UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt

Effektmåling af videnpilotordningens

betydning for små og mellemstore virksomheder

Innovation: Analyse og evaluering 4/2010

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Kolofon

Effektmåling af videnpilotordningens betydning

for små og mellemstore virksomheder

Innovation: Analyse og evaluering 4/2010

Publikationen kan downloades fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsens hjemmeside: www.fi.dk

Tekst: CEBR – Centre for Economic and Business

Research - Johan M. Kuhn, Ph.D.

Udgivet af:

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3544 6200

Fax: 3544 6201

E-mail: [email protected]

Udgivet i april 2010

ISBN (web): 978-87-923-7271-0

Grafisk design: Formidabel

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnpilotordningens betydning for

små og mellemstore virksomheder

Innovation: Analyse og evaluering 4/2010

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

Andre relevante studier

Metode

Data

Resultater

5.1 Bruttofortjenesten (stikprøve 1)

5.2 Bruttofortjenesten (stikprøve 2)

5.3 Vækst i antal medarbejdere (stikprøve 1)

5.4 Vækst i antal medarbejdere (stikprøve 2)

5.5 Vækst i lønomkostninger (stikprøve 1)

5.6 Vækst i lønomkostninger (stikprøve 2)

5.7 Overlevelse (stikprøve 1 og stikprøve 2)

5.8 Anmærkninger vedr. statistisk signifikans og

eventuelle adfærdseffekter

Sammenfatning og konklusion

Executive summary

Litteratur

Appendiks 1: Beskrivelsen af Videnpilotordningen

Appendiks 2: Relevante studier

Appendiks 3: Metode

Økonometrisk metode

Appendiks 4. Om spørgeskemaundersøgelsen

Appendiks 5. Effektmåling af videnpilotordningen

– nutidige og fremtidige analysemuligheder

Data

Sammenfatning

Litteratur

Publikationer udgivet i 2009 og 2010

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

1. INDLEDNING

Innovation og fornyelse blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) spil-

ler en central rolle i forhold til regeringens målsætning om at skabe konkurrence-

dygtig vækst og beskæftigelse. Det kræver, at gængse tænkemåder udfordres, og

at ny viden finder vej til virksomhederne.

Et centralt element i denne fornyelsesproces kan være ansættelse af nye medar-

bejdere, der kan bidrage med nye kompetencer til virksomheden, sætte spørgs-

målstegn ved virksomhedens rutiner og strategier, og dermed hjælpe med at

identificere alternative handlemuligheder angående f.eks. udvikling af markeds-

områder, produktinnovation eller procesoptimering.

En gruppe medarbejdere, som må betragtes som specielt værdifulde mht. inno-

vation og virksomhedsudvikling, er akademikere, hvis uddannelse lægger op til

at kunne analysere kompleks information og til at kunne identificere og vurdere

alternative handlemuligheder. Dertil kommer, at akademikere typisk også vil

besidde teoretisk viden, som i mange tilfælde vil kunne supplere en virksomheds

kompetencer på et givet område.

Ud fra dette rationale kan ansættelse af akademikere i SMV’er forventes at have

positive effekter på disse virksomheders udvikling og konkurrencedygtighed.

Der kan være en række årsager til, at højtuddannede medarbejdere ikke bliver

ansat, selvom det var ønskværdigt fra medarbejderens, virksomhedens og sam-

fundets perspektiv. Den mest oplagte årsag til de uudnyttede muligheder (eller

økonomiske inefficiens) er, at de pågældende virksomheder og akademikerne

ikke har fået øjnene op for hinanden, på trods af at et samarbejde ville være

gavnligt for begge parter

I 2004 iværksatte regeringen en regional handlingsplan ”Viden flytter ud”, hvor

de regionale videnpiloter udgjorde et af initiativerne. Rådet for Teknologi og

Innovation fik til opgave at udmønte initiativet, og udgav senere handlingsplanen

”InnovationDanmark 2007-2010”. Formålet var bl.a. at få flere højtuddannede

ansat i SMV’er, der typisk ikke har erfaring eller alene har begrænset erfaring

med at ansætte højtuddannede medarbejdere.

Et centralt værktøj til at nå denne målsætning er Videnpilotordningen, som giver

SMV’er mulighed for at søge medfinansiering til ansættelsen af en højtuddannet,

såfremt en række krav til virksomheden og den højtuddannede er opfyldt.

Videnpilotordningen blev implementeret i 2005. Udover formålet med at få flere

højtuddannede ud i SMV’er, der har ingen eller ringe erfaring med at ansætte

1. I rapporten ”Barriereanalyse for ErhvervsPhD-initiativet”, udgivet af Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen, Region Midtjylland og Region Syddanmark (2008), identificeres og analyseres

problemer og barrierer i forbindelse med ErhvervsPhD-ordningen, som på væsentlige punkter

ligner Videnpilotordningen. Dette studie finder betydelige barrierer i form af bl.a. manglende

eller mangelfuld information og vanskeligheder med at skabe kontakt til potentielle ErhvervsPhD

kandidater.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

højtuddannede medarbejdere, sigter ordningen mod at styrke samarbejdet mel-

lem SMV’er og videninstitutionerne, hvilket også forventes at tilføre ny viden og

kompetencer til erhvervslivet. Se Appendiks 1 for en mere detaljeret beskrivelse

af videnpilotordningen.

I skrivende stund er der blevet gennemført ca. 220 videnpilotprojekter for et

samlet støttebeløb på ca. 15 mio. kr. Selvom ordningen er forholdsvis ny, så er det

relevant at vurdere løbende, hvorvidt den opfylder formålet, og om der er behov

for justering.

Derfor har Forsknings- og Innovationsstyrelsen bedt Centre for Business and

Economic Research (CEBR) om at gennemføre en effektmåling for at vurdere,

om Videnpilotordningen har de ønskede effekter på de SMV’er, som har deltaget

i ordningen. Denne rapport beskriver metode, data, opsætning og resultater fra

den empiriske, statistiske analyse, som CEBR har gennemført, til at kvantificere

videnpilotordningens betydning for SMV’er.

Effektmålingen tager udgangspunkt i en kombination af indsamlede data fra

Forsknings- og Innovationsstyrelsen og virksomhedsinformation fra KOB/Expe-

rian A/S, og sigter mod at belyse, hvorvidt deltagelse i Videnpilotordningen har

haft en målbar, positiv effekt på de deltagende virksomheders bruttofortjeneste,

antal ansatte og overlevelsessandsynlighed.

Udgangspunktet for analysen og valg af metode er de forslag, som CEBR har for-

muleret i notatet ”Effektmåling af Videnpilotordningen - nutidige og fremtidige

analysemuligheder”, se appendiks 5.

Efter denne korte indledning giver afsnit 2 et overblik over relevant litteratur på

området. Dernæst vil afsnit 3 beskrive den anvendte metode, hvor analysen vil

tage virksomhedens perspektiv, og se på, hvorvidt deltagelse i videnpilotordnin-

gen har betydning for virksomhedens succes. I denne sammenhæng måles succes

som ændringer i et antal parametre, herunder vækst i bruttofortjeneste og/eller

antallet af medarbejdere. Det efterfølgende afsnit 4 indeholder en beskrivelse af

de data, som danner grundlag for analysen. Derudover suppleres informations-

grundlaget med en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført blandt de 54

virksomheder, som ikke fik medfinansiering til ansættelsen af en højtuddannet,

fordi en eller flere af betingelserne til medfinansiering ikke var opfyldte.

Herefter gennemgås analysens resultater i afsnit 6, hvor udviklingen for virksom-

heder, der har deltaget i videnpilotordningen, sammenlignes med udviklingen for

andre virksomheder, som ikke har deltaget i ordningen, men som ligner videnpi-

lotvirksomhederne mest muligt. Kort fortalt sammenlignes udviklingen i før-

nævnte og det testes, hvorvidt eventuelle forskelle ligger indenfor succesparame-

tres naturlige statistiske variation. Endelig vil afsnit 6 konkludere, sammenfatte

og formulere forslag til fremtidige undersøgelser og effektmålinger.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

2. ANDRE RELEVANTE STUDIER

Vi har valgt at gennemgå den tilgængelige litteratur, som er relateret til videnpi-

lotordningen, i mere detaljeret form i Appendiks 3. På dette sted opsummer vi

denne gennemgangs overordnede konklusioner:

1. Højtuddannede medarbejdere er kendetegnet ved høj produktivitet (bl.a.

Fox og Smeets, 2007).

2. Ansættelsen af medarbejdere er en vej til at få ny viden ind i virksomhe-

den (Kaiser et al., 2008).

3. Virksomheder, som ansætter højtuddannede, vokser hurtigere end andre

virksomheder (Rambøll, 2002). Det er dog uklart, om væksten er et resul-

tat af selve ansættelsen, eller om ansættelsen skyldes, at virksomhedens

vokser af andre årsager.

4. Der vides kun lidt om, i hvilket omfang fordelingen af akademikere på

tværs af virksomheder er optimal fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

Den tidligere nævnte analyse af Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(2008) antyder dog, at der er en mangel på information, som kunne føre

til, at fordelingen ikke er optimal.

5. Det er usikkert, hvorvidt medfinansiering af ansættelsen af en højtuddan-

net kanforventes at medføre en adfærdsændring i den forstand, at der bli-

ver ansat flere højtuddannede i de virksomheder, som får medfinansiering.

Dette skyldes, at videnpilotordningen vurderes at være for forskellig fra

den eneste anden lignende ordning, som er tidligere er blevet analyseret

(Westergaard-Nielsen og Rasmussen, 1999).

Sammenfattende er antallet af studier således særdeles begrænset, hvorfor det

ikke har været muligt at finde oplagte referencer til denne evaluering. Det betyder

omvendt også, at evalueringen har mulighed for at bidrage med ny og værdifuld

viden på området.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

3. METODE

Vi vil i dette afsnit gennemgå analysens overordnede metodiske valg. I lighed

med foregående afsnit, så findes detaljerne i Appendiks 4. Analysens grund-

læggende design er at sammenligne udviklingen i forskellige succesparametre

mellem de virksomheder, som har deltaget i Videnpilotordningen (videnpilotord-

ningen), og andre virksomheder, som ikke har deltaget, men ellers er sammen-

lignelige i deres karakteristika.

I det følgende opsummeres kort valget af succesparametre, og det skitseres groft,

hvordan vi finder virksomheder, som ikke har deltaget i videnpilotordningen, men

som kan bruges som et sammenligningsgrundlag for de virksomheder, som har.

Vi anvender fire succesmål i analysen:

•

væksten i virksomhedens bruttofortjeneste, som måler virksomhedens

værdiskabelse.

•

væksten i antallet af ansatte

•

ændringen i virksomhedens gennemsnitlige lønomkostninger

•

hvorvidt virksomheden, som ansætter en videnpilot, har større eller min-

dre sandsynlighed for konkurs end ellers sammenlignelige virksomheder.

I analysen sammenlignes disse succesparametre mellem en stikprøve af 127

virksomheder, som gennemførte et videnpilotprojekt, med to kontrolgrupper af

virksomheder, som ikke gennemførte et videnpilotprojekt:

1. Kontrolgruppe 1 består af 254 virksomheder, som identificeres i

populationen af de ca. 100.000 virksomheder af KOB-databasen.

Denne kontrolgruppe ligner videnpilot-virksomhederne ud fra en række

observerbare karakteristika.

2. Kontrolgruppe 2 består af 84 virksomheder, som ansøgte om deltagelse

i Videnpilotordningen, men som afbrød deres projekt inden for de første

tre måneder. Denne kontrolgruppe ligner videnpilot-virksomhederne ved

aktivt at have søgt om medfinansiering til ansættelsen af en højtuddannet

medarbejder.

Vi drøftede i projektets forløb også, hvorvidt de virksomheder, som søgte om

medfinansiering, men fik afslag på deres ansøgning, skulle indgå i den anden

kontrolgruppe. Det viste sig dog (se Tabel 4.1), at antallet af brugbare observa-

tioner for denne virksomhedskategori var yderst begrænset. Virksomhederne i

denne kategori adskiller sig yderligere mht. de karakteristika, som begrunder

afslaget. At korrigere for disse karakteristikas indflydelse på succesparametrene i

fortolkningen af senere resultater ville kræve forholdsvis stærke modelantagel-

ser, og resultaterne ville være upålidelige grundet det lille antal observationer.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vi vælger derfor ikke at inkludere disse virksomheder i kontrolgruppe 2.

Vi vil i det følgende kalde populationen af både videnpilotvirksomhederne og

virksomhederne i kontrolgruppe 1 ’Stikprøve 1’. Tilsvarende vil vi kalde po-

pulationen af videnpilotvirksomhederne og virksomhederne i kontrolgruppe 2

’Stikprøve 2’.

Vi danner kontrolgruppe 1 på en sådan måde, at de udvalgte virksomheder i

videst muligt omfang ligner gruppen af videnpilotvirksomheder i året, før de an-

sætter videnpiloten. Vores valg af udgangsåret tager dermed højde for, at videnpi-

lot- og kontrolvirksomheder herefter forventes at udvikle sig forskelligt.

Vi betegner (regnskabs-)året før ansættelsen af en videnpilot som ’basisåret’. For

kontrolvirksomheden definerer vi basisåret som det år, i hvilket den blev udvalgt

som kontrolvirksomhed. For kontrolvirksomheden er basisåret altså det år, hvor

den mest lignede videnpilotvirksomheden, før den ansatte en videnpilot.

Figur 3.1 illustrerer definitionen af basisåret for en videnpilotansættelse, som

starter i regnskabsåret 2005. Tallene i regnskabet for 2005 må forventes at

afhænge delvist af at en videnpilot er blevet ansat i virksomheden. Derfor skal

vi ikke lede efter potentielle kontrolvirksomheder, som ligner videnpilotvirksom-

heden ved regnskabsafslutning 2005. I stedet skal vi gå et år længere tilbage, og

finde egnede kontrolvirksomheder, som ligner i videnpilotvirksomheden i 2004.

Figur 3.1: Tidsdimensionen i videnpilotansættelsen

REGNSKABSÅR

2004

2005

2006

2007

Ansættelsesperiode

T=0

Basisår

T=1

T=2

T=3

Vi beregner ændringen i bruttofortjenesten, antallet af ansatte, og lønomkost-

ningerne i forhold til basisåret for hver enkelt virksomhed. Effektmålingen er en

sammenligning af disse størrelser mellem de virksomheder, som har gennemført

et videnpilotprojekt, og virksomhederne i kontrolgrupperne. Spørgsmålet, analy-

sen søger besvaret, er altså, om virksomheder, som har gennemført et videnpilot-

projekt, har haft en større stigning i succesparametrene end virksomhederne i de

to forskellige kontrolgrupper.

Figur 3.1 illustrerer yderligere, at langtsigtseffekter, dvs. effekter som måles efter

videnpilotansættelsens afslutning, kun kan analyseres for de virksomheder, som

aflægger regnskaber i året før ansættelsen, og efter videnpilotansættelsens afslut-

ning. Her skal bemærkes, at regnskabsoplysninger i T=1 (og typisk også T=2) vil

afhænge af, at videnpiloten er ansat på pågældende tidspunkt.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

4. DATA

Vi kombinerer data fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) vedrørende

virksomheder, som har været i kontakt med FI i forbindelse med et videnpi-

lotprojekt, med data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau/Experian A/S

(’KOB-databasen’ i det følgende).

Data fra FI indeholder bl.a. information om start- og afslutningstidspunktet for

projektet og supplerende information vedr. videnpiloten som dennes udannelses-

mæssige baggrund, alder, køn, og status (ledig/i beskæftigelse) inden videnpilot-

projektets start.

KOB-databasen indeholder de informationer, som virksomheder iflg. Årsregn-

skabsloven er forpligtede til at indberette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

herunder blandt andet oplysninger om bruttofortjenesten og antallet af medarbej-

dere. Bemærk at indberetningsforpligtelsen ikke omfatter personselskaber, og at

bestemte regnskabstal (f.eks. omsætningen) ikke er oplysningspligtige for virk-

somheder under en vis størrelse.

Der er 484 virksomhedsobservationer i de data, som CEBR har modtaget fra FI.

Heraf frasorteres 20 observationer for virksomheder, som har fået afslag eller

hvis projekt blev annulleret, men som søgte igen på et senere tidspunkt.

Dermed er der 464 virksomheder i datamaterialet. Af disse virksomheder er

der 14 virksomheder, for hvilke vi ikke har fundet cvr-numre. Tabel 4.1 viser en

opgørelse af antallet af observationer i vores datamateriale.

Af de resterende 450 virksomheder har 172 (ca. 42 %) afsluttet videnpilotprojek-

tet, mens 111 (25 %) har status som ”annulleret”.

Vi analyserer ikke på 113 (25 %) virksomheder hvis projekter er registreret som

”aktive” og 52 (12 %) virksomheder, hvis projekter har status som værende ”un-

der opstart”, da det for disse virksomheders vedkommende vil være for tidligt at

vurdere videnpilotprojektets eventuelle effekter. Vi beholder dog de virksomhe-

der i stikprøven, hvis projekter har status som annulleret, idet disse virksomheder

kan bruges som en supplerende kontrolgruppe i de senere analyser.

Vi har ingen regnskabsoplysninger for 45 (svarende til ca. 16 %) af de 283 virk-

somheder, hvis projekter blev afsluttet eller annulleret. Disse virksomheder er

formentlig personselskaber uden indberetningsforpligtelse jf. årsregnskabsloven.

For virksomheder, som afsluttede deres projekter, definerer vi basisåret ud fra

variablen ’datoigang’. For virksomheder, hvis projekter blev annullerede, definer

vi basisåret ud fra variablen ’datoafslag’.

I KOB-databasen kan vi finde regnskabsinformation for i alt 140 videnpilotvirk-

somheder, der har afsluttet projektet. Heraf betragter vi kun de videnpilotvirk-

somheder, hvis projekter blev startet før 2007; dermed reducerer vi stikprøven

med yderligere 13 videnpilotvirksomheder og analyser på i alt 127 videnpilot-

virksomheder med afsluttede projekter.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.1. Opgørelse af datamaterialet

DEL 1: AFSLUTTEDE, ANNULLEREDE OG AKTIVE PROJEKTER UNDER OPSTART

Udgangspunkt:

Ingen cvr-numre

464

Opdelt efter status

Heraf startet før

2007, og med regn-

skabsinformation i året

før projektets start

afsluttet: 178 annulleret: 106 aktive: 114 under opstart: 53

afsluttet: 127 annulleret: 84 aktive: (-) under opstart: (-)

DEL 2: VIRKSOMHEDER, SOM FIK AFSLAG PÅ DERES ANSØGNING

Udgangspunkt:

Afslag før 2007

Heraf med

regnskabsinformation i

året før afslaget

Af disse 127 videnpilotvirksomheder aflægger 123 et årsregnskab i året, hvor de

startede videnpilotprojektet, og 121 kan observeres i året efter starten af projektet

– dette er året, hvor den største del af projekterne kan forventes at blive afsluttet

60 kan observeres i året efter, hvor den største del af projekterne kan forventes at

være afsluttet. Der er dermed 60 virksomheder, som kan observeres tre år efter

basisåret, dvs. efter videnpilotprojektets afslutning (cf. Figur 3.1).

Vi vil i det følgende bruge betegnelsen ’videnpilotvirksomhed’ for en virksom-

hed med et videnpilotprojekt, som har status som at værende afsluttet i vores

datamateriale.

Stikprøven af disse videnpilotvirksomheder beskrives i det følgende sideløbende

med den (første) kontrolgruppe af virksomheder, der blev identificeret som

beskrevet i foregående afsnit, og som danner sammenligningsgrundlaget for de

statistiske analyser.

fjernes

2. 44 % af alle projekter har en varighed på mindre end tolv måneder, 22 % varer mindre end et

halvt år, og kun knap 5 % varer nøjagtigt seks måneder. Vi skønner derfor, at en vis andel af virk-

somheder eller videnpiloter vælger at beskære varigheden af projektet i forhold til dens planlagte

længde.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.2. Vp- og kontrolvirksomhedernes branchefordeling i den matchede

stikprøve. Andele i procent.

VP-

virksomheder

Autohandel

3,9%

3,2%

7,1%

3.2%

2,4%

3,2%

2,4%

3,2%

2,4%

9,5%

10,2%

3,2%

2,4%

1,6%

33,9%

3,9%

100%

Kontrol-

virksomheder

3,9%

3,1%

7,0%

3,1%

2,3%

3,5%

2,3%

3,5%

2,3%

9,4%

10,2%

3,1%

2,0%

1,6%

34%

3,9%

100%

Engrosh. m. maskiner

Anden engroshandel

Fremst. af it-udstyr

Fremst. af legetøj og smykker

Fremst. af maling og sæbe

Fremst. af medicinsk udstyr og ure

Fremst. af metal

Fremst. af ovne og køleanlæg

Gartnerier

Hjælpevirksomhed til transport

It-service

Anden forretningsservice

Reklame og markedsføring

Trykkerier

Træindustri

Andre brancher

Ukendt

Total

Videnpilotvirksomheder er jævnt fordelt over et stort antal brancher (hvilket bl.a.

afspejles ved at der er forholdsvis mange virksomheder i kategorien ’andre bran-

cher’), dog er en relativt stor andel (12 %) beskæftiget inden for IT (Fremstilling

af IT udstyr eller IT service), jf. Tabel 4.2. Branchefordelingen af videnpilotvirk-

somhederne er nærmest identisk med fordelingen af kontrolvirksomhederne –

dette skyldes måden, som gruppen af kontrolvirksomheder er blevet udvalgt på.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.3: Nøglekarakteristika af hhv. vp- og kontrolvirksomhederne i

basisåret. Gennemsnitsværdier

VP-virksomheder

Kontrol-

virksomheder

15,5

6705,542

351,912

T-test (1)

Antal medarbejdere

Bruttofortjeneste (i 1000kr)

Lønomkostninger per medarbejder

(per år, i 1000 kr)

Etableringsår

6601,66

332,618

1990,1

594

1980,1

980

6899,638

Profit i basisår (i 1000 kr)

Egenkapital i basisår (i 1000 kr)

5333,43

1: (*) henviser til statistisk signifikante foskelle på 10% niveau.

Videnpilotvirksomheder har i gennemsnit 15 ansatte og har en gennemsnitlig

bruttofortjeneste på ca. 6,6 mio. kr. om året, jf. Tabel 4.3. De årlige gennemsnit-

lige lønomkostninger pr. medarbejder er ca. 333.000 kr., mens egenkapitalen i

gennemsnit er på ca. 5.3 mio. kr. Hvad angår indtjening, så ligger videnpilotvirk-

somhederne på ca. 600.000 kr. om året, og virksomhedens gennemsnitsalder ved

gennemførelsen af videnpilotprojektet er på ca. 15 år.

Når vi sammenligner disse tal med tallene for kontrolvirksomhederne, så ser vi

at kontrolvirksomhederne er omtrent lige så store som videnpilotvirksomhederne.

Kontrolvirksomheder er ældre (dog ikke statistisk signifikant), idet de i gennem-

snit er ca. 25 år gamle i basisåret (mod 15 for videnpilotvirksomhederne), og de

har højere indtjening end videnpilotvirksomhederne.

Vælger man i stedet at betragte de deltagende akademikere – videnpiloterne – så

var 79 (63 %) af de 127 deltagere arbejdsløse op til projektets start, mens 26

(21 %) var i beskæftigelse, og 21 (17 %) var hverken i beskæftigelse eller arbejds-

løse. Det skønnes, at disse 21 personer var under uddannelse før projektets start.

Endelig er 83 (66 %) af de 127 videnpiloter mænd.

Videnpiloterne er forholdsvis nyuddannede: for 50 % af videnpiloterne ligger

afslutningstidspunktet for deres uddannelse mindre end et år før projektets start.

70% af videnpiloterne har afsluttet uddannelsen indenfor fem år før de blev vi-

denpilot. Kun for 30% af videnpiloterne ligger uddannelsesafslutningen mere end

fem år tilbage.

Fordelingen på uddannelsesretning fremgår af Tabel 4.4.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 4.4: Fordeling af videnpiloter på uddannelsestyper

Uddannelse

Antal

Pct.

Arkitekt

2,38

16,67

4,76

0,79

3,17

2,38

0,79

1,59

3,17

0,79

33,33

7,94

21,43

0,79

Ba. og Cand.Mag. samt Hum.Bas.

Ba. og Cand.Negot.

Bibliotekar

Cand.Polit og Cand.Oecon

Cand.Agro og Hortonom

Cand.Brom. og Levnedsmiddelkandidat

Cand.Comm.

Cand.It. og Datalogi

Cand.Jur.

Cand.Polyt. og Ingeniør

Cand.Scient. og Cand.Tech.Soc.

Ha, Cand.Merc og Sprøk

Teologi

Af Tabel 4.4 fremgår det, at 63 videnpiloter (dvs. ca. halvdelen af de 127) har en

teknisk uddannelse (inkl. arkitekter), mens 31 (24 %) videnpiloter har en huma-

nistisk baggrund (inkl. teologer), og de resterende 33 (26 %) af videnpiloterne

har en samfundsvidenskabelig baggrund.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5. RESULTATER

I det følgende gennemgås resultater fra analysen af udviklingen i de fire succes-

parametre for begge stikprøver. Kontrolvirksomhederne i stikprøve 1 består af de

virksomheder, som blev fundet ved matchingproceduren, og kontrolvirksomheder-

ne i stikprøve 2 består af de virksomheder, hvis videnpilotprojekt blev annulleret).

5.1 Bruttofortjenesten (stikprøve 1)

Først ser vi på om de virksomheder, som har gennemført et videnpilotprojekt, har

oplevet en større stigning i deres årlige bruttofortjeneste end virksomhederne i

kontrolgrupperne.

Vi beregner forskellen mellem en virksomheds bruttofortjeneste i et givet år og

bruttofortjenesten i basisåret for hver virksomhed. Dette giver os hver virksom-

heds stigning i bruttofortjenesten mellem året, før videnpiloten blev ansat (el-

ler året hvor kontrolvirksomheden blev udvalgt) og året efter ansættelsen (eller

udvælgelsen), som ønskes betragtet.

Efterfølgende deler vi den samlede stikprøve af alle virksomheder op i videnpilot

og kontrolvirksomheder. For hvert af disse to grupper beregner vi gennemsnittet

af den ovenfor beskrevne stigning i bruttofortjenesten. Effektmålingen består af

at sammenligne disse gennemsnitlige stigninger i hhv. gruppen af videnpilot og

kontrolvirksomheder.

Resultaterne fremstilles grafisk. For bruttofortjenestens vedkommende er sam-

menligningen af de to virksomhedsgrupper sammenfattet i Figur 5.1.

FIGUR 5.1:

STIGNING I BRUTTOFORTJENESTEN (I TSD.KR) I HHV. VP- OG KONTROLVIRKSOMHEDER.

GENNEMSNITSVæRDIER

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

ÅR EFTER BASISÅR

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

Vi ser, at bruttofortjenesten stiger med i gennemsnit 1 mio. kr. i videnpilot-

virksomheder i det år, hvor videnpilotprojektet bliver startet. Tilsvarende stiger

bruttofortjenesten med ca. 900.000 kr. i kontrolvirksomhederne. Over en toårig

tidshorisont er udviklingen i den gennemsnitlige stigning i bruttofortjenesten

næsten ens i videnpilot- og kontrolvirksomheder.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Endvidere ses det, at videnpilotvirksomheders årlige bruttofortjeneste i gennem-

snit stiger med ca. 3 mio. kr. over tidsrummet fra året før til tre år efter videnpi-

lotprojektets start. Den tilsvarende stigning for kontrolvirksomhederne er på ca.

1,9 mio. kr. Dermed overstiger videnpilotvirksomhedernes stigning i bruttofortje-

nesten kontrolvirksomhedernes med ca. 1,1 mio. kr.

Vi finder altså, at bruttofortjenesten vokser hurtigere i videnpilot end i kontrol-

virksomhederne. Dette resultat er baseret på information fra de 60 videnpi-

lotvirksomheder og 127 kontrolvirksomheder, som kan følges over en fireårs

tidshorisont i data. For videnpilotvirksomhedernes vedkommende er det de

virksomheder, som starter videnpilotprojektet i regnskabsåret 2005, og hvor der

foreligger regnskabsinformation i hele perioden 2004-07.

Det skal bemærkes, at vækstforskellen i bruttofortjenesten er ikke statistisk signi-

fikant. Det er med andre ord ikke muligt at afvise, at forskellen i stigningen i brut-

tofortjenesten mellem hhv. videnpilot- og kontrolvirksomheder ligger inden for

den naturlige statistiske variation. Det forhold, at forskellen ikke med sikkerhed

kan tilskrives en systematisk underliggende mekanisme, kan enten skyldes, at en

sådan mekanisme rent faktisk ikke har været årsag til forskellen, eller at forskellen

er for lille i forhold til de store forskelle i væksten af bruttofortjenesten virksom-

hederne imellem – i kombination med et relativt begrænset antal observationer.

Manglen på statistisk signifikans ændrer dog ikke ved, at det bedste skøn for for-

skellen i udviklingen i bruttofortjenesten er, at væksten i videnpilotvirksomheder

overstiger væksten i kontrolvirksomheder med ca. 1,1 mio. kr.

Under antagelsen af, at videnpilotvirksomhederne og kontrolvirksomhederne i

gennemsnit er ens i året inden videnpilotprojektets start, er vores bedste skøn

dermed, at videnpilotprojekterne har skabt en ekstra årlig værdiskabelse på ca.

66 mio. kr. i de 60 virksomheder, som kan følges over et treårigt tidsrum.

Resultatet kunne til dels skyldes tilstedeværelsen af enkelte virksomheder, som

oplever meget store ændringer i bruttofortjenesten. Datamaterialet giver ikke

mulighed for at udelukke, at enkelte virksomheder vokser meget på grund af

f.eks. opkøb af andre virksomheder eller adskillelse af dele af virksomheden.

Som et robusthedstjek og for at perspektivere resultatet vil vi derfor også betragte

medianværdierne af stigningen i bruttofortjenesten på tværs af videnpilot- og

kontrolvirksomheder.

3. Medianværdierne giver os et fingerpeg om, hvorvidt resultatet skyldes en generel trend i data

eller enkelte ekstreme stigninger i et relativt fåtal af virksomheder. Fordelen ved at betragte

median-værdierne i forhold til gennemsnitsværdierne er, at medianværdierne er mere robuste

overfor ekstreme ændringer i bruttofortjenesten (som ikke nødvendigvis er relateret til gen-

nemførelsen eller ikke-gennemførelsen af et videnpilotprojekt) eller ’støj’ i data end gennemsnit-

sværdierne. Ulempen ved medianværdierne – og grunden til at vi ikke lagde ud med at beskrive

dem i stedet for gennemsnitsværdierne – er, at de ikke har en fortolkning som tillader at beregne

eventuelle effekter i kroner og øre. Dette er at tilstræbe i en evaluering som lægger op til en cost-

benefit betragtning.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Medianværdierne beskriver stigningen i bruttofortjenesten for to ’repræsentative’

virksomheder i de to grupper af hhv. videnpilot- og kontrolvirksomheder: Disse

udvælges ved, at der er lige så mange virksomheder, der har højere stigning, som

der er virksomheder, der har lavere stigning. Medianværdierne beskriver altså

stigningen af den ’midterste virksomhed’, eller ’median virksomhed’, i gruppen

af hhv. videnpilot- og kontrolvirksomhederne

Resultatet for medianstigningen i bruttofortjenesten er sammenfattet i Figur 5.2. Stig-

ningen i bruttofortjenesten for medianvirksomhederne i de to grupper virksomheder

er betydelig lavere end den gennemsnitlige stigning. Dette viser, at gennemsnittet er

blevet påvirket opad af relativt få virksomheder med store stigninger i bruttofortjene-

sten, mens der har været mere moderate stigninger i de fleste andre virksomheder.

FIGUR 5.2:

STIGNING I BRUTTOFORTJENESTEN (I TSD.KR) I HHV. VP- OG KONTROLVIRKSOMHEDER.

MEDIANVæRDIER

1000

800

600

400

200

ÅR EFTER BASISÅR

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

Det faktum, at median-værdierne er højere for videnpilotvirksomhederne end for

kontrolvirksomhederne, viser dog, at det kvalitative aspekt af det tidligere resultat

bevares, selvom der er enkelte virksomheder med ekstreme ændringer i brutto-

fortjenesten. Således er forskellen i medianværdierne i år tre efter basisåret på ca.

210.000 kr. mod 1,1 mio. kr. i forskel i gennemsnitsværdierne. Eventuelle effekter

af et videnpilotprojekt er altså ujævnt fordelt videnpilotvirksomhederne imellem.

Under antagelse af, at videnpilotvirksomhederne og kontrolvirksomhederne i

gennemsnit er ens i året inden videnpilotprojektets start, så svarer videnpilotpro-

jektets effekt på en medianvirksomhed til en forøgelse i bruttofortjenesten på ca.

210.000 kr. Bemærk at den tilsvarende fortolkning, som følger betragtningen af

gennemsnitsværdierne, ville være, at den forventede effekt på et tilfældig udvalgt

videnpilotvirksomhed er på 1,1 mio. kr.

3.Medianværdierne giver os et fingerpeg om, hvorvidt resultatet skyldes en generel trend i data eller en-

kelte ekstreme stigninger i et relativt fåtal af virksomheder. Fordelen ved at betragte median-værdierne

i forhold til gennemsnitsværdierne er, at medianværdierne er mere robuste overfor eks-treme ændrin-

ger i bruttofortjenesten (som ikke nødvendigvis er relateret til gennemførelsen eller ikke-gennemførel-

sen af et videnpilotprojekt) eller ’støj’ i data end gennemsnitsværdierne. Ulempen ved medianværdierne

– og grunden til at vi ikke lagde ud med at beskrive dem i stedet for gennem-snitsværdierne – er, at de

ikke har en fortolkning som tillader at beregne eventuelle effekter i kroner og øre. Dette er at tilstræbe i

en evaluering som lægger op til en cost-benefit betragtning.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

5.2 Bruttofortjenesten (stikprøve 2)

Vi vil nu sammenligne forskellen i stigningen i bruttofortjenesten mellem virk-

somhederne i stikprøve 2, dvs. videnpilotvirksomheder, og de virksomheder, hvis

projekter blev annulleret inden eller kort tid efter deres start.

Figur 5.3 opsummerer forskellen i den gennemsnitlige stigning i bruttofortje-

nesten i de to grupper virksomheder i stikprøve 2, og Figur 5.4 opsummerer

forskellen i medianværdierne af stigningerne i bruttofortjenesten mellem hhv.

videnpilotvirksomhederne og kontrolvirksomhederne i stikprøve 2.

FIGUR 5.3:

STIGNING I BRUTTOFORTJENESTEN (I TSD. KR) I VIRKSOMHEDER MED HHV. AFSLUTTEDE OG

ANNULLEREDE PROJEKTER. GENNEMSNITSVæRDIER

4000

3000

2000

1000

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

annullerede

PrOJeKTer

FIGUR 5.4:

STIGNING I BRUTTOFORTJENESTEN (I TSD. KR) I VIRKSOMHEDER MED HHV. AFSLUTTEDE OG

ANNULLEREDE PROJEKTER. MEDIANVæRDIER

1400

1200

1000

800

600

400

200

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

annullerede

PrOJeKTer

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Når man betragter fireårs perioden omkring videnpilotansættelsen, så er den

gennemsnitlige stigning i bruttofortjenesten højere for videnpilotvirksomheder,

hvis projekter blev afsluttet, end for virksomheder, hvis projekter blev annulleret.

Forskellen i stigningen i den årlige bruttofortjeneste er på ca. 400.000 kr. tre år

efter videnpilotprojektets start.

Forskellen er dog betydelig mindre end for stikprøve 1 (og igen ikke signifikant).

Resultatet skyldes endvidere forholdsvis få videnpilotvirksomheder med afslut-

tede projekter, som har store stigninger i bruttofortjenesten, og ikke en generelt

trend i data. Dette ses af, at medianværdien er mindre for virksomheder med

afsluttede projekter i forhold til virksomheder med annullerede projekter.

Vi finder altså, at virksomheder, som har søgt om medfinansiering (og fået

medhold i ansøgningen), har ca. lige høj vækst i bruttofortjenesten – uanset om

videnpilotprojektet bliver gennemført eller ej.

5.3 Vækst i antal medarbejdere (stikprøve 1)

Vi vil nu sammenligne videnpilotvirksomhederne og kontrolvirksomhederne i

stikprøve 1 mht. væksten i antallet af medarbejdere.

FIGUR 5.5:

STIGNING I ANTAL MEDARBEJDERE I HHV. VP- OG KONTROLVIRKSOMHEDER GENNEMSNITSVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

Stigningen i antallet af medarbejdere er højere i videnpilotvirksomhederne end i

kontrolvirksomhederne i årene omkring videnpilotansættelsen. Når vi betragter

virksomhederne over en treårig tidshorisont, er stigningen i kontrolvirksomhe-

derne dog lidt højere end i videnpilotvirksomhederne. Ingen af disse forskelle er

dog statistisk signifikante.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 5.6:

STIGNING I ANTAL MEDARBEJDERE I HHV. VP- OG KONTROLVIRKSOMHEDER. MEDIANVæRDIER

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

ÅR EFTER BASISÅR

Medianværdierne for stigningen i antallet af medarbejdere er ens for både viden-

pilotvirksomhederne og kontrolvirksomhederne. Det ser det dog ud til, at vi-

denpilotprojektet fremskynder ansættelsen af en ekstra medarbejder, men denne

ansættelse udlignes på lidt længere sigt.

5.4 Vækst i antal medarbejdere (stikprøve 2)

Vi betragter nu forskellen i ændringen af medarbejderantallet mellem videnpi-

lotvirksomheder, hvis projekter blev afsluttede, og videnpilotvirksomheder, hvis

projekter blev annulleret.

Virksomheder, som ikke gennemførte deres videnpilotprojekter, har overrasken-

de i gennemsnit haft en højere stigning i antal medarbejdere, jf. figur 5.7.

FIGUR 5.7:

STIGNING I ANTAL MEDARBEJDERE I VIRKSOMHEDER MED HHV. AFSLUTTEDE OG ANNULLEREDE

PROJEKTER. GENNEMSNITSVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

annullerede

PrOJeKTer

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vi har tre alternative mulige forklaringer på dette resultat:

1. Mange virksomheder beslutter først, at de vil ansætte flere medarbejdere,

og derefter søger om medfinansiering i videnpilotordningen. Beslutningen

kunne f.eks. være baseret på virksomhedens vækstpotentiale.

2. Mange virksomheder, som annullerer et videnpilotprojekt, erstatter

videnpiloten med en eller flere andre nye medarbejder.

3. Virksomheder, som annullerer et videnpilotprojekt, adskiller sig måske

mht. andre karakteristika, som har betydning for virksomhedens vækst.

Eksempler herpå kunne være virksomhedens arbejdspres og krav til

medarbejdere (som kunne have betydning for, hvorvidt videnpiloten

opsiger kontrakten), eller i hvilket omfang virksomheden løbende

vurderer den enkelte medarbejders produktivitet (som har betydning for,

hvorvidt virksomheden opsiger kontrakten).

Det kunne også være tilfældet, at videnpiloter og/eller jobcentrene

opsøger specielle vækstvirksomheder, og at disse virksomheder ansætter

forholdsvis flere videnpiloter, som efterfølgende viser sig ikke at kunne

leve op til virksomhedens krav.

De under (3) nævnte forhold betyder, at vi vil basere rapportens hovedkonklu-

sioner på stikprøve 1.

Virksomheder med annullerede projekter må forventes

at være forskellige ikke kun i uobserverbare, men også observerbare karakte-

ristika. F.eks. er der forholdsvis mange virksomheder med annullerede projek-

ter i bestemte brancher (som f.eks. arkitekter og rådgivende ingeniører).

Det

yderst begrænsede antal observationer i datamaterialet og medfølgende mangel

på robusthed af resultaterne har dog medført, at vi har valgt ikke at estimere

modeller, som tager hensyn til eventuelle forskelle på tværs af de to virksom-

hedskategorier.

Medianværdierne viser ingen forskel i stigningstaksterne: medianvirksomhe-

den i begge virksomhedsgrupper vokser med en person i året omkring starten

af videnpilotprojektet, jf. figur 5.8.

4. Det er generelt problematisk at diskriminere mellem forskellige opsætningers resultater,

efter at disse er blevet kendte. At vi gør det her skyldes imidlertid teoretiske overvejelser. Det er

således teoretisk muligt, at et videnpilotprojekt ikke skaber vækst for den deltagende virksom-

hed, men det er særdeles svært at finde et teoretisk argument for, at det at annullere et projekt

skaber højere vækst end at gennemføre det. Derfor forbliver den eneste forklaring på resultatet,

at virksomheder, som annullerer deres projekt, generelt er forskellige fra de virksomheder, som

gennemfører projektet.

5. Dette problem er ikke relevant for stikprøve 1, som er konstrueret på en sådan måde, at viden-

pilot- og kontrolvirksomheder er (næsten) ens mht. en række af deres observerbare karakteristika.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 5.8:

STIGNING I ANTAL MEDARBEJDERE I VIRKSOMHEDER MED HHV. AFSLUTTEDE OG ANNULLEREDE

PROJEKTER. MEDIANVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

5.5 Vækst i lønomkostninger (stikprøve 1)

Udviklingen i virksomhedens lønomkostninger pr. medarbejder viser, at disse ikke

øges for videnpilotvirksomheder i året for ansættelsen af videnpiloten, jf. figur 5.9.

Så længe projektet står på, medfører videnpilotprojektet altså (specielt i forhold til

de betragtelige stigninger i kontrolvirksomhederne), en omkostningsbesparelse

for videnpilotvirksomhederne. Medfinansieringen medfører ikke i sig selv en

reduktion i lønomkostninger per medarbejder i videnpilotvirksomhederne, idet

den totale lønomkostning inklusive medfinansieringen indgår i opgørelsen af

lønomkostningerne.

På lidt længere sigt, dvs. to år efter videnpilotprojektets start, stiger videnpilotvirk-

somhedernes gennemsnitlige lønomkostninger med ca. 72.000 kr. mod 48.000 kr. for

kontrolvirksomhederne. En stigning i lønomkostningen pr. medarbejder kan fortolkes

som en stigning i medarbejdernes produktivitet, jf. ovenfor. Vores resultat kan derfor

fortolkes sådan, at videnpilotvirksomhedernes gennemsnitlige produktivitet vokser

hurtigere end i tilsvarende kontrolvirksomheder.

Også dette resultat er dog generet hovedsagligt af enkelte videnpilotvirksomheder

med store stigninger i lønomkostningerne. Lønomkostningerne i medianvirksomhe-

den i gruppen af videnpilotvirksomheder forøges nemlig mindre end i medianvirk-

somheden i kontrolgruppen, jf. figur 5.10.

FIGUR 5.9:

STIGNING I LØNOMKOSTNINGER PR. MEDARBEJDER (I TSD. KR) I HHV. VP- OG

KONTROLVIRKSOMHEDER. GENNEMSNITSVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 5.10:

STIGNING I LØNOMKOSTNINGER PR. MEDARBEJDER (I TSD. KR) I HHV. VP- OG

KONTROLVIRKSOMHEDER. MEDIANVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

VP-VIrKSOMHeder

KOnTrOl-

VIrKSOMHeder

5.6 Vækst i lønomkostninger (stikprøve 2)

Analysen af stikprøve 2 viser, at de virksomheder, hvis projekter blev annulleret,

har haft en højere stigning i de gennemsnitlige lønomkostninger end de virksom-

heder, hvis projekter blev afsluttet, jf. figur 5.11. Iflg. Figur 5.12 skal dette resultat

ikke kun tilskrives enkelte ekstreme værdier, men skyldes en generel trend i data.

FIGUR 5.11:

STIGNING I LØNOMKOSTNINGER PR. MEDARBEJDER I VIRKSOMHEDER MED HHV. AFSLUTTEDE

OG ANNULLEREDE PROJEKTER. GENNEMSNITSVæRDIER.

150

100

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

FIGUR 5.12:

STIGNING I LØNOMKOSTNINGER PR. MEDARBEJDER I (TSD KR:) I VIRKSOMHEDER MED HHV.

AFSLUTTEDE OG ANNULLEREDE PROJEKTER. MEDIANVæRDIER

ÅR EFTER BASISÅR

aFSluTTede

PrOJeKTer

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Virksomheder, hvis projekter blev annulleret, klarer sig altså overraskende godt

mht. de valgte succesparametre. En oplagt forklaring er igen, at virksomheder,

hvis projekter blev annulleret, ikke umiddelbart danner en sammenlignelig kon-

trolgruppe for de virksomheder, hvis projekter blev afsluttet.

5.7 Overlevelse (stikprøve 1 og stikprøve 2)

Vi analyserer også overlevelse af virksomhederne, og finder, at kun tre ud af de

127 videnpilotvirksomheder forlader stikprøven som konkurs, opløsning, tvangs-

opløsning eller lignende inden udgangen af 2007. Derimod er det 13 ud af de

252 kontrolvirksomheder, som forlader stikprøven på denne måde. En simpel test

med en probit model afslører dog, at forskellen ikke er statistisk signifikant.

De virksomheder, hvis videnpilotprojekter blev annulleret, har lukningsrater (i alt

tre lukninger), som ligger på niveau med de virksomheder, hvis videnpilotprojek-

ter blev afsluttet normalt.

5.8 Anmærkninger vedr. statistisk signifikans og eventuelle

adfærdseffekter

Vi har ikke fundet statistisk signifikante effekter af videnpilotordningen. De

fundne positive effekter er altså usikre og skal fortolkes med en vist forsigtighed.

Det ville kræve enten kvantitativt betydeligt større effekter eller væsentlig større

stikprøver (eller begge dele) at etablere statistisk signifikans. Dette skyldes den

forholdsvis store variation i datamaterialet

. Yderligere medfører den store varia-

tion, at der ikke kan drages den omvendte konklusion, at videnpilotordnigen ikke

medfører højere vækst.

Det er imidlertid muligt at opgøre, i hvilket omfang Videnpilotordningen har

medført en stigning i beskæftigelsen for akademikere, idet vi udsendte et spør-

geskema (se Appendiks 4) til virksomheder, der har fået afslag på deltagelse i

Videnpilotordningen. Heri blev virksomhederne spurgt, om de valgte at ansatte

en højtuddannet på trods af afslaget.

I alt valgte 8 ud af 22 virksomheder (36%), som svarede på spørgeskemaet, og

som fik afslag på medfinansiering, at ansætte en højtuddannet, jf. Figur 5.13.

Dermed skønnes det, at for knap to tredjedele af virksomhederne, som søger om

medfinansiering, er selve medfinansieringen en afgørende faktor for, hvorvidt de

faktisk ansætter en højtuddannet.

Selvom vi ikke er i stand til at vise, at videnpilotordningen øger antallet af med-

arbejdere per se, så peger resultatet af spørgeskemaundersøgelsen på, at

6. Dette udsagn er baseret på uformelle tests af, hvor store stikprøver med de samme karakteristika

som stikprøve 1, der ville kræves for at etablere statistisk signifikans på 10% niveau. I tilfældet med brut-

tofortjenesten ville det f.eks. kræve en ca. tidobling af stikprøvestørrelsen, før de beskrevne forskelle

ville blive statistisk signifikante. I tilfældet med medarbejdervæksten skulle stigningen i vp-virksom-

heder være ca. 5 personer højere end i kontrolvirksomhederne, før en regressionsmodel på stikprøve 1

ville kunne identificere forskellen som værende signifikant.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

videnpilot-ordningen medfører en adfærdsændring, der betyder, at videnpilotvirk-

somheder ansætter flere højtuddannede, end de ellers ville have gjort.

Ud af de otte virksomheder, som ansatte en højtuddannet på trods af mangel på

medfinansiering, var der to som meddelte, at kontakten med pågældende person

var blevet etableret i forbindelse med ansøgningen om medfinansiering. Dette

indikerer tilstedeværelsen af en lille sidegevinst ved videnpilotordningen, som

består i, at højtuddannede og virksomheder kan få øjnene op for hinanden.

FIGUR 5.13:

STIGNING I LØNOMKOSTNINGER PR. MEDARBEJDERE (I TSD. KR) I VIRKSOMHEDER MED HHV.

AFSLUTTEDE OG ANNULLEREDE PROJEKTER. MEDIANVæRDIER

36%

64%

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

6. Sammenfatning og konklusion

Denne rapport beskriver implementeringen og resultaterne af en effektmåling

af videnpilotordningen. Effektmålingen følger i vid udstrækning anbefalingerne

fra studiet af CEBR med titlen ”Effekter af videnpilotordningen: Nuværende og

fremtidige analysemuligheder” (appendiks 5).

Effektmålingen er baseret på en stikprøve af en rimelig størrelse, idet vi kan

finde data for ca. 70% af virksomhederne (dvs. 127 virksomheder), som gennem-

førte et videnpilotprojekt. Alligevel må der tages følgende forbehold:

1. Tidshorisonten for effektmålingen er kort, og stikprøvestørrelsen er lille:

således er der kun 60 virksomheder, som kan følges til regnskabsperioden

efter videnpilotprojektets forventede afslutningstidspunkt. Dette skal

ses i lyset af, at regnskabsmål såsom bruttofortjeneste har forholdsvis

stor statistisk variation, hvilket vanskeliggør identifikation af eventuelle

effekter i små stikprøver.

2. Stikprøven af virksomheder, som fik afslag, og som kunne danne en

oplagt kontrolgruppe til analysen er for lille til at kunne udnyttes i

denne analyse. Således foreligger der kun regnskabsinformation (over en

tilstrækkelig lang tidshorisont) for 16 af disse virksomheder.

3. Stikprøven af virksomheder, hvis projekter blev annulleret, er blevet brugt

som en kontrolgruppe til analysen. Vi kunne imidlertid ikke korrigere for

eventuelle systematiske forskelle mellem virksomheder, hvis projekter

blev afsluttet, og virksomheder, hvis projekter blev annulleret, i de

statistiske analyser. Dette skyldes, at mangel på statistisk signifikans (som

typisk skyldes for få observationer i forbindelse med stor variation i data)

umuliggør at diskriminere mellem forskellige modelopsætninger.

Vi er ikke i stand til at korrigere for eventuelle forskelle mellem virksomheder,

hvis projekter blev afsluttet, og virksomheder, hvis projekter blev annulleret.

Derfor vælger vi at basere konklusionerne på resultaterne af sammenligningen af

videnpilotvirksomhederne og en kontrolgruppe af virksomheder, som blev fundet

ved en matchingprocedure. Disse virksomheder er ens i forhold til branchetil-

knytning og geografisk region, og ligner også hinanden mht. sandsynligheden for

at ansætte en videnpilot.

Resultaterne af sammenligningen af videnpilotvirksomhederne og de matchede

kontrolvirksomheder kan sammenfattes som følger:

1. Virksomhederne, som har deltaget i videnpilotordningen, har haft højere

stigninger i bruttofortjenesten end tilsvarende kontrolvirksomheder. I året

efter videnpilotprojektets afslutning – som er den længste tidshorisont,

som vi har i vores data – overstiger væksten i videnpilotvirksomheder

kontrolvirksomhedernes med ca. 1,1 mio. kr.

2. Virksomheder, som ansætter en videnpilot, har ikke haft højere stigninger

i antallet af medarbejdere end andre virksomheder. Vi fortolker dette

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

resultat som en indikation af, at virksomhedernes beslutning om at

øge medarbejderstaben bliver truffet uafhængigt af tilstedeværelsen af

videnpilotordningen. En supplerende spørgeskemaundersøgelse viser

dog, at mere end 60% af de virksomheder, som får afslag på deres

ansøgning om deltagelse i videnpilotordningen, ikke vælger at ansætte en

højtuddannet. Videnpilotordningen har altså ikke betydning for, hvorvidt

der bliver ansat en ekstra medarbejder, men derimod for, hvorvidt den nye

ansatte er højtuddannet eller ej.

3. De virksomheder som deltager i videnpilotordningen har haft en højere

stigning i lønomkostningerne pr. medarbejder (som bruges som proxy for

medarbejdernes produktivitet) end tilsvarende kontrolvirksomheder. Dette

skyldes dog en forholdsvis lille mængde af videnpilotvirksomheder, hvis

lønomkostninger stiger forholdsvis meget. Over en fireårig tidshorisont

overstiger stigningen i videnpilotvirksomheders lønomkostning

kontrolvirksomhedernes med i gennemsnit ca. 24.000 kr.

4. Virksomheder, som har deltaget i videnpilotordningen, har en større

sandsynlighed for at overleve end virksomheder i kontrolgruppen.

5. Forskellene i udviklingen i succesparametrene mellem de to grupper

virksomheder er ikke statistisk signifikante. Forskellene mellem

grupperne, som er påvist i denne rapport, er de bedste skøn for

systematiske underliggende forskelle mellem grupperne. Imidlertid er

forskellene ikke store nok i forhold til variationen i data, til at det med en

vis sikkerhed kan udelukkes, at de skyldes tilfældig variation i stedet for

videnpilotordningen.

De virksomheder som har deltaget i ordningen har i gennemsnit haft større vækst

i bruttofortjenesten og lønomkostningerne og mindre risiko for at lukke. Under

en alt-andet-lige antagelse

er det mest kvalificerede skøn på nuværende tidspunkt

derfor, at videnpilotordningen øger vækst og produktivitet for de deltagende

virksomheder.

Imidlertid kan det ikke med en rimelig sikkerhed udelukkes, at disse observerede

forskelle er et resultat af statistisk variation i data i stedet for positive effek-

ter af selve ordningen. Dette skyldes, at forskellene i succesparametrene er for

små i forhold til (a) en forholdsvis stor variation i data og (b) en på nuværende

tidspunkt forholdsvis lille stikprøvestørrelse. Det ville kræve store effekter og

væsentlig større stikprøver for at kunne etablere statistisk signifikans.

7. Alt-andet-lige-antagelsen indebærer, at virksomhederne i hhv. gruppen af videnpilotvirksomheder og

gruppen af kontrolvirksomheder ikke kun i gennemsnit er ens eller næsten ens i forhold til de obser-

verbare karakteristika, som der blev taget højde for i modelopsætningen, men også deres andre, delvis

uobserverbare, karakteristika.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

7. Executive summary

This report has been prepared by the Centre for Economic and Business Re-

search (CEBR). It presents an analysis of the economic impact of ’Videnpilotord-

ningen’ (“Knowledge pilot” scheme, VP scheme) on participating firms.

The VP scheme is a Danish subsidy scheme granted by Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen (The Danish Agency for Science, Technology and Innovation, FI).

The scheme aims at increasing knowledge dispersion throughout the economy

by subsidizing the employment of university graduates in small and medium size

firms which do typically not make use of these individuals’ resources.

The VP scheme was initiated in year 2005. Under the scheme, firms with less

than 100 employees and having little or no experience in hiring employees with

a higher education can apply for wage subsidies of up DKK 120,000 (approx.

€16,000) over a twelve-month time period when hiring an employee with an aca-

demic degree recognised by FI. Also, they can apply for additional DKK 50,000

(approx. €6,500) for services purchased at a number of Danish research instituti-

ons. Until early 2009, approx. 220 VP projects were completed, totalling approx.

15 mio. Kr. (€2 mio.).

In this analysis, we follow the 127 firms that have participated in the VP scheme

before 2007 using firm level register data. We study these firms’ developments

in three success parameters in association with participation in the VP scheme:

changes in gross profit, changes in firm level employment and changes in ave-

rage wage cost per employee. While employment is measured as the number of

employees in a given firm at a given point in time, gross profit is a measure of the

firm’s value creation, and average wage costs per employee can be interpreted as

a proxy for productivity per employee. We also take a short look at firm survival

as an additional success parameter.

In terms of methodology, we consider the increases in gross profit, the number

of employees and wage costs between before and after running a VP project.

Moreover, we apply a matching procedure and identify a control group of firms

that do not participate in the scheme (non-participants), but that are similar to the

participants in terms of size, industry, and region.

Again, we can use firm-level data to calculate the changes in gross profit and

employment for the non-participants, allowing us to address the question of

whether participants have experienced higher increases in the success parameters

than would be expected on basis of the trajectories of the matched non-participants.

The results of the analysis can be summarised as follows:

(a) Over a three year-period, starting in the year before participation in the

VP scheme, participating firms on average increased annual gross profits

by an additional DKK1.1 million (approx. €150,000) compared to non-

participants.

(b) Firms that participated in the scheme did not experience higher growth in

the number of employees.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

by an additional DKK 24,000 (approx. 3,200) compared to non-

participants.

(d) Firms that participated in the scheme had lower firm closure rates than

non-participants.

For these comparisons, any differences between the two groups of firms can be

interpreted as the causal impact of the programme on participating firms under

the assumption that the developments of participants and non-participants would

be symmetric in the absence of programme participation.

It should, however, be noted that the relatively small number of observations and

large heterogeneity in the different firms’ experiences implies that results are not

statistically significant, and should, consequently, be interpreted as being tenta-

tive. Still, the most qualified guess on basis of our register data is that the parti-

cipation in the VP scheme is generally associated with a higher growth in gross

profit. Given the high similarity between participating and non-participating

firms, the growth difference in gross profit can be interpreted as the scheme’s

causal effect.

We suggest taking the finding of participating firms having larger increases in

wage costs but not in the absolute number of employees compared to non-parti-

cipants as an indication of participating firms increasing their shares of highly

educated employees.

To address the potential problem that participating firms also would have hired

highly educated employees in the absence of the scheme, we looked at the firms

that found their application for participation in the scheme turned down by FI. As

part of the evaluation the rejected applicants were contacted and asked whether

or not they had hired a highly educated employee even though being denied fi-

nancial support. The answers of this survey indicate that approximately one third

of the rejected firms ended up hiring highly educated employees, which strengt-

hens the interpretation of the VP-scheme having a genuine impact on participa-

ting firms’ employee compositions

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Litteratur

Almeida, P. and B. Kogut (1999), Localization of Knowledge and the Mobility of

Engineers in Regional Networks, Management Science 45, 905-916.

Bingley, P. og N. Westergaard-Nielsen (2004). Personnel policy and profit. �½our-

profit.

nal of Business Research, Elsevier, vol. 57(5), pages 557-563,

Bunnage, D. (1993). Virksomhederne og den højtuddannede arbejdskraft - Erfa-

ringer og visioner I 40 danske virksomheder. Socialforskningsinstituttet.

Cornet, M., b. Vroomen, M. v.d. Steeg (2006). Do innovation vouchers help to

cross the bridge towards science? CPB discussion paper 58.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Region Midtjylland, Region Syddanmark

(2008): Barriereanalyse for ErhvervsPhD-initiativet

Fox, �½. T. , og V. Smeets (2007). Do Input Quality and Structural Productivity

Estimates Drive Measured Differences in Firm Productivity? Aarhus School of

Business Working paper.

Hoisl, K. (2007). Tracing mobile inventors - The causality between inventor

mobility and inventor productivity. Research Policy, Elsevier, vol. 36(5), pages

619-636, �½une.

�½espersen, S.T., R. H. �½acobsen, P. W. Willerslev-Olsen, �½. Bech (2008). Effekt-

måling af forsknings- og innovationssamarbejder – fokus på innovationskonsor-

tier. Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

�½ones, C. I. og �½. C. Williams (1998). Measuring the Social Returns to R&D.

Quarterly �½ournal of Economics, 113, 1119-1135.

Kaiser, U., H.C. Kongsted og T. Rønde (2008). Labor Mobility and Patenting

Activity. CAM working paper 2008-07.

Kangasharju, A. (2007). Do Wage Subsidies Increase Employment in Subsidized

Firms? Economica, Vol. 74, No. 293, 51-67.

Kim, �½. and G. Marschke (2005), Labor mobility of scientists, technological

diffusion, and the firm’s patenting decision, RAND �½ournal of Economics 36(2),

298-317.

Kristensen, N. (2006). What Do We Learn From Self-Evaluations of Training? A

Comparison of Subjective and Objective Evaluations. Aarhus School of Business.

Moretti, E. (2004). Workers’ Education, Spillovers, and Productivity: Evidence

from Plant-Level Production Functions. American Economic Review, vol. 94(3),

656-690.

Rambøll Management og Ingeniørforeningen Danmark (2004). Højtuddannedes

værdi for små og mellemstor virksomheder. Rambøll Management.

Smith, �½., A. Whalley, and Nathaniel Wilcox (2006). Are program participants

good evaluators? Mimeo. University of Michigan.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Smith, �½. and P. Todd (2005). Does Matching overcome Lalonde’s cirtique of

nonexperimental estimators? �½ournal of Econometrics, vol 125, Issues 1-2, 305-

353.

Wallsten, S. (2000). The Effects of Government-Industry R&D Programs on

Private R&D: The Case of the Small Business Innovation Research Program.

RAND �½ournal of Economics, Vol 31, No. 1.

Westergaard-Nielsen, N. and A.R. Rasmussen (1999). The impact of subsidies on

apprenticeship training. In: Research in Labor Economics, Vol. 18, 359-375.

Woolridge (2002). Econometric Analysis of Cross Section and Panel Data. MIT

Press.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks 1: Beskrivelsen af Videnpilotordningen

Videnpilotordningen skal fremme SMV’ers innovations- og indtjeningsevne.

Den er baseret på en antagelse om, at der findes en inefficiens, som består i, at

SMV’er ansætter for få højtuddannede medarbejdere og har for lidt kontakt til

videninstitutionerne i forhold til det samfundsmæssigt optimale.

På denne baggrund er Videnpilotordningens formål at få flere højtuddannede ud

i SMV’er, der har begrænset erfaring med at ansætte højtuddannede medarbej-

dere. Samtidig sigter ordningen mod at styrke samarbejdet mellem SMV’er og

videninstitutionerne og dermed tilføre ny viden og kompetencer til erhvervsli-

vet. Ordningen blev igangsat i 2005 af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

Under ordningen kan virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte få op til 10.000

kr. i løntilskud om måneden til ansættelsen af en højtuddannet medarbejder i

mellem 6 og 12 mdr. Derudover kunne virksomhederne indtil juni 2009 søge op

til 50.000 kr. i tilskud til indkøb af viden til en udviklingsopgave i virksomhe-

den. Udviklingsopgaven skulle involvere videnpiloten og gennemføres i løbet af

tilskudsperioden.

I praksis er det virksomheden, som ansøger om tilskuddet. Hertil skal en række

krav for hhv. virksomheden og videnpiloten være opfyldt. Det indebærer blandt

andet, at virksomheden ikke må have mere end to højtuddannede ansat på ansøg-

ningstidspunktet, dens omsætning skal ligge mellem 1 og 50 mio. kr. om året, og

den skal være privatejet. Videnpilotens uddannelse skal endvidere være godkendt

af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Virksomheden kan slå en ledig stilling op og besætte den med en af ansøgerne,

eller virksomheden kan have etableret kontakt med en ansøger og så benytte sig

af muligheden for medfinansiering. Virksomheden kan også indsende et ansøg-

ningsskema til tilskuddet uden at have fundet en person til jobbet først. Det er

dog typisk tilfældet, at kontakten mellem videnpiloten og virksomheden er blevet

etableret, inden der søges om tilskud hertil.

ger

vid

Pilot

Prøv

e løs

vid

nin

ør ny

– og få tilf

Krav til videnpiloten

få

Virksomheden kan

øn til

ned i tilskud til l

• 10.

000

kr. pr. må

12 m

åneder.

videnpiloten i 6-

sten

kal selv betale re

Virk som heden s

spro -

rne til udvikling

af omkostninge

ilo-

resten af videnp

jektet, herunder

tens løn .

al gennemføre e

• Videnpiloten sk

gsopgave.

kon kret udviklin

sæt tes på f unk-

al an

• Videnpiloten sk

tionærvilkår.

id og

kal være på f uld t

• Ansæt telsen s

åneder.

vare mindst 6 m

ansættelse

Sådan ansøger du

t kort ansøg ning

Du skal udfylde e

t.dk .

s på ww w.viden pilo

skema, som finde

hvor

så retningslinjerne,

Her finder d u og

er.

rav og m ulig hed

om k

du kan læse mere

CASE

FAKtA

e højtuddan -

rligt på at få fler

Tilbuddet sigter sæ

virk som heder.

og mellemstore

nede ud i de små

Videnpilot - et godt tilbud

udarbejde bes tyrelsesmateriale”, siger

dvik-

føre en konk ret u

videnpilotordningen

oten skal gen nem

”Jeg kan kun sige, at det er en anbe-

Videnpil

Niels Laage Nielsen.

ud-

e øger

mhe

eden. Det kan være

falelsesværdi

dern

• 68 % af vir kso

g ordning”, siger Niels

sopgave i virksomh

ling

, ind førelse

odukter

Laage Nielsen

omsætningen

, der er økonomichef i

ing af vir ksomhedens pr

Anne Poulsen fandt efter de første

vikl

ederne udvik-

ing af nye marked

ScanTech A/S, der i marts 20 08 fik

af ny te

projekter ind i en rolle, hvor h

knologi , opd yrkn

• 79 % af virksomh

un nu

e i virksomhede

rodukter/process

mulighed for at ansætte en v idenpilot

r for bedring af arbejdsgang

ler nye p

arbejder med marketing og med at

elle

eks-

ederne

i et år.

det.

• 65 % af virksomh

udarbejde skriftligt materiale som

eller an

es markeds-

panderer på der

virksomhedens nyhedsbreve, tekst til

n videnpilot

ScanTech A/S, der er beliggende i

Virk som heden rekru tterer selv e

områder

nettet og doku mentation af markeds-

omheden ha

Sindal og arbejder med flyvedlige-

med de k valifikationer, som virks

føringsindsatsen. Anne er fas t ansat

holdelse, fand t gennem Mag istrenes

brug for.

i firmaet i dag , hvor hun for nylig med

A-kasse samm en med Anne Poulsen,

stor succes har stået for en s tand på

der er uddannet cand.mag. i dansk og

en messe i Geneve, hvor ScanTech A/S

kommunikation.

var med for første gang.

”Efter en hektisk start for virksomhe-

den i 2004 havde vi behov for en profil,

der kunne være med til at få nedskre-

vet og dokumenteret firmaet s mål og

mission, arbejde med forret ningsplan

og forretningsgange og hjælpe med at

”Hvis man kan afsætte midlerne til at

give en anstændig løn, og har mulighed

for at yde lidt vejledning og lige få gui-

det den nye m edarbejder igennem den

første tid, så er videnpilotord ningen et

godt tilbud”, siger Niels Laage Nielsen.

npilot?

Hvem kan få en vide

ndst 2 og

den skal have mi

al mindst ha

• Videnpiloten sk

else eller en

• Vir ksomhe

en kandidat uddann

jst have

ansatte og må hø

niør uddannelse

højst 100

diplominge

ren.

uden eje

ot.dk kan du se e

højt uddannede for

På w ww.videnpil

uddannelses-

må ikke være ejet a

ndte

• Vir ksomheden

liste over godke

Videnpiloter

omhed.

bundlinjen

en stor virks

styrker

institutioner.

eret i

skal have ek sist

e, er farne, ledige

Undersøgelser viser, at højtuddanne-

• Vir ksomheden

• Både nyuddan ned

oter.

god drivkraft for vækst

an blive videnpil

de kan være en

mere end 1 å

beskæf tigede k

or de

om-

må ikke inden f

al være ny i virks

og innovation. De højtuddan nede kan

• Vir ksomheden

• Videnpiloten sk

e haft ansat te m

tilføre ny viden og nye kompetencer

seneste 2 år hav

heden.

og være med til at fremme udvikling

otens uddan nels

videnpil

skal omsæt te fo

og innovation i eksisterende arbejds-

• Vir ksomheden

gange og prod uktionsformer. Derfor

mindst

1 mi

o. kr.

er videnpilotordningen indført som et

introduktions forløb for virk somheder,

der ikke har lang erfaring med at have

højtuddannede ansat.

- nye muligheder for vækst og innovation

i små og mellemstore virksomheder

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

videnpiloter

er kan få en

ore virk som hed

Små og mellemst

g til at ansætte

isk håndsræknin

økonom

edarbejder.

højt uddannet m

npilot?

Hvem kan blive vide

Hvordan finder jeg

n på

finde videnpilote

Du kan vælge at

nnem stillingsopsla

egen hånd, f x ge

ing

jælp til rekru tter

Du kan også få h

950 0. D

på tlf. 8

033

hos Cand.match

atabase på nette

findes desuden en d

gnede kandi-

kan søge ef ter e

hvor du

en.dk.

demiker bas

dater: w ww.aka

en videnpilot?

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks 2: Relevante studier

I forhold til at vurdere eventuelle effekter af videnpilotordningen er det relevant

at undersøge, i hvilket omfang andre tidligere studier har fundet tilsvarende ef-

fekter. Der er meget få danske studier af højtuddannedes betydning for virksom-

heders vækst og overlevelse, hvorfor også udenlandske studier inddrages.

Vi vil i dette afsnit se på studier, som beskæftiger sig med følgende spørgsmål:

(a) I hvilket omfang bidrager højtuddannede medarbejdere til virksomheders

overlevelse, vækst (og innovation)?

(b) I hvilket omfang kan offentlig medfinansiering i lighed med

videnpilotordningen ændre virksomheders ansættelsesmønstre mht.

medarbejdere med bestemte karakteristika?

I forhold til spørgsmålet om højtuddannedes bidrag til virksomheders vækst,

overlevelse og innovation finder det måske mest aktuelle studie på danske data,

Fox and Smeet (2007), at der er en positiv sammenhæng mellem andelen af højt-

uddannede i en virksomhed og virksomhedens produktivitet, hvilket blandt andet

afspejles i lønforskelle mellem højt og lavt uddannede.

Det er dog ikke klart, i hvilket omfang det ville være samfundsøkonomisk fordel-

agtigt, hvis højtuddannede – som det lægges op til med Videnpilotordningen –

var anderledes fordelt på tværs af virksomhederne. Til at besvare dette spørgsmål

skulle man som udgangspunkt måle, hvorvidt øget mobilitet vil medføre en øget

produktivitet i modtagervirksomhederne, der overstiger tabene i andre virksom-

heder, der ellers ville have ansat vedkommende. Dette er åbenbart et vanskeligt

spørgsmål at besvare, hvilket også afspejles i det forhold at der ikke eksisterer

analyser af denne type.

Det relaterede og relevante spørgsmål er, hvorvidt øget mobilitet af højtuddan-

nede har betydning for modtagervirksomhedernes produktivitet og innovati-

onsevne? Dette ville være den forventelige effekt, eftersom virksomheder, som

ansætter nye medarbejdere (akademikere og ikke-akademikere), får tilført ny

viden, nye tænkemåder og anderledes erfaringer. Dermed må nyansatte medar-

bejdere betragtes som en ressource, som kan have en positiv effekt på virksom-

hedens produktivitet.

En oplagt måde at måle eventuelle effekter på erhvervslivet af øget mobilitet

blandt højtuddannede er at anlægge et regionalt perspektiv, og se på, om tilste-

deværelsen og uddannelsesaktiviteten af f.eks. universiteter i en given region

medfører at denne region har over-gennemsnitlig vækst i produktivitet. Således

betragter f.eks. Moretti (2004) sammenhængen mellem væksten i antallet af

nyudklækkede kandidater fra videregående uddannelsesinstitutioner i forskel-

lige amerikanske storbyer og produktivitetsvæksten i virksomhederne i de

pågældende regioner. Moretti finder en positiv sammenhæng mellem antallet af

nyuddannede og produktiviteten i en given region. Under antagelsen at antallet af

kandidater ikke afhænger af virksomhedernes (forventede) produktivitet indike-

rer resultatet, at nyuddannede højtuddannede medarbejdere bidrager positivt til

virksomhedernes produktivitet.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En anden mulighed er at se på, hvorvidt virksomhedernes innovationsevne æn-

dres ved at ansætte medarbejdere med viden og erfaringer fra tidligere ansæt-

telser. I denne sammenhæng finder både Kaiser et al. (2008) og Hoisl (2007),

at innovationsevnen (målt ud fra information vedr. virksomhedernes patenter)

stiger i forbindelse med ansættelsen af nye (højtuddannede) medarbejdere.

Udfordringen i disse studier er at kunne udelukke, at de identificerede sam-

menhænge mellem ansættelsen af højtuddannede og produktivitet og/eller

innovation skyldes andre faktorer, som f.eks. virksomhedens udvikling på

produktmarkedet, hvorvidt virksomheden er i en højinnovativ branche eller ej

(og dermed tiltrækker højtuddannede medarbejdere), eller hvorvidt der er andre

produktionsfaktorer, der er korreleret med antallet af højtuddannede, som søger

eller skifter job.

Et eksempel på et studie, hvor dette problem er åbenlyst, er Rambøll (2004),

som ser på effekten af ansættelsen af højtuddannede for små og mellemstore

danske virksomheder. Dette studie er ydermere det studie, hvis udgangsspørgs-

mål mest ligner det foreliggende i denne analyse.

Rambøll (2004) viser, at virksomheder, som ansætter en højtuddannet medar-

bejder i løbet af en seksårig periode (1995-2001), i gennemsnit vokser dobbelt

så hurtigt som virksomheder, som ikke har ansat en højtuddannet medarbejder.

Virksomheder, som har en højtuddannet medarbejder ansat i både 1995 og

2001, er således i gennemsnit vokset med 35 % i perioden 1995-2001, mens

virksomheder uden højtuddannede medarbejdere i samme periode alene er

vokset med 30 %.

Problemet med Rambølls studie er dog, at ansættelsen af en højtuddannet godt

kan skyldes, at virksomheden vokser, frem for at væksten i virksomheden skyl-

des, at den ansætter en højtuddannet. Den højtuddannedes bidrag til væksten er

altså fortsat uklart, eller ’ikke identificeret’.

Sammenfattende må det konkluderes, at den bedste og forholdsvis begræn-

sede viden, som findes på området, bekræfter de teoretiske argumenter for, at

medarbejdermobilitet er relevant mht. vidensspredning. Samtidig bemærkes, at

problemet med at finde egnede kontrolgrupper betyder, at størrelserne af even-

tuelle effekter er svære at fastsætte.

Usikkerheden skyldes, at ansættelsen af højtuddannede både kan være en årsag

til høj produktivitet og en sideeffekt, og at det er svært at skelne mellem disse

to alternative forklaringer i effektmålingerne.

Det andet relevante spørgsmål i forbindelse med en effektmåling af videnpilo-

tordningen er, som nævnt tidligere, hvorvidt andre studier finder, at offentlig

medfinansiering i lighed med videnpilotordningen kan ændre virksomheders

ansættelsesmønstre mht. medarbejdere med bestemte karakteristika?

I den sammenhæng er det oplagte spørgsmål selvfølgelig, om de virksomheder,

som valgte at ansætte en videnpilot, også ville have ansat en højtuddannet (eller

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

måske samme person), hvis ordningen ikke eksisterede? Det er altså interes-

sant at se, om andre studier viser, i hvilket omfang virksomheder reagerer på

incitamenter i forbindelse med ansættelser.

Uanset relevansen af at få besvaret dette spørgsmål har det alene været muligt

at identificere et studie, som tilnærmelsesvis behandler denne problemstilling.

Westergaard-Nielsen og Rasmussen (1999) beskriver, hvordan medfinansiering

af elevpladser har haft en positiv effekt på, hvorvidt virksomheder ansætter flere

elever. Westergaard-Nielsen og Rasmussen anslår således, at (varierende) medfi-

nansiering af elevpladserne i størrelsesorden 20-40 % af elevens løn medførte en

ca. 7 % forøgelse i antallet af elevpladser i perioden fra 1980-1991.

Det er imidlertid ikke muligt at sammenligne disse resultater med resultater

for Videnpilotordningen, idet størrelsen af de offentlige subsidier, den residuale

udgift for virksomhederne, samt det forventede afkast af ansættelsen må for-

ventes at være væsentligt forskelligt i den af Westergaard-Nielsen og Rasmussen

studerede elevordning og Videnpilotordningen.

Sammenfattende er tidligere viden, som er relevant for Videnpilotordningen me-

get begrænset, hvorved vi mangler et sammenligningsgrundlag for vores resulta-

ter. Det betyder omvendt også, at der findes en stærk motivation til at gennemføre

evalueringen, som har mulighed for at bidrage med ny viden på området.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks 3: Metode

Indledningsvist vil vi gennemgå valget af succesparametre. Hvilke parametre

anvendes i analysen og hvorfor?

Der anvendes fire succesparametre i denne analyse, og de søger alle at belyse for-

skellige aspekter af forventede effekter af deltagelse i videnpilotordningen. I alle

tilfælde repræsenterer valgene af succesparametre et kompromis mellem et ønske

om at beskrive virksomhedernes udvikling på en retvisende og relevant facon og

den aktuelle tilgængelighed af data (se næste afsnit). De fire succesparametre er:

Virksomhedernes bruttofortjeneste er defineret som omsætningen

fratrukket værdien af variable omkostninger, herunder eksempelvis

køb af halvfabrikata. Bruttofortjeneste måler altså, hvor meget

værdi virksomheden har tilføjet de inputs, som blev brugt i

fremstillingsprocessen, en værdi der først realiseres ved salg af

virksomhedens endelige produkter.8

Antal ansatte

og ændringer i medarbejderantallet er et mål for

jobskabelse og nedlæggelse. I en samfundsøkonomisk evaluering af

Videnpilotordningens betydning for virksomhederne er det interessant

at belyse spørgsmålet om, hvorvidt deltagelsen i ordningen har haft en

positiv effekter på beskæftigelsen. Det skal dog understreges, at øget

beskæftigelse ikke er blandt målsætningerne for Videnpilotordningen,

hvorfor eventuelle effekter må betragtes som sekundære.

Virksomhedernes lønomkostninger

er en indikator med to modsat

rettede fortolkninger. For det første er lønomkostningerne en udgift for

virksomheden, hvorfor større lønomkostninger alt andet lige vil virke

hæmmende på virksomhedens vækst. For det andet er virksomhedens

lønomkostninger en indikator for medarbejdernes produktivitet og

antallet af højtuddannede medarbejdere, hvorfor et højt niveau kan være

positivt, i det omfang de højtlønnede medarbejdere bidrager med viden

og produktivitet til virksomheden. I denne analyse vælges det sidste

perspektiv, idet virksomheder, der aflønner deres medarbejdere for ”højt”,

ikke vil overleve og derfor vil forlade vores stikprøve.

Virksomhedernes overlevelsesevne

er en simpel men effektiv og let

forståelig indikator for, i hvilket omfang en virksomhedsordning er med

til at skabe værdi for investorerne, medarbejdere, og samfundet.

I stedet for bruttofortjeneste kunne man eventuelt have anvendt virksomhedernes

omsætning som et alternativt succesmål. Problemet er imidlertid dels, at data

ikke ville indeholde tilstrækkelig information herom (se næste afsnit), og dels at

omsætningen kan stige, uden at virksomheden i nævneværdig grad har ændret på

de input/halvfabrikata, som den har købt andetsteds. Bruttofortjenesten er derfor

foretrukket frem for omsætningen som succesparameter.

8. En virksomheds samlede værdi er som udgangspunkt svær at måle, idet f.eks. langtidseffekter af en

given innovation kun kan skønnes med største usikkerhed.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

En anden mulig succesparameter kunne være et mål for virksomhedernes in-

novation (eksempelvis patentansøgninger), men her er problemet i høj grad at der

mangler opdaterede og relevante data for den betragtede gruppe af virksomheder.

Det vurderes, at de valgte fire succesparametre giver et nuanceret og relevant bil-

lede af, hvordan videnpilotvirksomhederne på en række centrale områder klarer

sig i forhold til ellers sammenlignelige virksomheder, der ikke deltager i Viden-

pilotordningen.

Økonometrisk metode

Vi ved som udgangspunkt ikke, om ansættelse af en videnpilot, vil føre til højere

(eller lavere) vækst i virksomheden, eller om ansættelsen og væksten er relateret

til andre faktorer – som f.eks. udviklingen på virksomhedens produktmarked.

Hvis det sidste er tilfældet, så vil ansættelsen af en videnpilot ikke have nogen

effekt på virksomhedens vækst, men derimod være en sideeffekt af disse andre

faktorers tilstedeværelse.

At måle effekten af at ansætte en videnpilot kræver således et datasæt med

bestemte karakteristika: Der skal findes en kontrolgruppe af virksomheder, som

ikke ansætter en videnpilot, men ellers kan argumenteres for i gennemsnit at

ligne de virksomheder, som gør.

Udfordringen i en effektmåling er dermed, at finde et egnet sammenlignings-

grundlag. Dette vanskeliggøres af, at virksomheder, som ansætter en videnpilot,

kan være forskellige fra virksomheder, som ikke gør, dvs. at tilbøjeligheden at

ansætte en videnpilot er højere i bestemte virksomheder end andre.

En effektmåling ville være problemfri, hvis inddelingen i videnpilot- og kontrol-

virksomheder var foretaget ”tilfældigt”, dvs. ved lodtrækning, eller hvis sandsyn-

ligheden for at deltage i videnpilotprojektet var afhængig af faktorer, som ikke er

relateret til, hvordan virksomhederne ellers klarer sig.

En tilfældig uddeling af offentlige tilskud til ansættelse af videnpiloter er imid-

lertid næppe juridisk, endsige politisk mulig, hvorfor vi vælger at anvende et

matchingdesign til analysen. Denne metode går i korthed ud på at skabe et

sammenligningsgrundlag ved at identificere virksomheder, som ikke ansætter

en videnpilot, men som ud fra en række deskriptive parametre i så høj grad som

muligt ligner de virksomheder, som gør. Dette design er blevet anvendt i tidli-

gere studier (f.eks. Kangasharju (2007)) og må betragtes som et gennemtestet og

velspecificeret design indenfor effektmåling (Woolridge (2002)).

Efter identifikation af kontrolvirksomhederne vil udviklingen i succesparametre

blandt videnpilotvirksomhederne derefter sammenlignes med udviklingen blandt

kontrolvirksomhederne. En eventuel effekt af Videnpilotordningen vil således

vise sig som en forskel i succesparametre mellem af hhv. videnpilot- og kontrol-

virksomheder.

Sammenligningen af videnpilot- og kontrolvirksomhederne har to formål. For det

første kan vi sætte videnpilotvirksomhedernes succes i relation til sammenligne-

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

lige virksomheders succes. Vi kan altså ’benchmarke’ videnpilotvirksomhederne

ift. andre, sammenlignelige virksomheder. Dermed kan vi få en ide om, hvorvidt

f.eks. videnpilotvirksomhedernes vækst i succesparametrene er forholdsvis høj

eller forholdsvis lav.

En anden mulighed ved sammenligningen mellem videnpilot- og kontrolvirk-

somheder er at antage, at videnpilot- og kontrolvirksomheder i gennemsnit er

ens – både mht. deres observerbare og deres uobserverbare karakteristika – inden

videnpilotvirksomhederne ansætter videnpiloten.

Under denne antagelse har en virksomhed A, som ikke ansætter en videnpilot,

men som ellers er (næsten) ens i forhold til en virksomhed B, som ansætter en

videnpilot, det samme succespotentiale som B, inden ansættelsen i B finder sted.

Dermed kan forskelle i væksten mellem de to virksomheder fortolkes som et

resultat af ansættelsen en videnpiloten, snarere end at ansættelsen er en sideeffekt

af, at virksomhed B har en høj vækstpotentiale.

I denne analyse danner vi to grupper af kontrolvirksomheder:

1. Første kontrolgruppe identificeres i populationen af de ca. 100.000

virksomheder i KOB-databasen. Denne kontrolgruppe ligner videnpilot-

virksomhederne ud fra en række observerbare karakteristika.

2. Anden kontrolgruppe består af de virksomheder, som ansøgte

om deltagelse i Videnpilotordningen, men som enten fik afslag på

ansøgningen eller afbrød deres projekt inden for de første tre måneder.

Denne kontrolgruppe ligner videnpilotvirksomhederne ved aktivt at have

søgt om medfinansiering til ansættelsen af en højtuddannet medarbejder.

Vi danner den første kontrolgruppe på en sådan måde, at de udvalgte virksom-

heder i videst muligt omfang ligner gruppen af videnpilotvirksomheder i året,

før

de ansætter videnpiloten. Dette sker for at tage højde for, at videnpilot- og

kontrolvirksomheder herefter forventes at udvikle sig forskelligt. I det følgende

vil (regnskabs-)året før videnpilotansættelsen blive betegnet som ’basisåret’.

Det grundlæggende design som vi vælger til at finde egnede kontrolvirksomheder

er en ’propensity score matching’ procedure (Rosenbaum og Rubin, 1983). Dette

betyder, at der for enhver videnpilotvirksomhed findes virksomheder i kontrol-

gruppen, som mest mulig ligner i deres estimerede sandsynlighed for at ansætte

en videnpilot.

Denne modelopsætning sikrer, at en virksomhed fra kontrolgruppen og en viden-

pilotvirksomhed er næsten ens mht. sandsynligheden for at ansætte en videnpilot.

Dermed ligner opsætningen et randomiseret forsøg, hvor det at ansætte en viden-

pilot ville være tilfældigt. I et sådant forsøg ville forskelle i en given succespa-

rameter mellem videnpilot- og kontrolvirksomhederne være videnpilotprojektets

kausale effekt.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der skal dog bemærkes, at to virksomheder kan have samme estimerede sand-

synlighed for at ansætte en videnpilot, men alligevel være meget forskellige.

Derfor betinger vi på, at virksomhederne ikke kun skal være næsten ens i deres

sandsynlighed at ansætte en videnpilot, men også mest muligt ens i deres alder,

branchetilknytning (kategoriseret efter dansk branchekode) og deres region (øst

eller vest for Storebælt).

Dermed ligner virksomhederne ikke kun hinanden i deres estimerede sand-

synlighed for at ansætte en videnpilot, men er også ens i forhold til en række

kendetegn, som må anses for at være af betydning for at kunne skabe et egnet

sammenligningsgrundlag (Heckman et al. , 1998).

Det betyder, at etablering af kontrolgruppe 1 sker i to trin. Først estimerer vi

virksomhedernes sandsynligheder for at deltage i Videnpilotordningen ud fra en

række karakteristika. Disse karakteristika/kontrolvariable er branchetilknytning,

antallet af medarbejdere, bruttofortjeneste, egenkapital, profit, virksomhedens

alder, og region (øst vs. vest for Storebælt). Dette udvalg er motiveret ved, at de

må forventes at være relateret til sandsynligheden for at ansætte nye (højtuddan-

nede) medarbejdere.

I regressionsmodellen bliver kontrolvariablerne implementeret som 0/1-indika-

torer, som antager værdien 1, hvis den pågældende kontrolvariabel ligger i et

bestemt interval

, og 0 ellers. Dermed tager modellen højde for eventuelle ikke-

lineariteter i sammenhængene mellem virksomhedskarakteristika og sandsynlig-

heden for at ansætte en videnpilot.

Den regression, som bliver foretaget i procedurens første skridt, giver os hver

virksomheds estimerede sandsynlighed for at ansætte en videnpilot. Tabel

A.3.1 viser resultatet af denne regression på de data, som vil blive beskrevet i

det næste afsnit.

Resultaterne indikerer, at det er unge fremstillings- og servicevirksomheder vest

for Storebælt, som har forholdsvis høj sandsynlighed for at ansætte en videnpilot

i efterfølgende år.

9. Vi har valgt at inddele hver kontrolvariabel i fem kvintiler, som definerer indikatorvariablerne. I

forhold til inklusion af diskretionære variable i regressionen er midterkvintilet udeladt for at undgå

overidentifikation.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Tabel A.3.1: Probitregressionen for sandsynligheden for at ansætte en videnplot

VARIABELTYPE

VÆRDIER

KOEFFICIENT

STANDARD

AFVIGELSE

0,11

0,10

0,11

0,20

0,11

0,14

0,30

0,10

0,12

0,13

0,14

0,09

0,23

0,21

0,12

0,14

0,12

EGENKAPITAL (1000 KR)

( -inf.;256)

( 256;720)

(;1833)

0,13

-0,07

0,13

0,01

-0,35*

0,11

0,24**

0,18

(1834;+inf..)

( -inf.;138)

(139;1025)

(1748;4962)

(4963;+inf.)

BRUTTOFORTJENESTE

(ingenoplysninger)

(1;3)

(4;6)

(10;19)

-0,62**

0,21**

VIRKSOMHEDENS ALDER (ÅR)

0,28***

-0,07

0,15

(20;100)

(ingen oplysninger)

2004

2006

-0,30**

-0,47***

-0,08***

0,24

TIDSPERIODE

BRANCHE

Landbrug, gartneri og skovbrug; fiskeri

Fødevarer, tekstil, papir

0,60***

0,51***

0,62***

0,00

0,06

Kemiske og elektroniske produkter, maskiner

Anden fremstilling, energi og vandforsyning

Bygge og anlæg

Transport, post og tele

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Finansering og forretningsservice

Offentlige og personlige tjenester

Uoplyst aktivitet

0,12

1,39**

0,11

0,57

0,23

0,08

0,17

0,89***

-0,29***

-2,96***

56289

0,13

0,0023

REGION

KONSTANTLED

Øst for Storebælt

Antal observationer

Pseudo R

Estimerede sandsynlighed at ansætte en videnpilot

Gennemsnit

Minimum

Maximum

0,180

Anm.: (*), (**), (***) henviser til statistisk signifikans på hhv. 10%, 5% og 1% niveau.

I det næste skridt sammensættes grupper af virksomheder, som er ens i forhold

til branchetilknytning, året hvor de observeres og geografisk region. Inden for

disse grupper finder vi to

kontrolvirksomheder for hver virksomhed, som har

ansat en videnpilot.

Udvalget foretages som følger: Først skal kontrolvirksomheden ligge i samme

gruppe som videnpilotvirksomheden. Det betyder, at den har samme branche-

klassifikation, ligger i samme region, og er observeret fra samme år, hvor viden-

pilotvirksomheden påbegyndte deltagelse i Videnpilotordningen.

Dernæst, hvis der er flere kontrolvirksomheder at vælge imellem, fordi der er

mere end en virksomhed, som ligger i samme gruppe, vælges de observationer,

hvor forskellen i de estimerede sandsynligheder for at ansætte en videnpilot er

mest lig videnpilotvirksomhedens sandsynlighed at ansætte en videnpilot.

For de videnpilotvirksomheder, for hvilke der ikke kunne findes en matchende

kontrolvirksomhed ved ovennævnte procedure, gentages proceduren, mens grup-

perne af virksomhedsobservationer gøres mindre specifik - med mindre specifik

menes, at grupperne dannes efter færre variable eller mindre specifikke branche

10. Der findes ikke faste regler for antallet af kontrolvirksomheder pr. ”treatment”-virksomhed. Vi vælger at

søge efter to kontrolvirksomheder for hver videnpilotvirksomhed, hvilket skal opfattes som et kompromis

mellem overhovedet at kunne finde de bedst mulige kontrolvirksomheder, og ønsket om at have så stor en

kontrolgruppe som muligt (med henblik på at maksimere de senere resultaters robusthed).

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

definitioner. Denne procedure gentages, indtil der er fundet to kontrolvirksomhe-

der til hver videnpilotvirksomhed.

Som nævnt ovenfor så definerer vi basisåret, som året inden videnpilot-virksom-

heder deltager i Videnpilotordningen. På tilsvarende definerer vi basisåret for hver

kontrolvirksomhed, som det (regnskabs-)år, hvor virksomheden er mest ens ift. en

tilsvarende videnpilotvirksomhed (i året før deltagelse i Videnpilotordningen).

Vi finder i alt 254 kontrolvirksomheder for de 127 videnpilotvirksomheder.

Nøjagtigt, hvor ens gruppen af videnpilot- og kontrolvirksomhederne bliver,

afhænger naturligvis af datagrundlaget, hvilket i dette tilfælde må anses for at

være yderst fordelagtig til denne analyse. Vi vurderer sammenligneligheden af

gruppen af videnpilot-virksomheder og den dertil fundne gruppe af kontrolvirk-

somheder i forlængelse afsnittet, som beskriver projektets datamateriale.

Det bemærkes, at der i en del af analyserne ikke direkte måles på de ovennævnte

succesparametre, men derimod på forskelle i forhold til et fast udgangstidspunkt.

Ved at måle på forskellen over tid kan man udviske såvel observerbare som ikke-

observerbare initiale forskelle mellem hhv. videnpilot- og kontrolvirksomhederne

i basisåret.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks 4. Om spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen (kombineret brev/telefoninterview) blev gennemført

i foråret 2009 for 42 virksomheder, som har fået afslag på deres ansøgning om

medfinansiering. Begrundelserne for afslagene var typisk, at virksomheden var

for ung, for lille, eller havde haft videnpiloten ansat på et tidligere tidspunkt.

Af de som udgangspunkt 54 virksomheder kunne 12 ikke kontaktes pga. af

addresseændring, virksomhedsopløsning og lign. forhold (tilbageværende virk-

somheder i parenteser: 42). 10 virksomhederne svarede, at de havde fået medfi-

nansiering på et senere tidspunkt, eller at de ikke havde søgt om medfinansiering

(32). 10 virksomheder svarede ikke på vores henvendelser. Resultatet er dermed

baseret på 22 virksomheder, som svarer til en svarprocent af lidt mere end 50%

af de kontaktede virksomheder.

I spørgeskemaet spørges (se herunder), om virksomhederne valgte at ansætte en

højtuddannet på trods af afslaget. Hvis svaret er ja, spørges der yderligere, om

videnpilotordningen har været medvirkende til etableringen af kontakten mellem

virksomheden og den nyansatte højtuddannede:

Spørgsmål 2:

Følgende spørgsmål besvares kun, hvis virksomheden har søgt om medfinansiering,

og har fået afslag på ansøgningen:

Virksomheden valgte i perioden op til to år efter afslaget, at ansætte (mindst)

en højtuddannet, selvom den ikke kunne få medfinansiering fra Forsknings- og

Innovationsstyrelsen (sæt kryds, gerne flere).

[ ] Nej

[ ] Ja (besvares positivt, selvom ansættelsesperioden

evt. har været af kort varighed)

[ ] Kontakten til den pågældende person (eller mindst en af de pågældende

personer) var allerede blevet etableret, før virksomheden søgte om

medfinansiering.

[ ] Kontakten til den pågældende person (eller mindst en af de pågældende

personer) blev etableret i forbindelse med ansøgningen om medfinansiering.

[ ] Kontakten til den pågældende person (eller mindst en af de pågældende

personer) var også blevet etableret, hvis Videnpilotordningen ikke fandtes.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks 5. Effektmåling af videnpilotordningen

– nutidige og fremtidige analysemuligheder

Analyse af mulighederne for en evaluering af videnpilotordningen

Introduktion

Analysens formål

Dette notat har karakter af en intern afklarende analyse af mulighederne for en

evaluering af videnpilotordningen.

Analysen skal give et overblik over, hvilke potentielle effekter af videnpilotord-

ningen, der kan måles som en del af en evaluering, og hvordan en måling af disse

effekter kan gennemføres.

I analysen indgår eksisterende muligheder for effektmålinger af afsluttede

videnpilotprojekter på baggrund af de data, som er tilgængelige på nuværende

tidspunkt.

Herudover vil der på baggrund af analysen blive opstillet nogle anbefalinger ved-

rørende analysedesign, fremtidig indsamling af data og informationer.

Formålet med analysen er at tilvejebringe et grundlag for at kunne vurdere, om

det er hensigtsmæssigt at gennemføre effektmålingen på nuværende tidspunkt.

Det afklares, hvilke effekter der kan måles på, og der gives på den baggrund

anbefalinger vedrørende analysedesign og indsamling af nødvendige data og

informationer.

Projektet vil afklare fordele og ulemper ved forskellige evalueringsmuligheder og

derved danne grundlag for Forsknings- og Innovationsstyrelsens videre beslut-

ninger omkring evaluering og effektmåling af videnpilotordningen.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Resumé

Det er på nuværende tidspunkt muligt at gennemføre en måling af effekterne af

ansættelsen af en videnpilot for de virksomheder, som deltager i videnpilotord-

ningen.

Selvom en effektmåling på nuværende tidspunkt kan gennemføres, så vil det

være fordelagtigt at vente med en analyse i et eller to år, for at kunne udføre ana-

lysen på et mere stabilt datamæssigt fundament.

Succesparametre, som burde komme i betragtning for effektmålinger, er væksten

i antallet af ansatte og regnskabsoplysninger som f.eks. omsætning og indtjening.

Disse effektmålinger vil være baseret på data fra Købmandsstandens Oplysnings-

bureau/Experian A/S data og vil bruge en îdiff-in-diffî effektmålingsdesign.

En analyse på nuværende tidspunkt vil være baseret på data af gennemførte

projekter i virksomheder, som har både afsluttet videnpilotprojektet og afleveret

regnskabet inden årsskiftet 2007/2008. Et forsigtigt skøn er, at der på nuværende

tidspunkt kan findes data for ca. 100 af de p.t. 181 afsluttede projekter.

Analysens opbygning

Notatet er opbygget som følgende:

•

Beskrivelse af videnpilotordningen og generelle aspekter af evalueringen i

afsnit 2.

•

Kort oversigt over relevant litteratur i afsnit 3.

•

Afsnit 4 indeholder en kortlægning af, hvad det er for effekter, som er

oplagte at måle på.

•

Overblik over det tilgængelige datamateriale i afsnit 5.

•

Gennemgang af oplagte målemetoder i afsnit 6.

•

Sammenfatning og konklusion i afsnit 7 - her opsummeres notatets væ-

sentlige pointer.

•

Litteraturliste i slutningen af notatet.

Beskrivelse af videnpilotordningen

Videnpilotordningens formål er at få flere højtuddannede ud i små og mellem-

store virksomheder (SMV), der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede

medarbejdere. Samtidig sigter ordningen mod at styrke samarbejdet mellem små

og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne og dermed tilføre ny viden

og kompetencer til erhvervslivet. Den blev igangsat i 2005 af Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Videnpilotordningen er bygget på antagelsen om, at der foreligger en markedsfejl,

som består i at SMVíer ansætter ingen eller for få højtuddannede medarbejdere,

og at de har for lidt kontakt til videninstitutionerne i forhold til, hvad der er sam-

fundsmæssigt hensigtsmæssigt.

Under ordningen kan virksomheder med mellem 2 og 100 ansatte få op til 10.000

kr. i løntilskud om måneden til ansættelsen af en højtuddannet i mellem 6 ñ 12 mdr.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Yderligere kan virksomhederne søge op til 50.000 kr. i tilskud til indkøb af viden

for en udviklingsopgave i virksomheden.

Videnpiloten skal i løbet af perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave i

virksomheden.

I praksis er det virksomheden, som formelt ansøger om tilskuddet. Hertil skal en

række krav for hhv. virksomheden og videnpiloten være opfyldte.

Bl.a. skal virksomheden ikke have mere end to højtuddannede ansat i forvejen,

have en omsætning mellem en og 50 Mio. kr. om året samt være privatejet. Vi-

denpilotens uddannelse skal være godkendt af Ministeriet for Videnskab, Tekno-

logi og Udvikling.

Virksomheden kan slå en ledig stilling op og besætte den med en af ansøgerne,

eller virksomheden kan have etableret kontakt med en ansøger og så benytte sig

af muligheden for medfinansiering.

Virksomheden kan også indsende et ansøgningsskema til tilskuddet uden at have

fundet en person til jobbet først. Det er dog typisk tilfældet, at kontakten mellem

videnpiloten og virksomheden er blevet etableret, inden der søges om tilskud hertil.

Tabel 1 viser fordelingen af antallet af gennemførte og afbrudte projekter over

tid. Der er mellem 70 og 80 afsluttede projektforløb om året, og en relativ høj an-

del af virksomheder som søger tilskud uden dog at gennemføre forløbet. For ca.

130 af projekterne endte samarbejdet altså med at blive annulleret (dvs. samar-

bejdet blev ikke startet, eller samarbejdsperioden har været på under 3 mdr.).

I skrivende stund er 114 projekter i gang, og 54 er under opstart.

Tabel 1: Fordeling af projekternes status over tid, Juli 2008

ÅR

2005

2006

2007

2008

ALLE ÅR

Afsluttede projekter

181

133

114

Annullerede projekter

Aktive projekter

Projekter under opstart

1: Afslutningstidspunkt, 2: Dato for afslag eller afslutning, 3: Dato for

modtagelsen af ansøgningen

I 2005 har der været nogle virksomheder, som fik ansøgt, og som fik afslag pga. at

bevillingen var brugt op. Disse virksomheder fik dog for de flestes vedkommende

tilsagn året efter.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Siden starten af ordningen har der været ca. 60 virksomheder, som har fået

afslag, fordi en eller flere af betingelserne ikke var opfyldte. Disse virksomheders

sagsmapper er arkiveret i FI, og deres CVR-numre kan identificeres.

FI registrerer løbende diverse informationer om de virksomheder, der får tilsagn,

samt de videnpiloter de ansætter. Derudover indsamles evalueringer fra virksom-

hederne ved projekternes afslutning. FI har på basis af disse informationskilder

lavet et notat med titlen îStatus for videnpilotordningen juli 2008î, som giver en

del information om videnpilotordningens hidtidige forløb.

Kort oversigt over relevant litteratur

Der er en rig økonomisk litteratur om, hvordan agenter reagerer på økonomiske

incitamenter. Størrelsen af adfærdsændringer afhænger dog af den givne situation.

En oplagt reference til en analyse af en lignende problemstilling er Westergaard-

Nielsen og Rasmussen (1999), som analyserer betydningen af offentlig medfi-

nansiering af elevpladserne for antallet af disse pladser. De finder den forventede

positive sammenhæng. I forhold til videnpilotordningen skal dog bemærkes, at de

to forfattere har en større stikprøve, flere ændringer i størrelsen af medfinansie-

ringen og flere år i deres data til analysen.

Generelt skal bemærkes, at der vides meget lidt om højtuddannedes betydning

for danske virksomheder. Dette skyldes, at ansættelsen af højtuddannede både

kan være en årsag til høj produktivitet og en sideeffekt. Det lykkes typisk ikke

at skelne mellem disse to alternative forklaringer i effektmålingerne. Selve

sammenhængen mellem andelen af højtuddannede og succesparametre (såsom

væksten i antallet af ansatte) på virksomhedsniveau kan dog relativt nemt vises at

være positiv.

Som eksempler herpå kan nævnes Rambøll Management og Ingeniørforeningen

i Danmarks (2004) analyse. I dette studie sammenlignes gennemsnitsvæksten i

virksomheder med højtuddannede medarbejdere med gennemsnitsvæksten i alle

virksomheder uden højtuddannede i den private sektor. Der findes, at væksten i

den første gruppe er væsentlig højere.

Et studie, som tager lidt bedre forbehold overfor et antal andre potentielle for-

klarende faktorer for denne positive sammenhæng, er Fox og Smeetsí (2007)

analyse. De estimerer produktionsfunktioner på danske data og finder igen den

forventede positive sammenhæng mellem andelen af højtuddannede i virksomhe-

den og virksomhedens produktivitet.

Vi har i forbindelse med dette notat ikke kunne finde en tidligere analyse af selve

ansættelsesmønstret af højtuddannede i SMVíer. Denne analyse kunne være inte-

ressant i forbindelse med at vurdere selve behovet for videnpilotordningen.

Derimod findes der et lille antal analyser, som beskæftiger sig med samarbejdet

mellem videninstitutioner og private virksomheder.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Her skal nævnes Cornet et al. (2006), som beskriver erfaringer fra medfinan-

siering af sådan et samarbejde i Holland. Deres spørgeskema til evalueringen

af ordningen indeholder et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden havde ageret

anderledes i fravær af ordningen. En af deres konklusioner er, at der skal indbe-

regnes et vist tidsrum, inden en sådan ordning viser målbar effekt.

Dette argument bliver også støttet af f.eks. Bingley og Westergaard-Nielsen

(2004). De finder, at ansættelsen af en medarbejder har negative kortsigtseffekter

på bundlinjen, bl.a. fordi medarbejderen først skal læres op. Dette kunne også

være relevant i tilfældet med ansættelsen af en videnpilot.

Formål med effektmåling

En omfattende evaluering skulle sigte mod at belyse alle mulige effekter af

videnpilotordningen på alle eventuelle succesparametre. Da dette af åbenlyse

årsager ikke er muligt, ses der på ordningens effekter mht. en eller flere enkelte

succesparametre. Effektmålinger på enkelte succesparametre kan stå alene eller

indgå i en mere omfattende evaluering.

Udgangspunktet for valget af succesparametrene for eventuelle effektmålinger er

ordningens målsætninger. Det vigtigste af disse er, at

(a) få flere højtuddannede i SMV’er, som ikke har tradition for at ansætte

højtuddannede medarbejdere

(b) styrke samarbejdet mellem SMV’er og videninstitutionerne.

Da det ikke er givet, at ansættelsen af en højtuddannet i en SMV har værdi i sig

selv, skal effekten af videnpilotens ansættelse yderligere vurderes. Der skelnes

altså mellem målingen af adfærdsændringer vedrørende ansættelsesmønstre, og

betydningen af ansættelsen af en videnpilot i forhold til et antal succesparametre,

som f.eks. virksomhedens omsætning.

Dermed står de følgende to spørgsmål i centrum af en eventuel evaluering:

1. Har videnpilotordningen betydet, at der er sket en adfærdsændring? Er

der blevet ansat flere højtuddannede i virksomheder, som ellers ikke ville

have ansat dem?

2. Skaber ansættelsen af en videnpilot ekstra værdi for virksomheden,

videnpiloten, eller tredjepart, og hvis ja, hvor meget?

Ifølge spørgsmål 1 skal en evaluering se på, om der foreligger adfærdsændringer

hos virksomheder og/eller højtuddannede som et resultat af ordningens incitamen-

ter: Hvis de samme personer ville have været ansat i de samme virksomheder i fra-

vær af ordningen, så er der ikke længere tale om adfærdsændringer, men støttetab.

Ifølge spørgsmål 2 skal en evaluering se på, om der overhovedet foreligger et

positivt afkast, hvis en virksomhed beslutter at ansætte en videnpilot.

Bemærk at begge spørgsmål helst skal kunne besvares positivt for en positiv eva-

luering af ordningen. Yderligere skal den ekstra værdiskabelse, som er forbundet

med videnpilotordningen, overstige dens omkostninger.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Vi ser ingen oplagt mulighed for at måle effekten af videnpilotordningen på om-

fanget for samarbejdet mellem SMVíer og videninstitutionerne, da der mangler

data for virksomheder, som ikke deltager i ordningen, og som er nødvendige for

en effektmåling heraf.

Adfærdseffekten: Har ordningen medført, at der er blevet ansat flere

højtuddannede i SMVíer?

Vi foreslår tre måder at finde et svar på spørgsmålet. 1: En uformel gennemgang

af de virksomheder, som har deltaget i ordningen. 2: Økonometriske metoder. 3:

At spørge direkte i fremtidige spørgeskemaer.

Ad. 1: En evaluering vil typisk lægge ud med at diskutere spørgsmålet, hvorfor

virksomheder i fraværet af ordningen ansætter for få højtuddannede? Der er

teoretiske begrundelser for, hvorfor dette kunne være tilfældet. Som eksempel

kan nævnes, at der mangler viden vedr. højtudannede medarbejderes værdi for

virksomheden.

Det varierer dog fra virksomhed til virksomhed, hvor nemt det vil være at argu-

mentere for, at den slags markedsfejl foreligger. Det vil f.eks. være nemmere at

argumentere for, at der foreligger ovennævnte mangel på viden for små industri-

virksomheder ude på landet, end det vil være for f.eks. små konsulentvirksom-

heder, som består af to højtuddannede, og som ligger i en af landets større byer.

Skulle det vise sig, at der er mange virksomheder i den sidstnævnte kategori, så

sætter det spørgsmålstegn ved, hvorvidt deltagelseskravene har sikret, at støtte-

spild – dvs. tilskud som ikke ville have været nødvendige – er blevet minimeret.

Det vil på basis af FI’s data være muligt at lave en uformel gennemgang af de virk-

somheder, som har deltaget i ordningen. Her skal man se på, hvorvidt det er realistisk

at antage, at der foreligger et markedssvigt for de virksomheder, som deltager

i ordningen.

Ad.2: Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder havde valgt anderledes i fravær af

ordningen, kan i princippet også måles ved hjælp af statistiske metoder. Her vil

man se på forandringerne i ansættelsen af højtuddannede i forbindelse med ind-

førelsen af ordningen. Alternativt kan man sammenligne ansættelsesmønstrene i

de virksomheder, som søger og får tilskud, med ansættelsesmønstrene i virksom-

hederne, som søger, men får afslag.

Vi vil se, at det foreliggende datamateriale muliggør en lignende analyse som

Westergaard-Nielsen og Rasmussen (1999), men også at effektmålingen i det ak-

tuelle tilfælde må forventes at være upræcis, da adfærdsændringen er begrænset

på få (p.t. højst 181) virksomheder.

En formel måling af selve adfærdseffekten indebærer risiko for upræcise estimater.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Ad.3: Der kunne også overvejes at spørge om, hvorvidt agenterne ville have valgt

anderledes i fraværet af ordningen i fremtidige spørgeskemaer til videnpiloten og

videnpilotvirksomheden. Et lignende spørgsmål blev stillet i tidligere evaluerin-

ger af innovationskonsortierne (Inside Consulting og Oxford Research (2005))

og i forbindelse med CPIís innovation voucher program (beskrevet i Cornet et al.

(2006)). Der er dog åbenlyse problemer med denne strategi, da subjektive vurde-

ringer ikke nødvendigvis er pålidelige. Se f.eks. Kristensen (2006) eller Smith et

al. (2006), hvis resultater bekræfter denne mistanke.

Effekten af ansættelsen af en videnpilot for virksomheden

Dét, at flere virksomheder ansætter flere højtuddannede, er en nødvendig, men

ikke en tilstrækkelig betingelse for en positiv evaluering. Denne adfærdsændring

mod mere samarbejde skal også skabe en (tilstrækkelig høj) værdi.

Derfor skal det i en evaluering også prøves at måle, hvad samarbejdet har bety-

det mht. en række succesparametre. Dét at ansatte en videnpilot kan forventes at

have effekt på virksomheden, videnpiloten, og tredje part, f.eks. samfundet, eller

personer, som blev ansat som følge af videnpilotens ansættelse, etc.

Værdien af ordningen er forskellen mellem den værdi, som bliver skabt under

ordningen, og værdien, som var blevet skabt i fravær af ordningen. I en evalu-

ering vil der udvælges en række af de mest relevante ñ og tilgængelige ñ succes-

parametre, som afspejler denne værdiskabelse.

Vi anbefaler at tage virksomhedens perspektiv i en eventuel effektmåling, og evaluere

mht. til væksten i antallet af ansatte og regnskabstal, såsom omsætning, værditilvækst

(value added) eller indtjeningsmål.

På virksomhedsplan er den overordnede succesparameter selve værdiskabelsen,

hvad enten den er blevet realiseret (i form af afkast og lønninger) eller venter på at

blive realiseret (dette afspejles i virksomhedens værdi, som er lige dens fremtid-

ige – forventede – indtjening). De ovennævnte succesparametre er højt korrele-

rede med værdiskabelsen, og dermed velegnede.

Givet at kun en delmængde af alle potentielle succesparametre vil kunne måles,

vil værdifastsættelsen af videnpilotordningens samlede effekt være upræcis. For-

delen med ovennævnte parametre er dog, at størrelsen af sammenhængene eller

effekterne kan kvantificeres. Dette er relevant, da ordningens eventuelle positive

effekter i videst mulig omfang burde sættes i forhold til dens omkostninger.

Der skal ses på væksten i succesmålet (eller succesmålene) mellem året før

ansættelsen, og året hvor projektet blev afsluttet. Yderligere vil det være en fordel at

analysere væksten mellem året før ansættelsen og året efter projektets afslutning, da

videnpilotordningens potentielle effekter evt. først slår igennem efter et stykke tid.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

I en evaluering skal der tages hensyn til, at eventuelle effekter må forventes at

tage tid til at vise sig. Derfor foretrækkes en lang tidshorisont. På den anden side

skal det bemærkes, at selve ordningen er forholdsvis ny, og datamaterialet for

den seneste tid er spinkelt. Af praktiske årsager anbefales derfor en et til toårig

tidshorisont for en effektmåling.

Der vil være en række andre succesparametre, som eventuelt kunne komme i be-

tragtning til en evaluering, f.eks. virksomhedens innovationsevne (f.eks. i forhold

til markedsføring), modernisering af virksomheden (f.eks. introduktionen af nye

IT-systemer og lign. ændringer). For mange af disse succesparametre mangler

dog data for virksomheder, som ikke deltager i ordningen, men som skulle bru-

ges som kontrolgrupper i statistiske analyser; disse mål vil der derfor ikke kunne

evalueres på.

Det kunne i princippet også måles, hvorvidt videnpilotordningen forbedrer højt-

uddannedes/videnpilotens karrieremuligheder. Givet dog, at det ikke er støtte til

individers karrierer, som står i centrum af ordningens motivation, så vil dette mål

ikke spille en central rolle i en evaluering. Det skal også bemærkes, at løndata

er typisk et antal år forsinkede, inden de kan bruges, hvormed man p.t. ikke vil

kunne bruge løn som en proxy for produktivitet (som f.eks. i �½espersen et al.

(2008)) i en evaluering af videnpilotordningen.

Vi ser ingen realistisk mulighed for at måle videnpilotordningens samfundsef-

fekt (udover hvorvidt der er blevet ansat flere andre medarbejdere i videnpilot-

virksomhederne). Der kan selvfølgelig argumenteres for, at andre virksomheder

evt. profiterer fra en eventuel videnspredning, at andre personer end videnpiloten

profiterer fra eventuelle efficiensgevinster etc. Disse effekter vil dog være eks-

tremt svære at både definere og måle og vil derfor ikke umiddelbart komme i

betragtning til en effektmåling.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Data

Selve datamaterialet har betydning for anbefalingerne vedr., hvilke succespara-

metre der burde måles på, og hvilken målemetode der skal anvendes.

Til en evaluering anbefaler vi at sammenkoble FI’s data med data fra Købmands-

standens Oplysningsbureau/Experian A/S.

Følgende overvejelser ligger til grund for denne anbefaling:

FI’s dataindsamling skal suppleres med eksterne informationskilder, da kun dette

muliggør at generere kontrolgrupper for en egentlig effektmåling. Kontrolgrup-

perne består af ellers sammenlignelige virksomheder, som så kan bruges som

sammenligningsgrundlag for effektmålingen.

Data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau/Experian A/S (KOB) har den

fordel, at de er aktuelle, har en stor dækningsgrad og indeholder et rigt nok infor-

mationsgrundlag for en effektmåling.

Der ville ellers være en række datakilder, som eventuel kunne komme i betragt-

ning for nuværende og fremtidige effektmålinger. Udover (1) FI’s egne data-

indsamling og (2) KOB-databasen er (3) IDA-databasen oplagt til at komme i

betragtning. Datagrundlaget kunne også eventuel suppleres med (4) information,

som bliver indsamlet i fremtidige spørgeskemaundersøgelser.

De ovennævnte datasæt adskiller sig ikke kun ved deres indhold, men også ved

deres aktualitet. FI’s egen dataindsamling foreligger med få dages forsinkelse.

For KOB/Experian må der regnes med, at der går ca. et år mellem oplysnings-

tidspunkt og tidspunktet, hvor data kan bruges til en eventuel analyse. IDA-data-

basen er ca. tre år forsinket.

En analyse, som er opbygget på IDA-databasen, vil altså miste alle eller de

senere års observationer for analysen. Som det fremgår af tabel 1, vil antallet af

observationer ñ og dermed gennemførligheden af en evaluering - forringes bety-

deligt, hvis de seneste års observationer ikke kan tages i betragtning til analysen.

Det skal bemærkes, at eksterne datakilder typisk er på årsbasis. Dermed vil ef-

fektmålinger se på ændringer i succesparametrene mellem to opgørelsestidspunk-

ter i forbindelse med ansættelsen af en videnpilot i den mellemliggende periode.

Bemærk at der ingen oplagt mulighed er for at få information vedr. innovation

produktionsteknologi etc. En evaluering vil dermed koncentrere sig om regn-

11. En datakilde som måler innovationsaktiviteten er îInnovationsstatistikkenî fra Center for

Forskningsanalyse/Danmarks Statistik. Denne database er dog stikprøvebaseret. Derfor kan der

ikke forventes, at der er information for mere end ganske få videnpilotvirksomhederne i denne

database.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

skabstal som f.eks. omsætning, driftsoverskud etc., men også væksten i antallet af

medarbejdere, som findes i KOB-databasen.

Det følgende vil beskrive de forskellige dataressourcer lidt mere detaljeret.

FI’s dataindsamling: Information vedr. videnpiloten og

spørgeskemaundersøgelse

Ved ansættelsen af videnpiloten angives videnpilotens navn, CPR-nummer, ud-

dannelse, uddannelsesinstitution, året i hvilket uddannelsen er blevet afsluttet og

videnpilotens aktuelle jobstatus (ledig, i beskæftigelse, andet).

Som evalueringsværktøj bedes de deltagende virksomheder ved projektets af-

slutning om at udfylde et spørgeskema. Dette afdækker videnpilotens bidrag til

de forskellige succesparametre (îHar videnpilotprojektet givet anledning til Ö?).

Spørgeskemaet er for nylig blevet udvidet, sådan at der på nuværende tidspunkt

indsamles yderligere information vedr. ansættelsens succes og vedr. virksomhe-

den (CVR-nummer, branche, virksomhedens alder og dens selskabsform, omsæt-

ning før og efter ansættelsen af videnpiloten og information om start og slutdato

af ansættelsen).

FI’s dataressource inkluderer på nuværende tidspunkt ca. 586 videnpilotprojek-

ter/virksomheder og 352 personer. Forskellen skyldes, at ikke alle projekter bliver

gennemført, og at ikke alle virksomheder har fundet en videnpilot ved ansøg-

ningstidspunktet. Der er p.t. 181 afsluttede projekter, og ca. 115 aktive projekter.

Informationen fra spørgeskemaet er ikke nødvendigvis objektivt, men det behø-

ver ikke kun udlægges negativt

. Tværtimod vil f.eks. svarene i spørgeskemaet,

som ligger under afsnit A, (f.eks. îHar videnpilot projektet givet anledning til

øget omsætning i virksomheden[Ö]?î) kunne forventes at have den fordel, at

respondenten har taget forbehold overfor forhold, som ikke ville kunne ses i

íobjektiveí registerdata (f.eks. tilbagemeldinger fra virksomhedens kunder, ellers

uobserverbare udviklinger på virksomhedens produktmarked etc.).

Regnskabsinformation: KOB/Experian

KOB/Experian data er en virksomhedsdatabase

. Information stammer fra of-

fentlige oplysninger og bliver suppleret med information fra spørgeskemaer og

RKI.

KOB/Experian data dækker den største del af danske virksomheder, men der må

indregnes, at ikke alle videnpilotvirksomheder kan identificeres i KOB/Experian.

F.eks. indberetter ikke alle virksomheder informationen til tiden.

12. Der skal bemærkes, at det er blevet dokumenteret (Smith mfl. (2005), Kristensen (2007)), at

deltagere i en støtteordning overestimerer dens (positive) effekter.

13. Et rigt informationsgrundlag for regnskabsinformation for danske virksomheder findes også i

Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Disse data er dog typisk tre til fire år forsinkede. Derfor,

men også pga. en højere dækningsgrad, anbefaler vi at bruge KOB/Experian istedet.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Der må også indberegnes, at der mangler variable for en vis andel af virksomhe-

derne i databasen. I et forsøg på at vurdere problemets omfang for en evaluering,

koblede vi stikprøven af virksomhederne med afsluttede projekter sammen med

KOB/Experian databasen. Her kunne vi identificere 95 ud af 134 virksomheder

For disse virksomheder var næsten alle regnskabstal blevet indberettet.

Ud fra vores erfaringer med lignende analyser (f.eks. �½espersen et al. (2008))

skønner vi, at en analyse på så forholdsvis få virksomheder ville give effektmå-

linger, hvis præcision kunne anses for utilstrækkelig. Det kan derfor eventuelt

betale sig at vente med en evaluering for at få en større stikprøve

Registerdata fra Danmarks Statistik

Givet at FI kender både videnpiloternes CPR-numre og virksomhedernes CVR-

numre, er det muligt at supplere FI’s informationskilder med en stor mængde af

oplysninger fra de danske registerdatasæt. Eksempler er videnspilotens familie-

baggrund, karrieremønster, indkomst og geografiske mobilitet. For virksomheden

kunne nævnes virksomhedens vækst både før og efter videnpilotens ansættelse

og medarbejdersammensætningen.

Dermed er registerdatasæt i princippet velegnede til at belyse eventuelle effekter

på videnpiloternes karriereforløb ñ som f.eks. i �½espersen et al. (2008), og til eva-

lueringen af SMV’ers vækst i antallet af medarbejdere, eller tilbøjelighed til at

ansætte højtuddannede. Dataressourcen kunne være nyttig til at besvare spørgs-

målet om, hvorvidt de ca. 60 virksomheder, som har fået afslag fra FI, valgte at

ansætte højtuddannede, selvom de ikke kunne få tilskud.

Desværre er registerdatasættene kun tilgængelige med betydelige forsinkelser;

på nuværende tidspunkt ser vi derfor ingen mulighed for at drage nytte af denne

ellers oplagte dataressource for en evaluering af videnpilotordningen.

14. I FI’s dataindsamling manglede der CVR-numre for 47 ud af de 181 virksomheder med afsluttede projek-

ter. Disse kan dog suppleres manuelt.

15. Yderigere skal der i en eventuel evaluering tages hensyn til, at identifikationen af videnpilotvirksomheder i

KOB/Experian databasen kan være relateret til succesmålet. Det kan f.eks. være tilfældet at kun de succes-

rige virksomheder gør deres virksomhedstal tilgængelige for KOB/Experian.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Information som kunne indsamles til fremtidige evalueringer

Vi anbefaler at overveje, om man i fremtidige spørgeskemaer skulle...

(1) ...prøve at indsamle information for de virksomheder, som fik søgt om tilskud, men

hvis projekter blev annullerede. Det ville være relevant at vide, hvorfor projekterne ikke

blev til noget.

(2) ...prøve at kvantificere videnpilotens bidrag til bundlinien f.eks. ”îHvor meget ekstra

omsætning/profit/virksomhedsværdi har videnpiloten generet?î”

(3) ...spørge om, hvorvidt virksomheden havde ansat en videnpiloten/opslået en stilling

for en højtuddannet i fraværet af ordningen (cf. Cornet et al. (2006)).

(4) ...prøve at spørge så præcist som muligt om videnpilotens individuelle bidrag til

succesparametrene.

Ad (1): Den første anbefaling er relevant, fordi grundene for annulleringen af

projekterne har betydning for, hvorvidt de virksomheder, hvis projekter blev an-

nullerede, kan bruges som en kontrolgruppe i en statistisk effektmåling. Det vil

være godt at vide, om grundene for, hvorfor forløbene blev afbrudte, er urelateret

til virksomhedernes udvikling mht. succesparametrene.

Ad (2): Det nuværende spørgeskemas succesparametre kan inddeles i overordne-

de (som spørgsmål vedr. omsætning) og specifikke (f.eks. vedr. innovation). For

begge mangler dog en værdifastsættelse, og uden denne kan en evaluering ikke

sige noget om, hvorvidt gevinsten ved ordningen overstiger dens omkostninger

eller ej.

Det gælder eksempelvis i forhold til omsætning; her må stigningen ikke kun

være positiv, for at ordningen kan kaldes en succes, den skal også give en så

meget højere indtjening end virksomhedens og videnpilotens alternative løsning

i fraværet af ordningen, at den overstiger ordningens omkostninger. Dermed vil

videnpilotens bidrag til profitten være et mindst lige så oplagt succesparameter

fra virksomhedens side som omsætningen.

Ad (3): Der er oplagte problemer med spørgsmålet, som dog i lignende form er

blevet stillet i Inside Consulting og Oxford Research (2005) i deres evaluering af

innovationskonsortierne. Spørgsmålet må dog anses at give en nedre grænse for

et estimat for støttespild.

Ad (4): I det aktuelle/udvidede spørgeskema bliver delvist spurgt, om der er et

tidsmæssigt sammentræf mellem videnpilotens ansættelse og ændringer i suc-

cesparametrene, f.eks. i afsnittene B, C, og D (îIntroducerede virksomheden

i løbet af videnpilotprojektet Öî). Her kunne det dog tænkes, at videnpilotens

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

ansættelse kun er en sideeffekt af en virksomheds strategi, snarere end at den har

en selvstændig betydning for, hvorvidt succesparametrene opnås. Vi anbefaler at

omformulere spørgsmålet, således at videnpilotens bidrag til succesparametrene

fremstår mere klart (f.eks. î Har videnpilot projektet givet anledning til Ö?î).

Sammenfatning af dataafsnittet

Der foreligger et informationsgrundlag i FI’s egen spørgeskemaundersøgelse,

som muliggør at give en uformel vurdering af støttespild, og som muliggør at få

et groft billede af, hvordan respondenter vurderer videnpilotens bidrag til virk-

somheden.

Til en egentlig statistisk effektmåling skal der skabes et sammenligningsgrund-

lag ved at finde virksomheder, som ikke søger om tilskud. Dertil skal bruges

eksterne datakilder. Det mest oplagte for en evaluering på virksomhedsniveau er

KOB/Experian databasen.

Videnpilotordningen kan også undersøges på basis af registerdatasæt. Problemet

er dog, at både eventuelle effekter vil kræve tid for at vise sig, og at datatilgænge-

ligheden er forsinket - vi vil altså ikke kunne bruge de seneste års observationer,

og dermed ende op med for lille en stikprøve til at kunne bruge registerdatasæt

til analysen.

Allerede nu kunne det overvejes at ændre (og evt. tilføje) enkelte spørgsmål på

(til) FI’s spørgeskema.

Datamaterialet lægger ikke op til at koncentrere sig om effektmålinger på suc-

cesparametre, hvor det er svært eller umuligt at få information for flere virksom-

heder end dem, som er inkluderet i FI’s datasæt. Dette inkluderer succesparame-

trene som f.eks. virksomhedens innovationsevne.

Overvejelser vedr. metode

Dette afsnit diskuterer grundlæggende spørgsmål vedr. opsætningen af effekt-

målingsstudier. Vi ser på spørgsmål relateret til udvælgelse af stikprøven og

definitionen af kontrolgrupperne samt antagelserne som bruges til at identificere

kausale effekter.

Grundlæggende er effektmålingen sammenligninger af succesparametre i en

population, som er opdelt i ítreatmentsí og ícontrolsí. I forbindelse med adfærds-

effekten vil treatments være de virksomheder, som kan deltage i ordningen, og

controls de virksomheder, som ikke kan deltage ordningen. I forbindelse med

målingen af effekten af at ansatte en videnpilot er treatments de virksomheder,

som ansætter en videnpilot, og controls de virksomheder som ikke ansætter en

videnpilot.

Hvorvidt forskelle imellem de to gruppers succesparametre kan fortolkes som

kausale, dvs. begrundet i videnpilotordningen eller ansættelsen af en videnpilot,

afhænger af íalt-andet-ligeí antagelser - dvs. at der ingen systematiske forskelle er

mellem treatments og controls i forhold til succesparametre udover de faktorer,

som der er taget hensyn til i de statistiske modeller.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som set i diskussionen vedr. succesparametre, så skelnes der mellem spørgsmålet

om, hvorvidt videnpilotordningen har medført en adfærdsændring (dvs., om flere

højtuddannede er blevet ansat i SMVíer), og spørgsmålet om hvad ansættelsen

af en videnpilot betyder for virksomheden og/eller videnpiloten. Disse vil blive

diskuteret særskilt i det følgende.

Et væsentligt punkt i det foreliggende notat er at komme med en anbefaling

om, hvornår en eventuel effektmåling bedst kan gennemføres. Målkonflikten

om, hvorvidt det kan betale sig at gennemføre en evaluering på nuværende tids-

punkt, eller hvorvidt man burde vente, er følgende: �½o længere man venter med

analysen, jo mere information vil der være til rådighed. Dette inkluderer mu-

lighederne for at kontrollere for et større antal parametre i selve de statistiske

analyser, og dermed gøre den statistiske alt-andet-lige antagelse mere realistisk.

Yderligere vil der være et større antal af forløb, som kan analyseres, hvilket

øger præcisionen af selve målingen. Til sidst må det forventes, at eventuelle ef-

fekter tager tid om at vise sig.

Adfærdseffekten

I en evaluering skulle man prøve at se på udviklingen i ansættelsesmønstre i forbindelse

med ordningens indførelse. Vi vurderer dog, at chancen, for at estimaterne er præcise

nok til at kunne svare på evalueringsspørgsmålet, er lille.

Hvis selve adfærdsændringen skal måles formelt, så skal man sammenligne virk-

somhedernes tilbøjelighed til at ansætte højtuddannede fra før og efter ordnin-

gens indførelse, og på tværs af virksomheder som er tilskudsberettigede, og dem

som ikke er. Her kan man yderligere kontrollere for observerbare faktorer med

multivariate regressionsteknikker, som f.eks. Westergaard-Nielsen og Rasmussen

(1999) eller �½espersen et al. (2008).

Den pulje af virksomheder, som ikke er tilskudsberettiget, og som fungerer som

kontrolgruppen i estimaterne, kan givetvis vælges på en måde, sådan at de mest

muligt ligner de virksomheder, som er tilskudsberettiget (for at gøre alt-andet-lige

antagelsen så realistisk som mulig). Man kunne f.eks. sammenligne virksomhe-

der, som må søge tilskud, med andre virksomheder, som er lidt for store, har tre

akademikere ansat i forvejen, er fondsejede etc.

Selvom selve estimaterne til målingen af adfærdseffekten kan gennemføres

på tilgængelige data, så anser vi det for sandsynligt, at selve målingen vil

være upræcis. Dette skyldes, at antallet af videnpilotprojekter er relativt lille

i forhold til variationen i andre faktorer, som ellers har betydning for SMVíer

ansættelsesmønstre - og som der ikke nødvendigvis kan tages forbehold for i en

statistisk model.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Effekten af ansættelsen af en højtuddannet

Det andet vigtige spørgsmål i en evaluering er effekten af at ansætte en videnpi-

lot. Her vil anbefalingen være mere optimistisk vedr. evalueringsmulighederne.

Effektmålingen måler effekterne for de virksomheder, som deltager i ordningen,

og sammenligner deres situation med den hypotetiske situation, hvor de ikke

havde fået tilskud.

Umiddelbart er problemet, at det må forventes, at deltagelsen i videnpilotordnin-

gen må antages at afhænge af faktorer, som der ikke altid kan tages forbehold for

i en evaluering.

Disse faktorer kan tænkes at have betydning for, hvorvidt der ansættes en højtud-

dannet/videnpilot, men også for hvordan virksomheden udvikler sig i forhold til

omsætning, vækst i medarbejdere og andre succesparametre.

Eksempelvis behøver en positiv sammenhæng mellem ansættelsen af en viden-

pilot og værdiskabelsen i en virksomhed ikke skyldes videnpilotens tilstedevæ-

relse. Sammenhængen kunne lige så godt skyldes andre - delvis uobserverbare

- faktorer, som f.eks. en positiv udvikling i efterspørgslen efter virksomhedernes

produkter.

Løsningen på problemet er at finde kontrolgrupper, som er så ens som muligt

i forhold til gruppen af treatments, og antage at treatments og controls er ”ens

nok” i forhold til de uobserverbare faktorer, sådan at alt-andet-lige antagelsen kan

anses at være realistisk.

Opsætningen for en effektmåling vil altså være at sammenligne/benchmarke væksten

i succesparametrene i de virksomheder, som deltager i ordningen, med væksten i

virksomheder, som ligner mest mulig, men som ikke deltager.

I det foreslåede design vil man danne kontrolgrupper ved at ísammenkobleí virk-

somheder på basis af observerbare karakteristika. Dette kan gøres ved såkaldte

matching-teknikker. Her sammenkobler man hver virksomhed, som deltager i

ordningen, med en eller flere andre virksomheder fra kontrolgruppen, som ikke

gør, men som ellers er tilstrækkelig ens i forhold til størrelse, branche, indtjenin-

gen etc.

16. Argumentationen bag dette design er, at de virksomheder, som sammenlignes, er i gennemsnit

tilstrækkelig ens i deres uobserverbare karakteristika, som både har indflydelse på, at virksomheden

ansætter en videnpilot (eller ikke) og succesmålet; dermed er det, at virksomhed A ansætter en videnpi-

lot, og virksomhed B (som er i kontrolgruppen) ikke gør nærmest ’tilfældigt’.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Som nævnt i dataafsnittet danner KOB/Experian databasen et oplagt datagrund-

lag for at sammenkoble/matche virksomheder med hinanden - og finde egnede

succesparametre (omsætning, overskud, antallet af medarbejdere etc.).

Vi anbefaler at bruge diff-in-diff estimatoren til en effektmåling, hvor kontrol-

observationer bliver fundet ved matching-teknikker i poolen af alle virksomheder,

som er i KOB databasen.

Der skal bemærkes, at vi anbefaler at se på forskelle i succesparametrenes æn-

dringer over tid. Dvs. man sammenligner ændringerne i succesparametrene for

de virksomheder, som deltager i ordningen, med ændringerne i succesparametre-

ne for deres matchede virksomheder, som ikke deltager i ordningen. Dette kaldes

diff-in-diff opsætningen. Effekten kan altså måles som forskellen i ændringerne

under antagelsen, at denne forskel ikke skyldes uobserverbare karakteristika.

Bemærk at denne antagelse er forholdsvis stærk, da metoden ikke tager hensyn

til problemet, at der eventuel er uobserverbare faktorer, som betyder, at nogle

virksomheder søger om tilskud, og andre ikke gør - og at disse faktorer måske

også har betydning for succesparameteret.

Et oplagt eksempel er, at beslutningen om at ansætte flere medarbejdere, deri-

blandt højtuddannede, afhænger af udviklingen på produktmarkedet, og at en

stigning i efterspørgslen efter virksomhedens produkt(er) både bestemmer ansæt-

telsen af en videnpilot og medfører vækst i omsætningen ñ uden dog at videnpi-

loten nødvendigvis bidrager til væksten i omsætningen. Hvis dette er tilfældet,

kan ændringer i succesparameteren i forbindelse med ansættelsen af videnpiloten

nemlig ikke med sikkerhed siges at være en kausal effekt af videnpilotprojektet.

På trods af denne indbyggede svaghed anser vi denne modelopsætning for den

mest oplagte til anvendelse i det givne tilfælde. Under alle omstændigheder sam-

menlignes ved den anbefalede modelopsætning virksomheder, som deltager i

ordningen, med andre (kontrol-)virksomheder, som er i højeste grad sammenlig-

nelige (Smith og Todd (2005)) i modsætning til f.eks. Rambøll Management og

Ingeniørforeningen i Danmark (2004).

Som en ekstra mulighed anbefaler vi at bruge diff-in-diff estimatoren til en

effektmåling, hvor kontrolvirksomhederne er fra stikprøven af de ca. 60 virksomheder,

som søgte om tilskud, men blev frasorteret af FI, fordi de ikke opfyldte kravene.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Hermed betinger man på, at treatment- og kontrolvirksomheder skal være ens i

forhold til, at de har søgt om tilskud. I dette tilfælde vil man altså kun bruge de

(ca. 60) virksomheder, som har søgt om tilskud, men har fået afslag fra FI’s side

som eventuelle kontrolobservationer.

Man bruger igen diff-in-diff opsætningen til at sammenligne de virksomhe-

der, hvis ansøgning om tilskud bliver accepteret, med de 60 virksomheder som

gerne ville deltage i ordningen, men blev frasorteret af FI, fordi de ikke opfyldte

kravene. Som en mindre teknisk detalje skal nævnes, at man skulle vælge multi-

variate estimationsteknikker i stedet for matching-teknikker i effektmålingen (i

lighed med f.eks. �½espersen et al. (2008)). Dermed kan der i en vis udstrækning

tages forbehold for de faktorer, som kan observeres, og som gør, at treatments og

controls ikke nødvendigvis er ens i forhold til disse faktorer.

Bemærk at en del af projekterne i gruppen af tilskudsberettigede virksomheder

bliver annulleret. Dette ville man også forvente var sket i den gruppe af virk-

somheder, som blev frasorteret fra FI’s side. Dermed ville man her måle effekten

af muligheden af at kunne få tilskud frem for effekten af tilskuddet i sig selv.

Succesparameteren kunne være et regnskabsmål, f.eks. omsætningen, eller vækst

i beskæftigelsen

Problemet med denne opsætning er dog, at datagrundlaget er meget begrænset,

da der kun findes ca. 60 virksomheder i kontrolgruppen, og man igen skulle for-

vente, at ikke alle af disse kan identificeres i KOB/Experian databasen. Yderli-

gere skal der gøres en alt-andet-lige antagelse for de virksomheder, som deltager,

og dem som bliver frasorteret: Antagelsen ville være, at afslagene fra FI ikke

hænger sammen med uobserverbare faktorer, som eventuelt også har indflydelse

på ændringen i succesparametrene (f.eks. hvor meget tid virksomheden kan

afsætte til selve ansøgningen).

Udover de to (fra vores side) foretrukne evalueringsdesign, findes der selvfølgelig

også et stort antal alternative metoder. Disse diskuteres kort i de følgende.

Alt-andet-lige antagelsen er realistisk, hvis inddelingen i treatments og controls

er genereret ved en tilfældig inddeling af populationen i de to grupper

I videnpilotordningen har der i 2005 været virksomheder, som ikke har fået

tilskud, fordi budgettet for det pågældende år var brugt. Dette er et eksempel

på et ’naturlig eksperiment’; de frasorterede virksomheder ville være en oplagt

17. På et senere tidspunkt kunne man med hjælp af registerdata også se, hvor mange højtuddannede der

er blevet ansat i de virksomheder, som har fået afslag. Dette vil give et fingerpeg om støttespild, eller

mere præcist om der ville foreligge støttespild, hvis ordningen også gav tilskud til de virksomheder,

som fik afslag.

18. Det er normalt ikke muligt at gøre inddelingen i treatments og controls så tilfældig som mulig; dette

ville dog give de bedste evalueringsmuligheder. Se Cornet et al (2006) for et eksempel på en ordning,

hvor tilskuddene blev fordelt via et lotteri.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

kontrolgruppe. Alt-andet-lige antagelsen var realistisk, da frasorteringen ikke er

relateret til virksomhedens karakteristika.

En stor del af de frasorterede virksomheder har dog fået tildelt medfinansiering

og gennemført videnpilotprojektet i året efter. Dermed kan man ikke længere

sammenligne succesparametre på tværs af virksomhederne, som har fået med-

finansiering, og dem som (tilfældigvis) ikke har. Man kunne dog principielt set

sammenligne virksomheder, som starter deres projekt til tide, med dem som

bliver forsinkede. Her vil man se, om der er forsinket vækst i succesparameteren

i de virksomheder, som bliver forsinkede, i forhold til dem, som starter til tide.

Problemet er dog, at de virksomheder, som blev frasorteret ved første ansøgning,

også kan forventes at have søgt om tilskud på et senere tidspunkt i 2005, end dem

som fik medfinansiering med det samme. Det vil dermed ikke være muligt at

sige noget om, hvorvidt en forsinket vækst i en succesparameter skyldes forsin-

kelsen af videnpilotprojektet eller den sene ansøgningsdato

. Selve timingen i

succesparametrenes udvikling vil være vanskelig at måle, da regnskabsdata til

effektmålingen vil være på årsbasis, hvorimod forsinkelserne delvis må forventes

at være ganske korte. Sammenfattende anser vi det ikke for oplagt, at bruge de

virksomheder, som blev umiddelbart frasorteret i 2005, som en kontrolgruppe i

en effektmåling.

Man kunne også prøve at finde en eller flere faktorer, som har betydning for,

hvorvidt en virksomhed deltager i ordningen, men som også med rimelighed kan

antages ikke at have anden indflydelse på succesparametrene. Oplagte faktorer

(kaldet íinstrumentvariablerí) kunne i dette tilfælde være de faktorer, som be-

stemmer hvorvidt sandsynligheden for at få tilskud er positiv eller lige nul ñ med

andre ord: De faktorer som bestemmer hvorvidt en virksomhed må være med i

ordningen eller ej. Årsagen til, at vi ikke anbefaler dette design, er, at der mang-

ler faktorer, som har stor nok betydning for, hvorvidt en virksomhed får tilskud

eller ej. Dette skyldes, at sandsynligheden for deltagelse kun adskiller sig i meget

begrænset omfang for de virksomheder, som er tilskudsberettigede.

Der er en stor andel af virksomheder, som søger om tilskud, uden dog at gen-

nemføre et videnpilotprojekt. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om disse

virksomheder kan bruges som en kontrolgruppe i en evaluering. Dette skyldes, at

beslutningen om at afbryde projektet kan forventes at være relateret til faktorer,

som også er relaterede til succesparametrene - for eksempel kunne det tænkes,

at virksomheder vælger ikke at ansætte en videnpilot, fordi ansættelsen ikke kan

finansieres. Vi anbefaler at skabe klarhed over, om der findes virksomheder, hvor

annulleringer kan anses at være ’tilfældige’. Dette kunne gøres ved at indsamle

information vedr. annullerede forløb.

19. I lighed med de virksomheder som søgte om medfinansiering men fik afslag kunne disse virk-

somheders ansættelsesmønstre give (på et senere tidspunkt) et fingerpeg om hvorvidt der foreligger

støttespild/additivitet.

20. Problemet kaldes for ’problemet af svage instrumentvariabler’.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Sammenfatning

Der kan effektmåles ved at sammenligne ændringer i succesparametrene (omsætning,

vækst i beskæftigelse etc.) i virksomheder, som har gennemført et videnpilotprojekt

med ændringer i succesparametrene for kontrolvirksomheder, som ligner, men som

ikke har deltaget i ordningen.

For de to ovennævnte grupper af virksomheder skal der argumenteres for, at de

ikke er for forskellige i forhold til uobserverbare karakteristika, som evt. kan

være relaterede til succesparametrene. Dermed giver forskellen i ændringerne et

fingerpeg om effekten af videnpilotansættelsen for de virksomheder, som ansæt-

ter en videnpilot.

Vi foreslår to muligheder til at identificere kontrolvirksomheder.

Den første er, at bruge matching metoder og finde kontrolvirksomheder blandt alle

virksomheder i KOB-databasen. Den efterfølgende effektmåling er en sammenlig-

ning/benchmarking af virksomheder, som er i højeste grad sammenlignelige.

Den anden mulighed er kun at bruge de virksomheder, som fik afslag på deres

ansøgning om tilskud, som kontrolgruppe. Ændringen i succesparameteren for

videnpilotvirksomhederne kan nu holdes op imod ændringen i succesparamete-

ren for virksomhederne i kontrolgruppen. Denne effektmåling har den fordel, at

virksomheder i både treatment- og kontrolgruppen er ens i deres motivation til

at søge tilskud. Til gengæld er datagrundlaget så begrænset, at målingen evt. vil

være upræcis.

Sidst skal nævnes, at annullerede projekter kan komme i betragtning til dannel-

sen af en kontrolgruppe i en effektmåling. Hertil mangler dog p.t. information,

om hvorfor projekterne er blevet annulleret. Kravet for at komme i kontrolgrup-

pen i en effektmåling vil være, at grunden til annulleringen er ítilfældigí, dvs.

urelateret til virksomhedernes udvikling i succesparametrene.

Den oplagte database til en evalueringen på virksomhedsniveau er KOB/Experian

databasen. Oplagte succesparametre, som kan evalueres på, er væksten i antallet af

medarbejdere og/eller regnskabsinformation, f.eks. driftsoverskud.

En effektmåling kan gennemføres på det nuværende datagrundlag. Risikoen for,

at estimaterne ville være upræcise, er dog meget høj.

Ud fra vores erfaringer fra lignende analyser skønner vi, at man burde sigte mod

at have data for ca. 200 gennemførte projekter til en effektmåling. Dette vil dog

først være muligt om ca. to-tre år.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Forsinkelsen skyldes, at der må indberegnes en vis tidsperiode, fra en virk-

somhed afslutter et projekt, og indtil dens (regnskabs-)data er tilgængelige.

Regnskabsåret for de fleste virksomheder svarer ca. til kalenderåret. Yderligere

skønnes, at ca. tre ud af fire videnpilotvirksomheder kan findes i KOB-databasen.

En effektmåling på ca. 200 virksomheder vil derfor først være mulig, når ca.

270 virksomheder har gennemført projektet, har afleveret årsregnskab og deres

regnskabstal er blevet opdateret i KOB-databasen.

Hvis en effektmåling skal gennemføres i den nærmeste fremtid, er spørgsmålet,

om man skal effektmåle, når regnskabstallene for 2007 er blevet tilgængelige i

KOB-data, dvs. i slutningen af 2008, eller om man burde vente yderligere et år

med effektmålingen? For en evaluering i 2008 skønner vi, at analysen kunne

baseres på ca. 90 afsluttede projekter.

En effektmåling på nuværende tidspunkt vil selvfølgelig have den fordel, at den

vil skabe klarhed vedr. estimaternes præcision eller mangel på samme. Yderlige-

re vil en evt. ny evaluering på et senere tidspunkt kunne drage fordel af erfarin-

gerne (mht. databehandling, modelopsætning etc.) fra den første evaluering.

I en evaluering af videnpilotordningen kan i princippet også måles selve adfærds-

ændringen ñ dvs. om ordningen medfører, at flere højtuddannede bliver ansat i

SMVíer. Chancerne for at finde robuste estimater skønnes dog at være små. Der-

til er en eventuel stigning i antallet af ansættelser af højtuddannede i forbindelse

med videnpilotordningen for lille.

I fremtidige spørgeskemaundersøgelser kan man prøve at spørge direkte, om

virksomhederne også havde ansat en højtuddannet i fravær af ordningen, og hvis

nej, hvorfor de ikke havde gjort det. Dette ville give en nedre grænse for ordnin-

gens additivitet.

I en evaluering kan yderligere - på basis af FI’s spørgeskemaundersøgelse - tjek-

kes uformelt, for hvor stor en andel af virksomhederne der kan argumenteres for,

at der foreligger markedssvigt – som retfærdiggør medfinansieringen

21. Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder som ikke får medfinansiering (fx de 60 virksomheder som

fik afslag, fordi de ikke opfyldte kravene), alligevel ansætter højtuddannede, kunne også undersøges på

basis af registerdata ñ dog først om et par år, når disse data er blevet tilgængelige.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Litteratur

Bingley, P. og N. Westergaard-Nielsen (2004). Personnel policy and profit.

Jour-

nal of Business Research,

Elsevier, vol. 57(5), pages 557-563,

Bunnage, D. (1993). Virksomhederne og den højtuddannede arbejdskraft - Erfa-

ringer og visioner I 40 danske virksomheder. Socialforskningsinstitut.

Cornet, M., b. Vroomen, M. v.d. Steeg (2006). Do innovation vouchers help to

cross the bridge towards science? CPB discussion paper 58.

Fox, �½. T. , og Valérie Smeets (2007). Do Input Quality and Structural Producti-

vity Estimates Drive Measured Differences in Firm Productivity? Aarhus School

of Business Working paper.

Inside Consulting og Oxford Research (2005). Evaluering af centerkontrakt/

innovationskonsortium-ordningen. Udarbejdet af Inside Consulting og Oxford

Research for Videnskabsministeriet.

�½espersen, S.T., R. H. �½acobsen, P. W. Willerslev-Olsen, �½. Bech (2008). Effekt-

måling af forsknings- og innovationssamarbejder ñ fokus på innovationskonsor-

tier. Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

�½ones, C. I. og �½. C. Williams (1998). Measuring the Social Returns to R&D.

Quarterly Journal of Economics,

113, 1119-1135.

Kristensen, N. (2006). What Do We Learn From Self-Evaluations of Training? A

Comparison of Subjective and Objective Evaluations.

Aarhus School of Business.

Rambøll Management og Ingeniørforeningen Danmark (2004). Højtuddannedes

værdi for små og mellemstor virksomheder. Rambøll Management.

Smith, �½., A. Whalley, and Nathaniel Wilcox (2006). Are program participants

good evaluators?

Mimeo. University of Michigan.

Smith, �½. and P. Todd (2005). Does Matching overcome Lalondeís cirtique of

nonexperimental estimators?

Journal of Econometrics,

vol 125, Issues 1-2,

305-353.

Wallsten, S. (2000). The Effects of Government-Industry R&D Programs on

Private R&D: The Case of the Small Business Innovation Research Program.

RAND �½ournal of Economics, Vol 31, No. 1.

Westergaard-Nielsen, N. and A.R. Rasmussen (1999). The impact of subsidies on

apprenticeship training. In:

Research in Labor Economics,

Vol. 18, 359-375.

Woolridge (2002). Econometric Analysis of Cross Section and Panel Data.

MIT press.

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Publikationer udgivet i 2009 og 2010 af Forsknings- og Inno-

vationsstyrelsen i serien Innovation: Analyse og evaluering

01/2009 Effektmåling af innovationsmiljøernes støtte til danske iværksættere

02/2009 Rammer for innovativ IKT-anvendelse – erfaringer fra Den Regionale

IKT-satsning

03/2009 Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder

og videninstitutioner

04/2009 International Evaluation of the Danish GTS-system – A step beyond

05/2009 Proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner –

Midtvejsevaluering

06/2009 Mapping of the Danish knowledge system with focus on the role and

function of the GTS-net

07/2009 International Comparison of Five Institute Systems

08/2009 Review of science and technology foresight studies and comparison with

GTS2015

09/2009 Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-

samarbejde

10/2009 Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder

11/2009 Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning,

udvikling og innovation

12/2009 Rådet for Teknologi og Innovation måler sin indsats inden for metrologi

i perioden 2007-2009

13/2009 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2008

14/2009 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 –

Den økonomiske krises betydning

15/2009 Finanskrisens påvirkning på IT-startups

16/2009 Universiteternes Iværksætterbarometer 2009

17/2009 Kortlægning af iværksætter- og entreprenørskabsfag ved de 8 danske

universiteter – 2009

18/2009 The Gazelle Growth Programme – Mid Term Evaluation

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

19/2009 Nye former for samarbejde om privat forskning, udvikling og innovation

- midtvejsevaluering af åbne midler

20/2009 Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virk-

somheder. Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innova-

tionsagenter

21/2009 Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder

- erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer

22/2009 Dansk innovationspolitik 2009 – Den økonomiske krises betydning for

fremme af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

23/2009 Serviceinnovation og innovationsfremmesystemet

24/2009 Performanceregnskab for Forsknings- og Innovationsstyrelsens innova-

tionsnetværk 2009

25/2009 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009

01/2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010

03/2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium

Scheme

04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore

virksomheder

05/2010 InnovationDanmark 2009 - resultater og evalueringsstrategi

06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2009

07/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010

08/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsnetværk 2010

09/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer 2010

10/2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter 2010

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder

UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren

Videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder