Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del
Offentligt
1647755_0001.png
Effekter af virksomhed-
ers deltagelse i klynger
og innovationsnetværk
2015
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0002.png
Udgivet af
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Telefon: 3544 6200
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Layout
e-Types
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISBN (elektronisk publikation):
978-87-93151-46-8
Styrelsen for Forskning og Innovation
2
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Indhold
1. Indledning
Hvad er klynger og innovationsnetværk?
Hvilke aktiviteter gennemfører klynger?
2. Undersøgelsens hovedresultater
2.1 Perspektivering
3. Undersøgelsens metode og virksomhedspopulation
3.1 Karakteristik af virksomhederne i undersøgelsen
4. Undersøgelsens resultater
4.1 Etablering af kontakt og aktivitetsniveau i 2013
4.1.1 Kontakt til virksomhederne
4.1.2 Virksomhedernes aktivitetsniveau
4.2 Virksomhedernes udbytte af klyngearbejdet
4.2.1 Virksomhedernes kompetencer
4.2.2 Virksomhedernes innovations- og produktudvikling
4.2.3 Eksisterende og nye samarbejdspartnere
4.2.4 Virksomhedernes synlighed og branding
5. Sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse og effekter
6. Sammenhængen mellem de benyttede klyngeaktiviteter og opnåede
effekter
6.1 Forskellige typer af klynger – er der forskel på effekten?
Bilag 1. Antal virksomheder og svarprocent fordelt på de 42 klynger og
innovationsnetværk
Bilag 2. Sammenligning af resultater fra virksomhedsanalysen og
Performanceregnskabet
Bilag 3. Spørgeskema udsendt til virksomhederne i undersøgelsen
4
4
4
6
8
10
10
13
13
13
13
14
14
15
16
17
19
21
23
26
28
29
Styrelsen for Forskning og Innovation
3
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1. Indledning
Klynger og innovationsnetværk er en vigtig del af regeringens og regionernes indsats for at styr-
ke danske virksomheders vækst, innovation og forskningssamarbejde. Klynger og innovations-
netværk skal således medvirke til at indfri målene i regeringens innovationsstrategi og regioner-
nes erhvervsudviklingsstrategier. Det er derfor vigtigt systematisk at måle og evaluere, om ind-
satsen har de ønskede effekter.
Denne analyse afdækker de effekter, som virksomheder opnår ved at deltage i de danske
klynger og innovationsnetværk. Analysen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 880
virksomheder fra 42 klynger og innovationsnetværk, har medvirket. Det er første gang, der gen-
nemføres en så omfattende og dækkende undersøgelse af virksomhedernes udbytte af deltagel-
sen i de væsentligste klynger og innovationsnetværk i Danmark.
Hvad er klynger og innovationsnetværk?
En
klynge
er en gruppe af virksomheder, der har slået sig sammen med forsknings- og uddan-
nelsesinstitutioner og andre aktører, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt
virksomhed ikke kan opnå alene. Ikke mindst de små og mellemstore virksomheder opnår store
fordele af at samarbejde i netværk. De klynger, som denne analyse har fokus på, er organiseret
med en ledelse og sekretariat, der har til opgave at igangsætte og gennemføre aktiviteter for
klyngernes medlemmer. Danmark har omkring 50 væsentlige klynger af denne karakter.
22 af klyngerne er samtidig
Innovationsnetværk,
som er nationale netværk, der har til
opgave er at bygge bro mellem videninstitutioner og især små og mellemstore virksomheder
inden for områder, hvor Danmark har stærke kompetencer og gode vækstmuligheder. De 22
innovationsnetværk støttes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens de øvrige klynger
typisk støttes af regioner eller kommuner.
I analysen anvendes begrebet ”klynger” som fællesbetegnelse for både innovationsnetværk
og de øvrige klynger. For nemheds skyld bruges endvidere det kortere ”klynge”, selv om det i
nogle tilfælde ville være mere præcist at skrive ”klyngeorganisation” eller ”klyngesekretariat”,
som er den aktør, der agerer på vegne af klyngen
Hvilke aktiviteter gennemfører klynger?
Formålet med klynger og innovationsnetværk er at styrke innovation, vækst og produktivitet i
danske virksomheder, særligt i små og mellemstore virksomheder og særligt gennem samarbej-
de med videninstitutioner. For at opnå dette og adressere de forskellige udviklings- og innovati-
onsbehov som virksomheder har, gennemfører klyngerne en række forskellige typer af aktivite-
ter for deres virksomhedsmedlemmer.
Grundlæggende er der fem hovedkategorier af aktiviteter i klyngerne:
1. matchmaking og videndeling (fx workshops og faglige netværk),
2. konkrete samarbejdsprojekter (fx innovationsprojekter med videninstitutioner),
3. kompetenceudvikling (fx kurser og sparring)
4. formidling (fx konferencer og seminarer)
5. internationalisering (fx samarbejde med udenlandske klynger og videninstitutioner)
Cirklerne i figuren neden for overlapper hinanden for at illustrere, at der er en høj grad af
indbyrdes sammenhæng og dynamik mellem aktiviteterne i de forskellige hovedkategorier.
Styrelsen for Forskning og Innovation
4
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0005.png
Figur 1
Figur. Klyngernes kerneaktiviteter
Klyngernes kerneaktiviteter
Internationalt
samarbejde
Kompetence-
udvikling
Matchmaking og
videndeling
Formidling
Samarbejdsprojekter
Styrelsen for Forskning og Innovation
5
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
2. Undersøgelsens hovedre-
sultater
Der er i undersøgelsen spurgt til resultaterne af virksomhedernes deltagelse i klyngernes aktivi-
teter i 2013. Da nogle af effekterne først vil vise sig på lidt længere sigt er virksomhederne både
blevet spurgt om de realiserede og forventede effekter af aktiviteterne.
Klynger skaber innovation!
Undersøgelsen viser, at klyngerne medvirker til at skabe innovation i lidt over halvdelen af de
deltagende virksomheder:
Knap 52 pct. af virksomhederne har eller forventer at skabe innovation (i form af nye
produkter, services eller processer) på grund af deltagelsen i klyngeaktiviteterne.
Det vil sige, at klyngerne medvirker til at skabe innovation i ca. 440 af de 880 adspurgte
virksomheder. Omregnes dette til hele deltagerkredsen i de 42 klynger betyder resulta-
tet, at der skabes der innovation i mere end 2.000 virksomheder (forudsat at undersø-
gelsen er repræsentativ).
Endvidere har eller forventer knap 60 pct. af virksomhederne at udvikle nye ideer eller
koncepter, der kan føre til innovation, som følge af klyngearbejdet.
Klynger skaber i høj grad effekter for de mindre virksomheder
Resultaterne viser, at klyngerne medvirker til et innovativt løft i både store, mellemstore og små
virksomheder.
Generelt får omtrent en lige så høj andel små virksomheder som store styrket deres innova-
tion og kompetenceudvikling som følge af klyngedeltagelsen. Når det gælder produkt- og pro-
cesudvikling er effekten ligefrem større for de små virksomheder.
Til sammenligning viser Danmarks Statistiks opgørelser for hele erhvervslivet, at andelen
af innovative virksomheder er næsten dobbelt så høj for store virksomheder end for små. Dette
viser således, at klyngerne i høj grad formår at have fokus på de mindre virksomheders udvik-
lings- og innovationsbehov.
Resultaterne betyder endvidere, at klyngerne reelt skaber effekter i næsten seks gange så
mange små virksomheder som store, idet to tredjedele af klyngedeltagerne er små virksomheder
med under 50 ansatte.
Styrelsen for Forskning og Innovation
6
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Klynger medvirker både til produkt- og procesudvikling - men mest produktudvik-
ling
Undersøgelsen viser, at klyngerne i højere grad medvirker til produktudvikling i virksomhederne
end procesudvikling:
42 pct. af virksomhederne har eller forventer at udvikle nye
produkter eller services
som følge af klyngeaktiviteterne
33 pct. af virksomhederne har eller forventer at udvikle nye
processer
55 pct. af de produkter og services, der er udviklet, er nye for markedet, mens 37 pct.
blot er nye for virksomheden.
De seneste års opgørelser af danske virksomhedernes innovationsaktiviteter viser, at virk-
somhederne siden krisen har prioriteret procesudvikling og effektivisering højere end udvikling
af nye produkter (Danmarks statistik: Forskning, udvikling og innovation). Begge dele er natur-
ligvis essentielle for virksomhedernes konkurrenceevne, men nye produkter, services og løsnin-
ger er i høj grad afgørende for Danmarks fremtidige vækstmuligheder
Det er derfor positivt, at klyngerne i høj grad er i stand til at understøtte udviklingen af nye
produkter, og dermed medvirke til at vende den bekymrende tendens. Det er ligeledes positivt,
at de fleste af de nye produkter og services, der udvikles, er nyskabende for markedet og derfor
har et højere afsætningspotentiale end de produkter, der blot er nye for virksomheden.
Klynger styrker virksomhedernes innovationskompetencer
Gennem klyngeaktiviteterne får virksomhederne tilført forskellige former for viden, som udvik-
ler og styrker deres innovationskompetencer:
Knap 60 pct. af virksomhederne har i høj eller nogen grad fået ny, relevant viden, fx om
markeds- eller teknologiske trends
43 pct. af virksomhederne har i høj eller nogen grad fået styrket deres kompetencer in-
den for markeds-, proces eller produktudvikling
29 pct. af virksomhederne har i høj eller nogen grad fået kompetenceudviklet medar-
bejderne, bl.a. inden for anvendelse af nye metoder eller teknologier
Knap hver femte virksomhed har i høj eller nogen grad har fået styrket deres samar-
bejdskompetencer med forskere eller udenlandske partnere
Samarbejdsprojekter med videninstitutioner skaber de største effekter
Undersøgelsen viser, at virksomhederne opnår klart de største effekter af klyngedeltagelsen, når
det fører til gennemførelse af konkrete innovationsprojekter i samarbejde med videninstitutio-
ner.
Når man sammenligner virksomheder, der har deltaget i konkrete samarbejdsprojekter,
med virksomheder som udelukkende har deltaget i andre typer af klyngeaktiviteter, fremgår det,
at:
Tre gange så mange har fået udviklet nye produkter eller services
Dobbelt så mange har fået udviklet nye processer
Tre gange så mange har fået udviklet nye koncepter til nye produkter.
Styrelsen for Forskning og Innovation
7
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Det er dog kun en begrænset del af virksomhederne i klyngerne, der har deltaget i konkrete
samarbejdsprojekter med videninstitutioner (28 pct.). Hovedparten deltager i konferencer, fag-
lige netværk eller workshops/kurser.
Resultaterne er på mange måder forventelige, idet samarbejdsprojekterne typisk handler
om udvikling af ny viden eller teknologi, eller anvendelse af eksisterende viden/teknologi til nye
formål. Og vil ofte være længerevarende og forpligtende forløb, mens fx konferencer og work-
shops typisk er enkeltstående og mere uforpligtende aktiviteter.
De øvrige klyngeaktiviteter har dog også betydning for virksomhederne. Dels udgør de i sig
selv en kilde til ny viden og udvikling af virksomhedens innovationskompetencer (om end i no-
get mindre omfang end samarbejdsprojekter). Og dels vil deltagelse i konferencer, workshops,
sparring og netværk ofte være virksomhedernes indgang til at komme med i konkrete samar-
bejdsprojekter med videninstitutioner. Undersøgelsen indikerer, at denne type aktiviteter særlig
er vigtige og skaber værdi for de små virksomheder, som generelt er mere afhængige af at mod-
tage eksterne videninput.
Klyngerne skaber øget samarbejde
En vigtig årsag til, at klynger opstår eller etableres er for at knytte virksomheder, videninstituti-
oner og andre organisationer sammen i nye - og nyskabende - konstellationer, som kan resultere
i kommerciel værdiskabelse og innovative løsninger, som parterne ikke kan opnå hver for sig.
Undersøgelsen viser, at virksomhederne har et omfattende samarbejde med forskellige
aktører gennem klyngerne, særligt med andre virksomheder og videninstitutioner:
Knap 60 pct. af virksomhederne i klyngerne samarbejder med andre virksomheder og
51 pct. samarbejder med videninstitutioner
En femtedel af virksomhederne samarbejder med offentlige organisationer, mens en ot-
tendedel samarbejder med udenlandske partnere.
En væsentlig del af samarbejdet foregår med nye partnere, som virksomhederne ikke har
samarbejdet med før. Det viser, at klyngerne fungerer som effektive mødesteder for at finde nye
samarbejdspartnere:
50 pct. af virksomhederne har fundet nye samarbejdspartnere gennem klyngen i 2013.
De nye samarbejdspartnere er særligt andre virksomheder og forsknings- og uddannel-
sesinstitutioner
Klynger giver øget synlighed
Klynger kan også medvirke til at øge virksomhedernes synlighed overfor omverdenen, bl.a. gen-
nem fælles branding af klyngevirksomhederne såvel i Danmark som internationalt. Her kan der
være særlige fordele ved at tilhøre en klynge, hvor Danmark er internationalt kendt for at have
førende kompetencer og løsninger.
Omkring halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen oplever, at de opnår, eller forventer
at opnå, øget synlighed og får flere henvendelser fra potentielle kunder, leverandører og samar-
bejdspartnere som følge af klyngedeltagelsen.
2.1 Perspektivering
Sammenfattende viser undersøgelsen, at klyngerne bidrager markant til at understøtte virksom-
hedernes innovation, bl.a. med ny viden, metoder og idéer.
Styrelsen for Forskning og Innovation
8
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Undersøgelsen bekræfter dermed de resultater, der er fundet i tidligere analyser. Således
har økonometriske analyser udført af CEBR og DAMVAD vist, at virksomheder, der deltager i
innovationsnetværkenes aktiviteter, har fire gange så høj sandsynlighed for at blive innovative
sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke deltager. Samtidig opnår deltagende virk-
somheder i innovationsnetværkene en produktivitetsvækst, der er 3,6 procentpoint højere end
andre lignende virksomheder.
Denne undersøgelse supplerer de økonometriske analyser ved at give et mere nuanceret
billede af, hvilke specifikke typer af effekter og gevinster, virksomhederne vurderer, at de får ud
af deltagelsen. Det er hensigten fremover at gentage undersøgelsen med regelmæssige mellem-
rum, så det bliver muligt at følge udviklingen i effekterne af klyngeindsatsen på virksomheder-
nes innovation.
Fokus på skabelse af flere konkrete samarbejdsprojekter
Som det fremgår af undersøgelsen, opnås de største effekter, når virksomheder og forskere i
klyngen samarbejder om at gennemføre konkrete innovationsprojekter. Potentialet for at øge
klyngernes effektskabelse ad denne vej synes i høj grad at være til stede i og med, at over to tred-
jedele af virksomhederne ikke deltager i konkrete samarbejdsprojekter.
Det bør derfor give anledning til overvejelser om, hvordan klyngerne kan få flere af deres
medlemsvirksomheder til at indlede samarbejder med videninstitutioner. Blandt andet kan
klyngerne med fordel orientere sig mere mod de forskellige fonde og myndigheder, der tilbyder
finansiering af innovationsprojekter, herunder ikke mindst den nye Innovationsfond, som kan
hjælpe med at realisere de mange innovative idéer, der bliver fostret i klyngerne.
Det er samtidig vigtigt at tage højde for at virksomhederne har forskellige forudsætninger
for at kunne indgå i samarbejder med videninstitutioner. Derfor bør en del af klyngernes aktivi-
teter fortsat også have fokus på at udvikle og styrke særligt de mindre virksomheders innovati-
onskompetencer samt introducere og forberede dem til FoU-samarbejde med videninstitutioner.
Fokus på øget internationalisering
Et andet område med potentialer for yderligere udvikling, er klyngernes internationale aktivite-
ter. Kun 14 procent af virksomhederne i undersøgelsen har deltaget i internationale aktiviteter
gennem klyngerne. Flere virksomheder forventer dog, at de fremover vil få flere udenlandske
samarbejdspartnere som følge af klyngeaktiviteterne.
Det er vigtigt, at klyngerne fortsætter med at styrke de internationale aktiviteter og har
særligt fokus på at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at få adgang til de globale
netværk, hvor den nyeste viden udvikles og deles.
Styrelsen for Forskning og Innovation
9
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0010.png
3. Undersøgelsens metode og
virksomhedspopulation
Styrelsen for Forskning og Innovation har i samarbejde med regionerne for første gang lavet en
undersøgelse blandt godt 4.000 danske virksomheder fra 42 forskellige innovationsnetværk og
klynger
1
.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at undersøge effekten af de danske klyngers
ydelser og aktiviteter for virksomhedernes performance målt ved fx kompetencer, innovations-
og produktudvikling.
Virksomhederne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af de 42 klyngers oversigter over
dedikerede medlemmer/deltagere. Dedikerede virksomheder er dem, som har bekræftet deres
deltagelse i klyngen igennem en skreven aftale, interessetilkendegivelse, formaliseret projektdel-
tagelse eller decideret medlemsbidrag. Virksomheder der kun modtager nyhedsbrev eller kun
har deltaget ved et enkelt arrangement i klyngen indgår ikke.
Undersøgelsen blev udført i løbet af maj og juni 2014 og udsendt som en elektronisk spør-
geskemaundersøgelse. 883 virksomheder besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent
på 21 %.
2
Spørgeskemaet fremgår af bilag 3.
3.1 Karakteristik af virksomhederne i undersøgelsen
3
Det fremgår af nedenstående diagram, at to tredjedele af de virksomheder, der har besvaret
spørgeskemaet, er små virksomheder med under 50 ansatte. 12 pct. er mellemstore virksomhe-
der, og 11 pct. er store virksomheder med over
200 ansatte.
1
2
3
I det følgende refererer
klynge
til både klynger og innovationsnetværk.
Se bilag 1.
Karakteristikkerne er trukket fra det Centrale Virksomhedsregister. Da kun 758 ud af 883 virksomheder har
oplyst deres CVR nummer, adskiller populationen, n=758, i figurerne 2, 3 og 4 sig fra respondentantallet i de
øvrige figurer.
Styrelsen for Forskning og Innovation
10
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0011.png
Figur 2
Virksomhedernes størrelse fordelt på antal ansatte
10%
11%
Små
Mellem
Stor
12%
67%
Uoplyst
n=758
Videnservice og industri er de brancher, som er stærkest repræsenteret blandt
virksomhederne i undersøgelsen, jf. diagrammet nedenfor. Disse brancher er sammen med
information og kommunikation samtidig betydelig overrepræsenteret i undersøgelsen,
sammenlignet med den totale virksomhedspopulation. Under øvrige brancher fordeler
virksomhederne sig med 1-2 pct. på en lang række brancher , herunder bygge/anlæg, transport,
energiforsyning,vandforsyning, finansiering, operationel service, landbrug mv.
Figur 3
Virksomheder fordelt på brancher
30%
27%
25%
20%
16%
15%
10%
5%
1%
0%
Videnservice
Industri
Information og
kommunikation
Handel
Øvrige brancher
Uoplyst
n=758
13%
23%
20%
Virksomhedernes geografiske beliggenhed fordeler sig med omtrent en fjerdedel
besvarelser fra både Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark, og lidt færre fra Nordjylland (18
pct.). Det er imidlertid meget få besvarelser, der er kommet fra virksomheder beliggende i
Region Sjælland (3 pct.), ikke mindst set i forhold til, at Sjælland har 14 pct. af de danske
virksomheder. En medvirkende forklaring på dette kan være, at ingen af de 42
Styrelsen for Forskning og Innovation
11
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0012.png
klyngeorganisationer, der indgår i undersøgelsen, er opstartet eller udspringer af
virksomhedskoncentrationer i Region Sjælland.
Figur 4
Virksomhedernes regionale fordeling
1%
27%
24%
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland
Syddanmark
Sjælland
18%
27%
n=758
Uoplyst
3%
Styrelsen for Forskning og Innovation
12
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0013.png
4. Undersøgelsens resultater
I det følgende præsenteres resultaterne af virksomhedsundersøgelsen. Resultaterne er præsente-
ret således, at de følger strukturen fra spørgeskemaet.
4
4.1 Etablering af kontakt og aktivitetsniveau i 2013
Den første del af undersøgelsen undersøger, hvordan virksomhederne har fået kontakt til klyn-
gen samt hvilke aktiviteter, virksomhederne har deltaget i 2013.
4.1.1 Kontakt til virksomhederne
Den første kontakt mellem virksomheden og klyngen etableres i vidt omfang ved at klyngen
henvender sig direkte til virksomheden. Dette gælder for to ud af fem virksomheder, jf. figur 5.
Dernæst svarer godt en fjerdedel, at de blev opmærksomme på klyngen via en artikel, annonce
eller lignende. Lidt overraskende er det færre end 10 % af virksomhederne, der er blevet anbefa-
let at tage kontakt til klyngen fra et erhvervsråd, væksthus eller af en anden virksomhed.
Figur 5
Etablering af kontakt mellem virksomhed og klynge eller netværk
1%
21%
39%
Kontaktet af klynge eller
netværk
Henvist fra erhvervsråd eller
væksthus
Via en artikel, annonce eller
lign.
Anbefalet af anden
virksomhed
Andet
24%
7%
Ikke svaret
8%
n=883
4.1.2 Virksomhedernes aktivitetsniveau
Ifølge figur 6 har to tredjedele af virksomhederne deltaget i større arrangementer som konferen-
cer og seminarer i 2013. Halvdelen har deltaget i faglige netværk med andre virksomheder og
videninstitutioner eller i fokuserede workshops eller kurser med specifikke temaer. Lidt flere
4
Se bilag 3.
Styrelsen for Forskning og Innovation
13
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0014.png
end hver fjerde virksomhed indgået i konkrete samarbejdsprojekter, 18 % har fået individuel
sparring, og 14 % har deltaget i internationale aktiviteter. Endelig angiver 10 % af virksomhe-
derne, at de har deltaget i andre former for aktiviteter arrangeret af klyngen i 2013.
Figur 6
Virksomhedernes deltagelse i aktiviteter
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Større
arrangementer
Faglige
netværk
Workshops
Individuel
sparring
Samarbejds- Internationale
Andet
projekter
aktiviteter
n=883
18%
28%
14%
67%
52%
47%
10%
4.2 Virksomhedernes udbytte af klyngearbejdet
I anden del af undersøgelsen blev virksomhederne spurgt til, hvilke effekter klyngeaktiviteterne i
2013 har haft i forhold til:
6. Virksomhedens kompetencer
7. Virksomhedens innovations- og produktudvikling
8. Virksomhedens eksisterende og nye samarbejdspartnere
9. Virksomhedens branding og synlighed
4.2.1 Virksomhedernes kompetencer
Figur 7 viser de realiserede effekter, som aktiviteterne i 2013 har haft på virksomhedernes kom-
petencer. Dertil kommer den andel, der har en forventning om, at aktiviteterne vil have en effekt
på deres arbejde senere hen.
Ca. seks ud af ti virksomheder mener, at de i høj eller nogen grad har fået ny, relevant vi-
den fx om trends inden for deres område. 43 pct. tilkendegiver, at de har udviklet deres kompe-
tencer vedrørende markeds-, proces- eller produktudvikling. Godt en tredjedel vurderer, at akti-
viteterne har hjulpet dem til at udvikle deres medarbejderes evner, mens knap en femtedel me-
ner, at de er blevet dygtigere til at gennemføre samarbejdsprojekter med forskere eller indgå i
internationale samarbejder. Det hører dog med til billedet, at en femtedel af virksomhederne
samtidig vurderer, at de to sidstnævnte effekter ikke er relevante i forbindelse med de aktivite-
ter, de har deltaget i, hvorfor de heller ikke kan forventes.
Styrelsen for Forskning og Innovation
14
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0015.png
Figur 7
Aktiviteternes effekt på virksomhedernes kompetencer
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Markedsudvikling,
proces- eller
produktudvikling
Ny viden om
markeds- eller
teknologiske
trends
I nogen grad
Medarbejdernes
Gennemføre
evner
samarbejdsprojekt
med forskere
Internationalt
samarbejde
I høj grad
Ikke endnu, men forventer at gøre det
n=883
Herudover har omkring en femtedel af virksomhederne vurderet, at alle de angivne effekter
i
mindre grad
har udviklet eller styrket deres kompetencer. Selv om disse virksomheder således
også angiver, at de får noget ud af klyngedeltagelsen, indgår de ikke i hovedresultaterne, da de
som nævnt kun angiver et mindre udbytte.
4.2.2 Virksomhedernes innovations- og produktudvikling
Ifølge figur 8 har omkring en fjerdedel af virksomhederne udviklet nye ideer, koncepter til nye
produkter eller startet innovations- og forskningsprojekter på grund af deltagelsen i klyngear-
bejdet. Omkring hver ottende virksomhed har opnået adgang til finansiering af udviklingsaktivi-
teter eller udviklet nye processer, produkter og services. Af de nye produkter og services er 55 %
nye for markedet og 37 % nye for virksomheden
5
. Hver tiende virksomhed vurderer, de har ef-
fektiviseret arbejdsgange som følge af klyngearbejdet.
Undersøgelsen omhandler aktiviteter i 2013, hvilket betyder, at mange af de forventede
effekter endnu ikke var realiseret på svartidspunktet. Nedenstående diagram underbygger dette
med den store andel af virksomheder, der forventer at opnå gevinster på disse områder.
5
Yderligere besvarelse fra de virksomheder, der angav at have udviklet nye produkter/services, jf. spørgeskemaet.
Styrelsen for Forskning og Innovation
15
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0016.png
Figur 8
Klyngearbejdets betydning for virksomhedernes innovations- og produktudvikling
Finansiering af
udviklingsaktiviteter
Innovations- eller
forskningsprojekter
Effektiviseret
arbejdsgange
Nye processer
Nye produkter eller
services
Nye koncepter
Nye ideer
0%
20%
40%
60%
Ja
Ikke endnu, men
regner med at
gøre det
n=883
Ser man på andelen af virksomheder, der har gennemført innovationer - dvs.
enten
har udviklet
nye produkter/services
eller
nye processer – drejer det sig om 52 pct, jf. figur 9. Og ser man på
andelen af virksomheder, der har taget de første skridt i innovationsprocessen i form af
enten
at
have udviklet nye idéer
eller
nye koncepter, drejer det sig om knap 60 pct.
Figur 9
Effekt af klyngesamarbejde på innovations- og produktudvikling
Nye ideer eller koncepter
Nye produkter, servicer eller
processer
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Ja
Ikke endnu, men regner med at gøre det
n=883
4.2.3 Eksisterende og nye samarbejdspartnere
Figur 10 og 11 viser detaljeret, at andre virksomheder og danske forsknings- eller uddannelsesin-
stitutioner er de mest udbredte samarbejdspartnere, både når det gælder eksisterende og nye
partnere. Godt hver femte virksomhed samarbejder med andre myndigheder eller organisatio-
ner i 2013. 13 % angiver disse som nye samarbejdspartnere sidste år. Omkring 10 % af virksom-
heder havde udenlandske aktører som nye eller eksisterende samarbejdspartnere i 2013.
Styrelsen for Forskning og Innovation
16
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0017.png
Figur 10
Virksomhedernes eksisterende samarbejdspartnere i 2013
Udenlandske partnere
Andre myndigheder eller
organisationer
Danske forsknings- eller
uddannelsesinstitutioner
Andre virksomheder
n=883
0%
20%
40%
60%
Figur 11
Virksomhedernes nye samarbejdspartnere i 2013
Udenlandske partnere
Ja
Andre myndigheder eller
organisationer
Danske forsknings- eller
uddannelsesinstitutioner
Ikke endnu, men
regner med at
gøre det
Andre virksomheder
n=883
0%
20%
40%
60%
Overordnet set har 440 eller godt 50 pct. af 883 virksomhederne fået nye samarbejdspartnere i
2013, yderlige 115 virksomheder eller 13 pct. forventer at samarbejde med nye samarbejdspart-
nere. Ud af de 440 virksomheder der fik nye samarbejdspartner har 84 pct. i samme år også
samarbejdet med eksisterende samarbejdspartnere. Tallet viser, at selv om virksomheder allere-
de har eksisterende samarbejdspartnere kan de have fordel af at udvide samarbejdskredsen med
nye partnere.
4.2.4 Virksomhedernes synlighed og branding
Figur 12 viser, at to ud af fem virksomheder oplever øget synlighed, og at en tredjedel af virk-
somhederne oplever flere henvendelser eller kontakter som følge af at være en del af klyngen.
Hver tiende forventer at opleve det senere hen.
Styrelsen for Forskning og Innovation
17
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0018.png
Figur 12
Klyngearbejdets betydning for virksomhedernes synlighed og branding
Flere henvendelser
og kontakter
Ja
Øget synlighed
Ikke endnu, men
regner med at gøre
det
n=883
0%
20%
40%
60%
Styrelsen for Forskning og Innovation
18
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0019.png
5. Sammenhængen mellem
virksomhedernes størrelse og
effekter
Det fremgår af de to diagrammer nedenfor, at der ikke er markant forskel niveauet i effektska-
belsen blandt henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder. Omregnet til faktiske tal
betyder dette, at klyngerne skaber effekter i godt syv gange så mange små virksomheder som
store virksomheder, grundet den store deltagelse af SMV’er.
Figur 13
Effekter på virksomhedernes kompetencer fordelt på virksomheds størrelse
Internationalt samarbejde
Store "I høj grad"
Store "I nogen grad"
Gennemføre samarbejdsprojekt
med forskere
Store "Ikke endnu, men regner med
at gøre det"
Mellem "I høj grad"
Mellem "I nogen grad"
Mellem "Ikke endnu, men regner
med at gøre det"
Små "I høj grad"
Små "I nogen grad"
Medarbejdernes evner
Ny viden om markeds- eller
teknologiske trends
Markedsudvikling, proces- eller
produktudvikling
0%
20%
40%
60%
80%
Små "Ikke endnu, men regner med at
gøre det"
n (store)=85
n (mellem)=91
n (små)=582
Styrelsen for Forskning og Innovation
19
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0020.png
Figur 14
Klyngesamarbejdets betydning for virksomhedernes innovations- og produktudvikling fordelt på virk-
somhedsstørrelse
Finansiering af
udviklingsaktiviteter
Innovations- eller
forskningsprojekter
Effektiviseret arbejdsgange
Nye processer
Nye produkter eller services
Nye koncepter
Nye ideer
0%
20%
40%
60%
Store "Ja"
Store "Ikke endnu, men regner
med at gøre det"
Mellem "Ja"
Mellem "Ikke endnu, men regner
med at gøre det"
Små "Ja"
Små "Ikke endnu, men regner med
at gøre det"
n (store)=85
n (mellem)=91
n (små)=582
Som forventet har en større andel af de store virksomheder deltaget i konkrete samar-
bejdsprojekter med videninstitutioner (33 pct. mod 26 pct. for de små virksomheder). Det er dog
værd at bemærke, at dette ikke generelt har manifesteret sig i et større effektniveau blandt store
virksomheder. Tværtimod er der en lidt større andel SMV’er, der har fået udviklet nye produk-
ter, services eller processer som følge af klyngeaktiviteterne.
Resultaterne kunne således tyde på, at SMV’erne opnår betydelige effekter af deltagelse i
flere forskellige typer af klyngeaktiviteter, mens de store virksomheder i særlig grad opnår effek-
terne gennem samarbejdsprojekter med videninstitutioner. For de små virksomheder, som ty-
pisk råder over har færre videnressourcer og har en mere begrænset innovationskapacitet, er det
således også værdifuldt at deltage i klyngeaktiviteter som fx kurser, workshops og faglige semi-
narer, hvor der præsenteres ny viden og etableres nye kontakter til forskere og eksperter.
Det er med andre ord vigtigt, at klyngernes aktiviteter er målrettet virksomhedernes for-
skellige innovationskapacitet og –behov, så klyngerne kan medvirke til at løfte alle typer af virk-
somheder, uanset deres innovationsniveau. Derfor er der behov for, at klyngerne både udbyder
forskellige typer aktiviteter og at de udbydes på forskellige ”niveauer”.
Styrelsen for Forskning og Innovation
20
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0021.png
6. Sammenhængen mellem
de benyttede klyngeaktivite-
ter og opnåede effekter
Som det tidligere er fremgået, udbyder klyngerne forskellige typer af aktiviteter for virksomhe-
derne. Nogle er kortvarige og har en relativt uforpligtende karakter så som konferencer og work-
shops, mens andre er længerevarende og mere forpligtende for deltagerne. Det må forventes at
de forpligtende og længerevarende udviklingsforløb og innovationsprojekter, hvor virksomhe-
derne samtidig selv investerer mest tid og ressourcer i projektet, også giver de største effekter for
deltagerne.
I det følgende undersøges derfor sammenhængen mellem virksomhedernes deltagelse i
aktivitetstypen konkrete samarbejdsprojekter med videninstitutioner og de opnåede effekter.
Det fremgår nedenfor, at knap 30 pct. af virksomhederne har deltaget i konkrete samar-
bejdsprojekter.
Tabel 1
Konkrete samarbejdsprojekter med mindst én virksomhed og én videninstitution
6
249
Ja
28%
614
Nej
70%
20
Ikke svaret
2%
Total
883
I de følgende diagrammer er vist effekterne for virksomheder, der henholdsvis har og ikke
har deltaget i samarbejdsprojekter gennem klyngen. Det fremgår, at en markant højere andel af
6
Undersøgelsens design giver ikke mulighed for at isolere de virksomheder, der udelukkende har deltaget i samar-
bejdsprojekter, da virksomhederne kunne markere deltagelse i flere typer af aktiviteter. Man kan imidlertid opdele
virksomhederne i henholdsvis dem, der har deltaget i samarbejdsprojekter (som en af de aktiviteter, de har delta-
get i), og dem, der ikke har deltaget i samarbejdsprojekter, hvilket er gjort her.
Styrelsen for Forskning og Innovation
21
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0022.png
de virksomheder, der har deltaget i samarbejdsprojekter, opnår positive effekter både i form af
øgede kompetencer og øget innovation.
Figur 15a
Virksomhedernes kompetenceudvikling på baggrund af deltagelsen i konkrete samarbejdsprojekter
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Markedsudvikling,
proces- eller
produktudvikling
Skabt ny viden for
Medarbejders
Samarbejdsprojekter
virksomheden kompetenceudvikling
med forsker
International
samarbejde
Samarbejdsprojekter "I høj grad"
Samarbejdsprojekter "I nogen grad"
n=249
Figur 15b
Virksomhedernes kompetenceudvikling uden deltagelse i konkrete samarbejdsprojekter
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Markedsudvikling,
proces- eller
produktudvikling
Skabt ny viden for
Medarbejders
Samarbejdsprojekter
virksomheden kompetenceudvikling
med forsker
International
samarbejde
Ingen samarbejdsprojekter "I høj grad"
Ingen samarbejdsprojekter "I nogen grad"
n=614
Særlig markant er forskellene i effekter vedrørende udvikling af nye produkter, koncepter
og ideer, som er 2-3 gange højere for virksomheder, der har deltaget i samarbejdsprojekter, jf.
diagrammet nedenfor. Det fremgår endvidere, at samarbejdsprojekterne i høj grad også inde-
bærer, at virksomhederne får adgang til finansiering af udviklingsaktiviteter. Dette vil givetvis
ofte være en forudsætning for projektetableringen.
Styrelsen for Forskning og Innovation
22
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0023.png
Figur 16
Betydning af virksomhedernes deltagels i samarbejdsprojekter på innovations- og produktudvikling
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Nye ideer, som kan
føre til innovation
Nye koncepter til
produkter eller
services
Nye produkter eller
services
Nye processer
Effektivisering af
Innovations- eller
virksomheden forskningesprojekter
Adgang til
finansiering af
udviklingsaktiviteter
Samarbejdsprojekter
Ingen samarbejdsprojekter
n=863
Resultaterne indikerer således, at deltagelse i konkrete samarbejdsprojekter med videnin-
stitutioner er en særdeles effektskabende aktivitet, som klynger kan tilbyde.
6.1 Forskellige typer af klynger – er der forskel på effekten?
De danske klynger er på en række områder forskellige – bl.a. med hensyn til deres tematiske
fokus, deres størrelse samt deres etableringsform og alder.
De 42 klynger i undersøgelsen er ud fra deres faglige fokus blevet inddelt i ti tematiske
områder med henblik på at undersøge, om der kan spores forskelle i effektskabelsen overfor
virksomhederne
7
. Det skal bemærkes, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det tematiske
fokus og de brancheinddelinger, der anvendes af fx Danmarks Statistik. De fleste klynger har –
uanset deres faglige fokus - medlemmer fra en række forskellige brancher (bl.a. hele værdikæ-
der).
I tabellen nedenfor er fremhævet inden for hvilke temaer og effekttyper, der kan konstate-
res en markant overgennemsnitlig effekt (dvs. hvor andelen af virksomheder, der har opnået
effekten, ligger minimum 10 procent point over gennemsnittet).
7
Oversigt over de forskellige inddelinger samt resultater af kørslerne er uddybet i et arbejdsnotat, som kan rekvi-
reres hos Styrelsen for Forskning og Innovation.
Styrelsen for Forskning og Innovation
23
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0024.png
Tabel 1
Temaer og effekttyper
Tema
Innovationseffekter
Nye ideer og koncepter
Byggeri/Byer
8
Effektivisering
FoI-projekter
Finansiering
Miljø
FoI-projekter
Effektivisering
Service & design
Nye processer
Nye ideer
Effekter på kompetencer
Ny viden – bl.a. om trends
-
Gennemføre samarbejdsprojekter med forskere
-
Gennemføre samarbejdsprojekter med forskere
Markeds- og produktudvikling
Medarbejdernes evner
-
Det fremgår, at de største effekter – særligt i forhold til innovation - opnås i klynger inden
for Service & design og Byggeri/Byer. Det er interessant at disse områder er karakteriseret ved
en meget høj grad af tværsektoriel interaktion - herunder også mellem industri og service (idet
Service & design-klyngerne i høj grad har fokus på udvikling af nye løsninger og services for
industrivirksomheder).
Service & design-klyngerne skiller sig endvidere ud ved, at de høje effekter er opnået sam-
tidig med, at der har været en relativ lav deltagelse af virksomheder i konkrete samarbejdspro-
jekter med videninstitutioner (15 pct. mod 28 pct. i gennemsnit). Det indikerer således, at virk-
somhederne i disse klynger også har opnået markante effekter af de øvrige aktivitetstyper.
Inden for de øvrige tematiske områder – fødevarer, energi, ikt, transport, produktion og
digitale services & oplevelser – ligger de opnåede effekter tættere på gennemsnittet.
De 42 klynger i undersøgelsen er desuden blevet inddelt efter henholdsvis
størrelse (i form af antal virksomhedsdeltagere)
alder (hvor længe de har eksisteret)
industri- eller forskningsdrevne (etableret af universiteter eller virksomheder?)
Der kan imidlertid ikke konstateres væsentlige forskelle i resultaterne, hverken når det
gælder klyngernes alder, størrelse eller hvorvidt de er industri- eller forskningsdrevne.
Det understøtter den antagelse, at det er andre faktorer, der er afgørende for klyngernes
performance og effektskabelse i virksomhederne. Her skal særlige peges på tre faktorer:
For det første spiller virksomhedernes og de øvrige klyngedeltageres innovationskapacitet,
-kompetencer og motivation selvsagt en væsentligt rolle for klyngeorganisationens muligheder
for at skabe effekter. Omfanget og karakteren af potentialer og barrierer hos virksomhederne vil
variere fra klynge til klynge og derfor vil nogle klynger som udgangspunkt have større udfordrin-
ger at arbejde med end andre, eksempelvis i forhold til at skabe viden baseret innovation.
Klyngerne kan dog over tid påvirke og styrke virksomhedernes forudsætninger ved at øge
deres innovationskapacitet og motivation. Om klyngerne er i stand til dette afhænger i høj grad
af, hvor professionel og kompetent klyngeledelsen og klyngeorganisationen agerer. Den anden
vigtige faktor handler således om klyngens kompetencer og evner til at udbyde relevante aktivi-
teter og services, der skaber værdi og effekter hos virksomhederne.
8
Der indgår kun 24 virksomhedsbesvarelser i byggeri/byer– hvilket er væsentligt mindre end de øvrige temaom-
råder.
Styrelsen for Forskning og Innovation
24
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Endelig for det tredje, som blev identificeret i foregående afsnit, er det en vigtig faktor, at
klyngerne formår at få mange virksomheder til at indgå i konkrete samarbejdsprojekter med
videninstitutioner.
Styrelsen for Forskning og Innovation
25
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0026.png
Bilag 1. Antal virksomheder og svarprocent fordelt på de 42 klynger og innovationsnetværk
Tabel 3
Baggrund data
Klynge/netværk Virksomheder
AluCluster
Animation Hub
BioMed Community
BioPeople
Brains Business
CCC
CenSec
CFIR
Design2Innovate
Det Maritime
Danmark
FleksEnergi
FoodNetwork
Future Food Inno-
vation
Fyns Maritime
Klynge
Hub North
InnoByg
Inspire
INVIO
Lean Energy Cluster
LEV VEL
MARCOD
Medico Innovation
MTIC
Netværk - Biomasse
Netværk - Dansk
Lyd
Netværk - Dansk
Lys
Netværk - InfinIT
Netværk - Livsstil
Netværk - Marked,
Kommunikation og
Forbrug
Netværk - Miljø-
teknologi
Netværk - PlastNet
Netværk - Service-
platform
Offshoreenergy
Patient@home
RoboCluster
Shareplay
Smart City
Transportens
innovationsnetværk
UNIK
Vand i Byer
VE-NET
Welfare Tech
130
93
29
112
112
40
79
70
385
135
61
191
178
80
53
65
122
120
116
28
130
88
80
64
70
38
61
289
93
39
103
112
299
36
151
314
9
58
15
90
314
113
Unikke
Fejlm. Antal Svar
Gengangere Fejlmeddelelser
virks.
i % svar
i%
130
0
4
3%
27 21%
93
0
6
6%
21 23%
29
0
0
0%
15 52%
111
1
11
10%
27 24%
112
0
1
1%
40 36%
39
1
0
0%
17 44%
76
3
0
0%
22 29%
70
0
2
3%
19 27%
241
144
19
8%
45 19%
135
61
178
157
79
53
63
122
119
109
25
124
88
80
63
70
38
60
288
86
38
103
112
293
36
151
276
9
55
15
90
314
110
0
0
13
21
1
0
2
0
1
7
3
6
0
0
1
0
0
1
1
7
1
0
0
6
0
0
38
0
3
0
0
0
3
5
5
8
12
2
0
1
2
9
2
0
10
3
2
6
0
3
3
17
8
3
9
11
3
1
1
34
0
2
1
2
11
6
4%
8%
4%
8%
3%
0%
2%
2%
8%
2%
0%
8%
3%
3%
10%
0%
8%
5%
6%
9%
8%
9%
10%
1%
3%
1%
12%
0%
4%
7%
2%
4%
5%
14 10%
10 16%
35 20%
33 21%
20 25%
15
13
21
10
29
4
14
17
20
17
28%
21%
17%
8%
27%
16%
11%
19%
25%
27%
20 29%
7
18%
16 27%
35 12%
7
8%
10 26%
36 35%
14 13%
43
7
17
26
4
15%
19%
11%
9%
44%
12 22%
1
7%
30 33%
31 10%
28 25%
Styrelsen for Forskning og Innovation
26
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0027.png
Total
Total fraregnet
fejlmeddelelser
VED IKKE
Antal svar total
4765
4276
4501
264
225
5%
849 21%
34 1%
883 21%
Styrelsen for Forskning og Innovation
27
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
1647755_0028.png
Bilag 2. Sammenligning af resultater fra virksomhedsanalysen og Performanceregnskabet
FI og regionerne har i 2014 fået udarbejdet et Performanceregnskab, hvor klyngelederne
for de 50 væsentlige klynger og innovationsnetværk spørges om effekterne for virksomhederne
af klyngedeltagelsen i 2013. Da populationen af klynger/innovationsnetværk – samt visse
spørgsmål - er de samme som for nærværende virksomhedsanalyse, giver det mulighed for at
sammenligne og validere resultaterne fra de to surveys.
Sammenligninger er mulige at lave for effekterne hos de dedikerede/aktive virksomheds-
deltagere i netværkene/klyngerne, idet virksomhedsanalysen udelukkende omfatter denne del-
mængde af de samlede virksomhedsdeltagere. For at skabe overensstemmelse mellem svarene i
de to undersøgelser, har det været nødvendigt at aggregere nogle af svartyperne i virksomheds-
analysen, da man her har spurgt på et mere detaljeret niveau. Det betyder fx at man i virksom-
hedsanalysen skal tage summe af de virksomheder, der enten har fået udviklet nye produkter
eller nye processer for at kunne sammenligne med det aggregerede svar i performanceregnska-
bet (frasorteret dobbeltsvar).
I figuren nedenfor er vist de tre sammenlignelige resultater fra de to undersøgelser. Det
fremgår, at der er afvigelser i resultaterne på mellem 4 og knap 15 pct. mellem de to undersøgel-
ser med hensyn til udvikling af nye produkter/processer og udvikling af nye ideer/koncepter.
Ikke overraskende findes den største afvigelse i opgørelsen af, hvor mange virksomheder, der
har fået udviklet nye idéer som følge af klyngedeltagelsen. Dette må antages at være relativt
vanskeligt for klyngelederne at vurdere.
Figur 17
Sammenlignelige resultater fra performanceregnskab og virksomhedsanalyse
Samarbejdet med videninstitutioner
Udviklet nye ideer/koncepter
Virk. Analyse
P.regnskab
Udviklet nye produkter/processer
n (Virk.analyse)=883
n (P.regnskab)=6432
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Styrelsen for Forskning og Innovation
28
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Bilag 3. Spørgeskema udsendt til virksomhederne i undersøgelsen
”Virksomhedsanalyse: Effek-
ter af virksomheders klynge-
og netværksdeltagelse
(Page 1)
Virksomhedsanalyse: Resultater af virksomheders klynge- og netværksdel-
tagelse
I dette spørgeskema spørges til resultaterne af din virksomheds samarbejde med og brug af
klyngens eller innovationsnetværkets aktiviteter i 2013.
Formålet er at sikre, at de ydelser og aktiviteter, som de danske klynger og innovationsnet-
værk tilbyder, er relevante og skaber værdi for virksomhederne. Og det kan du være med til at
sikre ved at svare på et kort spørgeskema om din virksomheds samarbejde med klyngen eller
innovationsnetværket. I spørgeskemaet refererer vi til din virksomheds samarbejde med klyngen
eller innovationsnetværket som din virksomheds "klyngedeltagelse".
Spørgeskemaet er delt op i fem afsnit, og det tager 5 til 10 minutter at udfylde hele spørge-
skemaet.
På forhånd tak for hjælpen.
(Page 2)
1. Information om dig, din virksomhed og jeres brug af klyngens aktiviteter i 2013.
I det følgende bedes du svare på nogle få spørgsmål om dig selv, din virksomhed og jeres samar-
bejde med samt brug af klyngens aktiviteter.
Styrelsen for Forskning og Innovation
29
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
NB: Svarene på disse spørgsmål bruges udelukkende til at identificere, hvilke virksomhe-
der, der har svaret på undersøgelsen.
1.1 Angiv venligst hvilken klynge eller innovationsnetværk du tilhører.
1.2 Angiv venligst virksomhedens navn, adresse, cvr-nummer og evt. p-nummer.
Navn:
{Enter text answer}
[
Vejnavn og nummer:
{Enter text answer}
[
By og postnummer:
{Enter text answer}
[
]
]
]
Hvis virksomheden har flere arbejdssteder, bedes du angive p-nummeret for det arbejds-
sted, hvor hovedparten af de medarbejdere, der deltog i klyngens ydelser, er tilknyttet.
P-nr.:
{Enter text answer}
[
]
Vælg venligst din klynge eller innovationsnetværk:
{Choose one}
( ) AluCluster
( ) Animation Hub
( ) BioMed Community
( ) BioPeople
( ) Brains Business
( ) CenSec
( ) CFIR - Copenhagen Finance IT Region
( ) Copenhagen Cleantech Cluster
( ) Design2Innovate
( ) Det Maritime Danmark
( ) FleksEnergi
( ) FoodNetwork - Fødevaresektorens Innovationsnetværk
( ) Future Food Innovation
( ) Fyns Maritime Klynge
( ) Hub North
( ) InfinIT - Innovationsnetværk for IT
( ) InnoBYG - Innovationsnetværket for Energieffektivt og bæredygtigt byggeri
( ) Innovationsnetværket Dansk Lyd
( ) Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM
( ) Innovationsnetværket for Dansk Lys
( ) Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug
Styrelsen for Forskning og Innovation
30
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
( ) Innovationsnetværk for Miljøteknologi
( ) Innovationsnetværket for Vidensbaseret oplevelsesøkonomi - INVIO
( ) Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning
( ) Innovationsnetværket PlastNet
( ) Innovationsnetværket Service platform
( ) Innovationsnetværket VE-NET
( ) inSPIRe Food - SPIR platform
( ) Lean Energy Cluster
( ) MARCOD - Maritimt center for optimering og drift
( ) Medico Innovation
( ) MedTech Innovation Center - MTIC
( ) Offshoreenergy.dk
( ) Partnerskabet LEV VEL
( ) Partnerskabet UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge
( ) Patient@home - velfærdsteknologisk SPIR platform
( ) RoboCluster
( ) Shareplay
( ) Smart City
( ) Transportens Innovationsnetværk - TINV
( ) Vand i Byer
( ) Welfare Tech
( ) VED IKKE
1.3 Angiv venligst hvordan din virksomhed fik kontakt til klyngen.
{Choose one}
( ) Vi blev direkte kontaktet af klyngen.
( ) Vi blev henvist fra et erhvervsråd eller Væksthus.
( ) Vi blev opmærksomme på klyngen via en artikel, annonce eller lign.
( ) En anden virksomhed anbefalede os at kontakte klyngen.
( ) Andet, angiv venligst hvad: [
]
Kontaktpersonens emailadresse:
{Enter text answer}
[
Kontaktpersonens navn:
{Enter text answer}
[
cvr-nummer:
{Enter text answer}
[
]
]
]
1.4 Hvilke aktiviteter har din virksomhed deltaget i arrangeret af klyngen?
Sæt gerne flere kryds.
{Choose all that apply}
( ) Vi har deltaget i større arrangementer som fx konferencer, og seminarer.
Styrelsen for Forskning og Innovation
31
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
( ) Vi har deltaget i ét eller flere faglige netværk med andre virksomheder og med videninstituti-
oner.
( ) Vi har deltaget i fokuserede workshops eller kurser målrettet specifikke temaer problemstil-
linger eller nye teknologiske muligheder og lign.
( ) Vi har fået individuel sparring til fx at finde samarbejdspartnere eller finansiering mv.
( ) Vi har deltaget i konkrete samarbejdsprojekter med mindst én virksomhed og én videninstitu-
tion.
( ) Vi har deltaget i internationale aktiviteter eller fået hjælp til internationalisering - fx at finde
udenlandske partnere, deltagelse i messebesøg, delegationer til udlandet, facilitering af interna-
tionale projekter.
( ) Har I deltaget i andre aktiviteter? Angiv venligst hvilke: [
]
(Page 3)
2. Udbytte af klyngedeltagelse i forhold til virksomhedens kompetencer.
I det følgende bedes du svare på, hvilken betydning deltagelsen i klyngens aktiviteter i 2013 har
haft for virksomhedens kompetencer.
2.1 Angiv venligst i hvilken grad din virksomheds deltagelse i klyngens aktiviteter har udviklet
eller styrket virksomhedens kompetencer.
Vi har fået udviklet vores kompetencer vedrørende markedsudvikling, proces- eller produktud-
vikling.
{Choose one}
( ) I høj grad
( ) I nogen grad
( ) I mindre grad
( ) Ingen betydning
( ) Ikke endnu, men forventer at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Vi har fået ny viden, der er relevant for vores virksomhed - fx om markeds- eller teknologi-
ske trends.
{Choose one}
( ) I høj grad
( ) I nogen grad
( ) I mindre grad
( ) Ingen betydning
( ) Ikke endnu, men forventer at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Vi har fået kompetenceudviklet vores medarbejdere - fx i forhold til at beherske nye meto-
der, krav og teknologier, mv.
{Choose one}
( ) I høj grad
( ) I nogen grad
( ) I mindre grad
( ) Ingen betydning
Styrelsen for Forskning og Innovation
32
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
( ) Ikke endnu, men forventer at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Vi har lært, hvordan man gennemfører et vellykket samarbejdsprojekt med forskere.
{Choose one}
( ) I høj grad
( ) I nogen grad
( ) I mindre grad
( ) Ingen betydning
( ) Ikke endnu, men forventer at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Vi er blevet dygtigere til at indgå i internationalt samarbejde - fx med nye relationer, kon-
takt til nye markeder og kontrakter med andre partnere.
{Choose one}
( ) I høj grad
( ) I nogen grad
( ) I mindre grad
( ) Ingen betydning
( ) Ikke endnu, men forventer at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har I oplevet andre resultater i forhold til virksomhedens kompetencer? Angiv venligst
hvilke:
{Enter answer in paragraph form}
[ ]
(Page 4)
3. Udbytte af klyngedeltagelse i forhold til virksomhedens innovations- og produktudvikling.
I det følgende bedes du svare på, hvad din virksomhed har fået ud af at benytte klyngens aktivi-
teter i 2013, når det gælder virksomhedens innovations- og produktudvikling.
3.1 Angiv venligst om din virksomheds brug af klyngens aktiviteter har haft betydning for
virksomhedens innovations- og produktudvikling.
Har din virksomhed udviklet nye ideer, som kan føre til innovation på grund af deltagelsen i
klyngearbejdet?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har din virksomhed udviklet nye koncepter til nye produkter eller services på grund af
deltagelsen i klyngearbejdet?
{Choose one}
( ) Ja
Styrelsen for Forskning og Innovation
33
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har din virksomhed udviklet nye produkter eller services på grund af deltagelsen i klynge-
arbejdet?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Er produkterne eller servicerne nye for markedet?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej, kun ny for virksomheden
( ) Ved ikke
Har din virksomhed udviklet nye processer på grund af deltagelsen i klyngearbejdet?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har din virksomhed effektiviseret på grund af deltagelsen i klyngearbejdet - fx mere effek-
tive arbejdsgange, reduktion af energi- eller ressourceforbrug?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har din virksomhed startet eller deltaget i innovations- eller forskningsprojekter på grund
af deltagelsen i klyngearbejdet?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har virksomheden opnået adgang til finansiering af udviklingsaktiviteter - fx fra offentlige
støtteordninger eller privat kapital?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Styrelsen for Forskning og Innovation
34
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Har I oplevet andre resultater i forhold til innovations- og produktudvikling? Angiv ven-
ligst hvilke:
{Enter answer in paragraph form}
[ ]
(Page 5)
4. Samarbejde med andre partnere gennem deltagelse i klyngen i 2013.
Her bedes du svare på, hvilke samarbejdspartnere din virksomhed allerede har etableret samar-
bejde med gennem deltagelse i klyngen og helt nye samarbejdspartnere, som din virksomhed har
etableret samarbejde med i gennem klyngen i 2013. Samarbejde dækker i denne sammenhæng
over både kommercielle- og vidensamarbejde.
4.1 Angiv venligst hvilke eksisterende samarbejdspartnere din virksomhed havde samarbejde
med gennem deltagelse i klyngen i 2013.
Andre virksomheder i klyngen?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Danske forsknings- eller uddannelsesinstitutioner (universiteter, GTS-institutter, professi-
onshøjskoler, erhvervsakademier mv.)?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Andre offentlige myndigheder eller organisationer - fx ministerier, kommuner, hospitaler,
plejehjem mv.?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Udenlandske virksomheder eller forskningsinstitutioner?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Styrelsen for Forskning og Innovation
35
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
4.2 Angiv venligst hvilke nye samarbejdspartnere din virksomhed har fået gennem deltagelse i
klyngen i 2013.
Andre virksomheder i klyngen?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Danske forsknings- eller uddannelsesinstitutioner? (universiteter, GTS-institutter, profes-
sionshøjskoler, erhvervsakademier mv.)
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Andre offentlige myndigheder eller organisationer - fx ministerier, kommuner, hospitaler,
plejehjem mv.?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Udenlandske virksomheder eller forskningsinstitutioner?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
(Page 6)
5. Branding- og markedsføringsresultater.
I det følgende bedes du svare på, hvad din virksomhed har fået ud af at deltage i klyngen i 2013,
når det gælder synlighed og branding.
5.1 Angiv venligst om det har haft betydning for din virksomheds synlighed og branding, at
virksomheden har deltaget i klyngen.
Har I oplevet andre former for udbytte, som virksomheden har haft, eller andre kommentarer,
som du måtte have vedrørende din deltagelse i klyngen? Angiv venligst hvilke:
{Enter answer in paragraph form}
[ ]
Styrelsen for Forskning og Innovation
36
UFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om ministeren vil fremsende relevante evalueringer af Globaliseringspuljen 2007-12, til Uddannelses- og forskningsministeren
Har din virksomhed opnået øget synlighed ved at være en del af klyngen - fx øget medie-
omtale, øget eksponering på websites, internet, mv.?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant
Har deltagelsen i klyngen ført til, at virksomheden har fået flere henvendelser og kontakter
- fx fra potentielle kunder, leverandører, samarbejdspartnere, jobsøgende, studerende, mv.?
{Choose one}
( ) Ja
( ) Nej
( ) Ikke endnu, men regner med at gøre det
( ) Ved ikke
( ) Ikke relevant”
Styrelsen for Forskning og Innovation
37