlige organisationer anvender private konsulenter til at

løse mere akutte problemer i driften.

Interviewene peger på, at projekterne har følgende typer af formål;

•

Projektet skal udvikle offentlige styringsredskaber til at løse konkrete

problemer i organisationens opgaveløsning (2 projekter).

Projektet skal udvikle og implementere koncepter for

nye

offentlige

ydelser og initiativer (3 projekter).

Projektet skal forbedre

eksisterende

offentlige ydelser (2 projekter).

Projektet skal udvikle og implementere nye metoder til innovation - fx

borgerinddragelse (1 projekt).

Projektet skal skabe videngrundlag for strategisk innovation og politi-

ske beslutninger (2 projekter).

Projektet skal skabe videngrundlag for at udbygge værtsvirksomhe-

dens førerposition som fx iværksætterkommune eller nationalt viden-

center (2 projekter).

Evalueringens spørgeskemaundersøgelse viser, at det oftest er PhD-

stipendiaterne, der tager initiativ til projekterne. Over halvdelen af responden-

ternes projekter er opstået på baggrund af en idé fra medarbejdere i den of-

fentlige værtsvirksomhed – eller fra nyuddannede, der kontakter værterne

med et projektforslag.

Derudover tager værtsinstitutionernes ledelse initiativet til ca. hvert tredje

projekt, hvor de finder stipendiater blandt egne medarbejdere, gennem of-

fentlige opslag, eller hos forskningssamarbejdspartnerne.

Kun hvert sjette projekt opstår på direkte opfordring fra et forskningsmiljø –

og primært fra forskere, der i forvejen samarbejder med værtsinstitutionen

om andre projekter.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at de offentlige projektværter er

motiverede af vidt forskellige forhold, når de beslutter sig for at ansøge om

støtte til en offentlig ErhvervsPhD.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Figur 3.1 illustrerer de hyppigste drivkræfter for at sætte projekterne i gang.

Figur 3.1. Hvad motiverer værtsinstitutionerne til at starte projekter?

•

At værterne har ledelsesmæssige ambitioner om at styrke dokumenta-

tion og analyse i den offentlige administration (evidensbaseret drift).

At værterne vil bruge projekterne til at styrke deres position som fø-

rende videnbærere på udvalgte fagområder.

Identifikation af nye udviklingsmuligheder

Realisering af centrale strategiske mål

Løsning af konkret udfordring

Ønske om at afprøve samarbejde med

videninstitution

Ide fra medarbejder

Ønske fra videninstitution

20%

40%

60%

80%

100%

3.2. Forskernes motivation for at deltage

Interviewundersøgelsen blandt tolv projekters akademiske vejledere viser, at

forskere typisk har følgende motiver for at indgå i projekterne;

•

Ordningen er et attraktivt middel til at finansiere PhD-studerende.

Projekternes forankring i den offentlige sektors praksis giver adgang til

ny empiri og mulighed for at dyrke nye forskningsfelter.

Projekterne styrker relationerne til offentlige organisationer – og dan-

ner basis for fremtidige samarbejder.

Kilde: IRIS Groups telefoniske spørgeskemaundersøgelse (35 respondenter). Respondenterne har

haft mulighed for at sætte flere krydser.

Særligt de design- og samfundsfaglige forskningsmiljøer udtrykker stor til-

fredshed med ordningen, da den fremmer praksisorienterede samarbejder,

der normalt ikke bliver prioriteret på universiteter.

”Da ErhvervsPhD-projektet blev startet, satte kommunen generelt en række projekter i

gang på sundhedsområdet, der var på kanten af at være umiddelbart konkret anven-

delige. De var abstrakte og blev brugt til at skabe baggrundsviden i forhold til politiske

beslutninger. Sådan forholdt det sig også med ErhvervsPhD-projektet. Det var i høj

grad motiveret af, at vi ville opbygge og pleje relationen til det sundhedsfaglige vi-

denmiljø på Københavns Universitet.”

Mads Lind, tidl. værtsvejleder, Københavns Kommune.

”Det er rigtigt godt for instituttet at have anvendelsesorienterede projekter med prak-

tisk relevans. Ordningen for offentligt rettede ErhvervsPhD-projekter er et fint finan-

sieringsinstrument, da vi på Social Sciences ikke altid kan konkurrere med konkretise-

ringsniveauet i den almindelige ErhvervsPhD-ordning. Områderne Science og Health

leverer jo typisk meget konkrete teknologier. Det kan vi ikke, men vi kan stadig bidra-

ge til innovation ved at inspirere til mere rationelt arbejde med processer i den offent-

lige sektor.”

Professor Lars Fuglsang, Roskilde Universitet.

Evalueringen peger på en række mindre hyppige årsager til, at de offentlige

værtsorganisationer sætter projekter i gang – som fx;

•

At offentlige værter ønsker at opdyrke forskning i opgaveløsningen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

3.3. Stipendiaternes motivation for at deltage

Som tidligere nævnt tager stipendiaterne initiativ til over halvdelen af projek-

terne i ordningen. Interviewundersøgelsen viser endvidere, at de ofte har stor

arbejdserfaring fra den offentlige sektor.

Flere har enten været ansat i værtsorganisationen – eller et andet sted i den

offentlige sektor – før de indleder et PhD-forløb. De har med andre ord en

højere alder og mere erfaring end de nyuddannede, der typisk indgår i traditi-

onelle PhD-uddannelser på universiteterne.

Kun to af stipendiaterne har søgt ordningen med henblik på at forfølge en tra-

ditionel forskerkarriere. Resten har set uddannelsen som en mulighed for at

udforske snitfladerne mellem offentlig administration og akademisk forskning.

Og det gør de i håbet om at skabe nye offentlige stillingstyper eller praksisori-

enterede forskningsfelter.

3.4. Projekternes organisatoriske forankring

Den kvalitative interviewundersøgelse peger på, at den ledelsesmæssige og

organisatoriske forankring hviler på et meget begrænset antal personer – og

derfor er meget sårbar ved personale- og ledelsesudskiftninger, jf. kapitel 6.

Det er altså fordelagtigt at bygge en forankring i et team ind i projektet udover

blot en nøglemedarbejder og ledelsen.

4. Samarbejde i projekterne

ErhvervsPhD-projekterne er typisk organiseret med mindre styregrupper be-

stående af stipendiaten, værtsvejlederen, den akademiske vejleder samt even-

tuelle bi-vejledere.

Forud for projektet har styregruppen til formål at formulere en projektbeskri-

velse og en ansøgning til Innovationsfonden. Den skal favne både værtsvirk-

somhedens behov for anvendelige resultater – og forskeruddannelsens aka-

demiske krav til fx videnskabelig metode, forskningsfrihed, intellektuelt bidrag

til forskningslitteraturen m.v.

Processen indebærer en vigtig forventningsafstemning, hvor parterne skal

lære hinanden at kende og balancere ofte modstridende interesser i et og

samme projekt.

Som det vil fremgå af kapitel 6, er det en vigtig forudsætning for projekternes

praktiske nytteværdi, at de offentlige værter deltager aktivt i at definere pro-

jekternes indhold, mål og leverancer.

Men interviewundersøgelsen viser, at værterne ofte finder det svært at påvir-

ke indholdet af projekterne i den udstrækning, de ønsker. Og som de er vant til

i eksempelvis konsulentopgaver, hvor de som opdragsgivere kan sætte ram-

merne selv. PhD-forløbene er derimod ikke bestillingsopgaver – men forsk-

ningsprojekter og uddannelsesforløb.

”Vi måtte undervejs erkende, at det at have en ErhvervsPhD er meget anderledes end

at gennemføre sædvanlige udviklingsprojekter. Vi havde en god løbende dialog med

SDU, hvor vi justerede vores forventninger til praktiske opgaveløsninger hos os med de

akademiske krav – for at bevare forskningsfriheden og uddannelsesperspektivet i pro-

jektet. Vi fik ikke løst alle de løbende opgaver, vi havde forestillet os. Til gengæld fik vi

en god relation til akademisk tilgang, vi ikke havde forestillet os.

Faktisk måtte Syddansk Universitet allerede i projektformuleringen standse os, da vi

havde ideer nok til adskillige PhD-forløb. Vi skulle vænne os til, at projektet kun kunne

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

gå i dybden med en meget lille flig af alt det, vi finder interessant.”

Erhvervschef Michael Jul-Nørup Pedersen, Vejle Erhvervsudvikling.

Projektinterviewene viser, at stipendiaterne ofte – og på frivilligt basis – bruger

tid på at formidle resultaterne i populær form til værten og andre offentlige

organisationer

efter

projektets afslutning.

I enkelte tilfælde bidrager værterne og/eller de akademiske vejledere med at

sprede viden. Enten ved at udarbejde konkrete kommunikationsstrategier

(presseindslag m.v.), ved at forfatte bøger sammen, eller ved at overføre

forskningsresultater til nye projekter med nye offentlige parter.

4.1. I løbet af projektet

Under selve projektgennemførelsen har styregruppen til formål at sikre frem-

drift i projektet og drøfte stipendiatens løbende analyser og resultater.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor hyppigt projekternes styregrupper mø-

des, og hvordan de samarbejder.

Samlet set tyder evalueringens undersøgelser på, at ca. halvdelen af projek-

terne indebærer en betydelig og direkte videndeling mellem vært, stipendiat

og forskere. I de resterende projekter bliver viden dog delt mere indirekte. Her

virker de fælles styregruppemøder ikke efter hensigten.

Der er ikke synergi mellem parternes faglige vinkler på projektet, og møderne

vil efterhånden aftage i antal. I stedet mødes stipendiaten med parterne hver

for sig – og forsøger at skabe syntese mellem de to perspektiver på egen hånd.

4.2. Afhandling og formidling

De kvalitative projektinterviews viser, at elleve ud af tolv stipendiater samar-

bejder mest med den akademiske vejleder i projektets afsluttende fase. Data-

indsamlingen er overstået, og stipendiaterne fokuserer det sidste halve år på

at udarbejde afhandlinger eller artikelsamlinger, der overholder forskeruddan-

nelsens formelle krav. Og som kan blive godkendt af et akademisk bedømmel-

sesudvalg.

Det formelle samarbejde mellem parterne slutter officielt med afhandlingens

forsvar. Resultaternes implementering i og uden for værtsorganisationen ligger

dog typisk efter denne handling.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

5. Resultater og effekter

Evalueringen fokuserer i stedet på hvilke

typer

af resultater, projekterne alle-

rede har skabt – og på deres

forventede

langsigtede effekter.

Figur 5.1 giver en oversigt over de overordnede effektkæder, som evaluerin-

gen har afdækket.

Figur 5.1. Forventede effektkæder for offentlige ErhvervsPhD-projekter

Evalueringens interviews viser, at ni af disse projekter i høj eller nogen grad

har indfriet deres centrale formål. Et yderligere projekt er endnu ikke afsluttet,

og afhandlingens endelige form vil afgøre nytteværdien for værten – som dog

allerede har oplevet afledte gevinster fra projektet.

I to tilfælde har værterne endnu ikke oplevet værdi af projekterne. Den pri-

mære årsag er, at de undervejs i projektet har oplevet store organisatoriske,

strategiske og ledelsesmæssige ændringer. PhD-projekterne er blevet nedprio-

riteret som følge heraf, og stipendiaterne har derfor vinklet deres arbejde me-

re imod de akademiske partnere.

Begge projekter har dog skabt resultater, som organisationerne på sigt kan få

gavn af, hvis ledelserne atter prioriterer områderne strategisk.

”Stipendiatens kolleger blev løbende beriget af at få ny metodologi og forskning ind

med projektet. Vi fik alle et nyt og eksternt blik på vores egen sektor fra en, som både

havde akademisk relevante redskaber til at forbedre vores felt – og som samtidigt var

en del af vores praksis. Hun virkede sammen med os. Hendes arbejde inspirerede til en

ny undervisningspraksis på seminaret, og vi har som undervisere udviklet os didaktisk.

Derudover har hun givet os et empirisk grundlag med hele sin undersøgelse og afhand-

ling, som er nødvendigt for at gennemføre de foreslåede forandringer. Arbejdet er

meget overbevisende.”

Henning Kjær Thomsen, værtsvejleder og tidl. Rektor ved Pastoralseminariet.

Interviewundersøgelsen peger på følgende primære resultattyper:

•

Bedre kompetencer til at samarbejde med forskningsmiljøer

Kilde: IRIS Group.

70 procent af evalueringens respondenter angiver, at de helt eller

delvist indledte PhD-projekterne med henblik på at afprøve (eller

styrke) samarbejde med forskningsmiljøer.

5.1. Hvilke typer værdi skaber projekterne for værtsvirksomhederne?

Ti ud af de tolv interviewede PhD-projekter har på evalueringstidspunktet

skabt værdi for de offentlige værtsorganisationer.

•

Nye ydelser og koncepter.

To offentlige værter har som følge af ErhvervsPhD-projekterne til-

passet og videreudviklet deres ydelser og koncepter, så de i dag

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

matcher brugernes behov bedre. Tilfældigvis handler de begge om

erhvervsfremme.

•

Øget effektivitet og kvalitet i eksisterende ydelser og services.

•

To projekter har opnået deres primære målsætninger om at for-

bedre eksisterende ydelser i organisationen.

Det betød i praksis, at stipendiatens anbefalinger ledte til en ny EU-ansøgning, hvor

vækstfabrikkernes tilbud til iværksætterne ser helt anderledes ud. Eksempelvis arbejder

væksthuset i højere grad med at skabe værdifulde netværk for og mellem iværksætter-

ne – frem for den traditionelle 1:1 rådgivning.

De Sjællandske opstartsvirksomheder har med andre ord fået adgang til bedre facilite-

ter og specialiseret erhvervsservice.

”Stipendiatens evaluering har været afgørende for Vækstfabrikkernes koncept. Vi har

tilpasset det de anbefalinger, han er kommet med. Det gælder især pointen om at

tænke netværk ind i næsten alle fabrikkens aktiviteter – da en af projektets hovedkon-

klusioner var, at virksomhederne får mest værdi ud af det.”

Værtsvejleder, Væksthus Sjælland

Nye innovationsmetoder.

Et projekt har resulteret i, at værten har udviklet og afprøvet nye

metoder til innovation, jf. boks 6.2.

•

Nyt videngrundlag for strategisk innovation og politiske beslutninger.

Tre projekter har skabt et vidensbaseret grundlag for, at kommu-

nale ledere og politikere kan træffe bedre valg, når de skal udvikle,

vedtage og implementere strategier og planer.

Boks 5.2. Innovation gennem åbne designlaboratorier

Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune indledte i 2010 et PhD-projekt

med Designskolen. Projektet havde til formål at udvikle og afprøve nye metoder til at

inddrage borgere i at skabe nye services på kulturområdet.

PhD-stipendiaten omdannede tre biblioteker og kulturhuse til åbne designlaboratorier,

hvor hun uddannede kulturmedarbejdere i at samarbejde med borgere om at skabe

mere tidsvarende og brugerdrevne institutioner.

Den kommunale PhD-vejleder vurderer, at projektet har ledt til værdifulde skift i må-

den, hvorpå kommunen møder og samarbejder med sine borgere. Kulturhusene indret-

tes nu efter borgernes behov – og det frigiver overraskende nok driftsressourcer.

Eksempelvis er kulturhusene i dag indrettet, så brugerne i høj grad driver stedet efter

aftale med forvaltningen. Kommunen har i flere tilfælde helt fjernet de personalebe-

tjente skranker på bibliotekerne – og erstattet dem med selvbetjeningsløsninger, der

minimerer den tid, den enkelte bruger skal stå i kø for at få adgang til hjælp og kultur-

tilbud.

Man har med andre ord fundet metoder til at trække på borgernes egne ressourcer til

at skabe nye og bedre kulturtilbud. Og det er ifølge kommunen nødvendigt, hvis ser-

viceniveauet ikke skal lide under de årlige driftsbesparelser, som kommunen står over

for.

Kilde: IRIS Group projektinterview.

Boks 5.1. Et nyt erhvervsfremmekoncept

Væksthus Sjælland fik ved hjælp af en ErhvervsPhD et helt nyt koncept for, hvordan

husets erhvervskonsulenter kan servicere og hjælpe iværksættere.

I forbindelse med en ansøgning om EU-midler besluttede Væksthuset at oprette et

specialiseret iværksætter-tilbud – ”Vækstfabrikkerne” – i tillæg til deres sædvanlige

konsulentydelser.

Væksthuset modtog EU-midler til at oprette fabrikkerne, som både rummede fælles

kontorfaciliteter for opstartsvirksomheder og et koncept for, hvordan Væksthuset kun-

ne hjælpe denne særlige gruppe af virksomheder til vækst.

Væksthuset søgte en ErhvervsPhD for at få viden om, hvad konceptet skulle indeholde

for at lede til erhvervsøkonomiske effekter for virksomhederne. Og for at varetage den

effektevaluering, som EU-støttede initiativer skal gennemføre.

Resultatet var slående. ErhvervsPhD’en kunne gennem sin tre-årige tilknytning til pro-

jektet både evaluere det oprindelige konceptdesign samt udvikle og implementere et

helt nyt indhold for fabrikkerne.

Væksthuset fik forskningsbaseret viden om, hvilke erhvervsfremmeredskaber, der kan

fremme iværksætteri – som var et helt nyt felt for huset.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Boks 5.3. Kommunal styring af selvejende idrætsfaciliteter

En medarbejder i Faaborg-Midtfyns Plan- og Kulturafdeling fik en god ide. Han udvikle-

de et nyt koncept for, hvordan kommunen kunne bruge økonomiske tilskud til idræts-

haller til at fremme sundhedspolitiske dagsordener.

Konceptet lagde op til en tilskudsmodel, der både fremmede effektiv udnyttelse af

hallens faciliteter – og samtidig lokkede flere borgere til at dyrke idræt.

Medarbejderen fik lov til at gennemføre et offentligt ErhvervsPhD-projekt, som skulle

dokumentere effekterne af konceptet – samtidigt med at det blev behandlet som for-

slag i byrådet.

Projektet bekræftede, at styringsredskabet ledte til bedre og øget brug af idrætshaller-

ne – og kommunen arbejder nu på at implementere det bredt. Det har desuden givet et

videngrundlag for nye beslutninger på området.

Projektet kan på sigt bidrage til afledte effekter for kommunen i form af 1) øget sund-

hed blandt borgerne (mindre brug af sundhedsydelser) 2) flere tilflyttere, der tiltrækkes

af attraktive fritidstilbud (øget skattegrundlag)

Kilde: IRIS Group projektinterview.

værterne og deres medarbejdere langsomt tager nye tankesæt og arbejdsme-

toder til sig.

”Vi kunne givetvis have købt os til undersøgelsen hos den akademiske vejleder. Men

en afhandling er en proces. Målet er ikke ankomsten – men rejsen derhen. Skulle vi

lave det hele i dag, ville det tage os knapt et halvt år. Vi ville kunne købe os til de ob-

jektive videnresultater; men aldrig til den inddragende effekt, som undersøgelsen har

skabt over tre år. Og det er faktisk den, der er nøglen til, at folk ønsker at implemente-

re resultaterne. De er blevet hørt og involveret i processen.”

Henning Kjær Thomsen, værtsvejleder og tidl. Rektor ved Pastoralseminariet.

”Viden er ikke bare en rapport, man kan finde svar i. Det her handler om at skabe

praksisændringer – og det er en proces frem for statiske data. En rapport bliver hurtigt

irrelevant, fordi offentlig forvaltning er omgærdet af omskiftelige regler og finansie-

ringsforhold. Min viden skaber derfor mest værdi i mit møde med de mennesker, der

skal udføre forandringen. Den bliver en katalysator for innovative processer – ikke

bare en facitliste.”

Sissel Olander, PhD.

’

5.2. Hvordan skaber projekterne værdi?

Selve PhD-afhandlingen sjældent er det mest værdiskabende element for vær-

terne.

Værterne ser derimod stor værdi i den daglige interaktion med de PhD-

studerende. Interviewene viser, at stipendiaterne kan antage et ”helikopter-

perspektiv” på organisationernes drift og strategier – som medarbejdere med

driftsansvar hverken har tid til eller forudsætninger for. Stipendiaterne delta-

ger i de daglige faglige møder og arrangementer. Og de opnår på kort tid en

omfattende viden om organisationerne, som det kan være svært for en eks-

tern forsker at få adgang til. Både værtsvejledere og faglige medarbejdere

bruger stipendiaterne som

sparringspartnere

i daglige beslutninger.

Det er med andre ord i denne uformelle kontakt over tre år, at en stor del af

projekternes videndeling finder sted. Det er også i denne daglige dialog, at

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Figur 5.2 fremhæver (rødt) de aktiviteter, der skaber størst værdi i projekterne.

Figur 5.2. Hvad er de mest værdiskabende led i effektkæden?

De overgår forventningerne

De svarer til forventningerne

De ligger under forventningerne

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Figur 5.3. De offentlige organisationers syn på projektresultaterne

Kilde: IRIS Groups telefoniske spørgeskemaundersøgelse (35 respondenter).

En tilsvarende andel er utilfredse med projekternes resultater. De angiver føl-

gende årsager;

•

Værtsorganisationen har oplevet omstruktureringer i en udstrækning,

der forhindrer den i at drage nytte af resultaterne.

Et uklart aftalegrundlag har givet mindre anvendelige resultater end

ventet.

Kilde: IRIS Groups interviewundersøgelse med 12 afsluttede PhD-projekter.

I projektinterviewene forklarer flere af værterne, at de har opnået andre typer

resultater, end de forventede. Eksempelvis havde de ikke regnet med, at de

relationelle og processuelle gevinster skulle blive større end værdien af selve

PhD-afhandlingen.

5.3. Tilfredshed med resultaterne

Samlet set er 77 procent af de adspurgte værtsvejledere tilfredse med projek-

ternes resultater. I 17 procent af tilfældene overstiger projektets resultater

endda værternes forventninger, jf. figur 6.4.

5.4. Ville resultaterne kunne opnås på anden vis?

63 procent af spørgeskemaundersøgelsens værtsvejledere vurderer, at de ikke

ville have opnået deres resultater foruden en ErhvervsPhD.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

34 procent vurderer, at de kun i nogen eller ringe grad kunne skabe samme

resultater.

De kunne eksempelvis gennemføre mindre analyser ved hjælp af egne medar-

bejdere eller eksterne konsulenter. Værterne vurderer dog, at det i sidste ende

ville give dårligere resultater.

Ingen værtsvejledere svarer, at de ville kunne opnå projekternes fulde resultat

og effektbillede foruden en ErhvervsPhD.

6. Forudsætninger for projekternes succes

Interviewundersøgelsen vidner om, at den gode projektproces hviler på en

lang række kritiske forudsætninger. Forudsætningerne knytter både an til for-

hold i og uden for projekterne.

Er disse forudsætninger ikke til stede, kan det forhindre værtsorganisationerne

i at drage optimal nytte af PhD-projekterne. Og det kan skabe dårlige vilkår for,

at stipendiaterne kan gennemføre praksisorienteret forskning.

6.1. De vigtigste forudsætninger

Projekterne skal være behovsdrevne

For det første er det vigtigt, at projekterne tager udgangspunkt i reelle offent-

lige behov. Ideelt set er de knyttede til andre (og samtidige) udviklingsaktivite-

ter eller forestående beslutninger, som fra starten gør projekterne relevante

for hele organisationen. Og som giver stipendiaterne meget konkrete rammer

for at levere resultater.

Gode forventningsafstemninger

Det er ligeledes afgørende for projekternes succes, at deltagerne fra starten er

tilfredse med projektfokus og -indhold. Og at der er plads til småjusteringer

undervejs. En grundig indledende forventningsafstemning har stor betydning

for, at parterne har tillid til hinanden og kan samarbejde godt.

Stærk organisatorisk forankring af projektet

Det er også vigtigt, at projekterne nyder stærk opbakning fra både topledelse

og medarbejdere i den offentlige organisation.

Konkrete leverancer

Projekternes nytteværdi stiger betydeligt, hvis stipendiatens drypvise og af-

sluttende leverancer er meget konkrete og anvendelsesorienterede.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Udbredelse af resultater

Hvis projekterne skal skabe værdi for andre offentlige organisationer, er det

nødvendigt, at resultaterne kommunikeres bredt ud af både vært, forsknings-

miljø og stipendiaten selv.

Figur 6.1. Oversigt over typiske faldgruber i projekterne

Tabel 6.1. Karakteristika for det gode projekt

INPUT

Tager udgangspunkt i reelle og konkrete offentlige behov.

Er bundet op på samtidige udviklingsaktiviteter eller praksisændringer.

Projektet har topledelsens engagement fra start til slut.

PhD, vært og akademisk vejleder kender hinanden i forvejen.

Moden PhD stipendiat med forudgående sektorerfaring.

Akademisk vejleder med interesse i anvendt forskning.

Værtsinstitution, der kan bære et PhD-projekt (størrelse, faglighed).

AKTIVITETER

Den offentlige vært deltager aktivt i projektformuleringen.

Balance mellem akademiske og praksisrettede outputs.

Klare aftaler om aktiviteter, roller og leverancer.

PhD druknes ikke i driftskrav, men integreres fagligt i organisationen.

Styregruppe mødes jævnligt – og kan tilrette projektfokus ved behov.

PhD-resultater kan let omsættes til praktisk værdi.

IMPLEMENTERING & VIDENSPREDNING

Vært og forskningsmiljø overvejer løbende brug af viden og stipendiat efter endt projekt.

Resultater er overførbare.

Kilde: IRIS Groups interviewundersøgelse med 12 afsluttede PhD-projekter.

Projektparter spreder aktivt resultater til andre organisationer (formidling, følgegrupper, nye

projekter).

Kilde: IRIS Groups interviewundersøgelse med 12 afsluttede PhD-projekter.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

7. Hvem får gavn af projekternes resultater?

En af forudsætningerne for at opnå tilskud til en offentlig ErhvervsPhD er, at

projektet kan skabe nytte for den offentlige organisation – og i en bredere

samfundsmæssig forstand.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen vil en bred kreds af interessenter få gavn af

ordningens projekter, jf. figur 7.1.

Figur 7.1. Hvem får gavn af projekterne?

Halvdelen af forløbene vil desuden give værdi til private virksomheder gennem

fx bedre erhvervsfremmeydelser eller øget samhandel med det offentlige.

Endelig peger spørgeskemaundersøgelsen på, at også statskassen vil nyde godt

af resultaterne i ca. hvert tredje projekt

Forsknings- og uddannelsesverdenen

Værtsorganisationens medarbejdere

Borgere (gennem bedre ydelser)

Virksomheder

Værtsorganisationens økonomi

(effektiviseringer)

Statskassen

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: IRIS Groups telefoniske spørgeskemaundersøgelse (35 respondenter). Respondenterne har

haft mulighed for at sætte flere krydser.

Det er ikke overraskende forskningsmiljøerne og værtsorganisationerne selv,

som vil få gavn af flest projekter.

Derudover vurderer værterne, at også borgere vil drage nytte af nye eller bed-

re offentlige ydelser i over 60 procent af projekterne.

At denne kategori har opnået færrest besparelser bør også ses i lyset af, at det for

mange respondenter var vanskeligt at vurdere, i hvilken grad det enkelte projekt ville

medføre samfundsøkonomiske gevinster.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Bilag

Bilag 1: Liste over interviewede personer

Tabel 1. Interviewede personer fra de 12 projekter

Projekt

Vejleder fra

værtsinstitution

Merete Brunan-

der, Tidl. Dansk

Design Center

(nu freelance)

”Netværksbaseret innovation

udforsket gennem åbne de-

signlaboratorier i kulturinsti-

tutioner”

”Strategier og metoder i by-

omdannelse”

Jan Lindboe, Kø-

benhavn Kommu-

Peder Baltzer,

Aalborg Kommune

Michael Juul-

Nørup Pedersen,

Vejle Erhvervsud-

vikling

Værtsvejleder,

Væksthus Sjælland

Christian Tønne-

sen, Faaborg-

Midtfyn Kommune

Henning Thomsen,

Pastoralseminaret

i Aarhus

Thomas Binder,

Danmarks De-

signskole

Hans Kiib, Aal-

borg Universitet

”The knowledge Triangle at

Work”

Vejleder fra vi-

deninstitution

PhD-

kandidat

”Sundhedskonsekvensvurde-

ring – metodeudvikling i

kommunal kontekst”

Ulla Morre Bids-

trup, Folkekirkens

Institut for

Præsteudd.

Mads Lind, Folke-

sundhed Køben-

havn (nu Sund-

hedsstyrelsen)

Knud Willemoes

Hansen, GeoData

Styrelsen

Hans Gregersen

(tidl. Direktør,

Sino-Danish Cen-

ter)

Steinar Eggen

Kristensen, Ran-

ders Kommune

Mads Stougård

Kristiansen, Ring-

sted Kommune

Finn Diderichsen,

Københavns

Universitet

Bent Hulegaard,

Aalborg Universi-

tet

Susan Wright,

professor, Aarhus

Universitet

Per Nikolaj Bukh,

Aalborg Universi-

tet

Lars Fuglsang,

Roskilde Universi-

tetscenter

Astrid

Ledgaard

Holm

Tanja Lind-

gaard

Skovsgaard

”Designs værdiskabende ef-

fekt”

Richard Jones,

CBS

Nicky Ne-

dergaard

”Skelforretninger og konflikt-

løsning””

Sissel

Olander

Martin

Bech

Anne Juel

Andersen

”Økonomistyring på de specia-

liserede socialområder”

”Kommunens rolle i lokal er-

hvervsudvikling gennem til-

lidsbaserede netværk i traditi-

onelle erhverv”

Anne Kir-

stine Svan-

holt

Mette

Apollo

Rasmussen

”Organiseringen af den lokale

entreprenørskabspolitik”

Kim Klyver, Syd-

dansk Universitet

- (på bar-

sel)

”Evaluering af vækstfabrikker”

Bjarne Ibsen,

Syddansk Univer-

sitet

Peder Lodberg,

Aarhus Universi-

tet

Søren Berg

Jørgensen

Evald

Bundgaard

Iversen

Marianne

Gaarden

”Kommunal styring af selv-

ejende idrætsfaciliteter”

”Hvad menigheden hører”

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Evaluering af Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Bilag 2: Liste over spørgeskemaundersøgelsens respondentorganisationer

•

Professionshøjskolen UCC

•

Naturstyrelsen

•

Moesgaard Museum A

•

Moesgaard Museum B

•

Geodatastyrelsen

•

Team Danmark

•

Professionshøjskolen VIA University College

•

Pastoralseminaret, Aarhus.

•

Aalborg Kommune

•

Erhvervsstyrelsen

•

Rigshospitalet

•

Københavns erhvervs akademi (KEA)

Boks 1. Liste over respondentorganisationer til spørgeskemaundersøgelsen

•

Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur og Fritid

•

Vejle Erhvervsudvikling

•

SINO-DANISH CENTER

•

Væksthus Sjælland

•

Ringsted Kommune

•

Rigshospitalet

•

Bane Danmark

•

Kystdirektoratet

•

Region Sjælland

•

Aarhus Universitetshospital

•

Det Etiske Råd

•

Verdens Skove

•

Aarhus Universitetshospital

•

Kunstmuseet Trapholt

•

Vejle Kommune, Teknik og Miljø

•

Erhvervsakademi Sjælland

•

Hvidovre Hospital

•

Professionshøjskolen Metropol

•

Odsherred Kommune

•

Design Museum Danmark

•

Energinet.dk

•

Kultur Nord, Fritids- og Kulturforvaltningen KK

•

Dansk Design Center